A new and better me - Zankuji.

Sted: Ashen Wood Forest.
Omgivelser: Nogle dyr, men ellers helt øde.
Vejr: Der er helt vindstille, men stadig en smule koldt.
Tid:05:25

Blair sov ikke specielt meget. Hun var bange for at hun blev nd til at kunne beskytte sig selv, hvis der kom en eller anden form for fare. Hun havde sit nye bælte med to pistoler omkring hendes liv, og et sværd der hang ned fra hendes hofte og ned på hendes ben. Hun gik hen over skovbunden og så sig omkring, hun måtte finde et sted hvor hun kunne træne. Hun blev nød til at blive bedre, ellers ville hun ikke kunne beskytte sig selv nok. Det var ikke svært at finde tid til det. Hun havde ikke andet at lave end at få tiden til at gå. Så hun kunne lige så godt bruge den på at træne. Hun startede med at trække sværdet frem og svinge det i luften. Hun lod som om hun var igang med at kæmpe mod en hel hær af mennesker. Blair havde aldrig rigtig været typen der brugte en masse våben. Hun havde bare fundet ud af at en kniv bestemt ikke var nok. Hun blev nød til at kunne beskytte sig bedre. Ellers ville hun ikke overleve i længden. Hun var næsten helt alene nu. Hun havde ingen stor, stærk mand der kunne beskytte hende. Castle havde hun ikke set det sidste år og Sajro og Blairs forhold var bare indviklet. Alian og Ammon var forsvundet. Hun var helt alene. Men hun kunne sagtens klare sig selv.

Zankuji kom stille og roligt gående for sig selv og slappede bare roligt af mens han gik der og sådan noget, han havde ikke det vilde som han skulle nå og sådan, men der var altid en mening med ens gåtur for det meste men lige nu var der ikke nogen i hans og alt det, han gik bare der og kiggede på alt det han kom forbi og sådan.
Han så roligt rundt og fik så øje på en der vist trænede eller noget i den still og roligt gik han hen, men holde sig på afstand af personen "halløj"sagde han roligt og venligt og var ikke andet end venlig og alt det.
Han var ikke ude på noget og det kunne man også godt se på ham sådan lige for han kendte jo ikke personen så man kunne lige så godt være venlig og det hele.

//sorry hvis det ikke er så langt//

Blair hørte en person nærme sig. Hun trænede videre og forsøgte at ignorere andre der måske var i nærheden. Hun pegede sværdet mod ham og så nærmere på ham. Hun havde ikke set ham før. Han var helt fremmede for hende. Og derfor var hun ikke sikker på ham. Hun havde før stolet på nogen hun ikke kendte, og det var endt dårligt for hende. Hun lod hendes sværd glide ned i skeden igen. Hun holdte dog stadig en hånd på sværdet og lagde hendes anden hånd på pistolen. Under bæltet til pistolerne og vedhænget til sværdet, havde hun en blå kjole på, hun havde altid små og korte kjoler på. Det var hendes signaturmærke. Hun havde også hendes støvler på, hvor der også lå en kniv i. Hun var stadig en flot pige, men våbene gav hende en mere rå attitude.

Han så på hende og slappede bare af og havde ikke den eneste tanke om at gøre hende noget ondt på nogen måde og det kunne man også godt se at han var sådan og alt det for han havde ikke ligefrem nogen våben på sin krop og sådan.
Han kiggede bare på hende "forstyrre jeg det må du undskylde hvis jeg gjorde"sagde han roligt og viste ikke hvad han sådan lige skulle sige ellers for det lod ikke til at hun ville sige noget til ham, men man kunne jo ikke rigtig vide eller kunne man, ikke efter hans mening og sådan noget der, han så på hende "Mit navn er Zankuji"sagde han roligt og slappede bare af med et stille smil på sine læber.
Han var ikke den der som trænede sådan alt for meget måske bare lige sådan nogen gang i løbet af ugen og sådan.

