Nice to meet you. //Tonien//

S: Bazaaren i doomsville. Udenfor.
O: Mennesker, boder, en stald og masser af andre ting.
V: Lunt og ingen vind.
T: Formiddag.
P: En sort t-shirt og en sort skjorte udenover, sorte bukser og sorte converse sko. Hendes sorte hår er i en fletning.

Nille kom ridende på Silverdust, hendes sølvmare ven. Som altid havde Silverdust hverken sadel eller hovedtøj på, eftersom han er fri i det og han hader det. Nille kan heller ikke lide det, hun kan bedst lide at sidde roligt på hans ryg. Silverdust travede roligt genmen boderne og menneskerne trak sig til side for at undgå at blive trampet ned. Silverdusts hvide pels glinsede i solens varme. *Er vi der ikke snart?* Lød Silverdusts stemme i Nilles hoved. Hun sukkede. "Silverdust, vi er der når vi er der." Hun grinede. Sølvmaren prustede utilfreds og satte i galop da der ikke var mange mennesker der stod i vejen nu. Da de nåede hen til hvor bazaaren sluttede, stoppede Silverdust op og kiggede rundt. *Nille, er vi der nu?* Silverdusts stemme havde en snert af morsomhed i sig så at Nille vidste at han bare lavede sjov. Nille hoppede ned fra Silverdusts varme ryg og klappede ham på halsen. "Jah, vi er her nu." Nille smilede til Silverdust og gik hen til en bod. "Undskyld mig, men kender du noget til Jacob Laden?" Spurgte Nille høfligt manden bag boden. Nille havde et lille ærinde i dag, hun havde dræbt Jacob Laden og fået ham til at skamme sig, eftersom Jacob Laden havde stjålet, solgt slaver, og mange andre onde ting. Han slap ustraffet for det men det fik han ikke lov til alligevel. Manden kiggede undersøgende på hende. "Jah, men det er dælme noget tid siden vi har snakket sammen, hva da?" Mandens stemme var hård i det. Det kunne Nille på en måde forstå. "Jeg skulle bare snakke med en af hans venner... Simos Kino?" Sagde hun. Manden fnyste da han hørt navnet." Simos... Han er en nar... Han tror han ejer hele verden! Jeg ved ikke hvor knægten er, han forsvinder altid." Manden gryntede og vinkede hende så væk. "Beklager, men hvis du ikke vil købe noget har jeg ikke tid til at snakke." Sagde han blot. Nille gik væk fra ham og hen til Silverdust. "Jah det jeg jo meget ud af." Sagde hun sarkastisk til Silverdust.

Tonien kom ridende hen mod bazaren. Nira, den skimmle koldblodshoppe, travede roligt af sted. Hovende klaprede mod brostenene, en lyd der mindede om høje hæle på sten. Tonien holdt næsten ikke i tøjlen, mens de red af sted, og han sad rank på det grove tæppe. Hun havde trense på, for selvom han vidste, at hun hadede det. Så vidste de begge, at det var nødvendigt. For at skjule deres identitet...
,,Den forbandede trense!" prustede Nira irriteret, Tonien så forskrækket på hende, og tænkte til hende *Stille Nira! Du skal ikke afslører os!*. Selvom det blev sagt i tankerne, så tav hun, da hun hørte og mærkede hans panik. Lidt efter forsatte hun i hans tanker *Hvor skal vi egentlig hen?*. Han rystede let på hovedet, og skulle til at svare, da han hørte navnet Simos blive nævnt. Både han og Nira spidsede ører, og langsomt gik de nærmere...
*Det kvaj..* sagde Nira i mine tanker, netop da han fik samme tanke. *Måske bør vi gå igen..* tænkte han til hende, men Nira rystede let på hovedet *Nej. Det her vil jeg hører*. Hun travede hen mod boden, så folk måtte springe til siden, for ikke at blive kvast under hendes hove. ,,Jeg hørte i snakkede om Simos" sagde han forsigtigt med ansigtet skjult af hættens skygge...

