I.. I'm so sorry...//Sebastian Castle//

Sted: Kroen Det Vilde Svin
Tid: 22:00
Vejr: Det regner
Omgivelser: Kroen er ved at blive fyldt op med væsner.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Omringet af allerede mange fulde mænd, sad Lailah for sig selv og prøvede på at drukne hendes sorg i vand. Hun drak ikke, men hun kom stadig på kroer for at se folk dumme sig.. Det var en dårlig lille vane hun havde fået, men efter at hendes evne bliver brugt mere og mere, var hun ved at blive en bitte smule sadistisk. Hele dagen havde været meget god, hun havde mødt en gammel barndoms ven, men af en eller anden grund var han blevet utrolig sur på hende, hun vidste ikke hvorfor.. Og hun tvivllede på, om hun nogensinde ville finde ud af det. Han havde smækket døren i, uden at sige et ord til hende. Han efterlod hende simpelthen på kroen i vrede. I en pludselig bevægelse, som blev styret af raseri, kylede hun vand glasset gennem luften, og da den ramte gulvet gik din itu. Hun gravede hænderne ned i ansigtet, og håbede på aldrig at blive fundet igen.
Efter kun en halv time inde på kroen, var mændene allerede ved at gå amok på hinanden! Flere var kommet op og slås, og enhver kunne være sikker på at der ville flyve nogle lemmer rundt i løbet af aftenen. Hvis man var sær nok, kunne man overveje at samle alle de lemmer sammen som blev skåret af, i et par uger, også ville man højst sandsynligt have nok af de rigtige dele, til at samle et rigtig menneske. Lidt ligesom et puslespil, man skal blot se bort fra alle de af skårede, blodige lemmer. Hun fjernede langsomt hænderne fra ansigtet, satte sig ret op og gav sig til at studere de forskellige væsner i kroen.

"Hey! Do you fucking have any idee who I am??!" Castle drejet sin veltrænet, men mere atletiske muskler udviklet af militæret end maskuline man ville få i et trænings center. Castle havde en sort tank-top på, var iført militær bukser af sort, hvidt, og gråt tema, frem for det normale brune, grønne og sorte. På hans fødder var nogen praktiske kernelæder jagt støvler. Castle havde et glass øje istedetfor sit venstre øje, og på hans venstre arm var en drage tattoo.
Castle kastede sit ene velfungerende øje op og ned af manden som han ved en honest mistake kom til at paffe ind i med sin højre arm under hans vej mod baren, og sammenpressede af mennesker i kroen, og en arrogance så stor som en strandbred i jylland, valgte Castle at grine højt lydt med et flabet grin og et glimt i øjet der viste den drilske rebelske charmetrold han hele vejen ind i sjælden var, og da Castle havde fået opmærksomheden fra alle i kroen med hans hånelige grin, sagde han mens han peget på manden "Haha, look over here, this drunk-ass can´t even remember his name" Castle fornøjet sig selv af nogen små fnis og smil der bredte sig blandt folkemængden for at forhøje mandens pinlighed, men snart ville ydmygelsens tåge ligge sig, og manden ville være efterladt af solens flammende vrede. Castle gik et skridt tilbage gjorde klar til at få sin røv gennem banket af den store mand, som selvom Castle var 1.89, var et hoved højere, og selvom Castle havde atletiske menneske muskler, stank fyrens hvide hud, og frygtløse øjne af vampyr.

