Må den bedste vinde Sarjo

Tid: ved hun ikke
sted:caves of wonder nå nej det caves of the sand
vejr hun ved ikke hvilket slags vejr der er oppe overfladen.

Pan skulle mødes med slave handler, hun skulle måske købe en slave, men det var ikke sikkert, Pan havde været i grotter længe. Faktisk så længe at hun havde glemt tid og sted, man kunne godt glemme tiiden når solen ikke var syne på grund af grotterne. Hun forsatte med føge færten af mange, Paqn vidste ikke hvor mange slaver der ville være, men mængden ville passe på slae handler og hans slaver. Pan sukke svagt rettede på sin´tøj var et sort korseti læder og par sorte læder bukser, hhun bar også en rød trencoat med sort bånd om livet. På fødderne bar hun et sorte højhælede sko.Hendes sko gav genlyd for hver gang gik skridt.

Endelig nåede slavehandleren og hans slaver han havde gået og mange slaver bundet sammen med snor omkring hver deres hals og påp højre ankel, hun kiggede på meget ung bandt hende fri derefter gik lidt væk, ikke helt liidt væk fra de andre, denne slave handler kendte hun rigtigt godt han vidste hvem hun var og hvad hun var. Han vidste hvad de´t var hun ville med pigebarnet. Pan borede sine tænder pigen bløde hud i halsen uden så meget som advarelse. Pigen begyndte at skrige, Pan undertrykte svagt støn, hun elskede påføre folk smerte. Måske var det fordi hun kendte til andet i sit iskolde hjerte. Hendes adoptiv far som hun ingengang så som sin far, han slået, ´misbrugt og påført hende andre form smerter for lave det perfekte monster, han ikke selv turdt at forvandle hende og kort tid sendt hende væk, han nemlig bange for hendes styrke og had.

Sajro havde haft folk til at overvåge denne kvinde. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre ud fra hvad han fik og vide om hende. HUn lod jo direkte som en ond og grufuld kvinde, og det var også grunden til at han helt personligt havde valgt at tage opgaven om at sætte hende på plads.

Han stod blandt slaverne ligesom dem, ikke fordi han var slave men han havde valgt at dette var den bedste måde at komme tæt på denne kvinde. Han stod bare der iblandt slaverne og ragede et hoved over dem alle, var bredere og mere robust.

Slavehandleren:''Panthera, jeg har et glimrende forslag til dig... Denne slave, en stor stærk mand, kan klare alt selv de største pinsler. Han kan tilfredstille dig seksuelt, holde til at du drikker fra ham, og han kan dræbe hvem end du ikke kan lide.''

Han pegede på Sajro mens han forklarede og sad kiggede ned i hovedet på slaven foran sig.

Pan betragtede manden som Will havde valgt til ham, svag fært af varulv ramte hendes næse, men hun tænkte ikke videre over det, hun lod svagt en hånd glide igemmen hans hår. Hun havde svært ved at nå da hun selv kun var 1,62 centimeter høj drog rørte hun hans og varme kind, Pan måtte bøje i ryggen for se op i hans øjne

// bliver nød til at smutte skal lukke heste ind næste indlæg længere det lover jeg //

//Det er helt okay. ^^//

Sajro blev bare stående med svagt bøjet hovede og kiggede ikke på hende kun nedi hovedet på slaven foran ham, men stadig var hans ryg helt bøjet. Han smilede indvendigt men dette kun jo ikke ses for denne kvinde der nu stod der...

Slavehandleren: ''Han er et fint eksemplar, du får ikke bedre og se hans stolthed! Bare se hvilken glæde det kan bringe at knække denne mand?!''

Han stod stille og roligt og kiggede på den kvinde der nu stod ved ham og gled hånden gennem hans hår og på hans kind, hans blik var ydmygt.

Pan smilede så bredt at hendes syle spidse angrebs våben kom syne, hun kunne lide ham, han skulle bare være hendes lysten til at se knække under hendes fik hendes øjne til lyse af glæde, næsten ligesom et barn juleaften. Hun vendte sig slave handleren " slip ham fri og find en lidt værdiløs slave, jeg vil se ham kæmpe" befalede hun og begyndte lede, hun havde tænkt sig at selv vælge, fandt ung fyr, han var en smule for tynd, men alligevel kunne man se tydelige muskler hun pegede på¨ham mørkehåret dreng med de blå øjne. Pan gik hen til ham svagt en hånd glide i gemmen hans hår denne gang var det meget nemmere, han kun et hoved højere.

