We meet again. //Akira//

S: samling af Solu river.
V: Tåget og overskyet.
O: En flod og en masse træer..
P: Profilbilled.

Han gik langs floden med afslappet bevægelser og en tanke i sit hoved, eller faktiks havde han op til flere tanker i sit hoved, det var bare nemmere at tænke over en ting af gangen.. Han tænkte først på sin herre.. Manden der skabte ham.. Ham som beordrede ham og straffede ham.. ham som ville dræbe ham, men som blev mislykket.. Derefter tænkte han på dem han havde mødt og der var en som strejfede hans tanker.. Akira.. Selvom det var længe siden sidst, så kunne han stadig huske hende.. Hendes smil, røde hår og ikke mindste øjnene..
han fortsatte langs floden, imens tankerne fortsatte rundt i hovedet på ham.. Der var så meget i denne verden som han skulle lærer og han var langt fra halv vejs.. Et suk undslap ham, det forskrækkede ham en smule selv, men han lod det ligge og kiggede rundt, betragtede kort sine omgivelser inden han stillede sig nær flodens kant og kiggede ned i vandet.. Han kiggede nysgerrigt på sit spejlbilled.. et billed som løj, det viste ikke hvad der var inden i en person..
En gren som knækkede bag ham, fik ham til at kigge sig over skulderen for at se hvor det kom fra.. Han kunne dog ikke se nogen og kiggede ned i det klare vand igen..

I det næste lod der et "arhhhh" og et plask som kom fra floden, i det næste ville der komme en trold imod stedet hvor plasket lød, men den var næsten lydløs da det var en hunter. Hvor plasket endte kom der nu en kvinde op med rødt hår der hagn vådt ned af det tøj på kroppen hun stadig havde på. Hun trak været dybt da hun kom op hvorefter hun hostede hun havde ikke forventet at ende i vandet. I det samme kiggede hun imod land hvor trolden kom fra langvejs fra men havde den styrke at kaste hende så langt. HUn havde haft måtte flygte i en times tid nu og den eneste grund til at den havde fået fat i hende for at kunne kaste hende var netop at den var trænet som det man kaldte en hunter, en hurtig trold der kunne løbe næsten lige så hurtigt som en vampyr hvis den havde en god dag. Akira begyndte at plaske rundt da hun kunne mærke at der var strøm i vandet. Hun skyndte at svømme imod kanten og kom også op, men trolden var direkte imod hende. Hun havde endnu ikke set D12 endnu da hun var opsat på ikke at skulle have tæsk af denne trold. HUn lignte en forvasket mus da hun kom op og vandet, hun lå bare på jorden og hostede kraftigt, hun havde kommet til at sluge lidt vand.

Han stoppede hurtigt med at kigge ned i vandet, så snart han hørte et råb og et skrig.. Det overraskede ham meget at hører dette, eftersom der var så fredeligt. Men ja, stilhed før stormen..
Kirt rettede sig helt op og kiggede rundt.. Han fik med det samme øje på pigen som var i farer for en trold, der garanteret ville gøre hende ondt hvis det ikke skulle undre ham.. Pigen var tydeligvis ikke klar på at være blevet kastet ud i vandet, hun hostede og lignede en lille mus, der skulle have en pause før katten kom igen. Kirt satte i løb hen mod hende og stillede sig imellem hende og trolden, spredte sine arme ud så det forvirrede trolden.. Den gryntede kort at ham, men satte igen i løb. Kirt reagerede hurtigt ved at trække en pistol fra sit våben bælte og ramme trolden lige midt imellem de store tomme øjne.. trolden brølede og faldt om på stedet.. Kirt åndede lettet ud, puttede pistolen tilbage igen og bukkede sig ned for at hjælpe pigen op.
"Klarer du den?" spurgte han roligt.

Akira var komme op på Landjorden igen og lå på alle 4 for at hoste, hun hørte skudet og i det samme bøjede hun hoved op for at se hvad der skete, da hun mente at Trolden ikke havde et gevær. Og der lige foran hende stod en skikkelse som hun havde set før. En person med mørke øjne og med en form for mystik over sin eksistens, hun så forbavset på ham imens, men rettede hurtigt blikekt mod trolden da den landede med et bump på jorden. *Endelig!* tænkte hun og lukkede øjnene et kort sekundt for at mærke at hun nu var i sikkerhed fra at komme op og slås med Trolden. Den havde været stærker end hun havde troet og derfor var hun flygtet men en trold med tendens til berserker var udholdene hvilket denne trold havde været. Hun åbnede øjenene igen da der blev talt til hende. Hun nikkede og rejste sig så op med lidt ubalance i sin krop. Men hun genvandt den hurtigt. HUn var forbavset over at så ham her, sidst havde han været...ja, inde i byen og hun havde været det samme. "Jeg klare mig" lød hendes stemme. Hun sukkede svagt og gik imod trolden for at se om den virkelig var død. Men stoppede op da hun stod foran Kirt. Hun så ham i øjnene med en hvis overraskelse.

