Im not gonna hurt you.. Im just Confused right now..-ismay-

S: ashen Wood forest.
P: profil.
V: overskyet og tåget..
T: eftermiddag.

Tågen beroligende ham på en mærkelig måde.. Han måtte holde op med at have onde tanker.. De lignede ham ikke.. Aldrig havde han haft lysten til at dræbe, udover når han skulle have mad.. Men nu.. Strejfede onde tanker tit ham og han havde en mistanke om at det var pga. Den halskæde der hang om hans hals..
Det var en halskæde vi torus havde givet ham.. Den var forhekset og kunne ikke fjernes fra hans hals.. Lige meget hvor meget han rykkede i den, bed iden og skar den over, så var den der..
Som en forbandelse han ikke kunne slippe af med..
Han sukkede og kiggede sig omkring, skjulte sig under sin blå hætte der hang ved hættetrøjen som kunne ligne at den var syet sammen af skinnende is tråde.. Det var den dog ikke.. Den så kun sådan ud pga. Jacob var kold som is..
Endnu suk undslap ham, men det stoppede han dog hurtigt med.. Lyden af en vogn som kom kørende suste med vinden og fik ham til at hoppe et skridt tilbage, for ikke at blive kørt ned..
Det var en meget farverig hestevogn..
Det kunne ligne at den tilhørte et cirkus..

Ismay Solari blev kastet rundt i hendes vogn, takket være den tohovedede mands begrænsede køreegenskaber. Alle muskler i hendes krop var allerede ømme efter portal-turen, og det hjalp absolut ikke at hun ikke engang kunne sidde stille på sin sofa. Hun kunne heller ikke sove under disse omstændigheder, så hun kunne ikke få gjort noget ved de sorte render hun havde om øjnene.

Ismays vogn var den sidste vogn i rækken, så hun kunne stå i sin dør og kigge ud. Selvom det var lidt farligt, stillede hun i døråbningen og kiggede ud på skoven der drønede forbi hende udenfor. Tanken om at denne skov var helt ukendt for hende, at hver eneste træ var en fremmed, gjorde hende trist. Derhjemme havde hendes natteture gjort hende helt bekendt med hver eneste tornebusk, hver eneste knagende gren. Selv et par mussehuller! Det var trods alt dem Llyr besøgte.

Pludselig kørte de forbi en skikkelse. En ung fyr i en blå trøje, der stod tæt på vejen. Hun slap døren for at vinke til ham, og i næste øjeblik gjorde vognen endnu et voldsomt hop. Denne gang kunne hun ikke bare klamre sig til et fast holdepunkt så... Ismay blev kastet ud af døråbningen og ud på vejen. I sidste øjeblik krøllede hun sig sammen, så hun ville ramme på siden. Hun ville for Gudernes skyld holde hendes tørklæde ude fra kollisionskurs. Og så lå hun bare stille og prøvede at fatte hvad der skete. Imens kørte rækken af vogne videre med en voldsom raslen og ekko af latter.

Det hele skete pludselig så hurtigt..
Vognen kom trillende forbi, imens han kunne høre hvordan væsnerne inde i den jublede og råbte i munden på hinanden, som sad de på kroen og drak af sin øl..
Jacob havde aldrig set denne vogn førs, så han måtte indrømme at den fangede hans opmærksomhed en del.. Den var så farverig og kigge på, og lyden af folk der jublede gjorde den bare endnu mere frisk at se på..
Han smilte for sig selv og bemærkede hurtigt den unge pige vinke til ham.. Han ville vinke tilbage, da vognen pludsleig gav et bump fra sig og hun faldt ud af døren..
Jacob løb hurtigt hen til hende for at hjælpe hende op.. Heldigvis ramte vognens hjul hende ikke, så forhåbenlig kom hun ikke til skade.
"Er du okay?" spurgte han og hjalp hende op..
Han sendte hende et varmt og venligt smil..

Det gik et øjeblik før hun reagerede. Så satte hun sig op med et sæt med et udtryk af total forskrækkelse i ansigtet. Hun rykkede sig en anelse væk fra den unge dreng foran sig og strøg sig over ansigtet. Er du okay? spurgte hun lydløst sin bror. Ja. Jeg er her stadig. Hun kunne mærke den beroligende bølgen i sit tørklæde. Godt, han var uskadt. Og det føltes som om ingen af hendes egne knogler var kommet til skade, så det var kun godt.

Det var først dér hun lagde rigtigt mærket til Jacob, og hun betragtede ham indgående. Hans dybe blå øjne og det venlige smil fyldte hele hendes synsfelt. "Ja.. jeg tror at jeg er - okay." mumlede hun, og et svagt smil krøb frem på hendes læber.

