What is it now? //Nephthys//

Tid: 17:30
Vejr: Koldt
Sted: Et sted i Landsbyen
omgivelser: Få folk der bare vandrer rundt.
Påklædning: En lang kutte der dækker hele hans krop.

Sajro kom gående med rolige skridt igennem byen. Han gemte sig godt under kutten. Ikke fordi at folk ikke måtte vide han var der, eller hvem han var. Folk måtte bare ikke se ham, da han stadig ikke havde ordentlig kontrol over hans nye evne... Han kunne ikke hitte rundt i hvordan det skulle gøres og det var det der var problemet for ham lige nu...

Han gik bare med hans normale tunge skridt igennem landsbyens gader. Han vidste ikke om nogen så eller hørte ham, men han regnede med at der var nogle der sikkert kiggede på ham... han var jo ikke lille og så i en kutte nok ikke den bedste måde at gemme sig på...

Gennem flere dage havde hun vandret rundt med ikke andet end sko og en jakke. Hn vsr gennemkold og rystende. Nu havde hun fundet et par billige jeans og en sort hættetrøje til at have under.

Hun havde været oppe og skændes med Sean igen, og denne gang skyndte hun sig bare væk. Han ønskede vel ikke at hun kom tilbage?
Hn mumlede mens hun gik uden at se hvor hun gik. Hn hamrede ind i en hård brystkasse.
Hun bakkede væk, hurtigt

Han gik i sine egne tanker indtil der var nogen der bankede ind i ham, og der kom en hul lyd som om man slog til en kasse af træ. Han så ned på denne person der nu var gået ind i ham, og han vidste ikke hvad han skulle sige mere end det han bare sagde hurtigt...

''Undskyld...''

Der var ikke nogen mund der kunne se bevæge sig, og ej heller ingen ansigtstræk overhovedet. Men hvis man kiggede godt efter ville man kunne se noget der nok mest af alt lignede en maske af træ... Hvor kun hans øjne kom synlige frem...

Stemmen var velkendt.
"Sargonis...?" Mumlede hun.
Hun prøvede at se ham lidt i øjnene men forgæves.
"Hvad laver du her?" Spurgte hun undret.
Hendes ene arm hang slapt ned af hendes side.

''Ja det er mig...''

Han sukkede ret højlydt hvilket bare lød mere voldsomt da han jo havde den maske på eller maske og maske var det jo ikke da hele hans krop var dækket af træ udover hans øjne som stadig var frie...

''Ja hvad ser det ud til?''

Han kiggede ned på hende og trak på skuldrende hvor en stille knirken kom frem fra hans skulderled...

''Jeg går...''

Hun gøs lidt over hans knirken.
"Sig mig, er du ved at blive til et egetræ?" Sukkede hun drilsk

Han så bare på hende og fattede ikke noget som helst af hvorfor hun spurgte sådan... Eller han fattede det godt men han ville ikke fatte det helt... han ville ikke erkende det...

''Nej da hvorfor fanden tror du dog det?''

Undskyld!" Hun holdte hænderne op og bakkede lidt væk fra ham.
Hun stak hænderne i lommerne inden hun igen begyndte at få videre

Han kiggede bare undrende på hende, og gik efter hende fattede hende ikke en meter, den der tåbelige tendens til at sige undskyld over alt. Det var ikke rigtigt til at forstå på nogen måde...

''hvorfor er det at i altid skal sige undskyld når i egentligt godt ved at der ikke er noget at undskylde for?''

''fordi jeg ikke vil gøre dig sur, som sidste gang.'' sagde hun med en tone der ikke kunne bestemmes.
''men det lader vist til ikke at virke.'' sagde hun sammenbidt

''Hvorfor bekymrer du dig overhovedet om, om du gør mig sur?''

Han kiggede bare stille på hende. han forstod ikke hvordan hun dog kunne bekymre sig om om hun gjorde ham sur men med alle andre var hun bare helt ligeglad. Eller næsten alle andre. Det vidste han da hun oftest var...

''Bare lad være med at sige undskyld når du alligevel ikke rigtigt mener der er grund til det.''

Hun nikkede stille.
''hm... Har du tid til en bid mad? Jeg er ved at dø'' grinte hun og smilede undskyldende.
''at spise for to er ret hårdt til tider.''

''Hvorfor svarer du ikke mit spørgsmål? Men jo det vil jeg da gerne.''

Han smilede stille og gik baer stille og roligt til hende. Han smilede venligere til hende, inden han så kom i tanke om at han så ud som han gjorde...

''Hvorfor spiser du for to?''

''lang forklaring... kort og godt, så bliver der snart en til Storyteller.'' smilede hun stille.
Hun havde ikke lyst til at forklare hvor vidt hun var gravid, med en dæmons barn.

''Så du er gravid? Og jeg vidste ikke engang du havde en fyr? Hvad er hans navn om man må spørge? Vil jo gerne have mulighed for at hilse på fyren og ønske ham tillykke med det.''

Han smilede glad ved tanken. HAn var da glad på hendes vejne, og derfor var han da også glad på fyrens vejne og ville da gerne kende hans navn så.

Hun rystede lidt på hovedet.
''det er ligemeget hvem det er der er faren...'' mumlede hun stille inden hun så undskyldende på ham.
''vi har lidt problemer..'' hun trak på skuldrende

''Jamen jeg vil da stadig gerne vide hvem faren er.''

Han smilede stille og hvorfor han var meget nysgerrig vidste han nu engang ikke rigtigt. han kunne bare ikke lade være med at spørge mere ind til det. Han ville virkelig gerne vide det... Det var da interessant at vide.

Hun rystede bare hovedet.
''det er ligemeget hvem faren er... det spiller ingen rolle mere...'' hun så lidt ned inden hun bed sammen. Sean havde tydeligvis valgt at han intet ville have med det at gøre..

''Hvis han er død så har du ret, men jeg kan fornemme på dig at det ikke er det dder er problemer, så hvis han har valgt at forlade dig med et barn er jeg da bare mere interesseret i at vide hvem han er.''

Han smilede bare venligt til hende som han sad og kiggede på hende.

''hvem faren er, vedkommer kun mig.'' sagde hun, med en myndig stemme.
''jeg ønsker ikke at drøfte hvem han er eller var.''

''Okay så''

Han rejste sig bare op og gad egentligt hende ikke mere, han var så træt af den type som hende og Lyssa var. Det var altid sådan at når man spurgte om noget fik man ingen svar, men de ville selv vide alt, og man havde også bare at være der for dem når de havde et problem...

Hun så kort på ham inden hun bare gik videre selv.
Hun orkede ikke forklarer at Sean havde troet at hun havde stukket ham. Misbrugt ham for at få informationer.
Hun gik nu bare, væk fra ham. Hun havde ikke mere at sige lige nu.

//out//