Eftersom Nille stod noget væk med Silverdust, svarede hun ikke.
Manden kiggede på manden med hætten og som sad på hesten.
"Det var ikke mig for dølpen da! Det var hende der ovre!" Manden pegede over mod Nille som aede Silverdust på mulen. Manden gispede da han så hvor tætte Nille og Silverdust var og at Silverdust ingen sadel eller hovedtøj havde på! "Santuines Santuines!" Råbte han, og pegede over mod Nille.

Nille hørte manden råbe og kiggede hen til ham. "Hvad? Santuines? Hvad er der med dem?" Hun kiggede nysgerrigt på manden der pegede på hende.

Tonien nikkede let, og så i den pigens retning. Hendes hest var sølvgrå, og der var et eller andet forkert/overnaturligt over den. Han sad blot og betragtede hende, og spekulerede på, hvem hun mon var. Da Nira slog kraftigt med hovedet, så "vågnede" han op fra sin drømmeverden. Han hørte nogen råbe ordet "Santuines!", og var ved selv at gå i panik. Han kunne mærke, at Nira også var på panikkens ran. Men da pigen kom nærmere, og begyndte at snakke med manden, som havde råbt. Så slappede han af igen, det var godt, at han havde valgt, at ride med trense og tæppe. ,,Der er vidst opstået en misforståelse'' sagde han til manden, og slog sin hætte ned. Han sendte ham et venligt smil ,,Den pige kan umuligt være en Santuines..''.

( 'dølpen'? xD )

//Æhm jah... xD Læser mange bøger... xD Forkert? O.o Den er smuk den sølvmare ;D//

Umuligt? Tsk... "Jeg er ikke Santuines for pokker!" Hun smilede venligt. "Men du min gode herre." Hun kiggede på manden bag boden som havde råbt det efter hende."Du kender mig måske under et andet navn?" Hun sendte ham et gådefuldt smil. "Jamen sir! Pigens hest er en sølvmare, og den har intet hovedtøj på! Det er ikke normalt! Og hvilket navn snakker du om Pige?" Manden snakkede til dem begge. "Vil du virkelig vide det? Nå ja, jeg elsker bare at se overraskede ansigter... Mit navn som mange eller... Mest mennesker kalder mig er Skammeren" Hun kiggede ventende på manden. "S-s-skammeren? Nåde Frue Nåde! Jeg ...Tænkte mig ikke om!" Manden skyndte sig at løbe væk fra boden og væk fra Nille og manden.

Silverdust travede hen til Nille og kiggede på hoppen. Silverdust lavede et fint lille hovedkast og drejede sig så lidt.

"Men du er vist Santuines..." Nille kiggede på manden der red på den fine hoppe. Nille fik sig op på Silverdusts varme ryg og greb fat i hans man.

Tonien løftede et øjenbryn, mens han så på den forvilede købmand. ,,Og hvad så?'' sagde han med fast stemme, men han blev lidt rystet over hendes udmelding. Han griner højt, indvendigt, da købmanden løber "skrigende" væk. Nira gør et kast med hovedet, og brummer *Det havde han godt af!* inde i hans hoved. Hun fnyste let af maren, og kiggede interesseret på dens rytter. Tonien klappede let hendes hals med ro i de brune øjne. Han rettede lidt på tæppet, som han sad på. Men var ved, at dratte ned af hendes ryg, da han hørte pigens, som åbenbart var skammer, spørgsmål, som mere var en konstatering.. Han tyssede på hende ,,Shhh! Ikke så højt, og da slet ikke midt på bazaren!'', han red lidt tættere på hende. Han kunne hører raslen af brynjer, og nogle vagter på løbende. De sagde et eller andet, og en kvinde med en lille dreng på hoften pegede i vores retning. ,,Så er det vidst om, at få benene på nakken.'' hviskede han, da han så dem nærme sig. Nira begyndte, at trave hen over brostenene. Hovene klaprede let...

