slangekvinden? // Ismay//

Tid:en halv time efter midnat
Sted: tæt på Bazaaren, på en stor plads hvor et cirkus holder til
Vejr:mørkt og koldt, men stjerneklart med halvmåne
Omgivelser:cirkusteltet samt de små vogne og de bure hvor dyrene er
Påklædning:kommer
____________________________________________________________


Natten var faldet på og stilheden bredte sig over cirkuspladsen, de fleste cirkusfolk var gået til ro, eller så var de i det mindste gået ind i varmen.
Selv dyrne var gået til ro se derfor var hele pladsen stille, alt for stille.
En kold brise gled langsom ind over det hele, og skabte endnu kolder nat, den smukke blege måne kastede sit lys over himlen.
Stjerne kæmpede op kamp for at lyse mest op, eller var det en måde at snakke sammen på? det vidste man ikke selvom det ku være praktisk.

En høj bredskuldre skikkelse kom langsomt, men stille gående ind på pladsen uden at lave den mindste lyd, dog var der en svag lyd af grus hver gang personens fod ramte jorden.
Denne skikkelse tilhørte en ung skytsengel, som lige nu var på afveje da dette var farligt, men han havde aldrig oplevet et Cirkus før, og så havde han ikke rigtig råd til en forstilling. Det var grunden til han vandre rundt på denne tid af døgnet.

Hans navn var Four Sanddru og han var ret modig af sig.
Han var iført en sort lang kappe, samt et par løse brune bukser, som blev holdt oppe af et bælte hvori der også sad et smalt sølvsværd.
Udover det bar han et par brune slidte sko og en strikket stribet bluse med lange ærmer.

Four stoppe let op tæt på teltets ingang, her stod han let og betragte alt omkring sig med et nysgerrigt blik.

//undskyld den lidt lange start//

// Lang gør slet ikke noget (:

Siden cirkusset var meget nyt i Underworld, havde det ikke endnu holdt et rigtigt show. Ja, der havde været lys og musik fra teltet dagen før, men det havde været til træning. Generalprøve. Den første rigtige forestilling ville blive sat i gang den næste aften, og Ismay glædede sig. At være på scenen var en af de ting hun bedst kunne lide.

Der var stadigvæk spor efter mørke render under hendes farveløse øjne. Det var ikke ligefrem behageligt at rejse igennem portaler, og hendes seneste rejse, den der bragte hende til Underworld, havde været mindre behagelig end de fleste andre. Hun havde endda stadig lidt jetlag og hovedpine.

Hun kastede skylden på jetlaggen, at hun ikke kunne sove. Derfor sad hun på trappen til sin vogn, stadig klædt fuldt på. Hendes lange lædderagtige jakke, de lange støvler og de, i dag, røde bukser. Hvilken top hun havde på, kunne man ikke se på grund af jakken. Den mest påfaldende beklædningsgenstand hun havde på var det store tørklæde der var viklet om halsen på hende. Det der var endnu mere påfaldende var at der stak et slangehoved ud af en af folderne.

Så der sad hun, med lyset fra vognen i ryggen, med sin lange pibe i mundvigen. Og det var der hun fik øje på skikkelsen henne ved teltet. Selvfølgelig troede hun at det var en af de andre cirkusartister. Det lignede lidt en af akrobaterne fra denne vinkel, så hun rejste sig og gik ham i møde. Hun ville ikke have et problem med lidt socialt samvær.

Four havde ikke opfanget lyset fra den ene vogn, langt fra for han havde travlt med at betragte teltet foran ham, han lod let en hånd glide over stoffet tæltet var lavet af, imens han tænkte over hvor fantasik selve showet skal være.

Han opdagede ikke kvinden der kom mod ham, selvomn han burte for han måtte nok ikke være her, da dette kun var tillat at opholde sig om dagen hvor de havde åbent.
Han løftede blikket og så op mod toppen af teltet, og aflørede derved hans ansigt som hun nu nok ikke ville forbinde, med en af akrobaterne.

