On my way... - Sebastian Castle

Tid: Omkring en klokken fire om dagen
Sted: Gaderne i Bloodrage Village
Vejr: Sommerligt, selvom der stadig kommer en kold brise en gang imellem
Omgivelser: Små butikker og stande med alt muligt forskelligt der er til salg for en billig pris, samt små mængder af forskellige væsner og mennesker.


Alice var kun på gennemrejse... Men det skadede jo ikke at opgradere sine ting lidt. Hun vidste godt at alt var billigt i Bloodrage Village. Hun havde hørt om stedet, men rygterne om hvor barbariske de var der havde ikke skræmt hende væk. Hun var jo alligevel kun på gennemrejse, så der ville ikke ske hende noget var hun sikker på. Og hvis der ville være optræk til ballade var hun en mester i at undslippe.
Hun havde fundet en lille bod med lidt slidt tøj, det gjorde hende ikke noget. Det skulle bare kunne overleve indtil vinteren så var hun tilfreds. Hun havde haft brugt de sidste par uger på at pare op til at kunne købe lidt tøj til det næste stykke tid, da det meste af det hun ejede, eller det hun havde på var slidt så meget at der ikke ville gå langt tid før det ville gå i stykker for alvor.
Alice var ikke en særlig robust eller stor pige. Hun var spinkel, lille og tynd! Hun havde altid være bygget sådan, men det gjorde hende ikke svagere, det var til tider kun en god ting at hun var så lille. Ikke nok med hun var spinkel, var hun også bleg, med helst kul sort hår. Hun tænkte ikke så meget over sit udseende eller hvad hun gik i som de fleste rige kvinder på hendes alder. Alice så ingen grund til det da hun for det meste var i dyre form når hun rejse og at hun så ikke behøvede smykker og flotte kjoler.
Hun havde stået lidt og pillet ved noget forskelligt ved boden da hun endelig besluttede sig og købte et per bukser. Hun betalte og stoppede dem ned i sin lille stof taske. Alt imens hun gjorde det var hun allerede på vej væk fra boden. Hun havde for ikke så længe siden set et sted hun kunne slå sig ned. Det var begyndt at ulme i hendes tanker at hun havde brug for et hvil inden hun fortsatte.
Alices øjne fik hurtigt fundet en lille gyde hvor hun kunne gå ind og slå sig ned imens hun kunne puste lidt ud. Hun smed sin taske og satte sig ned af en mur inden hun lukkede øjnene.

Den rolige sommer varme, og den milde kolde brise, det var dagens søde toner, der efterlod en, med den saftige og velkendte følelse af tryghed, som tog en ind til den dejlige favn, som vi alle sammen kendte på hver vores måde..når stilheden lagde sig over sindet, og når fornemmelsen af at blive passset på, pustet en ned af nakkehårne gentagende gange, så man ikke fik mulighed for at glemme den, for i sandhed, kunne den kolde brise på en varm sommerdag, være alt den afslappenlse, som de fleste søgte.

Men for nogen, var denne frydefulde eftermiddag brugt på noget andet end køb og salg af vare, nogen brugte den i et hjørne, gemt godt væg i et mur a skygge, og fra dette isoleret og for nogen skræmmende hjørne, kom nogen utilfredse lyde, som er velkendt, ligegyldigt hvilket sprog man taler, eller hvor man kommer fra, så var lyden af opkast den samme, og lige nu, lå den tårn høje bredskuldret Sebastian Castle, i et hjøne, og gjrode præcis det, for tros hans anstegnelser for at holde det indenbors, kom det ud af ham, som en youtue videon på repete. og lænede man sig over til den syge mand, ville synet kunne bringe opkast for selv nogen af de strækste maver, for hvad der ville ramse ens blik, var at denne mands opkast, ikke kun var en blanding mellem de spejle æg, og det bjørne kød han fik til morgen mad, nej det var en mindre behagelig masse, som var en blanding mellem den normale gylden brune opkast farve, og en del blod, som hang tygt ned af hans hage, og bræk pølen, men hvis man troet at blod og bræk, var det eneste som denne mand kastet op fra halsen, tog man grufuldt fejl, da blandt den klamme masse, lå der levende forrådelses larver, midder, og ikke mindst en masse levende fluer, som kravlede frem af den underlige masse, som han lige havde kastet op. han tøvet nogen sekunder, og endnu flere levende insekter bliv spytetde ud af hans hals. denne gang, var der små kød stykker med, men ikke frisk kød, men menneske kød, som var råddent, helt grønt og råddent, og der var stadig larver der kravlede rundt på det.
Caste havde svært ved at se eller høre lige nu, det hele var sløre, og hans jernvilje prøvede at få kontrol over sin ikke særlig børne venlige sygdom... hvis man altså kunne kalde det for sygdom. han vidste ikke hvorfor det skete, men det var blevet værre dag for dag, og selv han, med et oprørsk sind, og god fatning, kunne ikke holde til at stå oprejst særlig længe af gangen. han havde nogen militær bukser på, grønne, brune, og grå, det helt normale tema. han trøje var normalt en sort ærme løs T-thirs, men nu var det fyldt med mågne kød stykker, og blod. han havde nogen store militær støvler på, og i hans belte, sad en brutal udsende jagt kniv.