Han satte sig et kort øjeblik på hug ved siden af hende, lagde en hånd på hendes ryg, for at hjælpe hende med at hoste ud, om det hjalp var ligeså spørgsmålet, men han havde set andre gøre det. Han fjernede den dog hurtigt igen, efter hun svarede ham og kiggede op på ham.. De øjne, det var ikke til at tage fejl af og slet ikke med det flammende røde hår.. Det var jo Akira.
Han spærrede overrasket øjene op, rejste op og kunne ikke tage øjnene fra hende, da det overraskede ham at se hende igen.. Men, han sendte dog trolden et blik for at tjekke om den nu var helt død. Den lå bevidstløst på jorden, så han gættede på at den var helt færdig.. Han kiggede endnu engang hen på Akira med et skævt smil.
"hej," sagde han en anelse overrasket.
Der var langt flere tegn på følelser i hans ansigt nu, end dengang hun så ham første gang, men det betød ikke at han stadig ikke kunne bevare roen og at han var klog på sine omgivelser, for det var han langt fra.

Hun var stadig forbavset hvilket han nu også var over at se hende. HUn kom hurtigt op og stå og hørte godt hans hej, "Hvad laver du her ude" sagde hun med en overrasket stemme lige som Kirk selv havde lige nu. Hun stirrede bare på ham, hun havde virkelig ikke troet at hun ville møde ham igen, og så lige her, og så lige i denne her situation. Vandet drev af hende som havde hun stået i en brusebad. Hendes tøj hang og klistrede på hendes krop og viste den muskuløse krop hun enlig havde, en krigers krop kunne man se. Hun var ikke en svagpisser, men hun havde til tider temprement der fik hende i dårlige situationer. Som denne der lige var sket. Havde Kirt ikke dræbt trolden havde hun måtte kæmpe med bare næver for at slippe fri fra dens forfølgelse af hende. Vandet var koldt kunne hun nu mærke og det hjalp ikke at luften også var det, små vindstød kom også engang imellem, men enlig betød det ikke så meget om det var koldt eller varmt for hende, hun overlevede som hun altid havde.

Hun var ligeså overrasket over at se ham, som han var over at se hende. Det havde dog heller ikke rigtig faldet ham ind at han skulle se hende igen, ikke at han ikke ville se hende igen, men han havde på en måde ikke troede det, da han ikke havde set hende lige siden den dag hvor han skulle dræbe vampyren inde i kroen og de var faldet i en form for snak. Han var faktisk glad for at se hende igen, eftersom han havde snakket så godt med hende, nærmest helt naturligt.
"Jeg lever livet kan man sige," sagde han en anelse forvirret og kiggede hende i øjnene, men bemærkede godt at hun var helt våd, men det var der jo også en stor grund til. "Hvad med dig selv?" Han så spørgende på hende med sine mørke øjne.

Hun kiggede rundt for at se om der var nogen i nærheden hvilket der ikke var hvorefter hun tog sine hænder op til håret og rullede det så hun tilsidst stramede vandet ud af hendes hår, hun kiggede ført ned i jorden og så på Kirt. "Jeg.... prøver at leve" sagde hun med en stemme der fik hendes ord til at virke komiske. Da hun havde strammet vandet ud af håret svang hun hoved frem og tilbage som en hund når den skulle have vand ud af pelsen. Det røde hår svang som ild i luften imens hendes krops muskler kom til syne i hendes bevægelser. Hun stoppede da hun mærkede hun ikke kunne få mere vand ud, hun havde ikke tænkt på at vandet fra håret måske ramte ham. hun stod igen stille og så lidt mindre overrasked på Kirk. " Vi må væk herfra" sagde hun da hun viste at troldens lig ville tiltrække andre væsner. Ikke at hun nok ikke ville klare den, men hun havde kæmpet imod trolden noget tid så hun var svagt forslået, men dæmon genet gjorder hende udholden, som en ulv der lysterede sin herre blindt, men lige nu var det hendes krop der var ulven og herren var hendes hjerne.

Den komiske stemme fik ham bare til at smile skævt og betragte hende et kort øjeblik imens hun forsøgte at få alt vandet ud af sit røde hår. Et par få dråber ramte ham, men han sagde ikke så meget til det og tørrede bare dråberne væk fra sit ansigt, hvor han derefter kiggede rundt ligesom hun havde gjort. I det fjerne kunne man høre tunge trin mod den kolde jord, trampende skridt så man næsten fik det dårligt bare ved tanken om at de kom nærmere. Han nikkede til det hun sagde, selvom han egentlig ikke var bange, men han var godt klar over at nok var bedre at gå sin vej,i stedet for at vente på at balladen skulle komme til en.
"Ja," svarede han og begyndte langsomt at gå, imens han stadig var på vagt overfor hvis der nu skulle komme et nyt væsen som ville kunne finde på at angribe dem. Han kiggede sig kort over skulderen for at se om Akira nu fulgte med ham, da han ikke var helt sikker på hvor det var hun ville have de skulle gå hen. Men, han gik bare og så måtte hun sige noget til ham, hvis det var den forkerte vej.