Vaklende prøvede hun at rejse sig, imens hun blidt greb om hans skulder for ikke at falde.

Der gik et øjeblik før hun reagrede på hans spørgsmål.. Det gjorde ham ikke noget, han forstod det sådan at hun bare lige skulle have et par minutter til at finde rundt hvor hun endelig var..
Eller også havde faldet bare lige sortnet lidt for hendes øjne.. Det havde han tit selv prøvet.. Når det skete, plejede han også bare at tage den med ro, for ikke at vælte omkuld..
"Godt," sagde han og lod hende få balancen, ved at lade hende holde ved sine skuldre.. "Det var ellers noget af et fald,"
Han smilte stadig venligt.. Det første han lod mærke til ved hende, var de lyse øjne hun havde..
"Navnet er Jacob," det venlige smil forblev på de smalle læber. "Må jeg spørge om dit?"

Ismay lavede en mellemting imellem et fnys og et fnis og rettede på sit store, røde tørklæde. "Yeah. Jeg er åbenbart god til sådan noget." grinede hun og børstede støvet fra vejen af sine bukser. Hun havde ikke sin jakke på, siden hun kom lige inde fra sit 'værelse', så hun havde fået nogle få rifter på arme og i ansigtet. Ikke noget der gjorde ondt eller blødte særlig vildt, men ikke ligefremt behageligt.

"Jeg hedder Ismay. Solari. Hyggeligt at møde dig Jacob." Hun kunne lige så godt give ham sit efternavn nu hvor hun var i gang. Han så det alligevel snart i et af cirkussets flyere. Det var kun et spørgsmål om tid.

Hun fugtede læberne og så sig omkring. Skov så langt øjet rakte. "Godt at du var her. Ellers ved jeg da godt nok ikke hvad der var blevet af mig."

Ismay..
Sikke et specielt navn, gad vide om det betød noget.. Det var i hvert fald ikke et navn han havde hørt før, men som sagt var Jacob vild med nye ting at opdage.. Så et navn han ikke havde hørt før, var vel også en ny ting at opdage.
"Rart at møde dig Ismay," sagde han og kiggede efter vognen.. Man kunne kun se bagenden af den, imens larmen derfra langsomt blev lavere og lavere.. "Det var da så lidt," sagde han og fik et kærligt grin på læben. "Hvad lavede du egentlig inde i den vogn der?" Han nikkede hen mod vognen, der nu lignede en lille prik.. Hvis de var heldige, kunne de måske stadig indhente den..

Ismay fulgte drengens blik og så hendes farverige vogn køre afsted ud i nye eventyr. Der, i den karavane, kørte hele hendes liv. Det var underligt at tænke på. Der var alle de mennesker hun havde omkring sig, alle de ting hun havde skrabet sammen. De ting hun altid havde haft i sit liv. De eneste konstante faktorer. Underligt at tænke på, indeed.

"Jeg er med i cirkusset. Jeg er slangetæmmeren." Hun vred sig lidt i noget der lignede en mavedans og grinede lidt. "Tro det eller ej." Som hun stod der foran ham og kiggede, kunne hun godt lidt ligne en fortabt ung kvinde, men når hun stod i manegen. Tja, spotlys kunne gøre ting ved mennesker og andre væsner. "Det er bare mit hjem der kører væk der."

Et cirkus?
Aldrig i sit liv havde han set et cirkus, men han havde dog hørt om det.. Det skulle være en fantstisk oplevelse.. Fyldt med forskellige dyr, trylletricks og endda en slangetæmmer..
"Hold da op, et cirkus," han smilte fortsat venligt til hende og placerede hænderne i lommen. "Det må være et interessant liv! Alle de lande du ser, alle de væsner du møder," Han kiggede rundt, med et drømmende blik.. Det drømmende blik forsvandt dog hurtigt, efter hun fortalte at det var hendes hjem.
"jamen, hvad venter vi så på?" sagde han og lænede sin hånd hen mod hende. "Lad os indhente dem!"
Der var ingen bagtanke.. Og det håbede han at hun viste, men om turde at finde ud af hvordan han ville indhente dem, var også spænende.

Ismay grinede lidt af hans slet skjulte entusiasme og glæde. "Tja, det er ret fedt. Vi rejser ikke kun igennem lande og provinser, vi rejser nu også igennem dimensioner." Hun kunne ikke lade være med at blive lidt kold i maven. De var nok færdige med at rejse igennem dimensioner nu, siden portalerne her i Underworld virkede lidt... gamle.