Rundt mellem alle væsnerne var der en som fangede Lailahs opmærksomhed og gjorde hende mere nysgerrig. Veltrænet som kom han lige fra et trænings center, hot som var han lige blevet skudt ud af næsen på en smuk engel og en stemme så fantastisk, at man kunne overveje at finde en pose frem og hoppe rundt som en høj idiot, og prøve på at fange hans stemme, derefter kunne man sætte den på udstilling og tjene kassen. Der gik lidt tid før en egentlig opfattede hvad det lige var han havde sagt og helt uden kontrol over sig selv bredte der sig et varmt smil ud på hendes læber og et lille fnis slap forbi hendes læber. I et kort øjeblik glemte hun alt om at være trist, denne mand som var så fascinerende stod over for en af lucifers små børn, en vampyr sendt som fra helved, og et menneskes tid var knap, så han skulle bruge den godt og han skulle i hvert fald ikke bruge sin tid på at få denne vampyr til at smile ved at bede for sit liv for fødderne af den. Hun kiggede hen mod døren, men opdagede hurtigt at det ikke lige sådan ville være muligt at lave et flugt forsøg så enten måtte hun eller en anden hjælper, eller også var hun ret så sikker på at han ville dø om ikke særlig langtid. Hurtigt fik hen rejst sig fra stolen og yndefuld som en kat var hun kommet igennem folkemængden uden at røre en eneste på vej der hen. Da hun var noget derhen vendte vampyrens hoved i et hurtigt tag, som var den ved at blive vredet om, men stoppede på halvvejen så han så direkte på hende. Hvad havde hun dog tænkt sig? Hun var kommet der over uden at røre en eneste og hvad så? Hun havde ikke andre planer end at nå derover, så nu stod hun der. ''Nå min pige. Nu kom du så langt, hvad så nu?'' Det sidste sagde vampyren i et lille ondt grin. Hvor hun dog kunne hade vampyre til tider! Hun kiggede lidt forvirret på dem begge to, og da manden havde trådt et skridt tilbage fik hun da en lille chance for at bryde ind. Hun trådte ind foran manden, så hun lige akkurat ikke rørte nogen af dem. Vampyren skulle lige til at ligge en hånd på hende, men inden han fik rørt hende brød hun lige ind med en lille kommentar. '' Rør mig og du bliver gennem ristet min gode mand.'' Hun lagde hovedet let på skrå og sendte ham et lille smil. Man kunne se hvordan raserien inden i ham hobede sig op, han havde et temperaman det kunne man godt se. Nu var spørgsmålet bare, ville han gå sin vej eller gå amok?

Ohh.. great.. lige hvad action-man har brug for, ikke nok med docter X har fået superkrafter og et par grimme hugtænder, nu skulle Castle også passe på den smukke ungmø der ville åbne munden og sige sine meget farverige udtryk til vanskabningen der kunne gumle på hendes hoved og spytte det ud sammen med sit eget mundvand. True, rørte vampyren hende ville han finde sin vej til en titusinde grads forbrænding, men det eneste Castle kunne se var en spinkle hot pige der søgte skuespilles rolle som wonderwoman, og selvfølgelig havde Castle ikke nemt ved at slå vampyren til at starte med, men nu hvor han skulle undgå pigen får en lige højre for at være flabet, var det nu lidt sværre at komme ud som sejreherre.
Castle kiggede sit et splitsekund omkring for at opbygge en plan, hvorefter han tog den øl som stod ved et bord ved siden af ham, hvorefter han han rev i en hurtig bevægelse et stykke af sin tank-top, og derved fremviste hans muskuløse og maskuline overkrop, og misbrugte muligheden ved at vampyren havde ryggen til ham for at se på Lailah, i de korte sekunder lagde Castle det store stykke ned i toppen af flasken med den ene hånd mens han tog ligthere frem med den anden, og i en cocio ryste bevægelse fik han stykket indsmurt i alkohol, begge bevægelser et til halvlandet sekund hver. Castle råbte "Hey!" hvilket uden tvivl ville få vampyren til at vende sig om mod ham, hvem ville ikke vende sig om mod en der lavet en høj lyd, hvis man har været to sekunder fra at kaste sig ind i et slagsmål med personen? nok alle med et temperament.
I sekundet vampyren fik vendt sig kværket Castle flasken bund ind i munden på vampyren, og brækket hans kæbe som en dåseåbning der bliver brutalt nedlagt af en fuldvoksen jernstang, og som dåsens jern ville adskildes og tage ufrivilligt mod jernstangen hvis den bliv presset hårdt nok, kunne man se vampyren stå med flasken i kæften og inden han nået at fjerne den, pågrund af den bidende og lammende smerte, tændte Castle sin ligther for enden af tøjstumpen der var dyppet i alkohol og sad inde i toppen af ølflasken, og hvad sker der når alkohol og ild mødes mens det bliver presset af noget så fast som en undermund? .. Bang.. Caste kastede hele sin kropsvægt mod Lailah på den anden side af vampyren da han havde ladt den første gnist ramme tøj stykket, for at feje hendes ben væk under hende, så hendes ansigt ikke kom til at lugte af brandt pizza, da ild-eksplutionen futtet af i munden på vampyren, og satte flammer til den del af hoved der ikke var gået bort i ild braget af koghede flammer.
Castle da han ramte hende vendte sig rundt i luften så det var hans ryg der ramte gulvet, og ikke hende. castle bidte tænderne sammen og gjorde klar til at møde gulvet, som de ramte med et bump.

