Nice to meet you. //Zac//

S: Aquener.
O: Skibe, vagter og masser af mennesker og et stort bål.
T: Nat.
V: Varmt, og der er aske. Lidt vind.
P: En hvid kjole, som hun fik på da hun blev opdaget. Ingen sko.

Nille hadede kjoler! Så meget... Hun havde lyst til at rive den af med det samme da hun fik den på... Men det ville have været dumt. Hun havde gået stille og roligt for sig selv i gaderne i doomsville, men en stærk vind havde taget hætten af hende og folk genkendt hende med det samme. De havde angrebet hende, bundet hende og tog hende til Aquener, havne byen. Menneskerne havde bragt hende til manden som havde udleverede dusøren... Nille fik dog ikke øje på ham da de havde gjort sådan at hun ikke kunne se eller snakke. Han havde beordret dem til at putte en hvid kjole på hende, og tage hendes sko af. Hun skulle være klar til bålet. Det havde Nille dog ikke tænkt sig at blive klar til... At blive brændt som en heks. Nu stod hun bundet, men med øjnene frie og tilladelsen til at snakke. Hun kiggede på sit eget bål, det der skulle brænde hende til døde. Hun trådte et skridt tilbage men vagterne skubbede hende frem. Hun kunne ikke bruge sin evne endnu... Vagterne var klar til at stikke hende ned i det tilfælde. Bålet var stort og frygtindgydende... Set i hendes øjne altså. Hendes hår var løst og vinden tog til tider fat i det. Hun ville ikke brændes.... Så hun valgte at uanset hvad skulle hun bruge sin evne nu. "Se mig i øjnene... Sig at du tør..." Hviskede hun til vagterne og vendte sig om. Hendes øjne lyste. Vagterne tabte deres våben, og Nille tog en kniv så godt hun kunne med bundet hænder. Hun skar sig fri og løb.

Det var en varm nat. Sasuke kom stille gående for sig selv, da han så et stort frygtindgydende bål. *Hvad mon det skal bruges til?* Spurgte han sig selv. Han kunne se en skikkelse stå med bånde hænder ved siden af nongle vagter. *Hun skal nok brandes* tænkte han, og hans indre dæmon glædede sig til det. Den elskede at se nogle lide. Sasuke så at vagterne sådan uden vidre bare smed deres våben, og pigen samlede en kniv op, skar sig fri og løb sin vej. *Øv, må man nu ikk ha det en smule sjovt mere?*

Han så hvor pigen løb hend, og begyndte så at følge efter hende uden at nogle opdagede hvad han havde i sinde. Han vidste ikk hvad han vil hende, men det var heller ikk relevandt lige nu.

Hun stoppede op da hun mente at hun var i sikkerhed. Hun sukkede tilfreds. Den hvide kjole havde fået lidt mudder på sig, og hendes fødder var også mudret. "Åh! Jeg hader kjoler!" mumlede hun for sig selv. Hun hørte nogle skridt og kiggede hen imod lyden. Hendes øjne glimtede svagt, men evnen var ikke ude endnu. "Hvem der?" Spurgte hun og knyttede næverne.

Hun havde åbenbart hørt ham. Han smiled lumsk for sig selv, og gik over til hende, så hun kunne se ham. Sasuke kiggede på hende med sine brune øjne. "Du må virkelig undskylde at jeg forskrækede dig søde." Han så på hende. *Ikk værst. * tænkte han. Dæmonen i ham havde lyst til at se nogle lide, så den prøvede at overtage Sasukes krop. Hans øjne blev røde, og hans tatoveringer var ved at blive synlige, men Sasuke kæmpede i mod med alle krafte. Han så en smule anstrengt over på pigen.

Hun knurrede og blottede sine tænder. "Lad være med at kalde mig søde... Jeg har lige stået over foran et stort bål der skulle være min grav... Så pas på med at kalde mig noget som helst!" Vrissede hun. Hun trådte tilbage da han kiggede undersøgende på hende. Hun undrede sig over at hans tatoveringer forsvandt.

Dæmonen fik desvære for Sasuke overtaget helt, så hans tatoveringer var helt synlige, og hans øjne gløede rødt. Han smilede flabet til hende. "Jeg kalde folk hvad jeg vil, er det forstået søde? og jeg ved skam godt at du skulle brandes, men du stak af." Han lo flabet.

Hans tatoveringer var nu helt væk... Hans øjne var røde. "Nådada, du tror du er sej hva? Jeg ville passe lidt på min ven, eftersom der er en grund til at jeg skulle brændes." Hun løftede det ene øjnebryn.

"Når okey, tror du ikk jeg har regnet det ud? Man skal ikk ligefrem brændes af igenting." Han smiled stadig flabet til hende, og så på hende med sine røde øjne. Han vil ha elsket at se hende brande, men det var desvære ikk lige tilfældet.

Hans tatoveringer forsvandt igen, og hans øjne blev normale igen, da han blev et menneske igen. "Det må du undskylde. Det var ikk med vilje." Han så bedende på hende. "Jeg har en dæmon i mig som nogle gande bare....." Han fik igen røde øjne og tatoveringe da den overtog hans krop igen. "Du skal ikk lytte til ham snuske, han
lyver. Dæmonen smiled endnu mere flabet end den havde gjordt før



//ikk for noget, men hans taoveringer bliver ikk usynlige når han bliver en dæmon, men synlige. Man kan ikk se dem når han er menneske, først når han er dæmon //

//NÅÅÅ, undskyld xD//

Hun blev rundtosset af den frem og tilbage, ting han havde der... "Okay... Jamen så kan jeg da sige det har noget at gøre med at de tror at jeg er en heks." Sagde hun og smilede flabet tilbge.