Akira fuldte ham og sendte et blik der kunne betyde mange ting til Kirt. Det udstrålende en form for accept, sensualitet og samtidig en hvis charme og forvirring. HUn kom hurtigt op på siden af ham og holdte det blik som han havde sendt hende. Hun kiggede ikke en eneste gang væk fra ham. Før at der kom en dråbe fra hendes hår ind i hendes øjne som hun gned væk med sin hånd. Først nu lod hun blikekt andre væk fra ham og lige ud foran sig. Hun havde et meget,meget, meget svagt smil på sine læber. Men sagde intet, det røde hår hang vådt ned af hendes hvide hud. Hver gang hun tog et skridt ville man kunne se hvordan hendes muskler bevægede sig i takt. HUn var en kriger, en amazone krop havde hun og en krigers sin havde hun vokset sig til. Men kvindeligheden var der stadig. Smuk som en forføreske var hun, men farlig som en skorpions gift og lige så lunefuld som skorpionen selv.

Han hørte hendes skridt bagfra, men da han ville kigge sig over skulderen, var hun allerede kommet op på siden af ham, med et blik som fik ham til at sende hende et smil, der kunne betyde varme og accept. Han accepterede skam Akira, hun var både stærk og kløgtig, så var der en grund til overhovedet ikke at accepterer hende? Det at hun var våd, fik blot hans tanker hen på at de nok heller måtte finde et sted, hvor de kunne skaffe noget tørt tøj til hende.. Måske en kro var svaret.. Han fortsatte med at kigge frem for sig, ikke med et koldt ansigtudtryk, men heller ikke en der viste at han var helt vild glad, snarer et neutralt et.. Et der hverken var en robots ansigt eller et menneskes.. Han lod sine hænder blive plantet langs sine ben, imens han fortsat kiggede frem for sig, inden han sukkede kort og kiggede hen på Akira igen.
"Vi må heller finde noget tørt tøj til dig," sagde han med et forsigtigt smil og en rolig stemme.. Han sendte hende et nik inden han kiggede frem for sig igen, så snart han kunne hører forskellige latter svæve igennem luften, hvilket gav dem et klart tegn på at de var ved at nærme sig byen..
Da de kom til en kro, kiggede han spørgende på hende.
"Skal vi gå ind?" spurgte han og nikkede mod kroen.

"Tørt tøj ja" sagde hun óg synes det lød som en ret så god ide! Eller ihvertfald at få hendes eget tøret et sted. De havde vandret i let tid og pludselig dukkede en kro op som et tegn fra guderne om at dette var stedet de skulle være. Kirt nåede lige at sprøge om de skulle gå ind før at Akira, tog han hånd og trak ham i løb mod kroen. Det våde lange hår flagrede rundt imens hun løb direkte mod kroen. Og hendes muskulatur viste sig på nu. Man kunne se svagt se hvordan musklernde spændte sig i hendes krop når hun bevægede sig, samtidig med at de blå mærke og rifter hun havde bevægede sig i takt med kroppen hud. Hun havde brug for hvile og inden længe ville de være over i kroen, hvor der var varme og læ, for Akiras våde og trætte krop.

//sorry kort svar skal lige ind i emnet igen /

//Det er helt i orden //

De løb hen imod kroen, uden at tænke videre over hvor de egentlig skulle skaffe Akira det tørre tøj fra, hvilket ledet Kirt hen på en anden tanke om at de nok blev nød til at stjæle det fra en eller anden. Eller, måske var det muligt at finde noget som andre havde glemt i en kasse eller noget i den stil. Han rystede tanken ud af hovedet og gav sig i stedet til at fokusere på sine omgivelser, hvor han kort kom til at lægge mærke til den måde Akiras muskler spændte i hele hendes krop, imens hun løb og han lå også mærke til et par blå mærker samt rifter. Selv havde han ikke nogen former for blå mærker eller rifter, da han ligesom en vampyr ville heale, få sekunder efter at han var blevet såret. Hans egen muskler spændte også når han løb, så man skulle tro at han ikke kunne løbe særlig stærkt, at hans overkrop ville sænke ham, men der tog man fejl.. Kirt kunne skam sagtens løbe stærkt.. Da de kom ind i kroen, lukkede han kort sine øjne og bemærkede den hurtige tempratur skift der overfaldte ham og Akira.. heldigvis var der ikke så varmt, at han skulle finde et sted og køle ned.. Han ånede ud og kiggede hen på Akira med et roligt smil, inden han begyndte at gå længere ind i kroen. Smilet havde været en lille gestus til at hun skulle følge med, så de kunne finde noget tøj til hende.. Endnu engang havde folk rettet deres blik imod dem, og endnu engang ignorede han det..