Blair slap begge hendes våben, og lod hendes hænder ligge langs hendes side. Hun så nærmere på ham og prøvede at finde ud af hvilken fare han kunne være. Hun synes dog ikke lige umiddelbart at han virkede som en stor fare. Hun sendte ham et forsigtigt smil.

"Det gør ikke noget. Jeg hedder Blair."

Hun satte sig op af et træ og fandt en pind. Hun tog hendes kniv frem og begyndte at snitte grenen spidsere. Bare fordi hun helst gerne ville have noget at gøre med hendes hænder. Indimellem så hun over mod ham. Normalt ville hun forsøge at score ham der. Måske skulle hun alligevel gøre det, hun havde ikke tænkt sig at ændre sin personlighed. Hun havde også brug for opmærksomheden.

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af "jamen hyggeligt at møde dig Blair"sagde han roligt og så op på hende og smilte stille og roligt *hvad mon hun laver her ude i skoven helt for sig selv*tænkte han bare for sig selv og valgte og lade det ligge for nu.
Han så på hende og slappede af og roligt satte han sig ned på jorden og slappede bare roligt af "hvad for du tiden til at gå med siden du er her ude i skoven"spurgte han roligt og så på hende og var bare glad for at hun ikke var den som bare smuttede fra ham.
Han så på hende og slappede helt af mens han sad der og kløede sig lidt i håret og slappede bare af og viste ikke hvad han skulle sige lige nu, for der var vist ikke ret meget mere og sige lige nu og her, efter hans mening og sådan noget halløj der og var bare glad for at han havde en og snakke med.

Blair forsatte bare med at snitte grenen, ikke fordi hun havde tænkt sig at bruge grenen til noget, men det var fedt at vide man kunne. Hun så ikke op på ham før han sagde noget, hun sendte ham et smil og et nik. Hun kunne lige så godt være venlig. Han havde ikke gjort hendes noget endnu. Blair forsatte med at snitte og koncentrere sig meget om det. Da han snakkede igen, flyttede hun ikke blikket fra pinden.

"Jeg trænede. Jeg har lige fået nogle nye våben som jeg skal øve mig i at bruge."

Hun virkede egentlig meget overlegen og hun virkede ikke ret interesseret i ham. Men hun havde bare ikke brug for nogen i hendes liv. Hun havde ikke brug for flere at bekymre sig om.

"Hvad laver du her?"

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle sige lige nu og her, han så rundt "okay træne er da altid godt"sagde han roligt og hev roligt op i sin trøje "du ikke den eneste der har våben på sig men det her er kun hvis der er nogen som angriber mig og det går jeg ikke ud fra at du vil"sagde han med et smil på sine læber.
Han så på hende med et smil på sine læber og gemte våben væk som var en form for skjult klinger og sådan, han så på hende med et smil og slappede bare af og ved denne er måde viste hun med sikkerhed at han ikke ville hende noget ondt for ellers ville han ikke være sådan her.
Han kiggede lidt rundt og slappede bare af "hvor lang tid har du være her i byen"spurgte han roligt.

Blair var enig i at det var en god ting at træne. Det var vigtigt at hun blev bedre til at bruge de våben, ellers ville de ikke være andet end en forhindring for hende. Blair lod hendes pistoler og sværdet falde ned på græsset ved hendes side. Hun trak sin kniv og kravlede hurtigt hen til ham og lod bladets flade side ligge på hans hals. Hun ønskede ikke at angribe eller såre ham, så det var bare for at drille lidt.

"Man ved aldrig med mig. Jeg er utilregnelig."

Blair lagde hovedet let på skrå og sendte ham et smil, men fjernede sig så hurtigt fra ham igen. Hun rejste sig for at hente hendes andre våben og satte sig over for ham igen. Hun ville hellere end gerne vide sig sikker på at hun kunne beskytte sig, hvis andre kom.

"I fire år. Jeg flyttede væk fra mine forældre det boede i Humvita."

