half way there.. - Sarjo

t omkring 19.
s samlingen af soul river.
v det er varmt, vindstille og dejligt.
o ingen dyr, men masser af Drowners.
p en sort, meget løs tshirt og sorte bukser i et meget fleksibelt stof. Barre fødder.

Lyssa sad ned ved søen, mens hun så på alle de Drowners der svømmede hun. Hendes ene hånd gled over hendes mave, som efterhånden viste alt for store tegn på graviditeten.
Havde hun talt rigtigt, så svarede det nu til at hun var 17 uger henne. Det ville sige, 5 måneder.

Trøjen skjulte hende mave, så godt som den kunne. Men det var ikke nok.
Hun havde tilbragt hver eneste dag siden Sargonis havde hentet hende hjem, med at sidde ved søen og stirre ned i vandet.

Hun var ikke ked af det væsen hun bar i maven, men hun var ked af at Sargonis ikke rigtig vidste hvad han skulle syntes.
Hun kunne ikke se om han var glad eller ej. Eller om han ønskede hendes barn til helvede. Men hun vidste én ting. en ting, som hendes mor havde fortalt hende dengang hun var lille.
'Når man finder en mand, der vil gøre alt for en, og som virkelig elsker en, så bliver det hurtigt til fysisk kærlighed. Hvis han er den rette, så bliver man gravid første gang.'

Det havde egentlig altid undret hende, at hendes mor mente det. Hun vidste jo at hun selv var uønsket..

Han kom gående ned mod floden hvor han vidste Lyssa vilel sidde der sad hun så ofte... Han havde kniven i bæltet som det eneste våben, men faktisk havde han den ikke emd for at have et våben, eller jo men ikke til sig selv eller til at beskytte sig selv med... Nej det var nok nærmere den modsatte grund til at han havde det med... Han havde den med til hende fordi nu skulle han fortælle hende det der var sket...

Han satte sig end mod hende, og gav hende så kniven...

"Lyssa jeg har noget jeg må erkende..."

han så på hende med sorgmodige øjne, men som stadig bar tegn på at han elskede hende hvilket han virkeligt gjorde...

"... Da du stak af fra mig i den månedstid... Der så jeg en anden... Jeg var dig ikke tro..."

Han så på hende igen, og en enkelt tåre trillede ned af hans ene kind...

"Så du har lov til at dræbe mig hvis du vil..."

hun lyttede tavst på hans ord, inden hun kastede kniven ud i søen. Hun så en smule ned, inden hun så så på ham.
''jeg har lyst til at spørge hvem, men det er bare syndt for det lille pigebarn..'' sagde hun stille.
Hun kunne ikke bebrejde ham det. Hun var jo selv stukket af. Hun havde intet krav på ham.

Hun rejste sig stille, en smule besværet. Dog tog hun ikke imod hjælp.
''du kunne ikke engang fortælle mig det da du fandt ud af at jeg var gravid? Nææh nej, du skulle virkelig vente til det var for sent for mig.''
Hun havde lyst til at græde, men hun kunne ikke få sig selv til det. I stedet gik hun tilbage mod hytten

HAn fulgte bare efter hende som hun gik tilbage mod hytten... Fordi jo han burde nok have fortalt det med det samme, men han havde haft det så sygt elendigt med sig selv den sidste lange stykke tid lige netop grundet det han ahvde gjort... Han var sådan set ligeglad med om hun hadede ham for det...

"Jeg ved godt jeg burde have fortalt det med det samme... Men jeg har været så ødelagt indvendigt over at have gjort det at jeg ikke kunne sige det... Jeg har forsøgt flere gange at tage mig sammen til det... Men hver gang slå det klik for mig og jeg blev nød til at skade mig selv..."

Han fulgte bare efter hende så tæt han kunne...

"Lyssa grunden til at jeg ikke har kunnet fortælle dig det før... Er fordi jeg har været så bange for at miste dig, fordi jeg elsker dig så dybt... Dig og det barn du bærer er det jeg elsker mest af alt..."

hans øjne var varm når han talte... Og det samme var hans stemme..

hun satte sig over i et hjørne, som hun altid gjorde når hun var ked af det. Hun krøb sammen, uden egentlig at sige mere.
Hun lyttede til hans ord, stadig tavs. Hun kunne ikke modargumentere hvad han sagde. Hun kunne ikke engang sige at han kunne havde sagt det før.

Hun mærkede tårene trille ned af sine kinder, mens de slørede øjnene. Men hun sad der bare, og stirrede ned i gulvbrædderne.

Han gik med hende over til hjørnet hvor hun satte sig og satte sig på hug foran hende... han lagde en hånd på hendes skulder for at berolige hende, men var bange for at hun tog det forkert... Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv overhovedet, nu mistede han hende helt sikkert...

"Jeg dummed mig grumt, og jeg hader mig selv for det... Men jeg gjorde det fordi savnet til dig blev så stort at jeg ikke kunne klare det mere... Måske vi kun havde været sammen kort tid men du betyder så meget for mig..."

han håbede hun forstod og tilgav ham, men han forstod godt hvis hun gerne ville have ham til at forsvinde igen...

hun sagde stadig ikke noget, i frygt for at hvis hun åbnede munden ville hun bare skrige. Hun var sikker på at det ville skræmme ham væk.

hun så bare ned, mens hun snøftede. Hun ville ikke græde, men det var næsten umuligt at lade være, med alle de hormoner i kroppen.

