a night like no one eles //Accalia//

tid 20:30
sted en mørk gyde
omgivelser ikke mange, men et eller andet er der jo
vejpåklædning[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.] plus et par hullede jeans

han gik selvsikkert ned af gaderne, alt ved ham så ud som..ja en eller anden der faktisk havde meget styr på alt i sit liv, men i Christians tilfælde havde han det stik modsatte, hans indre dæmoner var oppe og slås, fortiden omkring overgrebene begyndte at dukke op i strømme og han havde ingen at snakke med det om, ingen ville kunne hjælpe ham og det hele blev kun værre og værre som tiden gik. kort lænede han sig op af en mur, det var hårdt og tappede af hans energi, så et var ikke altid så let at se ud som om alting gik godt, for sandheden var jo at det gjorde det ikke. han sukkede og kørte en hånd igennem håret før han med tunge skridt fortsatte sin gang som stadig af en eller anden grund så selvsikker og yndefuld ud, men det var vel bare en frynsegod man fik som vampyr

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Stille og roligt. Alt var stille og den eneste lyd som Accalia fandt interessant var hendes egne tanker... Og selv ikke det var særlig interessant. Hun stod lænet op af muren i den smalle gyde, med lukkede øjne. Hun ville prøve at finde sin indre ro hvis man kunne kalde det det.. Hun havde haft lidt travlt fortiden, med at finde ud af hvem hun egentlig var, da hun blev til en varulv var det ikke kun hendes sanser der blev forstærket, men også hendes følelser. Problemet var bare at hun havde lidt svær ved at sætte ord på hendes følelser, da hun ikke rigtig følte noget som sådan.
Et vindpust fuck Accalia til at slå hendes øjne op så hurtig som muligt. Lugten af vampyr havde lagt sig over gyden, og selvfølgelig fik det hende til at slå øjnene op... Hun hadet vampyrene i sig selv, den skabning var forfærdelig.. Hun havde aldrig rigtig brudt sig om den, selv ikke da hun stadig var et menneske.
Selvom hun havde lyst til at dræbe vampyre, så måtte hun ikke. Med mindre de havde gjort noget som de ikke måtte, se det var en anden sag...
Hun vendte sig om der hvor vampyren åbenbart kom fra, og begyndte med rolige, langsomme skridt med at gå.

//Lidt mangel på krea, jeg ved det godt dx//

han fyldte sine ubrugelige lunger med luft og lod den sive ud med et suk. denne aften det var noget møg hvorfor skulle alting gå galt for ham, hele hans liv som menneske de første hundrede år af hans vampyr liv, det var hårdt og forfærdeligt, han hade det som pesten. med armene over kors så han rundt og gik hurtigt videre. hvis man kun så på hans ansigt ville man kunne tro han var en...model måske, men hvis man så på hans gang ville man tro han var noget mere guddommeligt. et eller andet fik ham til at stoppe, lugten den var forfærdelig og det var kun en speciel lugt...lugten af køter han krympede sig sammen og så rundt, det var afskyeligt og direkte fra stødende

//gør intet //

Et suk kunne høres ikke langt fra hende, også skridtene for vampyren. Den var ikke langt fra hende, og hvis hun ville løbe om kap med den kunne man aldrig helt vide hvem der vandt. Det kom sådan lidt an på hvor gammel den var.. Hun stoppede op og lyttede i en underlig stilling, da hun ikke mere kunne høre dens fodtrin.. Hun vendte sig om og kiggede, hendes øjne fløj forbi de snoede veje og over til vampyren for at se hvor langt væk den var. Ikke langt... Den var ikke langt væk. Da hun fik synet ordenlig på plads igen stilte hun sig helt op til væggen. Selvfølgelig ville den opdage hende, men hvorfor ikke bare gøre det alligevel. Desuden, hvad ville der ske hvis den fandt hende?