Alice havde næsten kun lige sat sig ned op ad muren da lugten af bræk og lyden af opkast kunne høres og lugtes. Hun skar ansigt, det var en ubehagelig lugt, noget man selv blev helt dårlig af. Det var næsten værre end afføring. - Gammel afføring. Hendes næsebrød sig ikke om lugten, og lyden gjorde det ikke bedre. Hun rejse sig igen , og samlede sin taske op. Hun kunne ikke beslutte sig for hvad hun skulle? Komme væk fra stanken som langsom men sikkert spredte sig, eller finde personen og se om den skulle have hjælp? Det var nok ikke en dillema som andre ville komme i, men på grund af Alices nysgerrighed blev hun tit i udsat for den slags beslutninger.
Hun begyndte at gå ud af den mørke og klamme gyde. Hun fik så hurtigt øje på personen der stod i skyggerne og kastede op. Hun kunne hverken se ham eller hvad han kastede op tydeligt. Hun var stoppet op og stod og lurede lidt på personen, hun vidste endnu ikke om han var fjentlig eller ej? Hun bed sig i læben imens hun endelig begyndte at nærme sig. Lugten blev stærkere og stærkere, og mere og mere fæl! Hun rynkede på næsen, det lugtede af gammel mavesæk på et dødt dyr! - Ikke rart...
Hun kom så helt tæt på, og væmede sig ved synet af bræket. Hun sank en gang, og så så på personen. Han så ret smadret ud efter at have kastet så meget ud, det og træt. Hun vidste selv godt hvor smadret i kroppen man blev af det.
"Har du brug for hjælp?" lød det blidt fra hende imens hun holdt blikket på ham. Hun ville nødigt se brækket igen, hun frygtede at hendes mave så ville op give, og følge hans eksempel.

Gennem den forfærdelige fornemmelse af død og sygdom som lå tygt i Castles hals, kunne han svagt høre nogen tale, og hans tåget blik drejet sig mod personen, men han havde det for dårligt, og hans organer var i totalt åbent oprør, så han kunnne selt ikke holde fokus nok til at se hvem det var, ikke engang hvilket køn, knap nok om det havde fire, fem, eller to ben.. det sagde lidt om hans syns sløret effekt. Castle skulle til at sige noget, men stoppede halvejs gennem en ´jeg behøver ikke hjælp ´ tale, da hans mund endnu engang fik den sjove ide at vise ham indersiden af hans mavesæk. Castle lagde sin store hånd på muren, og bukkede sig forover, mens han spyttede det sidste ud.. for nu. Castle havde virkelig ingen ide om hvad der skete, men dag for dag var det blevet værre.

\\Beklager længden, men.. du fortjente et svar, om jeg har kra til det elller ej xp\\

Alice bed sig i læben, og betagtede den fremmede. Han så meget syg ud, og ret smadret. Hun trådte et skridt tilbage da han kastede op igen. Hun holdt sig for munden og lukkede øjnene. Det lugtede så forfærdeligt, hun skar ansigt imens hun kort så rundt. Hun besluttede sig så for at hun ville hjælpe ham. Hun havde ondt af at han skulle stå der og kaste op. Han så heller ikke ud til at kunne holde til så meget mere. Alice gik hen til ham igen, og smilede så venligt. "Kom nu, lad mig hjælpe dig!" sagde hun med en ret insisterende tone. Hun lagde en hånd på hans skulder, og håbede han ville tage imod hendes hjælp.
Alice overvejede hvordan hun skulle få ham væk, og hvor hun skulle tage ham hen? Det var jo ikke det bedste sted han stod og kastede op. Hun vidste at hun ville få meget besvær med at få ham med sig. Hun så igen lidt rundt der var efterhånden en lille gruppe der var stoppet om væmmede sig ved synet og lugten af bræk og andet der havde været inde i hans mave. Alice bed sig i læben og så igen på den fremmede. Hun sørgede for ikke at se brækket, bare for at sikre sig at hun ikke selv kastede op, og så joinede ham.

//Aww Tak det var sødt af dig ^__^///