Han kiggede på hende og lagde godt mærke til det hun gjorde "er du nok men hvem er ikke det i dage som disse"sagde han roligt og kiggede på hende da hun hentede resten af sine ting og sådan, han smilte roligt og så på hende "jeg har selv våben der hjemme da jeg selv smeder dem der hjemme og sådan"sagde han roligt og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han sådan skulle sige.
Han så på hende "og hvis det er har jeg et træning lokale til sådan noget med det hvis du har lyst"sagde han roligt og så på hende og smilte roligt og slappede bare helt af, han var bare venlig og alt sådan noget overfor hende og han havde ikke nogen tanker om at skade hende for hun virkede som en der var klar til at forsvare sig og det var også godt.

Blair var bestemt klar til at forsvare sig selv. Hvis nogen prøvede på noget ville de ikke få lov til gå derfra uden kamp. Hun havde dog svært ved at kæmpe mod andre. De fleste var meget stærkere end hende, så hun kunne sjældent forsvare sig meget. Hun sendte ham et smil. Hun havde egentlig undret sig over hvorfor han ikke havde reageret på at hun nærmest havde overfaldet ham. Men det måtte han også selv om, hun ville måske bare ikke være så venlig en anden gang. Nej, hun ville ikke angribe ham medmindre han skabte grund til det. Hun så på ham og lagde hovedet en smule på skrå. "Virkelig? Hvad får du ud af det?" Hun havde før prøvet at hun havde taget noget imod og så ville de efter det have noget af hende. Måske var det også sådan med ham? Hun kunne ikke være sikker. Blair fugtede sine læber og så afventende på ham.

Han så på hende og slappede bare roligt af "hvad jeg får ud af det hmm det ved jeg ikke det jo ikke mig der bestemmer det"sagde han roligt og havde endeligt ikke forventet at få noget ud af det da han for det meste gjorde det af venlighed, men det var der ikke rigtig ret mange der endeligt kunne forstå.
Han så på hende med et smil og slappede roligt af han var jo ikke den der forventede så meget bare fordi han var venlig, men hvad hun ville sige til ham over hans svar ville han godt vide nu for hvis det ikke var det svar hun forventede så måtte hun jo sige et eller andet.
Han ventede bare roligt mens han så på hende og var jo bare venlig også behøvede man da ikke at få noget tilbage eller skulle man det og ville det overhovedet være rimeligt, det var ikke noget han syns var rimeligt efter hans mening.
Han så på hende "men du må sige til hvis du mangler et våben for kan lave det meste med en hammer og ild"sagde han roligt og smilte til hende og var bare glad for at ha nogen af snakke med.
Han så lidt rundt og syns at han så en skikkelse som linede en bjørn "uhh nu vil jeg lege med dyr"sagde han og fandt nogen klør som han havde smedet der hjemme, og puttede dem på sine hænder "kom til farmand her"sagde han og satte i løb som en anden tiger på jagt mod bjørnen og sprang på ryggen af bjørnen og holde sig fast på den ryg med sine klør mens bjørnen prøvede og få ham af.

Blair så forvirret på ham da han fortalte at han ikke forventede noget. Det var ikke fordi hun aldrig havde prøvet at møde nogen der bare var venlig, Ammon, Alian og Castle var et godt eksempel på det. Hun sendte ham et skævt, lettere charmerende smil og så ned på hendes våben.

"Jeg tror jeg har hvad jeg skal bruge for nu. Men hvis jeg får brug for noget, så finder jeg dig."

Hun blinkede til ham, som om hun altid ville kunne finde ham. Det kunne hun ikke, men hun skulle nok lede hvis det blev nødvendigt. Hun så over mod bjørnen han kort efter sprang på. Hun blev overrasket over at han så pludseligt bare gik amok på. Den var der egentlig bare. Men okay, hun kunne vel også godt hjælpe hvis det blev nødvendigt. Blair tog hendes sværd ud af skeden og rejste sig. Hun lod det bare hænge langs hendes side, mens hun så på ham. Hun ville ikke gøre noget medmindre det blev nødvendigt.