Et mystisk møde? (( Arason))

Tid)) 14:00 ca.
Sted)) skoven i en lille lysning
Omgivelser)) træer og sne
Vejr))koldt og mørket var så småt på vej, og jorden er dækket af et lag tyndt sne

Luften var kold og skar gennem det øverste lag af hud, sneen lå stadig næsten uberørt på jorden og dannede et hvidt tæppe, over den før brune jord, træerne`s gerne bar et tyndt lag sne som let dryssede ned når vinden fik fat.
Skoven var stille den kolde eftermidag, kun et par ulves hyl ku hørers i det fjerne, samt et par hjorte som vandre hvileløst rundt efter føde.
I en lille lysning langt inde i den store skov kunne en spinkel men høj kvindelig skikkelse ses, den spinkle kvinde stod på et væltet træ og så søgende rundt, på vagt overfor fare.
Ved siden af kvinden på træets hårde bark ku en lang brun samt rød slange ses, dens skællede krop skinnede kønt. dens hovde var rettet mod kvinden og dens kolde mørke øjne så opmærksomt på kvinden imens dens sorte tunge heletiden kom frem fra dens mundvig for at lugte til luften.

Kvinden virkede ikke bange for det smukke væsen, faktisk satte hun sig roligt ned ved dens side og lod en spinkel smuk hånd glide hen over dens skælle krop.
Kvinden var iført en mørkerød kappe, og under den ku en stram sort top ses, som tydligt viste hendes smukke barm og tynde talje frem.
Hun bar også et par sorte stramme bukser hvor der var fastgjordt et mørkerødt bælte, hvori der sad en lang række knive fastgjordt samt et brunt tykt reb som lethang rundt om bæltet. På fødderne bar hun et par lange spidse støvler.

Kvinden smilede koldt til slangen"her er for fredeligt idag"mumlede hun let med en stemme så kold som is, og så farlig som en skarp kniv.
Dette var Cora.

Arason kom gående ind i skoven han kunne ikke finde ud af
hvor han var men han måtte jo forsøge han smilte for sig selv
mens han kiget på jorden efter hvem der ende var her han fulgte efter lyden
af en kolde stemme han viste ikke hvad han ellers skulle gøre så han gik
frem af mod et stedhan ikke havde regnet med det her han sukket og så sig
omkring da han var tætre på stmen stoppet han op og stilte sig op af et træ
hans sværd hang ved hans side hvem var her ude//påklædnige det du ser på mit profil billdet//

Arycia kom gående igennem sneen med flænset tøj, hun havde været oppe og slogs lidt længere inde i skoven, hun havde mødt hendes venner og de var bare gået helt amok over at hun aldrig var sammen med dem mere og da hun så sagde til dem at hun ikke ville se dem mere... ja så gik de helt amok, Arycia kunne sagtens havde slået dem ud men hun... fortjente det vel på en måde, hun haltede gennem sneen og trak benet med sig så det lavede slæbe mærker i sneen, hun lagde hænderne på sine ben og bøjede sine ben og ømmede sig, der var ikke meget buks tilbage det var flænset af, hun stilte sig op af et træ og overvejede om hun skulle se at komme hjem af, hun frøs alligevel også en smule, det meste af hendes buks var væk og derfor kunne man ikke helt se hvad for nogen det helt præcist var, hendes trøje var der stadig noget tilbage af den var brun, hun lænede sig op af træet, slappede af og kiggede op mod himlen

Cora så let på sin lange San som lige nu stak tungen ud i længer tid end normalt¤vi er ikke alene længre¤ lød det i hendes hovde da san advarede hande, hun nikke let hvorefter hun med en elegant bevægelse greb fat i den foreste af knivene i bæltet før hun så hoppe ned fra træet og lanede smidigt på jorden, før hun så rette sig op og lod den smukke slange krybe op af hendes arm for så at ligge sig som en halskæde om hendes slanke hals.