Hun følte sig lidt... Til besvær? Hvilket først gik op for hende da hun opdagede hvad hun havde roddet sig ud i, men det var sådan set lidt forsent. Nu havde hun sat sig op mod vampyren, som var syltet ind i nederns nektaren, men i følge hende, var alle dem blandt helvedes fanger det. Det vil sige, dæmoner og vampyre. Mens vampyren stod med et hånligt smil over hans læber, gled Lailahs øjne hurtigt over mod Sebastian, for at se om han havde nogle planer, dog uden at møde hans blik som hun havde forventet at hun ville. Han havde gang i noget, men hun kunne ærligtalt ikke se hvad hulen han havde gang i. Vampyren opdagede at hun så over mod ham, men da han opdagede det råbte Sebastian ''Hey!'' hvilket vækkede vampyrens opmærksomhed. Pludselig kunne hun godt se hvor han ville hen, han ville bogstavligtalt sprænge hovedet af vampyren. Hun ville været løbet eller dukket sig, men hun fik ikke gjort noget af det, inden Sebastian lagde alt hans vægt i at feje hende væk derfra, hvilket kom som en overraskelse for hende. Havde han ikke hørt hvad hun sagde til vampyren? Rør mig og du bliver gennem ristet Enten havde han ikke hørt det, eller også var han bare dum nok til stadig at tage fat i hende og beskytte hende. Derfor tog hun fat i hans skuldre så hun selv kunne bestemme hvor meget strøm han ville få sendt gennem kroppen og hun gav ham selvfølgelig så lidt som muligt, det vil sige at det var noget han godt ville kunne holde ud i et stykke tid. I faldet hvor han vendte dem om så hun ikke ramte gulvet først, strejfede hendes candyfloss bløde læber hans hals i en blid kærtegn, selvom det dog ikke var meningen gav det et lille gib i hende.
De landede med et ordenligt bump på det hårde gulv. Hun satte virkelig pris på at han tog faldet for hende, og da det hele var lidt forvirrende for hende blev hun liggende i et lille stykke tid med hænderne på skuldrene og hovedet på brystet, men efter få sekunder fik hun skubbet sig væk fra ham så hun ikke gav ham mere strøm. Hun rejste sig hurtigt op og børstede det værste af sin kjole, hvorefter hendes hår faldt ned på ryggen igen og lyste som et hvidt vandfald. Det var så der hun ville havde rakt hånden frem for at hjælpe ham op, men kunne hun gøre det? Nej selvfølgelig ikke! Det ville være at skade ham, som man havde prøvet på at hjælpe, men som så selv blev ens rednings mand.. Og han havde vist os gjort nok for hende, så hun overvejede bare at takke også forsvinde. Efter et lille debat i hovedet på hende, besluttede hun sig for bare at sige ''Undskyld..'' Hun kiggede undskyldene på ham, og prøvede på at fremtvinge et lille smil, men det blev ikke rigtig til noget. Kunne hun finde en måde at gøre gengæld på, så ville hun gøre det.. Havde han intet sted at være, boede hun midlertidigt i et hus i nærheden så længe beboerne var væk. Men han virkede ikke ligesom en der ikke havde et sted at tage hen..
Hun kiggede op mod baren og bagefter på ham. ''Kan jeg.. byde på noget?'' Hun bed sig kort i læben, men inden han over hovedet havde fået nok tid til at svare var hun allerede på vej der op. Hendes opførsel kunne godt virke lidt.. Kold i det? Hun hjalp ham ikke op, sagde undskyld med intet udtryk i ansigtet andet end lidt undskyldende, også ville hun byde på noget at drikke, og det eneste udtryk han fik var nervøsitet som hun viste ved at bide sig selv i læben. Hun satte sig op på en af stolene ved baren og ventede stille på at han ville komme. ''Tag hvad du vil have, jeg giver.'' For første gang den aften, fik hun sat et rigtigt smil på læberne mens hun kiggede på ham, med nogle.. Særlige øjne.