What goes around//Demetri//

T: 19
S: Firewood Village - kroen
V: køligt udenfor
O: masser af mennesker
P: profil billede plus sorte bukser og sorte gummisko

Lynie sad med en øl i sin hånd, hun sad ved et bord sammen med en anden som snakkede med sin ven som sad bag ved ham, Lynie var ved at være godt træt at de hele tiden skulle råbe til hinanden de kunne sgu sætte sig sammen et andet sted i stedet for at irritere halv delen af kroens gæster, hun havde ikke drukket så meget af hendes øl men hun var godt i gang med at få hendes tredje øl ned, hun var slet ikke på nippet til at være fuld der skulle mere til, hun var godt nok en pige men vis man ville på druk med en pige var det nok ikke hende da drengen nok ville blive gjort til grin med at hun kunne drikke mere end ham, den situation havde hun været udenfor før sjovt for hende men nok ikke for drengen som var pisse fuld og sad og knækkede sig på et gadehjørne mens ens venner ydmygede ham for groft.

Hendes trøje sad stramt til hendes bryst og lynlåsen var lidt åben for oven, hendes bukser var også stramme og sad perfekt på hendes røv, hendes sorte gummisko passede til det meste af hende undtagen hendes blå hår som sad glat ned af hendes spinkle skuldre og pandehåret sad perfekt glat ned over hendes nøddebrune øje.

Hun havde fået fri igen i aften og var lidt lost på hvad hun skulle lave der var ikke rigtig noget ikke rigtig nogen hun kendte som hun kunne mødes med og have det totalt sjovt med så hun kede sig faktisk ret meget lige nu, men det dækkede ikke kroens glade humør som igen kunne drukne, der var mange som havde det sjovt og drak og sang med sine venner, men også mange af dem der gav kroen liv blev smidt ud da de blev for meget og det ville Lynie ikke risikere.

Kro døren gik op med et smeld og Demetri kom langsomt gående ind i kroen, han så sig rundt for at se hvem og hvor mange der var inde i den belyste kro. De metalliske grå øjne vandrede og ramte også Lynie kort før de gik vídere på nogen andre. Døren lukkede sig bag ham helt uden at han rørte ved dem, Folk var blevet stille og nogen kiggede væk, tydeligvis var det dem som viste hvem han var der ikke ville se elller sige noget lige nu. Andre stirrede halv forbavset på ham. Hans ansigt var dystert og en svag duft som selv mennesker kunne dufte ville komme rundt i kro rummet, Demetri havde næsten lige spist. Hans neutrale ansigt udtryk kunne få folk til at få kuldegysninger ved bare at se på denne mystiske og dyster fyr. I det samme vendte han hoved direkte mod kromutter der stod oppe ved disken. Han nikkede anerkendende til hende og smilte så meget svagt som tegn på at han intet ville gøre nogen af dem i kroen. Kro mutter nikkede tilbage og sank svagt sammen i kroppen hun troede lige at det var ballade tid igen igen. Folk tog deres nik som et tegn på at de sås måt kunne snakke igen uden at det ville lave indtrier. Demetri gik med lange skridt op mod kro mutter hvorefter han sagde noget meget lavt til hende, hvorefter hun kaldte en af de unge kroværts piger hen til sig go hviskede noget i hends øre hvorefter hun spændnde ind mod baglokalet.

Lynie kiggede op da alle blev helt stille i kroen og så Demetri stå ved dørene og dørene lukkede bag ved ham, Lynie kiggede rundt i kroen og så på de lige pludselig så stille folk i kroen, hun forstod det ikke helt hvad var det med denne fyr, ja han så vel lidt mystisk anderledes ud men der måtte være mere siden de blev helt stille, hun kiggede op mod baren som Demetri gik op ved, hun lagde mærke til det hele, damen ved baren og pigen som løb hurtigt ud i baglokalet, *mærkeligt* hun blev ved med at stirre på Demetri hendes øjne var låst fast til ham at han nok mærkede hun kiggede på ham, men det tænkte hun ikke så meget over hun tænkte slet ikke over hvor uhøfligt det var at stirre på folk.

