Rain. //Sivir//

Toshiba gik med tunge skridt igennem gyderne, imens regnen piskede ned om ham, som var de små sten der faldt ned fra himlen og ikke uskyldige regndråber.. Alting omkring ham var vådt.. Jorden, gydens vægge, ham selv og Shetan..
Shetan derimod tog det afslappet, luntede bare igennem gyden på sine lodne poter, imens kløerne klitrede mod jorden..
*Møg vejr,* tænkte Toshiba..
*Hold nu op Toshiba, det er da et fint vejr,* shetan kiggede op på ham, de store brune øjne glimtede af frihed og eventyr.. På det punkt kunne man se at disse to var søskende, de havde begge to store brune øjne og lysten til at opdage nye ting..
Toshiba løftede bare på skuldrene og gik videre igennem gyden..

Det var et møgvejr. Det øsede ned i stride strømme. Sivir var ligeglad hun vil ud på sin daglige flyvetur. Hun gik ud af sit hus og så sig om. Det var en god udsigt her oppe fra. Hun spredte sine vinger ud og fløj. Hun fløj ind over byen og dens gyder og fandt et sted som så ud til at være et fint sted at lande, så hun landede stille og begyndte roligt at gå for sig selv i gyderne, da hun fik øje på en mand med en sort ulv. Hun havde foldet sine vinger sammen på ryggen så man ikk kunne se dem, og gik roligt over mod ham. *Jamen der har vi jo sørme en Satuine.* tænte hun for sig selv. ”Hej med dig” Hun smilede sødt til ham.

Shetan luntede videre på sine sorte poter, lige indtil en stemme rungede igennem gyden.. Han skulle lige til at stritte sin nakkehår, men lod dem ligge, eftersom stemmen ikke tilhørte den person han troede..
Han kiggede op på toshiba og derefter hen på Sivir.. Han kunne lugte på hende at hun var en engel.. En falden engel..
Toshiba smilte venligt tilbage..
"Hej," sagde han..
Han var en anelse genert i det, men det ville hurtigt forsvinde hvis han lærte personen at kende..