Four rette så hovdet frem i det samme han så kvinden´komme inde for rækkevide, han så hurtigt rundt, hun var den enste men dog vendte han sig stadig om for så at sku til at sætte i løb væk, og væk fra denne fare han nu var endt i.
Men nåde han at flygte??

// Jeg bliver desværre nød til at smutte i seng nu.. Ses i morgen?

Jo tættere Ismay kom på skikkelsen i mørket, jo klarer gik det op for hende at noget var galt. Han skuldre var lidt for brede, hans ben en anelse for korte. Hans hår lidt for mørkt. Da hun så hans ansigtstræk i det lys der var tilbage fra hendes vogn, stod det helt klart for hende at han ikke burde være her på dette tidspunkt.

Næ nej! tænkte hun, og skyndte sig at gribe fat i ham, inden han nåede at komme uden for rækkevidde. Det hun greb fat i, var tilfældigvis hans hår, og hun lod fingrene grave dybt for at være sikker på at han ikke slap væk. "Næ nej!" gentog hun, denne gang højt. "Vent lige lidt kamerat!" Hvad i alverden lavede den unge mand her på dette tidspunkt?! Hun var ligeglad med hvor ondt det gjorde, hun trak alt hvad hun kunne i hans mørke hår, og prøvede at holde ham i skak.

//bare svar i morgen;)//

Four nåde ikke at flygte, hun nåde at gribe fat i hans hår og lige så snart hun havde fat, kunne han mørke smerten fra sin følsomme hovedbund og det fik ham til at stoppe op, hvorefter han forsigtigt vendte sig om mod hende.
Han gispe let ved synet af kvinden. da hun så ud til at være yderst farlig.

Four stirrede på hende"jeg skall nok blive herr"gispede han let men væltede ned foran hendes fødder da hun hev hårdt i hans hår.
Nu lå han og kigge bekymret op på hende, hvad havde han dog rodet sig ud i? denne kvinde virkede farlig? og som en der kunne finde på at straffe ham fordi han var her?

Four`s blik stivnede da han fik øje på slangen om hendes hals, koldsved begyndte at løbe ned af hans ryg, og gåsehud kom frem overalt, ham frygtede kun fire ting i verden og slanger var en af de få ting.
Det var derfor han havde fået navnet Four af gud efter han havde været igennem, testen som sku vise om han ku klare at være skytsengel. Og som en af de få engle frygtede han kun fire ting.

Hvis Ismay havde kunnet læse hans tanker, ville hun have grinet røven ud af bukserne. Farlig? Hende? Yeah, right. Måske for en mus, men så heller ikke værre.

Da han væltede, vaklede hun forskrækket tilbage. Okay, måske havde hun været lidt unødvendig voldsom, det kunne hun godt se nu hvor forskrækkelsen havde lagt sig. Den stakkels unge mand der lå på jorden så alligevel ikke særlig farlig ud, når man så bedre efter. Han så faktisk ganske udskadelig ud, når alt kom til alt. Nej, han så skidebange ud. Stirrede direkte på Llyr, som spillede med sin tvedelte tunge og kom med en lattermild hvislen.

Ismay bukkede sig ned imod drengen, og tilbød ham en hjælpene hånd. Hendes guldarmbånd klirrede. "Undskyld kiddo, jeg ville ikke skræmme livet af dig. Er vi okay?" Hendes svage accent fik ordene til at lyde lidt for muntre. Llyr hvislede igen.

Four så stadig nervøst på hende, men rystede så på hovdet af hendes ord, hvorefter han fik rejst sig selv op igen.
Nu hvor han stod op rakte han let en stor bred men fin hånd frem mod hende"Undskyld, jeg burdte ikke værer her, det ved jeg"sage han oprigtigt og mødte hendes blik for ikke at se på slangen, modet var ved at vende tilbage.
Det ku ses i de gyldenbrune øjne som nu igen fik et vænligt skær, hans aura begyndte igen at omgive hans krop og lyste op.
Den aura viste tydeligt at han ikke var farlig, faktisk var hans aura rolig og venlig, samt den for det meste fik andre til at slappe af.

Four sukke let"four er navnet frøken, og vis det er okay vil jeg drage vidre ud i natten??"sage han spørgne, imens han betragte hende nøje for at se hendes næste træk.