Han smilede igen indvendigt. Han gjorde ofte mange ting for at opnå det han ville, selv at slå en tilfældig slave ihjel. Fordi på den måde befriende han jo også slaven fra sin trældom. Han fulgte med.

''Men Panthera, selvom han ikke er meget værd så vil du da ikke have de skal kæmpe til døden?''

Sajro blev dog bare stadig ført hen til en arena som egentligt mest af alt bestod af et hul i jorden og de blev begge bedt om at hoppe ned i det, hvilket de så begge gjorde.

Pan så tænksom ud, men rystede så på hovedet hun ville bare se hvad han kun hvad han var intet værd hvis de døde, dog havde lignet en som havde overvejet det. Hun betragtede køligt den anden. Han ville få så mange bank at ikke kunne gå. Pan elskede vold hun kendte ikke til andet og derfor var den så stor en del af hendes liv. Hun betragtede derefter Will mon han ville lade dem gøre det. Lugten irriterede hende en smule. Pan trak sig smule tilbage og kiggede afventende på dem begge to. Hun ville vente og se hvem der først ville angribe.

Sajro stod bare afventede nede i hullet og afventede sin modstander. Slaven stirrede over på ham og han løb bar imod Sajro hurtigt og med et rasende udtryk og slog ud efter sajros ansigt.

''Idiot!''

Sajro lavede sin hånd om til en klo som når han forvandlede sig og hamrede den gennem brystet på manden så hans hånd stak ud af ryggen på slaven med hans hjerte i hans hånd. Det nåede at lave et par slag endnu...

''Mere?!''

Han spiste hjertet.

Pan stod lidt stirrede på ham blodet fra hjertet gjorde hende en smule ør og stod kiggede frem for, hendes øjne var blevet mere røde, der var noget ved denne varulv, han ingen slave. Pan gik slave handleren og trak ham godt stykke væk fra slaven. Hun betragtede ham begyndte hviskende ” lad som jeg købt ham, men jeg sikker på at ham er noget rådden. Derefter så forsvind med dine slaver” hviskede hun vendte sig om imod slaven. Hun smilede svagt og lignede en der havde bestemt sig ” jeg tager ham” sagde hun lod svagt nogle guldmønter falde i slavehandlernes hånd. Han nikkede kaldte sine slaver til for kort efter at forsvinde. Pan betragtede varulven lignede en der gemmen skuet ham ” du er ingen slave” sagde hun knyttede svagt sine hænder, det kunne godt være at snyde slavehandleren, men snyd han ikke ” mig snyder du i hvert fald ikke” sagde hun og lød en smule overlegen der intet der kunne stoppe selv ikke en lille beskidt hundehvalp som ham. Hun fnyste udfordrende til ham hvis det kamp han ville var det kamp han skulle få.

Sajro hoppede bare op fra hullet nemt og adræt og gik med rolige langsomme skridt frem mod hende mens han kiggede ind i hendes øjne direkte og bestemt. Han grinede da hun sagde han ikke var nogen slave.

''Det har du ret i... Jeg er din dommer og din bøddel!''

Han gik frem imod hende mens han ændrede sine hænder langsomt til at være poterne fra når han skiftede form, og ud af hans ryg kom der to lange pigge og i hans pande det samme. Han kiggede stille på hende som hans udseende skiftede...

''Hvad vil du?''

Han grinede ondskabsfuldt.

