just another day //Demetri//

tid 22:44
sted et tilfældig gade, et stykke væk fra hendes hjem
omgivelser ikke mange, faktisk er der meget stille
vejr smukt, dejligt og køligt
påklædning[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]plus et par høje hæle

hun sad i sit fjerneste hjørne og mærkede for måske første gang en smule frygt strømme igennem kroppen, hun var færdig og kun på grund af en kvinde, som nok var den ældste levende vampyr hun havde hørt om, det gav hende en smule frygt med den viden om at hun gerne ville af med Kendra.
hurtigt greb hun en lille kniv og gemte den godt væk under kjolen, hun ville gerne ud, men frygtede lidt at møde hende på sin vej. hun fik øje på en muk maske og med et lille smil, tog hun den på og gik ud af døren. hun tjekkede næsten hver eneste gade hjørne, bare for at se om hun enten blev forfulgt eller om der var nogen foran som kunne udgør en trussel mod hende.
mere end noget andet savnede hun en eller anden hun kunne stole på, en som hun med sikkerhed vidste ikke ville stikke hende i ryggen og forlade hende i den hårde tid, men hun vidste det ville aldrig ske, aldrig nogen sinde, Alexis havde ret, hun skulle alene. hun sukkede og trådte ned af en ny gade, med frygten af at blive forfulgt voksende omkring sig

I skyggerne ville man kunne ane noget der bevægede sig hurtigt. Ingen kunne helt se hvad det var. Nogen opdagede det ikke engang, andre som var mere erfarende væsner duftede svagt til luften men tog ikke længere i det. Dette ville give sand paranoia hvis var personen der kunne være debil for den slags ting. Vinden blæste svagt i gaden den aften og fik alle de mange dufte, lugte og særpræede essencer til at blande sig og næsten være u beskrivelige hvis ikke man stod tæt på de personer man ønskede at dufte til. Måske var det derfor at vampyrer næsten aldrig jagtede i byerne? Der var....for meget at dufte og lugte, for mange indtryk. En mørkt stille rum ville være meget bedre at være i hvor ens offer selvfølgelig også var i. Selv Demetri var ude denne aften, men hvor var ikke til at se.

hun sukkede og lod sig læne op af en tilfældig mur, dette var for meget, hvorfor skulle den...hun var helt ude af det af vrede, den gamle kone, skulle ikke komme her og fortælle at nu var alt åbenbart slut, det var umuligt, utilgiveligt. bare fordi hun var en del af hendes familie, havde hun stadig ingen af den slags rettigheder. med et suk drejede hun ind mod en gyde, hvilket nok set i bagspejlet var meget dumt, men hun var efterhånden ligeglad med alt og alle. en gammel mand lå og sov på en avis, hvilket hun bare fandt ulækkert, så hurtigt uden at stoppede sig selv, gik hun til angreb, hun flåde halsen op på ham og drak grådigt. da hun var færdig sukkede hun og tørrede sig om munden, hun lod sig falde tilbage og sad op af muren

Oppe fra tagkanten af den mur lød der en stemme. "Jeg du tænkte over hvad blod du drak af" sagde han med en slags latter i stemmen, det var Demetri som sad som en gagøgle oppe fra taget og så ned på Kendra. Han smilede til hende dog med lukket mund så hans tænder ikke blottede sig for hende. Det var kun dage siden de havde set hinanden og alligevel mødtes de her, nu igen i disse underlige omgivelser. Han så på hende med sine metalliske grå øjne der både var, Smukke levende og mystiske, og alligevel så døde, kolde og livløse. De var som sagt ubeskrivelige. Han så afventende på den åbenbart triste Kendra? Han lagde hoved let på skrå, en vampyr burde ikke være trist, en vampyr burde være ligeglad med trusler og de fleste andre ting i denne elendige verden.

hun lagde hovede tilbage, lukkede kort øjnene og lod hele omverden lukkes ude, som var der ingen andre end hende, intet tilbage end hende.
dog blev hun afbrudt af en latter og en lidt for bekendt stemme, hun smilede og grinede stille "haha hvor sjovt, Demetri, jeg ved du er der ude" hun rystede på hoved, så rundt og rejste sig elegant op, hvad måtte han ikke tro om hende, at hun var en kujon en svækling, men at skulle stå ansigt til ansigt med en der basisk er et familiemedlem over lidt over 2000 år gamel, det ville blive lidt af en udfordring, på alle mulige måder. hun kørte en hånd igennem håret og trak stille masken af, lod den glide op i panden, mens hun så rundt, hun vidste han var derude, sikkert i gang med at grine sig selv ihjel på grund af hende. hun så dog et eller ande oppe på taget, noget der kunne minde om ham, som åbenbart var ham "nyder du udsigten over byen" spurte hun stille og lagde armene over kors

Han sprang ned i det hun så direkte imod ham nede fra jorden og op på taget. Han landte direkte på benene og så lumsk på hende imens at han så ind i hendes øjne. "Selvfølgelig gør jeg det..." han holdte en kort pause, "Men nu er det ikke byen jeg ser på" sagde han og vandede imod hende, han kunne mærke hendes duft lige så stille komme ind i hans hoved, hun duftede skønt af blod, af død. En fantastisk duft som kunne lokke Demetri frem til hver en tid og når en hun vampyr duftede af blod kunne det få ham til at blive helt ophidset på en eller anden uforklarlig måde som folk helst ikke skulle tage for givet. Han gav et kort blik over på det døde lig der lå i gyden her. Men han rettede hurtigt blikket tilbage på den smukke Kendra som han havde mødt nogle dage forinden hvor han desværre måtte smutte ret ¨så upraktisk fra hende. Han var ikke velkommen i denne by, mest af alt fordi at de fleste viste at Desisska'er var agressive og ikke til at spøge med. Han var nu nået næsten hen til hende imens han sendte hende et mere drenget og charmerende smil