Alene..? //Abaddon//

T: 19:00
V: diset og køligt
O: døde mennesker samt en død lugt
P: Billed

Kate sad på en bænk i midten af kirkegården, hun var væk fra det hele, byens larm, personers snakken, bare helt alene.
Hun hun trak vejret dybt efter hun havde holdt det et par sekunder, her stank på kirkegården af døde mennesker, ikke lige en overraskelse af der stank på en kirkegård. Hun kiggede på en gravsten foran hende, hun kunne ikke rigtig se hvad der stod, den var dækket med ukrudt, der var sikkert ikke nogen der kom og så til deres afdøde, hun tænkte på sin far et øjeblik men rystede på hovedet så tankerne forsvandt.
Det var køligt og diset hun kunne næsten ikke se noget udover sit åndedræt, hun fik kulde gysninger og rystede lidt.
"jeg skulle havde taget noget varmere på end dette" hun kiggede ned af sig selv og frøs endnu mere da hun så hendes bare ben, hun tog sine ben op under sig og holdte på dem, de var rigtig kolde, næsten lige så koldt som is, hun sukkede "idiot" hun sagde det stille til sig selv, man skulle jo nødig forstyrrer de "døde"

Rafael gik med lange tunge skridt, ned af de mange små stier mellem gravene. man kunne høre de store britiske militær støvler komme som en stille torden ned gennem havnens mørke. Rafaels afdøde brors kors hang om halsen, det var et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på Rafael store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. han var dog ikke alene, han trak en kvinde, hjerteløst og uden omtanke over den kold jord, og hårde sten, ved at trække hende, i sir korte lyse hår. hun havde et reb i munden, og kunne derfor ikke skrige, eller snakke, men hendes forskræmte ansigt udtryk, og de små tåre, der løb ned af hendes kinder, sagde meget godt hendes tanker for hende. kvinden kæmpede mod, med alt hun kunne, hun prøvede at dreje sig, eller slå efter manden, Rafael, men det var håbløst. Rafael stoppede ved en tom grav, som var gravet op, så der var hul. hans store rå hånd, tog hende nu op i kraven. hun havde en sort kjole på, der sad tæt ind til kroppen, der så ret elegant ud, og hun havde en drage halskæde, hvor drage figuren i halskæden, var lavet af guld. han smed hende voldsomt ned i hullet, og med et brutalt og vredt blik, fik forklaret hende, at hun kunne lige våge at tvinge ham til at skade hende, for at få hende til at ligge stille dernede, og ikke rejse sig op. kvinden trak sig sammen, og kiggede med hvalpe øjne op mod Rafael.

Kate kunne høre fodtrin, men kunne ikke vurderer hvor lang væk de var.
Hun kiggede rundt, men kunne ikke rigtig se for disen...
"Hall..." Hun stoppede op midt i ordet *Tænk nu vis det er noget farligt jeg ikke kan hamle op med* hun holdt sig for munden, men tog hånden væk efter et kort stykke tid.
Hun kunne ikke rigtig høre noget mere, men hun var sikker på der var noget inde i disen....
Hun stod op fra bænken og stod og kiggede ind i disen, men der var ikke noget, ikke en skygge, ikke en lyd, bare stilhed og dis.
Kate kig lidt væk fra bænken og længere ud i kanten af kirkegården, men stoppede og kiggede igen tomt ind i disen...

Rafael rettede ryggen stille op, og lod den blå grønne øjne blive sorte som nattens mørke. han viskede med en dæmonisk stemme, til mod hende, der buerde gav genlyd i deres øre som var det et ekko af en hæs og fordrejet stemme "Do whatever you fell like maddam".
Rafael drejet hovedet mod dem, og var klar på at lade dæmonen i ham have kontrollen fuldt ud. det hvade han ikke gjort længe men han nød styrken der kom til ham nu, og ud af hans ryg kom der store sorte vinger der ligende noget fra de væreste gysser film. vingerne havde fuldt ham hele hans lange liv, og det kunne ses på deres frygtingyende udsende. og ud af hans pande kom der nogen store brutale horn frem, og tors han var ret stor i forvejen bliv han lidt bedre over skuldren, og voksede med et hoveds højde. han fik en hale der piskede rundt, som var det en læder pisk, der kærtegnede luften, med endeløse og ondskabsfulde sadistiske smæl. hans tænder bliv lange og de så alt andet end venlige ud. Rafaels hænder. bliv som lange klør, der havde finger som var lange og skarpe, som var det militær knive.
Rafael tog skovlen der stod ved siden af graven, og tog kvindens reb fra munden, og hun begyndte at tigge og hulke for hendes liv, men Rafael var ligeglad, og begyndte at skovle jord ned i hullet til hende.