Hun blev lidt overrasket over hans forslag. "Indhente dem? Jeg ved godt at vores heste er lidt langsomme men... Med mindre du kan forvandle dig om til en hest og ride mig derhen i fuld gallop, så ved jeg ikke lige hvordan det skal lade sig gøre." Da det gik op for hende hvad hun havde sagt, slog hun hånden for munden. Ups. Det kunne jo rent faktisk være at han var en formskifter. Det ville have været en smule pinligt, siden hun kun mente det som en joke.

"Igennem demensioner siger du?" sagde han og smilte. "Det gør det bare endnu bedre," Han kiggede kort efter hestevognen som var ved at forsvinde.. "Bare tag min hånd også lover jeg at vi indhenter dem, eller nej vent," Han stillede sig foran hende, med ryggen til og kiggede om på hende. "Hop op," Hans smil var stadig venligt..
Jacob var ikke en shapeshifter, men det betød ikke at han havde sine metoder at være ligeså hurtig på som en hest..
"Det der skal du nok passe på med at sige," grinte han kærligt. "Der findes nok nogen som kan blive en hest, men bare rolig jeg er ikke en spaheshifter og har ikke tænkt mig at løbe hen til din vogn," Han holdte en pause og så på hende. "Nej, jeg har tænkt mig at glide, så tør du?" Han løftede spørgende på et øjenbryn.

Efter hun var færdig med at halvfnise sig igennem Jacobs kommentarer, lignede Ismay endnu mere et spørgsmålstegn end før, hvis det overhovedet var muligt. "Du vil... glide efter cirkusvognen?" Det lød fuldstændig skørt i hendes ører, men hun regnede med at han viste hvad han talte om. Og Ismay var altid med på den værste, åbenbart også efter at være faldet af sin vogn.

Lidt kejtet måske, greb hun fat i hans skuldre og trak sig op på ryggen af ham. "Uhm, okay, så lad os... glide." Hvis han stod stille, ville han kunne mærke hendes krop ryste af latter imod hans ryg. Llyr tittede endda ud af tørklædet for at følge ordenligt med i hvad der skete.

Han vidste at det lød en smule skørt.. At glide efter en hestevogn.. Men, det var nu også meningen at det skulle lyde skørt så det kunne friste hende til at gå med på det..
Da hun hoppede op på ham, smilte han bare og kiggede om på hende så godt han nu kunne.
"Hold godt fast," sagde han med et lumsk smil..
han kunne nemlig ikke glide hvis han skulle holde fast om hende, men han regnede med at hun godt ville kunne holde fast i ham..
Hurtigt fremtryllede han is foran sine fødder og begyndte langsomt at glide.. Til at starte med gik det ikke så hurtigt, men så snart han fik styr på det, gik det ligeså hurtigt som hvis en hest løb.. Han fremtryllede is under sin fødder og sørgede hele tiden for at der var noget foran ham.. Det var som at stå på skøjter, her skulle han bare selv lave banen..

Hold godt fast? Det skulle han ikke sige to gange? Hendes slange fingre borede sig godt ned i hans tøj for at få et ordenligt greb. Hun skulle endelig ikke falde af, hvad det end hvad han havde tænkt sig at gøre.

Da de begyndte at bevæge sig, glide hen over den glitrende is, voksede Ismays øjne i forbløffelse. Hun havde godt mødt folk med kontrol over is, men hun havde aldrig set det blive brugt på denne måde. Hun elskede selv at stå på skøjter, og der gik ikke længe for hun mærkede et suge i mellemgulvet, så hun måtte holde en ivrig hvinen tilbage. "For fedt!"

"For fedt!" råbte hun, hvilket bare fik et drillende smil på Jacobs læber..
Ja, det var ret så fedt, det var i hvertfald en hurtig måde at komme frem på, især hvis der var noget som man skulle nå og dette tilfælde, skulle han indhente en hestevogn som var flere kilometer væk.. Mange ville finde det umuligt, men det var jo bare det som var det sjove i det ikke sandt? hvis de andre sagde: Det er umuligt, du må være gal! Så skulle man jo altid bevise det modsatte for at få sin stolthed på plads..
Ud af øjenkrogen, kiggede han engang imellem til om hun nu stadig holdte godt fast.. Det var han dog hurtigt ikke i tvivl om, da hun strammede grebet i hans trøje.. På en måde overraskede det ham at hun havde sagt ja.. De fleste ville have sagt nej, eller bare løfte på et bryn af ham.. Men nej, hun havde faktisk sagt ja..
Da de var gledet et par minutter, kunne de så småt se hestevognen.. Og endda høre hestenes hove klikke imod stiens små sten.. Han smilte lumsk og satte farten mere op..