Pan fnæs af hans dumme komentar, men når hun færdig med ham ville han ingen gang kunne gå, Hun gik ingen en smule tilbage idet han gik frem, men hende øjne lyste hævngerrigt og rødt op luften, hun grinede svagt og koldt af " nå hvornår tro du at du kan dræbe?" spurgte hun sarkarstisk af hans bemærkning. Hun begyndte gå i en cirkel omkring ham hendes smil blev, man kunne tydeligt se at hun troede på at ville kunne klare det, drog kunne man se at forvandling ændrede intet i hendes selvsikkerhed, Pan havde hele sit menneskeliv kæmpet imod noget som stærker end menneske det havde smittet af faktisk havde tabt i sit liv sóm menneske, men efter hun blevet vampyr havde aldrig tabt en kamp og denne kamp var heller ikke en hun ville tabe " hvem siger at du har det der skal til for at dræbe mig, du er jo bare en lille hvalp" sagde provokerende og det sidste ord nærmest spyttede hun som om det var noget ulækkert. Pans forældre hvis man kunne kalde dem havde altid fortalt hende at varulve var noget man helst helt skulle udrydde at de varb skadedyr..
Pan væmmede sig ved denne skabing, hun aldríg føær set noget så grimt, men lugten var den værste, hun hadede den lugten af hvalp, men hvis han ville lege stærk skulle det være sådan, men Pan var bare mere stærk. Blodet gjorde stadig ør og mere vred end ellers plejede at være hgun måtte hele minde sig selv om at det dumt at starte et angreb, det var altid dem startede et tabte, eller det havde hun fået at vide.

Han skiftede helt form så. Han var ikke længere bare en 2 meter høj, nej han var blevet et cirka 2.8 meter højt ulvemonster med to store horn ud af ryggen samt et par ret lange horn i hans pande, og han gik bare frem imod hende stille og roligt. Han vidste det kunne være risikabelt at angribe først hvis man var uerfaren.

''Ha du er jo blot en snyltene igle...''

Han grinede og sprang frem mod hende. hans sanser sad nærmest ude på hans hud, mens han sprang frem mod hende med hans blik naglet ind i hendes øjne, mens han slog ud efter hende med den ene pote mens han var klar til at slå hendes angreb væk med den anden.

Pan kæmpede for at holde hans slag fra sig, men agrebene kom så stærkt at hun havde svært ved det, hun anede ikke sine levende råd, man da han kaldte hende en igle. Kastede hun sig ind kampen hun skreg af vrede, det var ikke hende der bestemt det havde altid været i hænderne på nogen andr3e, ja pan virkede kold ondskabfuld, men det var facade hun bygget alle de år hun havde levet, noget hendes plejerforældre forlangte af hende. den gang havde valgt en anden leve vej for selv, han skulle bare passe på imens hun langede ud efter og ikke ramte gjorde hende mere vred " tro mig hvis jeg kunne spole tiden tilbage og redde mine forældre tro du så ikke jeg havde gjort det" hvæssede hun, hele hendes liv var blevet holdt fanget end til hun fyldte 21 så var blevet hun forvandlet, hun blevet trænet i atvære ond og kendte ikke til alt andet menneskelig var blevet pillet ud af hende i en ung alder. Hun havde fortalt nogen om hendes forældre for hun havde aldrig stolet på nogen og man skulle ikke tro at Pan ville huske noget da hun kun 3½- 4 år gammel, måske endda endnu yngere. Pan stoppede da håbløst overvejede om hun skulle bruge sine kræfter, men turdte ikke for når brugte den blind og kunne ikke se noget, men vis ikke gjorde noget hvad ville der så ske med hende?

Pan måtte gi varulven han meget stærk og det skræmte hende, men pan havde lært at skulle skjule sin frugt, men frygten var der og blev større fra sekund til sekund og hun måtte ikke give op. Pan brugte sin even ihåb om det ville stoppe ham, hendes øjne forvandlede sig fra røde til sort og hun kunne intet se, men måtte prøve " stop" sagde hun med den syngende stemme som altid brugte når hun brugte sin even.

''Det ved jeg ikke... Og ikke udfra hvordan du er blevet... Det er svært at skabe men at gro noget der allerede er der er nemt.''

Det var hans hentydning til at han ikke troede på at hun bare var blevet skabt og tvunget til at være som hun var, men at han troede at det blot vare sådan hun var og at de havde gjort det mere fremtrædende... Han grinede stille da hun sagde stop til ham og han fandt det meget morsomt...

''Stop? Stop?! Er du virkelig dum!?''

Han langede ud med poten i et hårdt slag over hendes hofte og side. Han kunne nok regne ud at hun ikke ville være alt for forberedt men måske mere forberedt end han lige regnede med?

