Nice to meet you, I think - Dust, Rapheal

Sted: Dust lejeligheder.
Vejr: Der er overskyet, men bag skyerne skinner solen.
Tid: 16:36
Omgivelser: Få møbler og nogle få af Blairs ting, tøj og andet skrammel.

Blair sad på sengen og så sig omkring. Hun havde stadig ikke vænnet sig til at bo sådan et sted, det var langt bedre end så mange af hendes tidligere bosteder. Hun rejste sig og gik hen mod en reol, åbnede en skuffe og fandt til sin skuffelse intet. Det gav god mening at der ikke var noget deri, men hun var gået på jagt efter noget spændende. Blair var vant til der altid skete noget farligt, men her var hun i sikkerhed. Så meget at hun nærmest kedede sig. Hvad skulle man lave sådan et nyt sted? Hun skulle måske gå ud over finde noget fare og så komme hjem og nyde adrenalinen, Blair kunne ikke leve uden drama og farer. Uden det var hendes liv for kedeligt. Hun gik hen og tog en jakke hun havde fået på 'tilbud', tog den over armene og gik ud. Men hun følte hun manglede noget, så hun gik indenfor igen for at se hvad det var hun manglede, hun kløede sig blidt i håret og prøvede at komme i tanke om det. Men det var helt væk, hun sukkede og gik ud igen, hun kunne godt gå uden det, men den følelse af at hun manglede noget var provokerende.

Dust trådte roligt ind på gangen, til hans lejligheder og gik ned den han boede i da han så Blair på sin vej. Dust så ikke lige just ud til at have det helt godt, hans øjne var røde af blod der kom lidt fra hans mundvige, og han lignede en der havde været oppe og slås, for ikke at glemme den måde han gik på, der fik det til at se ud som om han havde brækket noget i benene. Hans skarpretter sværd var stadig blodigt efter kampen, hvilket betød at han havde været i en hård kamp, da han ellers ville have renset bladet og det betød at han var udmattet, selvom hans aura var stærk nok til at dem der kendte ham og var vant til hans nærvær, kunne mærke den ret nemt. Dust orkede ikke rigtig at sige noget, så der var intet der undslap hans mundvige, og selvom hans øjne var rettet mod Blair, var det som om han ikke så hende. Dust så kun en Blair formet aura som han genkendte som Blair, da han var så vant til at bruge sin aura sans evne, at nu hvor han havde brugt den så meget påvirkede den hans syn til at se sådan.

Rapheal havde været ude på en lille tur... faktisk havde hun været væk i to dage... uden hun havde givet Dust besked... hun havde været hos Jinxx efter han havde prøvet at dræbe hende men det havde så endt med at han havde taget sig af hende og havde ladt hende være hos ham i to dage... hendes følelser var ret splittet... hun havde både følelser for Dust men også for Jinxx nu... hun var lidt frustreret... hun stod lidt i den situation... skulle hun sige det til Dust... men hun risikerede jo bare at han ville blive sur... eller værre... såret vis hun nu sagde det... Nej det ville hun altså ikke risikere.
Hun gik på gaden på vej hen til Dust, hvor han boede... hvor hun boede, hun gav et tungt suk fra sig og gik med ansigtet og blikket vendt mod jorden..
Hun havde fået et par stramme bukser.. det var Jinxx's og så havde hun fået en hvid trøje også da hendes tøj var gået i stykker, trøjen var godt nok ret stor og afslørede tydeligt at det var en mands trøje.. Hun stod nu foran indgangen til Dust's lejligheder og tog tøvende fadt i håndtaget og gik ind... hun gik op til Dust's lejlighed... men hun mødte ham på vejen... og en anden en... en pige... hvem var hun, ikke en hun kende, en af de andre slaver.. måske.. men hendes opmærksomhed blev vendt mod Dust.. han gik ikke særlig godt.. det var hvad hun kunne se da hun stod bagved ham.. hun gik hurtigt op til ham og lagde en hånd på hans skulder... "Dust... hvad er der galt... er du.. såret" det skar lidt i hende... han måtte ikke være såret... åh... hendes stemme havde været en blanding af frustration og bekymring... alle hendes følelser der fyldte hende lige nu.. Hun vende blikket mod pigen... hun gav hende et tøvende smil... bare for at være lidt venlig... hun kende hende jo ikke... hun vende så blikket mod Dust igen stadig med hånden på hans skulder.