Cora smilede koldt idet hun nu lod blikket vandre rundt"hvem der? kom frem eller du vil fortryde"sagd hun koldt dog med en lokkende klang i den iskolde stemme, hun holdt et stramt greb om knivens skaft, imens hun så nysgerrigt rundt efter den skikkelse som måtte opholde sig i hendes nærhed.

han kiget op på træet da han hørte at en hoppet
ned fra træet da han hørte stemmen stramet han sit
greb til has sværd det lød som en lokkende stemme
han smilte og gik frem mod hende med sværdet mod hendes
strube "gi mig alt du har af værdi og du kan gå vidre"
sagde han og kiget på hende det var en dårlige vane han havde
det var det

Hun sukkede og tog sig sammen til at gå igen, hun tog lænede sig frem og bed sig i læben for ikke at ømme sig, hun gik videre men gemte sig hurtigt lidt for hurtigt omme bag et træ, hun bed sig endnu hårdere i læben da hun var kommet til at løbe, hun stod bag træet og fik øje på en kvinde og en mand der stod foran hende, hun kunne kende den mand selvom hun så ham bagfra, det var Arason, men hvad lavede han, hun hørte ham, han truede kvinden, han stjal, hun sukkede *Arason for pokker* tænkte hun for sig selv, hun troede hun havde gjord det klart at han ikke skulle stjæle.

Cora kunne ikke lade være med at grine koldt, da en mand dukke op og nu stod og truede hende med et sværd fordi han ville ha hendes værdier, noget hun faktisk ejede men som hun aldrig ville gå af med og da slet ikke til en ussel tyv.
Hun så let på ham med et par mørke øjne som enligt ikke havde en bestemt farve men som var utrolig tiltrækkende.
Et forførende smil gled over hendes smalle læber, San som stadig hang på om hendes hals så truende på ham imens den åbnede munden og ufstødte et hvæs, dog lage hun blot en beroligende hånd på hendes hoved"værdier? det ejer skam ikke"svarede hun let.
Han havde åbenbart ikke set hendes kniv, dog lod hun nu dens knivblad pege ned på den hånd han holdt sværdet i, et dyrisk blik betragte ham nøje"du vil da ikke såre mig? jeg har intet gordt dig? eller?"sage hun yderst forførende.

han kiget på hende og da han hørte hendes forførende
stemme gav han slip på sværdet og begyndte og bakke bageud fra
hende til de stod lidt fra hianden han kiget på hende med øjne der bare bedte om og lade være med og være sådan overfor ham men han
tvilte på at hun ville gøre det når hun jo havde ham i sin magt

Arycia holde sig bag træet og kiggede på dem og lyttede, hun kiggede undrende da Arason trådte tilbage lidt væk fra hende, hvad var det, hun kunne ikke høre hvad kvinden havde sagt da hun stod lidt for langt væk til at kunne høres, men hun havde vist fået sagt noget som fik Arason til at bakke bag ud, hun kravlede hurtigt op i træet men brokkede sig lavt da hun sad der oppe, hun kiggede ned på dem og hørte efter, der var lidt bedre udsyn der oppe fra

Cora udstødte en let latter før hun selv satte sin kniv på plads i bæltet, hun skubbe med vilje til kappen så hendes former kort blev endnu mere synlig.
Hendes krop var slank og utrolig smuk"rolig nu søde, jeg er ikke så farlig"sage hun blidt men stadig forførende, hun lod roligt sin ene hånd ae San`s krop som så fik ham til at slappe lidt mere af og blot holde øje med fyren, med sænket hovde.

Cora nød at forføre folk og for hende var det et spil, et spil som hun havde fordelen i da mænd plejede at falde for hende meget hurtigt, ham her var igen udtagelse.
Hun smilede forførende til ham imens hun let tog et skridt frem mod ham.

han bakket stadig bage ud da hun kom nærme ham
og det ende med at han stod op af et træ han var nærmest
fastfroset til denne del han viste ikke hvad han skulle sigde da han
så hendes former han var fasfroset op af træet som han var gåede hen til hvorfor han han så lidt ved og blive forføret han sank en klum og kiget
på hende "hvem er du" fik han fremstamet imens han kiget på hende

Det var svært at høre noget så langt oppe fra så hun lagde ikke rigtig mærke til hvad de sagde mere Arasons reaktioner og kvindens selvfølgelig, smerten i hendes ben var væk da sårene så småt var begyndt at heale og det samme på hendes mave, hun kiggede på Arason som bakkede længere og længere tilbage da hun tog et skridt frem mod ham, han stod oppe af træet hun sad i, hun kiggede ned på ham prøvede at få øjenkontakt med ham, hvad lavede han, hvad lavede hun.

