En tur i skoven? (( Ribanalon ))

af Gæst Man 21 Jan 2013 - 22:29

Tid)) 23:00 ca

Sted)) skoven formoder jeg

Vejr)) mørkt og koldt

Omgivelser)) masser af træer

Mørket var faldet på og skoven lå øde hen, luften var iskold og gik gennem marv og ben selv på de stakkels dyr. En fjern tuden fra en ugle og lyden af ulve måske endda varulve ku hørres i det fjerne langt borte, et par mus piblede hen over den kolde tilsneed skovbund som ikke længre var brun men hvid som der lå et lag vat.

En høj spinkel skikkelse vandre roligt afsted over sneen uden denb mindste lyd, skikkelsen stoppe op et stykke tid efter op i en lille lysning hvor månens lys kunne finde vej. Personen var en høj spinkel mand med en bleg næsten krid hvid hud, hans ansigt var magert men skarpt og bar et par dyb blågrå øjne som bar et tænksomt blik, hans næse var kroged men dog ikke dissideret grim men bare mystisk. Håret bar en mat sort farve og så gik det ham ca. til under brystkassen.

Manden var iført et par sorte stramme læder agtig bukser, udover det bar han en sort skjort som var et par nummer for stor så den skjulte han spinkle overkrop. ¨Hans fødder bar ikke sko, men de bare tær trådte over sneen uden teng på at det var koldt, faktis lage han slet ikke mærke til kulden for han var van til den. Denne mand var Four, han sukke dybt da han lage narkken tilbage og så op mod himlen og betragtede den blege måne* du er min eneste ven*tænkte han tungt.

af **Ribanalon** Man 21 Jan 2013 - 22:45

Månens stråler var som en svaglig sol der snart skulle vige for sin søster den rigtig sol der herskede om dagen, men natten var endnu ung. Alting var lyst op ude i skoven, hvilket var smukt og dystert på samme tid. Alle nattens dyr var i fuld gang med deres natlige pligter og alle dem der ikke tilhørte natten var for længst gået i skjul fra alt det der spøgte i mørketn. Ribanalon var selv ude denne nat, hun gemt oppe i det halvt oplyste træer hvis grene var nøgne, da vinteren havde fjernet alle deres smukke blade fra grenene, hun havde lydløst studeret Shapestifteren der ensomt havde gået rundt denne nat, læst de triste tanker han havde og havde i sin egen tavshed svaret på den. Dog uden at sige det højt. De metalliske grå øjne så blidt på manden der mest af alt lignte en af hendes egen race, den hvide hud og det sorte lange hår, fik svagt taget pusten fra hende, eller det ville det hvis den ikke allerede hvade været taget fra hende, den nat hun havde måtte mærke dødens tag om hendes sidste minder om et levende liv. Hun havde lange listet efter den stakkel mand uden at tilkendegive sig i nattens mørke, og nu stod hun som en ulv i natten og studerede sit bytte oppe fra et træ. Hun havde selv læderleggins på efterfuld af en langærmet med en flot udskæring og tilsidst sko der var spændt fast med spænder i siden så hun kunne bevæge sig som en kat i natten uden at tøjet gav hendes position

En tur i skoven? (( Ribanalon ))

En tur i skoven? (( Ribanalon ))

Sv: En tur i skoven? (( Ribanalon ))