Kate kiggede dybere ind i disen og så en skygge af en art, den var stor... Meget stor, og vis hun ikke var blevet skør synes hun nærmest den udviklede sig, den blev lidt støre, den fik noget på ryggen lignede en form for vinger.
Hun gav et lille hyl fra sig, men tog hurtigt hånden op til munden... *bare den ikke hørte det.. Bare den ikke hørte det*
Hun kig et skridt frem mod den, hun vidste ikke rigtig hvad hun lavede, men det var som om hun fik en helt ny styrke, noget der overbevidste hende om hun kunne klare alt... Hun så nærmere på den... Den lavede noget, den havde noget i hånden... Det var en skovl det kunne hun se da den skovlede noget op fra jorden og proppede ned i et... hul? *Hvad laver den* hun kig et lille skridt frem igen og disen omringede hende mere og mere.
Kate stod bare og stirrede på skyggen uden af vide hvad konsekvenserne egentlig kunne være vis det var farligt....

Rafael kiggede ikke en eneste gang ned, på den tudende pige, hun var som en lille skræmt hundevalp nu, men Rafael var en tidligere dæmon leder, og det gjorde ham voldsomt brutal, og havde ingen sympati, han havde noget han skulle opnår, og kun to folk at beskytte, og alt andet i denne verden, kunne være ham ligemeget.
Rafael hørte en lyd, og sprang ned mod kvinden i graven, og poret skovlen ned igennem hendes bryst, og presset den hele vejen igennem hende, og man kunne se, hvordan hendes bryst, bliv delt i to, og huden gav efter for det kolde stål, og man kunne høre et højt knæk, da skovlen mødte hendes ribben, og Rafael lod skovlen dreje en enkelt gang rundt i hende, så hendes knogler i brystet, hendes lunger, og hendes hjerte, bliv knust, til en ukendelig masse, der lignet katoffelmos, og da han trak skovlen ud af hende, kom et stort spøjt af blod ud af hende, og malede hans i kvindens blod. Rafael tog et fast greb på kvindens kæbe, og rev den af led, også brugte han den, til at slå hjerne skalden ind på hende, så hjerne væske, og øje væsker fly ud til alle sider, og fra kvindens mund, der nu manglet den nederste del, fladt blod som var det et utømmeligt hav, og kvinden bliv dækket i væv rester, organ stykker, og krops væsker. Rafael rejste sig op, og lagde hendes underkæbe, på hendes skød, og hoppede så blodigt op fra hullet, med alt fra rester af hjernen, til normalt blod, på hans klør, og tøj. han kiggede mod den retning lyden kom fra, og gik med en dæmoniske hastighed mod lyden.

Kate så skyggen hoppe ned i et.. hul? hun kig lidt længere hen mod skyggen..
Hun kunne høre et højt knæk, det var tydeligt det kom over fra skyggen, hun bakkede lidt væk.
*Hvad var det for en lyd?* Hun fik kuldegysninger ned af ryggen og rystede i hænderne og ned i benene.
et par minutter efter ser hun skyggen igen... Den er vendt mod hende, og Bevæger sig hen mod hende, Kate tager et par skridt tilbage, men vær gang kommer den bare nærmere.... Hun beslutter sig for af løbe, hun vender sig om og sætter i løb.
Hun kigger over skuldren og kan stadig se skyggen som bliver mere og mere klar, og hun bliver mere og mere bange....
Hun stopper med af løbe for af kunne ånde, men det er der ikke meget tid til da skyggen kommer nærmere...
Hun sætter i løb igen og et lille hulk løber over hendes læber. *Nej lad vær skyggen vil bare tro du er et let bytte* Hun tager sig sammen og løber hurtigere, men hun kan stadig se den.
Hun stopper og vender sig mod skyggen som kommer hen imod hende. "Stop lige der" hun stod fast og var fast besluttet på at hun ville forsvare sig selv i stedet for at løbe som en lille kylling. "Hvem er du!!" Hun råber hen til skyggen.