Først kiggede Ismay lidt overrasket på hans hånd, og stak hænderne demonstrativt i lommerne på sin jakke. Så blinkede hun og greb alligevel hans hånd. Hun klemte den blidt. Hendes hænder virkede påfaldende små i forhold til hans, men det var ikke fordi de så skrøbelige ud eller noget.

"Four? Sjovt navn. Jeg hedder Ismay." Hendes accent fik hans navn til at lyde mere som Fur end Four. "Uhm... Hyggeligt at møde dig." Det var svært for hende at holde smilet tilbage, så hun gav bare op og sendte ham et bredt et.

Så stak hun hænderne i hofterne og kiggede på ham med hovedet på skrå. "Vent lige et øjeblik - hvad laver du her, når du tydeligvis ved det er... en dårlig ide."

Han betragte hendes hånd let, men gav den så et fast blidt klem før han slap og rode sig let i håret, med den for at rette på det uglede hår hun gav ham før.
Han smilede nu let til hende imens han lagr hovdet på skrå, da hun nævnte at hans navn var sjovt det syns de fleste, men grunden til hans navn fjernede lidt af det sjove"hmm syns du?"spurgt han lidt lusket men på en rolig måde.

Han vendt sig let mod hende da hun bad ham blive, han lod let de gyldne øjne betragte hende nøje fra top til tå før han åbnede munden"jeg har aldrig set et cirkus før, så jeg blev nysgerrig dog ved jeg at, mine penge ikke rækker nok til at ku se en forstilling"svarede han let, hvorefter han trak på skuldrene "men jeg undskylder endnu engang for min nysgerrighed"svarede han let.

Four vendte sig let rundt og sku endnu engang til at gå"jeg vil ikke forstyrre dem mere Ismay, forvel vi ses nok aldrig gen"sage han let, før han vandre langsomt mod udgangen. Dog havde han på fornemelsen af at han ikke ville nå langt...

"Jeg er vant til underlige navne, men jeg kender ikke mange med tal som navn." Hun trak på skuldrene så tørklædet, og slangen, blev rystet svagt. "Men det må du selv om. Det kan være at det er meget normalt for din race. Hvilken race du end er." Ismay havde altid været forfærdelig til at gætte hvilke racer folk havde, og det gjaldt også den her unge mand.

Inden Four nåede mange skridt hen imod udgangen, greb hun fat i hans skulder med et voldsomt fnys. Blidt drejede hun ham rundt, så han igen havde front imod hende. Hun kom med en svag, klukkende latter, og hendes øjne var lukket i smilet. "Er det bare det? Du vil se cirkusset, men har ikke penge til en billet? Jeg troede først at du var en tyv eller en morder. Man kan aldrig vide. Engang kom der en for at stjæle en af vores tigere. Hyggelig historie egentligt." Inden hun nåede at fortælle om den hektiske nat, kom hun tilbage til pointen.

"Hvis du vil kan jeg tage dig med ind nu. Der er godt nok lidt tomt, men..." Hun blinkede en gang til ham, så hendes farveløse øjne glitrede. "Jeg kan også bare sørge for en plads til dig i morgen aften - hvis du ikke kan vente med at slippe væk fra mig!"

Han smilede let"det ligger ikke normalt til min race"svarede han roligt og blinkede let til hende"jeg er skytsengel vis du skulle være nysgerrig"tilføj han drilsk.
Han vidste ikke hvorfor men denne kvinde var spændne og fange hans opmærksomhed, hun skilte sig ud fra mængten og det var sådan nogle personer han ikke kunne lade være med at udspørge og lærer at kende.

Four blev hurtigt vendt rundt mod hende igen, denne gang smilede han dog drilsk"morder eller tyv? det er tog ting jeg tager afstand til, så de kan være rolig. Jeg er ikke ude på at stjæle dyr eller at dræbe"sage han let.