Blair vendte blikket mod jorden for at holde øje med hvor hun gik. Hun havde det med ofte at falde, så i et forsøg på ikke at gøre det holdte hun øje med hendes skridt. Hun så først op da hun så et par fødder mere. Hun så op på og så en hærvet Dust. Hun trådte et skridt tilbage fordi hun fik et chok, men hun trådte hurtigt frem igen. Blair så over på den anden pige, Dust havde fortalt hende om et par af hans slaver, nogle var skuespillere andre var ikke, om hende her var rigtig slave kunne Blair ikke vide eller bekymre sig om på det tidspunkt. Hun lagde en hånd på Dusts skulder og så nærmere på ham. Kunne det være han ikke havde fået mad? Det var ikke umuligt, hun vidste ikke hvordan sådan noget foregik, men han så ikke ud til at have det godt. Blair havde ikke følelser for Dust, han betød noget for hende og hun bekymrede sig for ham. Men hun havde ikke romantiske følelser for ham. Hendes følelser for ham var måske en smule som de følelser hun havde for Sajro.

"Vi må have ham ind og ligge ned."

Blair løftede hans arm og lagde den over hendes skuldre. Hun nikkede hen imod hendes egen lejelighed, som et tegn til pigen om at de kunne tage ham med derhen.

Dust var træt og hårdt såret efter de sidste 10 timers hårde kamp, og selvom hans mest basale sanser var svækket kunne han dog mærke en hånd på sin skulder, og nogen der tog om hans arm. Blodet i hans øjne, gjorde næsten umuligt for ham at se andet end røde nuancer, så han kunne ikke se Blair eller Rapheal tydeligt nok til at kunne genkende dem. Dog virkede hans næse godt nok til at kunne genkende dufte, han kunne dufte Blair da hun kom tæt på, men hvem var den anden? Hun duftede svagt af Rapheal men stank af en anden mand, og det gav ikke mening i hans hoved, han vendte blikket om mod Rapheal, og virkede til at undre sig meget over hvem hun var.

"Hvem... er d...!" mere nåede han ikke at sige med hans hæsse stemme, før han besvimede og gik ud som et lys. Han blev tung da hans sind ikke længere holdt ham stående, og han var ikke til at komme i kontakt med overhoved.

Rapheal kiggede på pigen som kom hen til Dust også.. hun lagde hovedet på skrå og for at støtte Dust lidt mere end bare at holde om hans skulder lagde hun den ene arm bag om hans ryg og holde ham oppe på den måde, hun var ret stærk da hun jo var en engel og hun kunne sagtens holde ham oppe, han skulle ind og ligge ned som pigen også sagde, hun nikkede til pigen men da hun skulle til at gå hen imod hvor pigen pegede hørte hun Dust tale, hun kiggede på ham og han kiggede på hende men inden han kunne nå at fuldende hans sætning blev han helt slap og besvimede, han var tung.. men det var ikke noget problem for Rapheal.. men hun vidste ikke med den anden pige.. hun kunne dufte og mærke at pigen var mennesker, så hun tog lidt af hans vægt så hun ikke skulle have hele hans dødsvægt på sig.

"Det har du nok ret i"

Rapheal stemme var ganske og overraskende rolig, hun tog godt fat om Dust og støttede ham mens hun gik hen til pigens lejlighed.. selvfølgelig i pigen tempo og hun gik også kun før pigen gjorde..