Demetri kiggede først ned i bordet en tid og så pludseligt vendte han blikket Direkte mod Lynie som om at han havde vist hvor hendes øjne var stirrede han hende direkte i hendes Brune smukke øjne. Hans var nærmest guddommelige at se på, men hendes var som ilden. Varm, rolige og gode. Han smilte ikke til hende men stirrede bare på hende en tid. Tilsidst kom et smil der dog ikke blottede hans tænder, alligevel ville Lynie ikke kunne have set dem da hun sad for langt til at se sådan detaljer. Han rettede sig op og vendte så også kroppen mod Lynie imens han dog stadig stod hvilende op af bar disken som var i kroen. Pigen som før havde løbet rigtig hurtigt kom nu tilbage med et blåt krus så man ikke kunne se hvad der var i kruset. Kromutter smilte nærmest til den unge pige og vendte sig så mod Demetri og satte glasset ved ham så han selv kunne tage når det passede ham. Dog lagde han ikke engang den mindste interresse for at han lige havde fået det som han havde bestilt. Han stirrede bare, stirrede på Lynie.

Lynie opdagede hendes faste stirren på Demetri og skammede sig en smugle, men så så hans smil og smilede venligt tilbage, hun havde ikke lige regnet med at han ville smile til hende, hun blev ved med at stirre på ham men lagde godt mærke til glasset pigen kom ind med, men hun bekymrede sig ikke om det, hun blev bare ved med at stirre på ham og det samme gjorde han vist også, hun havde stadig sit venlige smil, hun tog en slurk af sin øl og havde den i hånden og gik så langsomt op mod bar disken op mod Demetri og satte sig over for ham, hun stilte sin øl på bordet hun var færdig og damen kom hen til hende, Lynie kiggede på damen og viste en finger som en øl til.
Hun vendte sig mod Demetri og kiggede lige op og ned af ham.

Demetri havde stadig ikke drukket noget fra det blå krus. Hans øjne fuldte Lynie imens hun gik hele vejen op til ham. Da hun kom op til hans side så han mere på hendes hår end hendes øjne, Hendes hår var nærmest helt cobolt blå. Han kiggede lidt længere ned og så længere og længere indtil at Han igen kiggede på hendes ansigt. Duften af menneskekvinder slog ham nærmest i hoved. Duften af kvinde var fantastisk også selvom at hun var så ung. Eller man kunne mere sige fordi at hun var så ung kunne det gøre ham svagt kuldret. Han nikkede anerkendende til hende og tog ud efter kruset som stod ved ham uden at kigge på det. Han tog et slurkt og sank det med et velbehagligt ansigts udtryk. Han havde det da meget godt. Og når en ung pige sådan nærmest kom af sig selv som de for det meste gjorder så det ud til at aftenen ikke var så dårlig igen.

Damen kom tilbage med hendes nu fjerde øl som hun tog en stor slurk af, hun kiggede på hans blå krus og undrede sig lidt, men kiggede så på ham i stedet og tænkte ikke mere over det, hun svang hovedet til side så pandehåret som dækkede noget af hendes øje forsvandt så man kunne se begge øjne, han så nu ret godt ud efter hendes mening, måske lidt for perfekt, men flot var han da i hvert fald.
Hun sagde ikke noget til ham hun vidste ikke hvad hun skulle sige så hun forsatte bare sin stirren.

"Er der noget du ønsker" sagde han og løftede sine øjenbryn efter han sprugte, han havde dog et skævt smil på sine læber imens han sprugte. Han nød faktisk stilheden imellem ham og mennesket, men igen han måtte vide noget om denne blåhåret lille skønhed der var kommet af sin egen fri vilje. Han lagde lange mærke til at hun fjernede hendes hår lidt for ansigtet så man endnu bedre kunne se de brune øjne. Han slikkede sig i mindvigen imens han så afventende på hende. Kvinder havde det med at blive tiltrukket af hans mystiske natur og hans underlige personlighed og attitude som han endnu engang havde. Men han var som han var, heldigvis var det en Demetri i godt humør der var i aften...SÅ Måske kunne menneske pigen slippe med livet i behold denne nat? Og igen...hun var en særpræget skønhed ¨så hvorfor ikke give dette smukke kvinde menneske hendes evige skønhed? Hans smil blev lidt grundt ved tanken om dette.

Hun trak på skulderne "hvem er du" hendes stemme var ikke lav ikke høj den var normal, ingen ville kunne høre den andre end ham men den var høj nok til at han ville høre den tydeligt, hun tog sig en slurk af sin øl da damen kom med kruset, Lynie havde taget slurken uden at vige blikket fra Demetri, hendes smil var der stadig venlig og skævt, hun fandt ham ret så tiltrækkende men hvem fandt hun ikke tiltrækkende, der var bare noget andet ved denne fyr noget mystisk noget anderledes noget meget tiltrækkende.