Tatoveringerne forsvandt, og de røde øjne forsvandt også. "Som nogle gange hvad?" Spurgte hun men tatoveringerne kom tilbage og også de røde øjne. Dér blev hun rundtosset. "Lad være med at kalde mig Snuske!" Sagde hun irriteret og tog sig til hovedet.

Sasuke morede sig over hendes reaktion. Hun var irriteret på ham, og forviret. Han elskede bare denne sitoation. "Hvorfor skulle jeg dog stoppe med det? Din reaktion er så sjov.

Sasuke blev atter sig selv. "Dæmonen i mig overtager somme tider min krop." Han smilede anstrengt. Det var svært at holde den nede.

Hun ville ikke svare ham først men da han blev sig selv ville hun. "Så tag den da væk?" Sagde hun koldt. Hun var ikke i humør til noget lige nu.

Han så på hende. "Det kan man desvære ikk. Den er en del af mig, og vil altid være det." Han smilede trist til hende. "Jeg hedder forresten Sasuke. Hvad hedder du?" Han så på hende med et venligt smil, som der ikk var den mindste smule flabethed over, eller onsindige tanker.

Hun tænkte sig om... Kunne hun fortælle ham hendes navn? Ikke det rigtige men måske... "Jeg siger ikke mit rigtige navn for jeg stoler ikke på dig, men jeg bliver kaldt Skammeren." Sagde hun. Sasuke, var hans navn. Hun havde ikke hørt om ham.

Han nikkede stille. Selvfølig stolede hun ikk nok på ham, og det var takket være hans dæmon. "Jeg forstår skam godt hvorfor du ikk stoler nok på mig til at sige det. Jeg kan godt love dig at jeg ikk vil dig noget, men jeg kan ikk love noget hvis min dæmon overtager igen" Han smiled stille.

Hun kiggede undersøgende på ham. Åh hva pokker... Hun var allerede eftersøgt. "Nille. Jeg hedder Nille. Jeg er ikke bange for din dæmon. Jeg kan skam passe på mig selv." Sagde hun og kiggede koldt på ham.

Sasukes dæmon overtog igen. Han smilede lumsk, og gik stille over mod Nille. Han havde ventet længe nok nu. Sasuke hævede den ene hånd og gav uden videre Nille en syngende lusing. Han smilede et lille lumsk smil, og trak sig tilbage igen så den ikk styrede Sasuke mere. Den elskede at se andre lide, men det gjorde Sasuke ikk. "Det må du undskylde. Er du okey?" Han så bekymret på hende.

Nille rykkede ikke hovedet ud af stedet. Hun var vant til at blive slået. "Se mig i øjnene din dumme idiot!" Råbte hun og gik hen til ham. Hendes øjne begyndte at lyse op som stjerner, og lagde hænderne på hans kinder og tvang ham til at se hende i øjnene. Hun søgte efter hans minder og ville tvinge ham til at se på det han skammede sig over.
//Læs om Nilles evne i profil, og kan du skrive hvad hun ser? Altså af minder ?//

Han så ind i Nilles øjen. Han så ting han helst ikk selv vil se igen.

Sasuke: Som 9 årig kom han til at dræbe en anden dreng som drillede ham, og han grinede bare ad det. men han kunne jo ikk gøre for det, det var hans dæmons skyld. Det var også dens skyld at han havde drabt alle de andre, men aligevel skammede han sig over det.

Hans dæmon: Den så alle de personer som den havde dræbt gennem tiden. Den havde kun drabt ca. 44550 personer i hele sit liv, og i betragtning af hans alder var det ikk så mang. Han skamede sig over at han ikk havde drabt flere end det.


//kunne ikk rigtig finde på noget//

Hun lukkede øjnene og væmmedes. "Skammer sig over at ikke dræbe flere? Åh gud.." Sagde hun irriteret og åbnede øjnene igen. De lyste ikke mere. Hun gik væk fra dem.

Sasuke rystede en gang på hoved og kom til sig selv igen, og så at Nille var på vej væk. Han vidste ikk helt om han skulle følge efter hende. Jo, han skulle efter hende, men hvorsor vidste han ikk helt. Han begyndte bare at gå efter hende.

Hun kiggede ned af kjolen. Hun HADEDE at have sådanne tingester på! Det var det mest irriterende! Hun sukkede. Der var også mudder på den, men det var faktisk ret lige meget. Hun kunne udmærket godt høre at Sasuke fulgte efter hende... Hun vendte sig om med et sæt. "Hvorfor i alverden følger du efter mig?!" råbte hun irriteret efter ham.

Sasuke trak på skuldrende. "Det ved jeg ikk." Han så over mod Nille.


//Kunne ikk finde på noget :/

//Det er ok//

Hun kiggede hadsk på ham. "Du ved det ikke? Hvorfor VED du det ikke?!" Råbte hun.

Han rystede på hovedt af hende. "Når jeg siger at jeg ikk ved det, så ved jeg det ikk. Der var bare noget i mig der sagde at jeg skulle gå efter dig. Undskyld." Han så ned i jorden.

Hun var ved at blive godt vred... Men slappede så af. "Og hvorfor? Ved du det? Eller skal jeg fortsætte med at gå, og du åbenbart følger efter?" Spurgte hun, denne god med en mere venlig tone.