//Det bliver kortere og kortere fra min side af, men bare rolig, skal nok komme med noget mere når vi kommer ordenlig i gang

han kneb øjne sammen og holdte sig på munden, lugten af hund...det var utiltrækkende og klamt, men af en eller anden grund fortsatte han med at følge lugten for hvem ved, måske smagte hund godt, det vidste man jo aldrig før man prøvede og så vidt han vidste var det ikke fuldmåne før om tre dage eller noget i den stil, så hun ville være magtes løs og menneske. han fjernede håndne for munden og drejede ind mod en gyde, han så rundt og smilede koldt "jeg ved du er her Hund!" hvæsede han og vidste godt at hund og køter var skældsord for varulve, ligesom igle og blodsuger var for vampyrer

//gør intet, sådan er det jo med emner//

Han var den første som sagde noget, og da han sagde noget trådte hun frem for sit 'skjulested'. ''Og jeg ved at du er her blodsuger'' Et lille grusomt grin slap forbi hendes læber, mens hun blot gik imod denne vampyr. ''Godt så, nu er vi blevet introudseret. Så inden du kommer til skade, hvad så med bare at smutte hjem igen. Okay?'' Det samme grin som før havde lagt sig over hende, mens hun stoppede med at gå tættere på ham. Hun lagde let sit hoved på skrå og smilte lusket til ham.
Vampyre, klam skabning, men! Noget af det bedste legetøj man kunne finde i denne verden..

han grinede da hun trådte frem, køn pige, bare synd hun lugtede værre end det værste man kunne forstille sig "uhh den gjorde ondt" sagde han sarkastisk, hans øjne lyste koldt op, men på en eller anden måde var det noget mere mørkt over dem, en afspejling fra hans fortid "jeg til skade, søde det er ikke engang fuldmåne før om hvad et par dage, så nej, jeg har ikke i sinde at få denne dag ødelagt på grund af hvad en dum lille køter" han hævede øjenbrynet og lod en hånd glide igennem håret "nåh hvad gør du så når du møder den sande kærlighed, lugter ham i røven" spurte han og lagde hoved på skrå, der var intet morskab i hans stemme, men et eller andet sted kunne man spotte noget smerte, for da han selv var barn havde han elsket hunde, især ulve han havde set dem som de stærkeste og smukkeste skabninger i verden, guddommelig og smukke, men nu ja nu var alt anderledes, han var anderledes

Hans sarkasme fik hendes smil til at falme en del. ''Jamen hør nu her min kære, selvom det ikke er fuldmåne.. Så skal du stadig passe på, den her pige er stærkere end du tror'' Et overlegen smil var plantet i hendes fjæs, mens den blomstrede lige så yndig og fin. Hans lille kommentar fik alt i hendes ansigt til at stå stille, intet rørte sig mens hendes pupiller voksede sig store og fyldte det meste af hendes øjne ud. ''Hvis du spørg om jeg vil lugte til dig, så nej.'' Selvfølgelig vendte hun den kommentar om imod ham, så hun fik det til at lyde som om han havde fundet sit livs kærlighed. ''I det mindste suger jeg ikke mit livs kærlighed tør for blod.'' Hun lagde hovedet let på skrå og begyndte så med at gå tættere på ham. Smerten i hans øjne kunne ses, så selvfølgelig ville hun lige rode lidt i hans lille hjerte og knuse det sidste han havde tilbage.

han lagde armene over kors o så upåvirket på hende "nåh så det skal jeg, hvad med at du bare løber hjem og drikker fra toilettet" han gjorde en bevægelse med hånden, før han igen lagde dem over kors, denne tøs hun troede hun vidste det hele, troede hun vidste hvordan hans liv var med kærlighed, men nej det gjorde hun ikke, hun vidste intet "nej jeg vil da ikke have en hund til at lugte til mig, nej tak, jeg tror jeg springer over" sagde han køligt, da hun kommenterede at han sugede blodet fra hans kærlighed grinede han stille "åhh hvor morsomt, nej folk når aldrig så tæt på mig, til at jeg elsker dem" han rullede med øjnene og overvågede hver af hendes bevægelser, hans øjne faldt kort på hendes hjerte, så for sit indre hvordan han ville flå det ud af brystet på hende,