"Tja" sagde han og lavede et åbenlyst elevator blik op og ned af hende. "Hvem spørger mig om det" typisk mennesker ikke at kende til en Klusisska vampyr selv om der var så mange advarsler om dem og om hvordan de så ud...Men igen var det meget rart, så kunne han lege lidt hvis han på et tidspunkt gad det. Hernede havde pigen helle men hun kunne tro at hvis de først gik op og var alene så ville hendes liv snart være endt. Han tog selv en slurk somtidig med Lynie der enlig virkede ret rolig og meget cool. Måske var det fordi Demetri selv var venlig over for hende at hun ikke løb skrigende bort fra ham som de fleste andre ville gøre. Eller også var det fordi hun virkelig ikke kunne sanse kulden der kom fra hans døde krop. Han smilte til hende stadig med lukket mund så hun ikke kunne se de skarpe hugtænder der var skabt til at gennembore hud som hendes. Hun duftede dejligt denne fremmede kvinde der nu sad ved ham. Dog så hun alligevel så ung ud...Måske lidt for ung? Han viste det ikke. Han satte kruset igen og så afventende på hende, da han forventede et svar fra den blåhårede pige der nu sad der sammen med ham i den varme kro

Hun kiggede undrende på ham, hun havde lige spurgt ham om det, "øh.. Det gør jeg" hun pegede på sig selv det ville nok virke lidt provokerende for ham, hendes smil var drilsk og rettet mod ham, hun vidste da ikke hvem han var men at alle kroens folk blev helt stille da han kom ind kunne hun godt se at det nok havde været en god ide at vide hvem han var inden hun begyndte rigtigt at tale med ham, hun tænke ikke over kulden som blev sendt direkte i mod hende fra ham, det rørte hende slet ikke ikke fordi hun var lige glad for vis hun kunne havde mærket det ville hun med det samme vide hvad han var og ville nok ikke være så venlig som hun nu var

Han grinte lidt og rettede sig så svagt op. "Det så sandt som det er sagt" han skar svagt tænder. "Demetri og du" ja pigen her var en typisk menneskepige, så havd skade havde hun af at vide hans navn.... Han blev tavs efter disse ord.... bag hans læber lod han tungespidsen ligge under sin venstre hjørnetand så han kunne mærke spidsen af tanden svagt ramme huden. Hans øjne så direkte ind i Lynies, det var nu rart at hun ikke var bange for ham, så var det så meget nemmere at gøre de ting han have i sinde at lade dette menneske barn mærke, hun var jo en smuk kvinde, det måtte man sige. Og en fristelse af den kaliper sagde Demetri aldrig nej til. Han duftede svagt til hende dog uden at rykke sig mod hende. Han gjorder det i smug,. Hendes duft gik direkte ind i hans mandlige instinkter. En ægte duft af kvinde.

Hun lagde benene over hinanden og betragtede.. Denne Demetri som han nu hed, hun havde ikke reageret på hans grin, hvorfor skulle hun, hun kiggede lidt rundt i kroen hvorefter hendes blik lande på ham igen, "Carolyn, men jeg fortrækker at blive kaldt Lynie" hun roede lidt ved sit hår satte det på plads og lagde opmærksomheden på ham igen, det gjorde hende lidt utilpas at han kiggede direkte ind i hendes øjne, hun plejede aldrig at have sådan en lang øjenkontakt med nogen, hun kiggede lidt væk fokuserede på nogen andre ting i stedet for hele tiden at kigge på ham, det var uhøfligt ja det vidste hun godt men hun kunne ikke lide øjenkontakt, "hvad laver du her" hun kiggede ikke på ham mens hun spurgte selvom hun nok burde, hun sukkede dybt og tvang sig selv til at kigge ham ind i øjne og have endnu en lang øjenkontakt med ham, hun var lidt mere afslappet, mere beroliget hvordan det var gået til tænkte hun ikke særligt over

Han skar svagt tænder da hun talte, ikke fordi det irreterede ham men fordi han igen studerede hende for top til tåe. HUn var så ung og hendes blod måtte være helt fantastisk at mærke i hans døde krop. Han lod blikket vandre ud på folkene som hun også studerede for at komme væk fra hans fangende blik. Folkene var intet specielt, mest mennesker men også nogle enkelte dæmoner var der, skygge dæmoner kunne Demetri tydeligt se, deres tilbagetrukkede person var let genkendelig for en som ham. Efter 30 sekundter med bare at stirre på de sagsløse væsner lod hans metalliske grå øjne igen kigge på menneskepigen med den svage skønhed. "Lynie, siger du" han kunne meget bedre lide Carolyn, det var så meget smukkere end det faste og mere direkte navn Lynie. Han lod smøgen som han røg på dø og smed den så ind over bardisken som var der hvor han stod. Drak det sidste i det næsten nyefyldte glas og rettede sig så op.