Blair var bekymret for ham, han var helt anderledes end normalt, hvilket var klart hvis han var såret. Blair kendte ikke så meget til Dust og hans slaver, hun regnede dog med at komme til vide mere om hans slaver inden længe. Blair så på ham da han talte, det virkede som om han havde et spørgsmål, men han nåede ikke at spørge om det før han besvimede, hun faldt en smule sammen over hans vægt hun og pigen nu måtte holde op. Blair var fysisk svag, så hun ville have svært ved at bære ham alene, det virkede dog som om pigen tog en del mere af hans vægt for at skåne hende. Blair begyndte at gå med forsigtige og langsomme skridt, hun vaklede en smule for at være sikker på hun ikke pludselig tabte ham.

Da de kom ind i lejeligheden gik hun hen til sengen og lagde ham forsigtigt ned. Blair anede ikke hvordan man kunne få ham til kræfter igen, men hun kunne altid prøve at vække ham ved at ruske en smule i ham. Hun satte sig på hug ved hans hoved og tog forsigtigt fat i hans ene skulder.

"Dust, hvad er der sket? Hvordan kan vi hjælpe?"

Efter de havde lagt ham på sengen, lå Dust en anelse akavet på grund af sværdene på hans ryg, de gjorde at hans ryg blev rettet ud så hans overkrop var helt lige. Dust reagerede ikke på noget til at starte med, men efter Blair havde rusket lidt i ham åbnede han øjnene med et sæt, og gispede efter vejret mens han nærmest i blinde, rakte sin arm op i luften frem for sig, så man kunne se hans arm, da hans ærme gled ned. Det lignede som om han havde vedligeholdt et blod skjold til han besvimede, og nu hvor blodet sivede ned af hans arme, kunne man tydeligvis se rifterne i hans arm.

"Rapheal!" var det første der undslap hans læber da han havde været ude og lede efter hende, nu hvor hun havde været væk i et par dage, og som det kaos væsen Dust altid havde været, var det selvfølgelig lykkedes ham at ende i unoder "Hvor... er... hun!" hviskede han svagt, mens han sænkede sin arm svagt igen, og lagde den ned ved sin side "Hun.. ved... hvordan..."

Han havde trossalt lært Rapheal at håndtere situationer hvor Dust kom skadet hjem, og selvom hun havde prøvet det en gang før, var det virkelig slemt denne gang. Han skulle vaskes, og forbindes før han døde af forblødningerne, der var typisk kendte af folk som brugt Blood Mamba lige som Dust gjorde.

Rapheal stod lidt og kiggede på Dust.. hun var lidt i chok over den tilstand han var i.. han så ikke alt for godt ud... den unge mand hun plejede at se... hun kiggede på hans arm som han rakte frem og ærmet gled ned, hun betragtede den og så lidt på den, hun gispede da rifterne kom til syne og blodet sivede ned af hans arm, hun måtte gøre noget... det var jo hendes arbejde at tage sig af ham vis han kom hjem såret... og det måtte man sige at han var...

Hun for hen til ham og satte sig ved siden af pigen, hun lagde sin hånd på hans kind og nussede den, "jeg er her..." hun tvang et smil frem men det faldt hurtigt igen.. lyden af hans svage stemme kunne hun ikke klare.. .det lød slet ikke som ham.. han var altid så stærk... men det her havde virkelig taget hårdt på ham og hun kunne ikke lade vær med at have skyldfølelse... hun kiggede på pigen.. Dust havde ret Rapheal vidste hvad der skulle gøres... hun skulle have ham ud i bad... han skulle vaskes.. renses og.. forbindes... og det var med det samme ingen tid at spille..

"Han skal vaskes... hvor er badeværelset så gør jeg det..." hun kiggede desperat på pigen.. det skulle gå bare en anelse hurtigt... hun kiggede tilbage på Dust og strøg blidt Dust kind, hun kunne huske første gang hvor hun syntes det havde været slemt og hun næsten ikke kunne havde klaret det... hun havde været så skræmt.. og ked af det... men hun klarede den... men denne gang var det noget værre... men... han skulle nok klare den... hun skulle nok klare den... ikke

Blair forstod overhovedet ikke hvad der skete, hvem var Rapheal? Hun fik dog svaret på det da pigen svarede ham, hun forstod dog stadig ikke hvorfor han kaldte på hende. Blair tog fat i ham og prøvede at få ham på benene igen, hun måtte hjælpe hende med at få ham ud på badeværelset.