Core smilede af ham hun morerede sig over hans bevægelser, som nu havde bragt ham op i en krog så hun nu havde den fulde magt, noget hun nød utroligt meget.
Hun lage hovdet let på skrå"det burdte vel være dig der præsenterede dig først, nu hvor det var dig der truede mig"sage hun helt roligt, og løftede øjnbrynet let imens hendes øjne så forførende på ham.
Hun lage blidt en hånd på hans brystkasse"har jeg ret?"spurgt hun drilsk, og slikke sig let om munden, pigen i træet havde hun dog ikke fået øje på.

han hørte hendes forførende stemme og mærket hendes hånd på
hans brystkasse "jeg er Arason shadow wolfwind" svarde han og var
så meget blivet forføret af hende "nu dig" sagde han og mærket
stadig hendes hånd på hans brystkasse han viste ikke hvad han
ellers skulle sigde han havde sjovt nok ikke lagt mærke til hende som var i træet over ham og hans ansigt var ved og drukende af hendes øjne der var så forførende og det gjorde det stadig ikke bedre at hun havde lagt hendes hånd på hans brystkasse forførende

Hun lagde hovedet på skrå for at kunne høre noget og hørte så deres samtale meget tydeligere end før, de talte om at præsentere sig selv, hun skævede til kvinden og hendes hånd som nu lå på Arasons... Bryst! Hans bryst, hendes hånd på hans bryst! Åh.. Det kunne hun godt glemme det var hendes bryst, hendes bryst hendes alene, hun mærkede vreden blusse op i hende, monstret inde i hende blev tirret men kunne ikke lukkes ud, hun holde sig tilbage hun ville ikke bryde ind endnu, hvad nu vis det bare var en uskyldig hånd... Nej det hjalp ikke at tænke sådan, hendes lange kløre borede sig ind ind i den gren hun sad på for at forhindre sig selv for at hoppe ned og brække kvindens hånd, men hun var tæt på.

Cora lod let hånden køre forførende ned af hans brystkasse på vej mod hans nedre relgioner, hun nikkede let til hans navn"det var badre Arason"sage hun let, hvorefter hun blinkede let med øjne" mit navn er Cora men kald mig hvad du vil, søde skat"sage hun endnu mere forførende.

Hun lod hånden kort strefe hans bule i bukserne før, hun tog hånden til sig og trådte lidt væk fra ham.
Cora lage hovdet let på skrå"du er en stille fyr, men modig søde, hvorfor ville en smuk mand som dig stjæle?"spurgte hun letter drilsk.

"for at få penge derfor" svarde han og han mærket hendes hånd strjfede hans
bule i bukserne hvorfor havde han også fåede sådan en bule tændte
det her ham nej det kunne ikke være det det var ikke det han
kiget på hende imens han svarde "prøver og overleve" svarde han og kiget
på hende hvad var der så forføren ved hende leget hun bare med ham eller
hvad han sank en klump og kiget på hende "ville du ha noget imod jeg gik nu"
sagde han og kiget skræmt på hende

Arycia så bare til imens kvinden hånd fortsatte ned ag Arasons bryst til hans bukser, hun kiggede væk hun ville ikke se på det, hun blev bare vred og det ville ikke kun gå udover kvinden men også Arason da hun ike kunne styre hendes vrede, hun kiggede dog på dem igen da kvinden trak sig væk, *søde skat! Nej nu kan det være nok* hun var lige ved at springe ned på ryggen af kvinden og dreje hendes hoved 180 grader og bagefter rive det af og spise det, men hun nåede lige at stoppe sig selv da hun hørte Arasons stemme tale til kvinden om hun havde noget imod om han gik, hun kiggede på Arason og lagde mærke til hans skræmte blik, hun skræmte ham, hun rykkede men da hun rykkede faldt en gren af fra den gren hun sad på lige ved siden af kvinden meget tæt på hendes hoved.