Hun nikkede til ham, hun vidste ikke helt om det var bevidst at han havde ignoreret hendes spørgsmål om hvad han lavede her, eller om han bare ikke havde hørt det, men det gjorde hende bare endnu mere nysgerrig og ham endnu mere mystisk og interessant for hende. Hun havde blikket mod ham, måske ikke lige altid mod hans øjne som bare så lige mod hendes, hun havde lidt ubehag når hun fangede hans blik og han bare holdt det mod hende, så nogen havde hun bare været nød til at kigge andre steder hen på ham, eller rundt omkring i kroen for at komme væk fra hans blik. "Hvad laver du her" sagde hun med en fastere og højere stemme mens hun kiggede skarpt på ham.

Han grinte lidt og rejste sig så, dog gik han ikke væk fra Lynie. "Ser du... Jeg er her for at finde ro og søge nye væsner.... måske endda mad" han smilede skævt med åben mund så tænderne blottede sig i alt sin pargt. Hun var et menneske, helt klart et menneske. Hvis hun så tænderne ville hun enden være bange eller måske prøve at være ligegyldig... vampyrer angriber jo ikke i nærheden af hvor andre kan se det....eller gør de? Demetris bytte var typisk i byerne....eller steder hvor der var mange mennesker, mest af alt fordi menneske larm overdøede skrigende. Mest af alt fordi det var der man kunen udvælge det mest mad frem for skrald. "Du ønsker måske at vide min færten?" han så nu indgående på hende. Hun var måske en såkaldt jæger? Væsen jæger? Dog duftede hun ikke eller så ud som en der kunne være en væsen jæger, hendes fysik og udseende gjroder at dette næsten ville være syrealistisk hvis hun var det. Hun vækkede for meget opsigt og igen.... det var der så mange der jo gjorder.

Hun kiggede undrende på ham som han rejste sig fra sin plads, han gik ikke væk fra hende, men hvorfor stod han så op? Hun kiggede overrasket på ham og gav en skingert skrig fra sig, dog ikke så højt. Hvorfor ik spørg du? Ja... Ved det ik.
"Ik.. Ik gør noget" stammede hun og kiggede op på ham. Hendes livsmareridt. Vampyr. Hun hadet de væsner. Det var dem der dræbte hendes familie. Dem der var skyld i at hun fra lille, var hjemløs.
Hun rystede på hovedet, nej, hun ville for alt i verden ikke vide hans færten (Hah, det rimede xD), ikke efter at hun vidste at han var vampyr. Ikke at han ville gøre hende noget, vel?

Han lavede en lille bevægelse med hoved som drejede sig mod venstre imens det dystre og lumske smil blev større. Han bøjede sig imod hende "Du er i sikkerhed lige nu." sagde han og bøjede sig tilbage igen, hun skulle være glad for at hun ikke var alene med ham eller de havde mødtes ude i skoven, der havde han leget med hende som en kat ville lege med en såret fugl eller en skræmt mus. Hans øjne gav et skær fra sig og hans blik var blevet skift og mere direkte imod Lynie. Uhhhh var det egentligt frydede ham at se hendes rædsel på grund af ham, hun var klogere end de fleste, sjovt nok. Han rømmede sig og talte så igen. "Men gør nu ikke noget dumt vel!?" det var nærmest som et sprøgsmål han stilte men hvad skulle svaret være.... andet end ja eller et nik.

Hun rystede skrækslagen da han bøjede sig frem mod hende. Hun trak sig lidt og gemte sig ansigt. Hun kunne kunn høre hans stemme da han talte, og det var skam nok for hende.
Men hun vidste nok at han ikke ville angribe når der var andre omkring. Det gjorde hende på en måde mere tryg og tilfreds, men så ikke, fordi han var der stadig.

Hun vende langsomt, hendes bange blik mod ham, gøre noget dumt? Det skulle hun sgu nok lade vær med, hun ville sidde på sin flade resten af aften, til han var gået, hvis han så overhovedet gik... Men det gjorde han nu nok efter et stykke tid.
Hun overvejede om hun skulle svare på hans spørgsmål, men hun havde ikke lyst.
Hun vende blikket ned af og rykkede let i stolen hun sad på.