Selvfølgelig troede han hende ikke det typisk hvalpe, de kunne se over deres eget snudeskaft, men det sådan det, men ikke tro på et gisp ramte hende læber da han ramte hende side faktisk ved hoften, hun belv slynget baglæns og svagt støn uslap hendes læber " min evne" mumlede hun, men hurtigt oppe stå igen stirrede arrigt på ham " du må tro hvad du vil men jeg ved at tvunget være som jeg er og været som jeg ér lang tid" sagde hun blev stående hvor hun. Hun måtte ændre taktik ellers så tabte hun " siger man ikke at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks?" spurgte hentydede smule til han tykpandet idiot dog uden sige det. Pan måløs alt den kræft der havde været i hans slag fik han flere dem ville være længe før måtte give et hvæs hendes hun kunne ikke give, Pan tabte aldrig.

''nej din evne virker ikke vil jeg tro.''

Han grinede bare lidt over hendes joke omkring det med at man ikke kunne lære gammel hund nye tricks. Han smilede stille og egentligt ville han stadig være anset som en ung hund hvis det var, ja nogle ville endda blot kalde ham for en stor hvalp og intet andet end det...

''Jamen så er det heldigt man blot er en hvalp modsat det støvede lig som dig?''

Han grinede stille og han gik bare frem imod hende mens han langede det ene slag efter det andet ud efter hendes krop. han sigtede ikke efter hendes hoved da det ikke ville være sjovt, så han gik mere efter hendes hofter, mave, side, og lår...

''Morer du dig?''

Pan hvæssede og baggede end til hun ramte en kold sten mur, det var satans at det skulle gå så galt, hun måtte angribe strømmen af angreb gjorde det svært for at hende at angribe. Hun stod forstenet idet en masse slag forsatte imod hendes hofter, mave ben. Pan havde aldrig oplevet dette hun nåede ikke tænke længe over det før ramt hendes ben sådan kræft at de ville brække vis menneske, det slag gjorde at hun faldte for landte på sine knæ hendes hår faldt ned over den venstre skulder imens forskrækket lukkede sine ventede på afsluttende, men alligevel måtte der være noget kunne gøre. Hun bevægede sig ret meget stilling før hun i hurtigt og unaturlig bevægelse ´sigtede efter hans for at få ham til at vælte så imens lagde på gulvet så kunne hun komme op.

Han smilede bare til hende da hun forsøgte at vælte ham. Han greb bare fast rundt om hende og rullede dem rundt sådan at hans store tunge krop lagde over hende, men han greb så fast om hende hals og kastede hende over i den anden ende af grotten til hun ramte endnu en væg...

''Er du ved at være klar på at dø?''

Han grinede stille til hende, mens han gik over mod hende mens han slikkede sig lidt om munden. Han smilede ondskabsfuldt, blodlysten og dyrisk til hende... Han grinede som han slog ud efter hende igen.

Hun hvæssede idet hendes krop gav et blødt bump ind vægen efterfuldt af knogler der gav efter, hun kunne rejse sig før knoglerne var helet, hun blottede sine tændder advarende og var klar til at bide ham vis han kom for tæt, på. Blodet fandt huller at komme ud og det gjord ør, hun anede ikke hvad hun skulle gøre, men bede for sit liv noget aldrig ville få hende til at gøre " jeg ville heller død end se på dig" sagde hun vis hun kunne ville spytte på ham.

''Så for dig er døden måske nærmest en befrielse!?''

Han grinede stille mens han gik over til hende. Han mærkede spyttet der ramte ham i ansigtet og tørrede det væk, før han bare gik ned og greb ud efter hendes hals, men da hun bed efter ham stak han hende en knytnæve på kæben og grinede, før han løftede hende op og hamrede hendes hoved mod muren igen og igen...

''Nyder du dette? at mærke den smerte du selv har påført folk?''

Han blev bare ved. Dog ikke så hårdt at han ville knuse hendes hoved men måske hårdt nok til at hun ville få problemer med bevidstheden.

Pan grinede svagt, hun ville provokere og så ikke dette her som en færdig krig, drog måtte kæmpe med at holde sine øjne åbne. Hun grinede endnu højre. Hvor han bare skulle komme til at fortryde " Jeg elsker det" sagde hun provokerenede blottede sine tænder inden hendes øjne lukkedes og hun var tilbage tiden, hvor hun var menneske og drømte om friheden, hun sukkede svagt og begyndte gå hen til den lille pige som lige set sine forældre død og oppe skulderen af fremmede som ville beholde hende. Hun lukkede øjne var ved en pige som var ved blive voldtaget af sin egen far. Hun sukkede ville ikke