Nille kiggede sig over skulderen. Der var nogle vagter på vej og hun vinkede til den lille dreng men Silverdust gad ikke at vente og gik i trav med dem. *Silverdust! Jeg hilste altså lige på drengen!* Nille grinede, selvom manden ikke kunne høre hende sende en tanke til Silverdust så lod hun ikke som om det var ham hun talte til. *Pff... Du kan hilse når vi er smuttet kan du* Silverdust red tæt på hoppen og viste sig lidt. "Opfør dig underligt knægt" Hun kiggede rettende på Silverdust og aede ham ved manen.
"Hvorfor er du endelig så bange for at sige at du er en Santuines?" Hun kiggede spørgende på manden.

Han trak hætte op igen, så de ikke kunne se hans ansigt, som var skjult af hættens skygge. Nira snublede over en løsbrosten, så han var ved, at flyve af. De travede forsat, han havde klemt knæende sammen om hende, og bad hende i tankerne om, at se hvor hun går. Da maren red ret tæt på hende, rettede hun ørene bagud, og travede lidt sidlæns og fremaf, for at tage afstand til den. "Smut med dig mare!" snerrede hun lavmælt, og lagde ørene flat ned af nakken. *Slap lidt af Nira* tænkte han til hende, og så kortvarigt på pigen, inden han svarede ,,Min slags bliver jagtet, som kættere og hekse..''. Det var det eneste svar, han kunne give, her og nu.. Han kiggede uroligt bagud, da han hørte lyden af mange hove. Der kom nogle vagter til hest galoperende gennem bazaren. Nira lagde også mærke til det, og sprang frem af i tordnende galop..

Silverdust vrinskede bare tilfreds. *Jeg tror ikke hun kan lide mig* Lød Silverdusts stemme inde i Nille. *Nej og det kan jeg så sandelig godt forstå!* Hun blev irriteret på Silverdust lige dér men han grinede bare inde i hendes hoved.
Nille kiggede på hoppen og kunne se at den var utilfreds med Silverdusts nærhed og hun fik trækkede Silverdust lidt væk fra hende. *Du må meget undskylde hans opførsel* Hun sendte tanken til hoppen. Nille var nemlig den slags Shapeshifter der kunne snakke med dyrene som ingenting. "Blive jagtet... Irriterende."
Nilles krop blev spændet da hun hørte vagterne nærme sig på hest. "Silverdust forhelvede, lad være med at glo på hoppen og rid så!" Hviskede hun ned i hans øre. *Fint!* Han lød utilfreds men kunne se det alvorlige i det. Han begyndte at galoppere rigtig hurtigt så Nille måtte holde rigtig godt fast i hans man. Silverdust var ved at komme foran hoppen. Han vrinskede højt og galopperede hurtigere.

Nira gjorde et kraftigt kast med hovedet, hun brød sig ikke om, at blive udfordret. Så hun satte farten op. Tonien var ved, at falde af. Han lagde armene om halsen på hende, og hviskede febrilsk ind i hendes øre ,,Hvad laver du?!''. Hun satte blot demonstrativt farten yderligere op, så hun kom op på siden af maren igen... En af vagterne kastede et spyd efter os, og en anden skød en brændende pil afsted...

Silverdust vrinskede som om han grinede højt, han elskede udfordringer! Dette var dog ikke det hurtigste han kunne... Nille kunne se spydet ryge lige forbi dem. "Okay! Silverdust tag dig så sammen! Vi har ikke tid til det der!" Råbte hun i hans øre. "Og rid så det hurtigste du kan" Sagde hun til sidst. Silverdust besluttede at hun havde ret og at han måtte drille hoppen senere. Han red så hurtigt han kunne og det var temmelig hurtigt. Han prustede højlydt over at galoppere så hurtigt men han var ikke træt... Endnu. Pilen med ild i strejfede lige Nilles arm men ikke sådan at der kom hul men lige så at hun skreg fortvivlet og røg af Silverdust. Hun ramte jorden med et "DUNK" og blev så bare liggende. Silverdust standsede op og skyndte sig hen til hende. Silverdust løftede hovedet og kiggede bedende på hoppen og dens fører. Vagterne var næsten henne ved dem.

