Alene - Arason

Sted. Ashen Wood Forest
Omkring. Dyr og skovting x3
Vejr. Mørkt og koldt
Tid. 01.32
Påklædning. En rød frakke, sort kort kjole, mørkeblå strømpebukser og sorte ballerinaer.

Elizabeth fulgte en af de mange stier som var lavet i skovbunden. De var dækket af blade og gjorde det lidt svært at se forskel mellem skov og sti, men da Elizabeth kendte skoven så godt, gjorde det hende ikke nervøs. Et lille smil var spredt sig på hendes læber, og var glad for de rolige omgivelser. Det var koldt kunne hun mærke, men det gjorde hende ikke så meget, da hun altid var glohed på grund af sine evner, og hun kunne nærmest gå rundt nøgen uden at fryse på nogen måder. Man kunne høre dyr gå rundt i skovbunden og vinden rive blidt i træernes kviste og blade, hvilket fik hende til at falde helt til ro og føle sig sikker og alene ude i den mørke skov.

Arason stod ikke så langt fra hende han mærket hans tørste til
noget af hendes blod han var ikke så langt bage ved hende i det
han fløj på hende og forsøgte og få hende ned på jorden så hun
ikke kunne kæmpe imod nå han ville til og drikke noget af hendes
blod Påklædnige et par cowboy bukser og en t-shirt i sort

Elizabeth havde blot gået videre, og havde ikke haft nogen anelse om den nyfødte vampyr som var i nærheden. Et skrig flængede nattens mørke og stilhed, da Elizabeth blev overfaldet bagfra. Det havde kommet som et totalt chok og overraskelse, og mærkede hurtigt jorden under sig, og prøvede at komme væk fra sin overfaldsmand "NEJ!! SLIP MIG!!" skreg hun højt og prøvede at komme væk.

han holdte fast i hende og prøvte og komme
tætre på hendes hals hvilket der måske mislykke men
det mente han ikke selv

Hun blev ved med at skrige og prøvede at se hvem det var som havde overfaldt hende "STOP!!" skreg hun og prøvede at koncentrere sig nok til at bruge sine kræfter mod ham.

hankunne ikke holde sig længre på hende han faldt
af og kiget overrasket på hende hvad lavet
han dog han viste det ikke selv han kunne ikke styre sin tørste lide
nu

Elizabeth åndede lettet op da den fremmedes vægt forsvandt fra hende, men hun vidste at faren ikke var overstået endnu. Hun vendte sig omkring så hun kunne se hvem det var og havde ikke rejst sig op endnu. Hun kunne ikke se så meget i mørket, men kunne sagtens bruge sin hørelse til at finde ud af hvor han var "Hvem der?" spurgte hun truende og hårdt.

han hvæste af hende og svarde "Wolfwind" hun behøvete ikke
og få hans fornaven det ville ikke gi nogen mening han begyndte med og
gå endenu tætre på hende med hans tænder klar

Elizabeth så over på en skikkelse, som var mørkere end resten af den normale mørke som omkringede dem. Hun kunne se ham komme tættere på hende, og hun begyndte hurtigt at bakke uden at komme op "Ikk kom nærmere! Jeg advare dig!" snerrede hun truende og vidste at det sikkert ikke ville få hende særlig langt.

han høret ikke hvad hun sagde blodrusende var over
ham og snarte ville han tag noget af hendes blod
hvis han kunne komme til det
men han viiste ikke om han kunne komme til det

Elizabeth så forfærdet på skikkelsen da han kom tættere på hende, og holdt en hånd oppe, og lod sine evner tage over, og efterlod hendes ene hånd i lys lue "Jeg advarer dig!" gentog hun, og klemte sine øjne lidt sammen da ilden skar i hendes øjne, da de var blevet vant til mørket.

han forsætte bare over mod hende
og kiget undrne på hende han havde så stor trang til noget
af det blod hun havde han kunne lugte det på lang afstand at
han sliket sig om munden

Elizabeth så på ham da han ikke stoppede og vidste at hun ikke kunne komme ud af det her. Hun fik et stædigt og målrettet blik og kastede hurtigt en ildkugle mod ham, rejste sig op og begyndte at løbe. Hun kiggede ikke tilbage for at se om hun overhovedet havde ramt ham, og løb bare så hurtigt hun kunne.

han undgik den med nød og næppe og begynde
med og jage hende igmen skoven i det han hoppet ud
for hende får at få fat i hendes ankel

Elizabeth havde ikke løbet særlig længe før hun mærkede en hånd om hendes ankel, hvilket fik hende til at falde hårdt ned og slå hovedet. Det flimrede for hendes syn, og hun kunne mærke at hun havde fået en lille flænge ved hendes øjenbryn.

han hoppet op på hende som et rovdyr
der lide havde fået fat i sit bytte imens han
satte tænderne i hende //må han godt tag noget blod fra hende//

// Ja da //

Elizabeth havde ligget stille i nogle sekunder for meget, for da hun kom til sig selv igen, lå han igen over hende, og kunne mærke hans tænder bore sig ind i hendes hals. Hun skreg højt og smertefuldt, og prøvede på at få ham væk fra sig, men vidste godt at der ikke var noget at gøre.

han sugede godt og vel 10 procent fra hende
inden han stoppet og smidt sig ned han havde det meget bedre nu
han kiget på hende og sagde så " det må de undskylde frøken blodtørsten tog over" sagde han
til hende efter han havde fjernet blodet fra hans mund

Elizabeths skrig dæmpede sig drastisk efter lidt tid, og mærkede ham så fjerne sig. Hun tog hurtigt sin hånd op til sin hals og kunne godt mærke at han havde drukket lidt, da hun følte sig let og ør i hovedet. Hun så vredt over på ham "Undskyld? UNDSKYLD?!" snerrede hun arrigt, og kunne ikke fatte ham. Efter det som han havde gjort mod hende, var det eneste han kunne sige, var undskyld? Hun kunne mærke blod løbe fra hendes hoved, og huskede med det samme slaget hun havde fået ved faldet.

"hvad skulle jeg ellers sigde til det" svarde han en
lille smule sur det kunne man også høre på hans stemme
han kiget på hende og trak et stykke af hans t-shirt af og bandt det om hendes
sår inden han gik væk fra hende igen

Elizabeth så på ham og kunne høre at han var sur. Hun så efter ham efter han havde forbandt hendes sår, og rejste sig hurtigt op og gik efter ham, og greb fat i hans ærme "Du kunne prøve at lade vær med at angribe mig" sagde hun, lidt blidere, men stadig små surt.

"hvad skulle jeg ha sagt undskyld men må jeg fp noget blod af dig"
svarde han lidt gnavent "og jeg havde også blodtørste på det tidspunkt"
svarde han og kiget på hende

Elizabeth kunne med lethed mærke at han var nyfødt, da han bare var gået til angreb på hende uden videre "De kunne jo tage dig sammen og prøve at holde dig tilbage" sagde hun irriteret "Og hvilken kraftidiot ville bare lade en nyfødt vampyr gå rundt ude, når man er i det stadie?" spurgte hun, og vidste at man sagtens kunne komme til skade med ham i nærheden.

"vær glad for at jeg ikke tømte mere ende 10 procente af dit blod"
svarde han en smule surt hvad visdte hun om at være vampyr ikke
en skid hun var bare en lille engelebasse efter hans mening

Elizabeth så surt på ham "Nu skal de passe på!" sagde hun advarende, og ville ikke finde mig sig i hans opførsel.