Nice to meet you - Jade.

Vejr: Det er nogenlunde vindstille og man kan bevæge sig ud, uden at fryse.
Tid:14:35
Sted: The Shadow Peaks.
Omgivelser: Der er ret stille, måske nogle dyr indimellem. Men ellers helt stille.

Blair gik rundt med en cigaret i hånden. Hun havde lige pustet noget røg ud og så den forsvinde. Det var fascinerende hvad ild kunne gøre. Det kunne bringe så meget lykke for nogen. Men samtidig kunne det også ødelægge en hel masse. Blair stoppede ikke med at ryge af den grund. Hun nød at ryge og ville ikke kunne undvære dem. Hun kom ud af en lysning i skoven og så sig omkring. Hun havde været der mange gange før. Mange scenarier havde fundet sted der. Nogle gode, andre knap så gode. Men ligemeget hvad, så ville hun gerne vende tilbage der til. Hun nød at sidde der i naturen og bare sidde. Blair begav sig hen til en bænk hvor hun satte sig. Hun lod hendes ene ben ligge over det andet. På hendes ben havde hun nogle strømpebukser af en art, de var sorte og med huller i et mønster. Så havde hun en rød kjole på der gik til midten af låret. Hun var sådan set klædt som hun altid var. Hun var ikke bange for at vise sin krop, for hun var glad for sin krop. Selvom den havde en hel del ar efterhånden. Men det var oftest hendes egen skyld. Hun tog et hiv af cigarretten og puste ud.

Jade fik rundt for sig selv, og kiggede rundt. Hun var falden engel nu, og det var hun ikke helt tilfreds med. Hun havde ingen at snakke med udover hendes ven Jacob. Men hun var lidt nervøs for at tale med ham.. Hun gik igennem en lysning og så en bænk frem for sig. En pige sad der med en rød kjole og nogle mærke ligeformer for strømbebukser med huller i. Hun gik imod pigen, blot af nysgerrighed, hun kom hen til bænken og stod bag den og kiggede op på himlen.
Hun ville ønske hendes mor var ved hendes side ligenu.

Blair kunne godt fornemme at der kom en tættere på. Og at personen stod lige bag hende. Hun vendte hovedet og så op på en mørk håret ung kvinde. Hun så ud til at være på samme alder med hende. Blair smilede kort, men lod så hendes smil falde og så væk igen. Hun var ikke ret meget i humør til at være så venlig som hun normalt var. Hun var for tiden bare meget trist og utilnærmelig. Hun kunne selvfølgelig godt nærmes. Men det var bare ikke sikkert hun ville være venlig. Hun ville sikkert være meget vred. Men hun prøvede at være så venlig som muligt.

Pigen sendte hende et kort smil. Som kun varede ganske kort, måske var hun ikke i det bedste humør. Men alle havde jo en dårlig dag engang imellem. Jade smiltede forsigtigt og kløede sig lidt i nakken. Hun kiggede blot roligt på pigen, hun havde aldrig set hende før.
"Hej." Sagde hun roligt, fordi hun fandt de ubekvemt hvis nogle bare kiggede på hende.
"Jade." Tilføjede hun roligt.

Blair vendte sig helt om og så mod hende, da hun begyndte at tale. Blair havde nok ikke tænkt sig at lade vær med at tale med hende. Men det der med nye mennesker virkede bare ikke nødvendigt. Hun ville bare komme tæt på hende, hun ville beholde dem kort og så ville de forlade hende. Ligesom når man samler en klump sand op, man klemmer hånden hårdt sammen og åbner den igen, så forsvinder sandet. Ligesom mennesker. Blair sendte hende dog alligevel et smil.

"Hej. Jeg hedder Blair."

Hun kiggede på Blair, og nikkede med et smil til hende.
"Hej Blair," Sagde hun kort, og nikkede. Hun havde ikke talt med mange fortiden. Ingen venner udover en.. Det var trist nogle gange..
Hun kiggede lidt ned men dog hurtigt op igen med et forsigtigt smil.

Blair havde en hel del bekendtskaber, mange gode, men bestemt også nogle der ikke var så gode. Blair kom til at tænke på dengang hun mødte Alian, det hele var sket så hurtigt. Men hun elskede ham, højere end noget andet. Og så var der Lucy, den lille pige, hun nåede aldrig at leve. Blair begyndte at tro at det havde været bedre at få en abort, så havde ingen lidt så meget. Blair begyndte at se trist ud, hun havde ødelagt en hel masse. Hun havde ødelagt Ammons liv, Sajros liv.. og hendes eget. Hun blinkede en tåre væk, så den trillede ned af hendes kind. Hun tørrede den væk og så smilende op på hende.

"Hyggeligt at møde dig."

Jade betragtede Blairs ansigt, som så så trist ud. At det gemte på sorg som hun bare ville gemme væk. Blair blinkede en tårer væk.
"I ligemåde Blair." Svarede hun med et forsigtigt smil.
Hun åndede ud og slappede af i skuldrene, hendes ansigt spejlede sig i Blairs. Jade var selv meget trist.

Blair prøvede at smile oprigtigt. Men det var tydeligt at hun ikke var så lykkelig for tiden. Hun så op på Jade der også så trist ud. Blair overvejede næsten at spørge hvad der plagede hende, men det ville højst sandsynligt bare resultere i at hun skulle fortælle om hendes problem. Men det var vel heller ikke så slemt.

"Hvorfor ser du trist ud?"

Blair kunne egentlig ikke vide om hun var trist, eller bare så trist ud, det var let at forfalske ansigtsudtryk, havde hun for nylig erfaret.

Jade blev overrasket da Blair spurgte ind til hende, hun havde ikke nogen at snakke med så at fortælle en tilfældig pige det. Det kunne man da ligeså godt.
"Jeg er alene nu." Sagde hun stille, og blinkede for at holde sine egne tårer tilbage. Og de enkle som slap ned af kinderne tørrede hun væk med en fingerspids.
Hun havde så mange ting, men hun ville ikke have at det skulle handle for meget om hende.
"Du ser også lidt trist ud?" Sagde hun stille.

Blair håbede at hendes grund til at være trist var mindre end hendes grund. Hun hadede at andre havde det dårligt. Mest hvis hun rigtigt holdte af folk, selvfølgelig. Et sorgmodigt ansigtsudtryk prægede Blair da hun hørte grunden. Hun så op på Jade med trøstende øjne.

"Du vil aldrig være helt alene. Der er måske ikke nogen i dit liv lige nu, men han eller hun venter lige om hjørnet. Så der vil snart komme en ind i dit liv der vil tage dig med storm og vise dig at du ikke er alene."

Blair følte sig ligeledes alene, hun vidste udemærket hun ikke var helt alene, hun havde muligvis stadig Sajro og måske også Castle, hvis de en dag kom til at snakke sammen igen. Hun havde ikke set ham længe og det ærgede hende. Castle betød meget for hende, men hun frygtede at han havde en anden mening om hende efter de havde holdt en pause.

"Jeg savner en person. Jeg føler mig også alene, men jeg ved inderst inde godt jeg ikke er det."