Cora smilede let og rystede på hovdet af ham"man kan overleve på langt bedre måder søde"sagde hun forførende, hun betragte ham let han virkede ikke tryg ved hende og hendes forførende sind, måske han ikke var van til den slags? det fik hende bare til at skrue endnu mere op for charmen.

Cora lo let"du må da ikke forlade mig nu? sku jeg så bare være her alene?"spurgt hun næsten bedende og lage hovdet på skrå.
Da grenen kom flyvne ned mod hende trådte hun lyn hurtigt til siden, og lod blikket vandre op mod træts krone, en ung pige sad og så på hende.
Cora lage hovdet let på skrå"hvem er du, og hvad har du dog gang i?"spurgt hun nu ret koldt før hun så forførende på ham igen, men lod dog blikket vende tilbage på pigen. '
Sen så vagtsomt på hende og hvæssede surt af hende.

han kiget op på hende mens han kiget på hende han
sank en klump da hun talte forførende til ham han kiget
på hende inden han svarde "du er heller ikke helt alene du har jo
din slange" svarde han da han hørte en gren falde ned kiget han op han var så glad for at se hans partner han kiget på hende igen da hun så forføren
på ham hvorfor kunne han ikke gå væk

Hun kiggede koldt og kynisk på kvinden, grenen missede hendes ansigt *dammit* tænkte hun, den måtte godt havde ramt hende direkte lige i hovedet lige i ansigtet, "ingen af dine dumme spørgsmål rager dig" hun så surt og vredt på hende, hun havde rørt hendes kæreste, hendes mage, hendes partner og det skulle hun aldrig havde gjort, men da Arason kiggede op på hende kiggede hun på ham og smilede kærligt til ham og blev helt blød, hun hørte kvindens slanges hvæsen og vende hovedet hurtigt hen mod slangen og kiggede på den, en høj og truende knurren undslap hendes læber og hendes klør blev længere og det kunne ses hvordan de blev længere og mere truende hun overvejede at gå ned og hugge dens hoved af men blev der oppe og kiggede på slangen og holde øje med dem som den holde øje med hende.

Cora lo igen let"ja jeg har min slange men det jo ikke det samme"svarede hun roligt, og så igen op mod pigen i træet som nu begyndte at blive flabet"hvad er dit problem? er det måske din kærste?? for så burdte han ha stoppet mig for længe siden"svarede hun redt så hårdt.

Cora trådte lidt længre væk"så kom dog ned tøs"tilføj hun lidt utålmodig, Sen holdt stadig øje med hende og stak tungen ud for at fange hendes lugt og hendes helt rigtig placering.

han ville ikke finde sig i noget længre så
han stormede hen tog hans sværd frem og angrebe
hende med det //sorry krea svigt//

Hun kiggede tavst på kvinden, hun ramte helt rigtigt det var hendes kæreste men hun bebrejdede ham ikke at han ikke havde stoppet hende, hun kunne bare havde ladet vær, men samtidig havde hun jo ikke vist at han havde kæreste på, men stadig hun burde kende mere til personen før hun begyndte at forføre ham, "hvad så vis han er, men hvad har det med det hele at gøre" hun kiggede undrende på kvinden

Arycia overvejede at springe ned og præsentere sine lang negle til hendes øje, men lod vær da Arason tog hans sværd og angreb kvinden, hun sad og så til mens hun håbede på at han ville ramme hende, ikke så hun døde men bare så hun blev såret og måske.. ikke kunne gå så hun kunne torturere hende, pine hende... okay nok ikke men hun havde lyst

cora betragte ham nøje og regnede hurtigt ud at han var ude på noget, derfor tog hun forsigt San af og lage ham let på jorde ¤kryb i skjul¤sage hun let i hans hovde, hvorefter han hurtigt snoede sig væk og gemte sig bag et træ et stykke der fra..

Da hun rette sig op igen stod hun med en kniv i hånde, han angreb men dog uden at ha styr på hvad han lavede, hun undveg med lethed og utrolig smidigt, hvorefter hun selv gjord et par udfald efter ham med kniven.
Hun lavde et snyde angreb ved at træde hurtigt frem og hukke efter hovdet, men lige før kniven kom nætr hovdet sigte hun fast mod maven.