Tonien mærkede, at Nira satte farten op. Hendes skridt blev længere, da hun var fast besluttet på, ikke at blive overhalet af den grå mare. Hun vrinskede skingert. Klumper af jord blev sparket løs, og fløj op bag hende. Alligevel overhalede maren hende, hvilket gjorde hende rasende. Hun prustede irriteret, og forsatte. Tonien klamrede sig til hende, da han vidste, at hvis han faldt af. Så kunne det betyde den visse død, eller værer indespærelse.. Mens han sad i sine egne tanker, hørte han en dump lyd. Han så at pigen var faldet af, og holdt Nira an. Han lænede sig lidt til siden, holdt fast i hendes man med den ene hånd, og rakte hende den anden. ,,Her! Tag fat!'' der var panik i hans stemme...

Nille vågnede med det samme og så Silverdusts i øjnene og hørte vagternes råb. Hun mærkede noget inde hendes hoved rode rundt... Hvad var der endelig sket? En mand kom ridende mod hende og ville give hende en hånd... Hun tøvede... Men tog fat i mandens hånd og fik svunget sig op bag ham. "Silverdust kom så dreng!" Råbte hun efter ham og red efter dem, dog bag dem for at holde øje med Nille. Hun lagde sine arme omkring mandens mave og trykkede sit hoved mod hans ryg. "Tak..." Sagde han hurtigt.

Tonien trak pigen op bag på Nira, og tænkte til Nira *Nu gælder det min tøs!*. Hun hørte det, før han havde tænkt tanken til ende, og satte farten yderligere op. Han stivnede kort, da pigen lagde armene om ham. Men kort efter slappede han af, da han vidste, at det var nødvendigt, hvis hun ikke skulle falde af, igen. Bag ham hørte han mændene, som kom længere og længere bagud. Godt Nira var så hurtig.. De drejede ind i skoven, og ind af en mindre sti, så de var ude af syne...

Hans hest red hurtigt måtte hun indrømme! Silverdust holdte sig bagved dem og holdte øje med vagterne. Da drejede ind i skoven lod hun være med at holde så hårdt fast om ham. "Tak for hjælpen, jeg tror vi fik rystet dem af os" sagde hun og tog sit hoved væk fra hans ryg, men hun havde stadig armene om ham. "Mit navn er Nille og sølvmaren der er Silverdust." Hun smilede. Silverdust begyndte at ride ved siden af dem.

Tonien nikkede lidt stift af hendes konstatering, og holdt øjnene på stien foran dem. ,,Ja vi er nok sluppet fra dem'' mumlede han, men kiggede kortvarigt bagud med vagtsomme øjne. Da hun præsenterede sig, tænkte han, at han hellere måtte gøre det samme. ,,Tonien'' sagde han stille, og Nira brummede lavmælt sit navn, hun var som regel ikke god til fremmede, slet ikke unge kvinder. Nira fornemmede hans uro, og satte farten ned fra galop til skridt. Det var en lidt brat overgang, men da Tonien vidste, at den ville komme, havde han intet problem med, at holde sig fast.

Da Nille var shapeshifter og meget god til at snakke med dyr opfangede hun hestens navn. Nira. Nira og Tonien. Da Nira slog fra galop til skridt, tog Nille muligheden og hoppede over på Silverdusts ryg og satte sig til rette. Silverdust begyndte også at skridte. "Jeg takker mange gange." Sagde Nille og smilede til Tonien.