Han skubbe blidt hendes hånd væk fra hans skuldre, og smilede stort"det er da alt for meget"sage han alvorligt på en drilsk måde"en plads lyder skønt, men det kan nok ikke blive muligt, da jeg langt fra bor her i nærheden. dEt tog enda blot tid at komme her hend"svarede han let.
Han bukke svagt for hende med et let smil på læben da han igen rette sig op"de er en spænende kvinde, må jeg indrømme"sage han nu lidt mere flirtende.

Ismay grinede igen, og slog ud med armene. Hun følte en trang til at lægge armen om hans skulder, men lod være. Det kunne godt være at hun var en meget fysik person, men det virkede ikke umiddelbart som om den her fyr behøvede at blive holdt i hånden eller noget.

"Spændende kvinde? Din charmør, du får mig til at rødme!" Dog var det eneste spor af rødt på hendes kindben på grund af den sparsomme varme udenfor. Hun var ikke ligefrem en fremmede til ros. Derhjemme havde hun et ret stort omdømme, og det var lidt sørgeligt at være alene i vognen om aftenen. Der plejede altid at være folk omkring hende, men det måtte hun lige undvære lidt.

"Tænk ikke på mig, jeg er kun en kedelig cirkusartist. Nej se på dig, du er en skytsengel! Hvordan fungere det lige? Er du Guds våben imod ondskab?" Et skævt smil krøb frem på hendes ansigt.

Four lo blidt af hendes ord"jeg kan da skrure mere op for charmen"svarede ´han drilsk, den frygt der før havde været at se på ham var igen forsvundet og nu var hans selvtilid kommet frem fra sit skjul.
Han så kort rundt "ku vi måske snakke indenfor?"spurgt han roligt, det var ikke alt hvad han sage alle behøvede at vide noget om.

Han lo igen blidt over hendes teori"det kan man vel godt sige jer er, dog er det mit job at beskydte en person, dog er den rigtige ikke dukket op endu, så jeg render rundt og hjælper dem der nu er i nød. Og så prøver jeg at undgå dusørjægernes opmærksomhed"svarede han let.

Four lod et chamerende smil vile på sine læber og hans øjne lyste let op"du er da langt fra kedelig, du har nok oplevet flere ting end jeg har"svarede han forførende.
Vis hun begyndte at gå ville han blot følge efter hende som en hundehvalp følger sin ejer.

// Jeg har prøvet at beskrive hendes vogn så godt som jeg kan, så du har en idé om hvordan der ser ud. Ellers må du spørge eller tilsætte lidt fantasi ^^

Da han spurgte om de kunne fortsætte inde i varmen, fniste hun og gjorde tegn til at han skulle følge med. Imens Ismay gik tilbage til hvor hun kom fra, kastede hun et blik over skulderen for at se om englen fulgte med. Ganske rigtigt var han lige bag hende, og hun kunne ikke lade være med at smile til ham. "Så man kan sige at du er en skytsengel?"

De nåede hendes vogn efter ganske kort tid. Elegant trådte hun op ad den lille trappe foran døren, og åbnede døren med et svagt klik. Vognen var bælgmørk indtil hun tændte den magiske lampe i loftet. Den sendte et hyggeligt gult skær ud i vognen, og skabte sin del af flakkende skygger i hjørnerne.

Indenfor var der ikke meget plads, men plads nok til det hun havde brug for. Vægge og gulv var af noget rødligt træ, men loftet var malet som ét stort loftsmaleri af en gade med butikker og gamle, høje huse med lysende vinduer og altankasser. Langs den lange væg til højre, stod et bord med et spejl og en stor komode. Der stod en gylden og rød rumdeler bagerst i vognen, hvor man kunne se fodenden af en seng og et lille bord med tre stole og en lampe. Ved væggen til venstre stod et stort træ af en art, i en kæmpemæssig potteplante. Der startede hun med at dumpe Llyr af, imens hun viklede sig ud af det store røde tørklæde.

Imens Llyr slangede sig op i træet og hun vendte sin opmærksomhed tilbage til ham, lagde hun hovedet på skrå og rettede på sin lange fletning. "Du har ikke noget imod at han sidder deroppe, vel? Han er helt uskadelig. Så længe du ikke prøver på noget." spøgte hun.