Hun gad slet ikke kommentere noget af det han sagde, hvis hun gjorde det ville det hele bare komme forvidt og hun ville prøve at gå mod ham. For det første ville hun sikkert blive slagtet og for det andet så måtte hun ikke dræbe en uskyldig. Men hvem sagde også han var uskyldig? Hun rystede hurtigt tankerne af sig. ''Well... Hyg dig blodsuger, ved du hvad? Find et eller andet offer og dræb personen. Så kommer jeg med en lille flok som kan dræbe dig.'' Med en lille fin og kongelig bevægelse med hånden vinkede hun mens et overlegent smil kom frem igen. Hun vendte sig om og begyndte med at gå, med rolige og langsomme skridt. Der gik ikke langtid før hun kom til et hjørne og drejede.
Efter hun havde gået i lidt tid kom den samme klamme lugt til hende som før. ''Bare kom frem Blodsuger'' Intet svar. Hun var ret så sikker på at det var ham som hun havde mødt før, men pludselig kom der en skikkelse løbende mod hende. Skikkelse sprang på hende og væltede hende omkuld. Det var tydeligt det var en vampyr, en nyfødt.. Hun gjorde alt for at holde den væk fra hendes hals. Man kunne godt høre hvordan hun kæmpede for sit liv. Havde hun blot været klar på at den var sprunget på hende, så var den død. Men da hun ikke havde set den komme så blev det lidt svært, da den havde væltet hende og sat sig på hende, og med alt dens styrke holdt den hende nede.

han så på hende og hævede øjenbrynet "jamen kom du bare an, jeg vil vente, spændt på at se dig dø for mine fødder" han grinede ondt og fulgte hende som hun gik sin vej. han sukkede og lænede sig op af muren, det var ved at blive slemt, alle de billeder af hende, af Amilia. en masse larm i det fjerne fik ham til at lytte, en vampyr og den angreb kvinden. underligt nok løb han hen og stoppede for at se "lad hende være, hvis der er nogen der skal dræbe hende er det mig" hurtigt var han over den unge vampyr, smed ham ind mod væggen og derefter rev han hjerte ud på ham, smed det fra sig og vendte sig mod pigen. noget der kunne minde om et bekymret udtryk dukkede op på hans ansigt "er du okay, bed han dig" spurte han og gik hen til hende, han knælede ned ved hende, lagde hoved på skrå og så næsten overvågende ned af hende, ikke for at invadere hende, men for at undersøge om hun nu var okay og i så fald hvis hun ikke var om der var noget han kunne gøre mod hende. måske var hun varulv, men ingen fortjente at blive overfaldet af en vampyr

Det hele kom som en stor overraskelse, mest fordi at han kom hen til hende og hjalp hende. Ærligtalt blev hun lidt forvirret der, hvorfor skulle en vampyr som ham hjælpe en som hende? Hun havde da set undtagelser før med at vampyre og varulve kunne sammen, men da hun aldrig rigtig havde været vild med vampyr racen troede hun ikke rigtig på at det ville kunne ske for hende. Da han var færdig med den anden vampyr, fik hun sat sig lidt op på begge hendes albuer.
Hun var ikke kommet til skade, hun sørgede jo for at hans ansigt ikke kom med hendes krop. ''Jeg har det fint'' Mumlede hun lidt for sig selv. Det var nu ikke fordi at hun havde lyst til at blive reddet af sådan en som ham.
Hun fik sat sig helt op, og derefter rejst sig op. ''Nu er spørgsmålet bare.. Hvorfor?'' Hun så lidt undrende på ham mens hun rakte en hånd frem mod ham, så hun kunne hjælpe ham op og stå.

han nikkede og tog imod hendes hånd, hvorefter han rejste sig op "jo jeg er måske vampyr, men ingen fortjerner at blive angrebet af dem, jeg personligt selv plejer at tage donor blod, det er bedre også skader jeg ikke nogen" han trak på skulderne og tørrede sin hånd af for blod "jeg hader at jeg blev vampyr, men der er ikke så meget at gøre ved det" han trak på skulderne og smilede svagt til hende, dette var underligt at føre en slags samtale med en varulv uden at fyre onde bemærkninger af på hinanden.
men sandhede navr jo at han ikke var som andre vampyrer, han sagde ikke at han værdsatte menneskenes liv, men at dræbe dem koldblodigt bare for næring der var for koldt til hans smag, så han tog sig af dem som han kunne, dræbte dem hvis de irriterede ham, hvilket denne unge vampyr havde gjort