''hold op med at snakke..'' bad hun stille. Hun åbnede sine arme op, i et kram

Han vidste ikke helt hvad han skulle tolke af det hele havde hun valgt at give ham sin tilgivelse eller var det bare for sjov hun gjorde det... Men ligemeget tog han i mod krammet og krammede hende tæt, men sørgede for at undgå at trykke hendes mave... Han ville jo ikke have en abort ved et uheld... Nej faktisk ville han slet ikke have en abort...

han kyssede hende på panden, for at igen berolige hende...

hun krøb godt ind til ham uden at sige noget.

//skal lige nogle småting. komer hurtigt igen//

Han holdt hende bare... Han blev ofte forvirret over hende, og det gjorde det lidt svært at blive klog på nogle ting mellem dem, men en ting var sikkert for ham... Han elskede hende og det barn hun bare og der var ingen tvivl om det på nogen måde... Han aede hendes side, og kyssede hendes pande igen...

"Du skal vide at jeg virkelig elsker dig... Og jeg elsker det barn... Jeres liv er for mig mere værd end mit eget... Jeg vil med glæde tage flere tusind piskeslag for jeres skyld..."

hun kyssede ham forsigtigt på halsen mens hun lukkede øjnene.
''vær' nu bare stille..'' bad hun blidt

Han var begyndt lidt at blive træt af at hun ikke ville lade ham snakke nogle gange... Han kunne godt lide at snakke og i det hele taget gøre ting uden at nogen sagde ham i mod i det... Han ville jo være en fri mand og ikke styret af nogen... Men han ville godt alde sig styre af hende hvis det var...

"Hvis du vil have til at være stille, må du selv lukke munden på mig..."

han sagde det med en ret drilsk stemme...

hun smilede bare stille.
''fint. snak bare løs. men hvis du snakker mere om hvor meget du elsker mig, eller den rolling der snart tripper rundt her, så er jeg bange for at jeg giver dig bid for munden!'' hun kyssede ham forsigtigt op af halsen igen

Han tænkte ikke engang ordentligt på det hun sagde til ham, andet end at hun havde sagt noget med at snakke om hvor meget han elskede dem... Men hvordan kunne han snakke om andet når det fyldte så meget hos ham...

"Jamen hvordan kan jeg snakke om andet når min kærlighed til dig er så stor?"

Han kunne godt lide hende kys på hans hals...

hun sukkede stille, men drilsk.
''hør nu her.. der må være andet i dit liv. som hende du var sammen med..'' sagde hun bare

Han vidste ikke helt hvor meget seriøsitet han skulle forvente af det hun sagde, men han ville da svare hende seriøst og ærligt...

"Hun er en ven, ja... Men det er jo intet sammelignet med hvor meget jeg elsker dig... Lige nu har jeg ikke andet end jer to i mit liv, ihvertfald ikke andet som betyder noget..."

Da han sagde 'jer to' lagde han en hånd på hendes mave...

hun så lidt ned på sin mave, mens hun kunne mærke babyen sparke mod Sargonis hånd.

Han kunne godt lide at mærke sparkende mod hans hånd, det var en dejlig følelse at vide at en man elskede så højt bar på dit barn, og ikke virkede til at havde noget i mod det... tværtimod virkede hun fint tilfreds med det...

Han smilede til hende, over sparkene... Han så hende i øjnen, med sine varme øjne som uden tvivl var fyldt med krælighed til hende og barnet...

Han kyssede så hende...

hun gengældte det blidt mens hun lagde armene om ham.
''Sargonis... Du skal have en søn..'' hviskede hun mod hans læber, mens hun nussede ham i nakken

Han blev lidt overrasket over det at hun vidste hvilket køn det ville blive... han vidste dog godt grundet hans gener at det ofte blev af han køn, men hvorfra vidste hun det... Han holdt bare kysset, og nød at hun holdt om ham...

"Hvorfra ved du det er en dreng?"

''det er en gammel hemmelighed.'' grinte hun mod hans læber. Hun elskede at drille ham

Han hadede når hun drillede ham... Han var normalt ikke typen der blev nysgerrig men lige Lyssa kunne gøre det ved ham... Og det var ikke fair overfor ham når han blev så nysgerrig af det...

"Aj fortæl mig det nu..."

Han kyssede hende på halsen...

hun smilede stille.

''min familie lærte mig en del ting inden de efterlod mig.''

Han fortsatte med at kysse hendes hals, og vidste ikke helt om han skulle spørge ind til det eller ej nu når det drejede sig om familien...

Han stoppede kyssene og så hende bare i øjnene i stedet... Hans øjne var spørgende for at se om han kunne få noget ud af hende...

¨hun sukkede stille mens hun rystede på hovedet, som svar på hans spørgende blik. Hun havde ikke lyst til at uddybe det ret meget.