Just a day like others.//Yoanna//

S: Ashen wood Forest.
O: Træer, buske og enkelt sø.
P: Blå skjorte og et par cowboybukser.
V: Overskyet, men varmt.

Vandet glinsede som tusinde af krystaller, når solen ramte den lille sø i Ashen wood forest lille omegn. Denne skov var noget for sig selv. Den vrikede så mystisk, som var der en hemmelighed bag hvert et træ og et eventyr under hvert et blad.
Zayn gik ned til søen, for at køle lidt ned. Hvad kunne der ske ved det? Der var jo ikke nogen.
Han kiggede sig omkring, inden han tog sin skjorte og bukser af, og hoppede i den klare sø. Vandet var koldt og kølede ham ned på denne varme dag..
Han smilede og svømmede lidt længere ud på søen, vendte sig om på ryggen så han flød..
Det var en dejlig dag at slappe af på.. Der var ikke så meget at bekymre sig om.. Han havde fundet sin søster, så nu var der en grund til at blive i denne verden, selvom den var mere forvirrende end et puslespil med 1000 brikker.
Han tog en dybindånding og dykkede ned i det klare vand, der fik hans hud til at ligne at der var syet små krystaller ind i den. Vandet var køligt, men behageligt. Han lod sine kastajnebrune øjne være åben, for at betragte det frodige liv under søen overflade.
Til sidst kunne han ikke holde vejret længere, han måtte op efter luft. Han tog det stille og roligt, da hans hoved var oven vande.. Indåndede den friske luft..

Skoven var hendes hjem, det havde det altid været, og ville altid være det, selvom det var dag kunne Yoanna godt gå udenfor en dør, da der var overskyet, hun elskede sådan nogle dage, for så var de fleste mennesker stadig ude på gaden, og det gav hende en lille fordel, flere ofre.
Et smil strejfede hendes læber, det var lang tid siden hun havde været nede ved søen, måske skulle hun tage sig en lille dukkert? Det trængte hun i hvert fald til. Imens hun små løb ned til søen, der ikke var så langt væk derfra hvor hun var nu. Men små løb fra hende var rigtig hurtigt for andre mennesker. Hendes tænder var gemt, så man kunne egentlig ikke se at hun var menneske, hvilket var dejligt hun følte sig helt normal igen.
Da hun endelig var kommet helt ned til søen fik hun øje på et syn der fik hende til at fnise lidt, en ung mand badede i søen, og lige umiddelbart lignede det ikke at han havde noget tøj på. Hun smilede kort, og betragtede ham imens han badede. Hvor kunne mennesker egentlig se fredelige ud. Hun smilede kækt og åbnede munden for at sige noget, men sagde dog ikke noget. Hun betragtede ham bare i et stykke tid.
Men da hun havde kigget lidt på ham smilede hun endnu engang. "Hey, er vandet dejligt?" råbte hun, så han lige kunne høre hende selvom han havde ørerne under vandet. Hun sendte ham et smil.