Soul and shadow -Yoanna-

Sted: Samling af Soul River.
Omgivelser: Skoven og floden der strømmer kraftigere end nogensinde.
Vejr: Overskyet.
Tid: Eftermiddag.

Samling af Solu River, den stærke flod der førte ud til.. Et hav? Jacob var endnu ikke så sikker på disse steder omkring ham, især ikke når det galt om hvor floder førte hen og hvor stor skovene var. Det interesserede ham vel ikke, han vidste bare at det var en stor flod og en stor skov, mere behøvede han vel ikke at vide om det?
"Sikke en udsigt," sagde han og fjernede hætten fra sit hoved. Han var lige kravlet op i et træ, uden nogen form for problemer. Nu skulle han bare nyde udsigten der strækkede sig flere kiliometer. Den bestod af skove, med smukke grønne træer, samt floden der løb imellem dem. Han indsnuste den dejlige duft og satte sig på grenen.
"Det kunne jeg godt vænne mig til," sagde han og smilte.
Han lænede hovedet op ad træstammen, mens et af benene dinglede ud i luften. Det var en dejlig måde at slappe af på.
En raslende lyd fra busken nedenunder ham, fik ham til at kigge ned. Det var en pige, med brune lokker og røde læber. En vampyr tydede det på pga. hendes sjæl form.
Han smilte for sig selv og ventede på at se hvad denne vampyr ville gøre.

Yoanna havde en gang for alle tænkt sig at starte med at jage dyr i stedet for mennesker, derfor var hun taget ud i skoven, for at finde en passende føde, men det var sværere end hun havde forventet, selvom hun var vampyr, havde dyrerne med at vække gamle følelser op i hende, og det brød hun sig ikke om. Hun bankede hånden hårdt ind i et træ, det endte dog med at træet flækkede, og hun fik splinter i sin hånd. Langsomt, og meget smertefuldt trak hun de store splinter ud af hendes hånd. Hun kørte den ikke skadet hånd igennem håret, og satte sig ned på skovbunden. "Hvorfor kan jeg ikke fange et eneste dyr, hvilken slags vampyr er jeg? Den der slet ikke kan fange noget?" hviskede hun til sig selv, og kiggede endnu engang efter føde, da hun fandt en krid hvid kanin sidde fast i en snor. Mums, tænkte hun, og skyndte sig efter dyret, hun tog den i sine hænder, og begyndte at drikke dens blod. Hun spyttede det dog hurtigt ud igen. "Føj." sagde hun, og kastede dyret ud af hænderne.
Hun gik langsomt rundt i skoven, og tænkte lidt over det hun lige havde gjort. Inden længe kom hun til en lille træfri plet. Hun smilede, men smilet forsvandt hurtigt da hun kunne lugte noget underligt, hun fulgte efter duften, og endte ved et stort træ. Det var meget tæt på. Hun kiggede sig omkring, og smilede kort for sig selv, hun vidste hvor personen var der spredte duften. "Goddag, hr?" sagde hun spørgende, og en smule charmerende.

//Undskyld det ukreative svar. //

Charmerende, det måtte han indrømme. Det brune hår, der omfavnede hendes kindben så perfekt, var ikke til at stå for.
Hr.? Det var første gang at nogen havde kaldt ham det, andre havde altid kaldt ham knægt eller andre ord for ung dreng.
"Goddag frøken," sagde han med en venlig stemme og sendte hende et charmerende smil, præcis som hun sendte ham et.
Han kiggede lidt på hende, for at finde ud af hvilken race hun var. Hun kunne minde om en vampyr pga. charmen, eller måske en engel pga. skønheden. Forsigtigt indsnusede han duften af hende.. Den duftede meget som en vampyrs.. Men han var ikke helt sikker, man kunne vel let tage fejl.
"Hvad bringer dig herud?" spurgte han og rejste sig op på den tykke gren. "Det er vel ikke godt for en pige som dig at gå alene rundt," Han sendte hende endnu engang et charmerende smil, før han hoppede ned fra grenen og landede et par meter væk fra hende. De stod nu ansigt til ansigt. Dog havde Jacob gemt sit ansigt lidt bag en hætte, så det var næsten kun de smalle læber der var synlige.

//Syndes ikke det er ukreativt //

Da den unge fyr hoppede ned foran hende, kunne hun tyde at han ikke lignede en der var ældre end hende, og han så nu heller ikke værst ud, dog kunne hun ikke se hele hans ansigt, så hun havde kun nogle få træk at gå ud efter, og fantaserer om hvordan han så ud. Hele hendes krop fortalte hende at hun skulle trække hans hætte af, men det ville være uhøfligt. Hun kunne svagt ane noget hvidt hår, hun måbede, det var ret usandsynligt at se sådan en ung fyr med sådan en hårfarve. Der måtte være en forklaring. "Hvad bringer dem, ud i skoven, på sådan en overskyet dag, som denne?" spurgte hun, med et charmerende smil over læberne, det smil der hele tiden var over hendes læber.
Ud fra hans duft havde hun gættet på en shapeskifter, men det var han tydeligvis ikke, men hvis han var ville hans 'dyr' nok være en isbjørn, men alligevel troede hun mere på at han var dæmon. "En dæmon? Det er længe siden jeg har set sådan en race!" sagde hun, stadig med det charmerende, og nu lidt flirtende smil over læben. Hun gik langsomt rundt om ham, og standsede foran ham, og prøvede at se hans øjne. "Jeg kan sagtens finde ud af at passe på mig selv." sagde hun lidt irriteret, dog fik hun hurtigt udskiftet den irriteret klang til en mere sexet klang. Hun betragtede ham, og huskede så hun ikke havde præsenteret sig selv. "Yoanna, Yoanna Nigthgale." præsenterede hun sig som, og smilede charmerende til ham.

Han betragtede hver en bevægelse hun tog, selv da hun gav sig til at kredse om ham, som var hun rovdyret der lige havde fundet sit bytte den ville sætte kløerne i.
"Jeg er bare ude at gå, vandre lidt omkring," svarede han på hendes spørgsmål, mens han prøvede at ignorer de gåsehud hun gav ham. "Du gættede rigtigt," Han grinte drilsk, på en charmerende måde. "Jeg er en sjæledæmon og du er en vampyr ikke sandt?"
Da hun kiggede efter hans øjne, ville hun sagtens kunne se de krystalblå øjne gemme sig under hætten. De lyste kraftigt, det stammede både fra dæmon DNAet og is evnen. Hun hviskede med en lokkende stemme, der gav ham kuldegysninger, men han vidste at han måtte holde fokus, for hvad nu hvis denne lokkende, charmerende pige bare ville angribe ham og tage hans blod? Mon dæmon blod overhovedet smagte godt for en vampyr, de var vilde med shapeshifters blod, men med dæmoner var han ikke sikker.
"God eftermiddag Yoanna," sagde han og nikkede høfligt med hovedet. "Navnet er Jacob," Han betragtede stadig en hver bevægelse hun tog, især nu da han kendte hendes navn. Yoanna, det var det navn Christian havde nævnt. Han havde ret, hun var meget charmerende..