Nira gjorde et let kast med hovedet, og slog en kort og præcist slag med halen, da Nille hoppede fra hendes ryg til marens. Hun fnyste irriteret af behandlingen og hopperiet. Ud af øjenkrogen så Tonien, at et mørke bredte sig i Niras øjne. Inde i sit hoved prøvede han, at tale hende til ro, selvom de aldrig havde været nemt. Han strøg forsigtigt hen over det blanke skind med små rester af mudderpletter fra farten. Han kunne mærke, at hende åndedrag blev roligere og dybere, mens pulsen dalede ned til nær det normale...
Tonien vendte blikket mod kvinden med det blanke, sorte hår. Det tog ham lidt tid, før han opdagede, at hun havde spurgt ham om noget. Han nikkede stift, og prøvede at smile gennem de hårdt sammenpressede læber... ,,DDet var så lidt..'' sagde han med svag, let rusten stemme..

Hun kunne mærke at Nira blev lidt mobset over det. Hun var vant til dyr. "Undskyld Nira" Hun smilede undskyldende til hende. Hun kørte en hånd genmen håret. "Hvad lavede i endelig der?" Spurgte hun nysgerrigt. Silverdust begyndte at drille hoppen med at kaste med hovedet og løfte halen. "Silver..." Hviskede hun ned i Silverdusts øre. Silverdust fnyste og stoppede med at drille.

Tonien kærtegnede Niras bløde hals, som for at berolige hende. ,,Jeg leder efter Simos'' sagde han, og prøvede at fange den fremmedes blik, også selvom at han havde regnet ud, at hun var skammer. Modigere end de fleste mødte han hendes blik..

Simos? Ledte han efter Simos? Hvorfor?
"Hvorfor leder du efter Simos?" Hun så spørgende på ham, og det gav et lille spjæt i hende da de fik øjnekontakt. Intet, der skete intet. Nilles evne kom frem når hun ville have den frem, men folk troede den altid var der. Det eneste han ville se var de sorte øjne man nærmest kunne falde ned i, men også vise folks dybeste skam.

Tonien stirrede koldt igen, hendes skammerevner virkede ikke særlig godt på ham. Til dels pga. hans race, til dels pga. hans morale. Han gør sjældent noget, som han vil skamme sig over. ,,Det svin skylder mig alt'' siger han med en kraftigt flammende vrede. Nira står ved min side, lige så han selv, dog langt mere ondskabsfuld. Med skarpe tænder bider hun ud efter Nilles ben...

Hvorfor blev han så vred? Da Nira bed ud efter hendes hoppede hun hurtigt væk. Silverdust vrinskede advarende, men en kommando fra Nille fik ham til at holde sin mund. "Hvorfor nu så sur?" De sorte øjne begyndte at glimte, evnen ville frem, men den fik ikke lov.

,,Hvorfor? HVORFOR?!'' nærmest brølede Nira med øjne der lyste af vrede. Tonien lagde en beroligende hånd på hoppens hals, da hun ikke reagerede, hev han i tøjlen, og på den måde også i hendes mund. Selvom at han selv kunne mærke smerten, så vidste han, at det var nødvendigt for at holde hende stangen. Hun var en mere vild, æresløs og ustyrlig udgave af ham selv.
,,Det er hans skyld, at hun døde...'' siger han med lav stemme, undertonen er stadigvæk vred, men ikke direkte gal. Nira står og surmuler, og prøver at bide ud efter ham. Men han skubber hende blot væk, og svinger sig op på hendes ryg..

At hun døde? Hvem døde? Hun forstod ikke. Hun lagde en hånd på Silverdusts ryg da han lagde an til at stejle.
"Hvem er hun?" Hun så spørgende på ham.
Endelig ville hun have at BlackStar også var der... Men Silverdust var her, så det gik nok. Selvom den sorte plet var i himlen kaldte hun ikke på ham.