"Det er herhenne."

Hun nikkede mod en dør der førte ud til badeværelset, hun hjalp Rapheal med at få ham hen til badeværelset, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre, hun ville dog stadig tilbyde hendes hjælp, det var det eneste hun kunne gøre. Blair var chokeret, men det gjorde ikke at hun ikke kunne tænke klart, hun kunne stadig hjælpe selvom han blødte og virkede så chokeret.

"Hvis der er noget jeg kan gøre så er jeg lige her ude."

Hun havde ikke givet slip på ham endnu, men hun tænkte det var bedre at Rapheal var derinde alene, hun virkede til at have mere styr på det. Blair hadede dog at hun ikke kunne gøre mere, hun følte sig hjælpeløs i forhold til Rapheal der viste hvad hun skulle gøre. Hvis Blair ikke kunne hjælpe ham når han var såret, hvad kunne hun så gøre for ham?

Dust drejede stille hovedet mod Rapheal da hun snakkede til ham, og da han ikke kunne se noget var det kun hendes duft, der afslørede hvor hun var hende. Igen kunne han lugte Jinxx med et svagt touch af Rapheal, og kunne ikke genkende den fremmede persons duft, hvilket lige nu bare forvirrede ham, da han ikke havde overskud til at reagere anderledes.

"Hvorfor... stinker du... af en anden?" spurgte han svagt, og lod sig løfte af dem, og det lykkedes ham at løsne holderne til hans sværd på vejen ud til badeværelset, så de begge faldt til jorden med noget af et rabalder, på grund af deres store vægt. Det gjorde ham straks lettere at løfte, da han derved tabte sig næsten 100 kg, og han slappede af igen med tydelig tiltro til at Rapheal og Blair kunne klare at hjælpe ham. Han havde stor tiltro til dem, da han efterhånden kendte dem godt nok til at vide, at de holdt af ham begge 2.

"Blair... skaf noget forbindelse!" sagde han svagt, til hende da det at rense ham, var Rapheals job, og han helst gerne ville have hende med sig derud alene. Nu hvor han ikke havde sværdene på sig, kunne han bedre stå og gå selv, så han kunne hjælpe Rapheal ved at bevæge sig, dog med hendes støtte.

Rapheal sukkede og kiggede på Dust da han spurgte hvorfor hun stank sådan... han kunne lugte Jinxx.. Dammit... men hun havde ikke tid til at forklare ham hvad det var lige nu... hun måtte fortælle ham det i badet eller senere... lige nu skulle de have ham ud i badet, hun kiggede på pigen da hun hjalp Rapheal med at få ham op fra sofaen, hun gik med Dust og pigen som hjalp med at støtte Dust ud til badeværelset, hun kiggede dog lige tilbage da et stort rabalder lød da Dust lod sine sværd løsne fra hans ryg og falde tungt ned mod gulvet, hun kiggede hurtigt forud igen, selvom han var blevet meget lettere nu så var han stadig tung, Rapheal tog igen det meste af hans vægt for at skåne pigen lidt.

Hun skulle lige til at sige noget til pigen som tilbød hendes hjælp men Dust kom først og Rapheal tiede, hun nikkede, Blair.. hende havde hun ikke lige hørt om... men hun virkede da... sød nok, "kan du måske også lige ligge dem klar og køre klar på sofaen hvor han skal ligge... det ville være en stor hjælp" Rapheal gav Blair et smil og gik så med Dust ud på badeværelset og lukkede døren efter sig.. hun låste den også.. Hun tændte for vandet og fyldte sæbe i mens hun stadig støttede Dust..
Hun klædte Dust af og det samme gjorde hun med sig selv... hun skulle ikke have vådt tøj.. der var ikke så meget frækhed over dette... hun skulle bare vaske ham og ikke andet som de plejede... hun satte ham i karet med lidt besvær dog, hun satte sig ved ham og tog hans arm og betragtede den... "Hvad har du dog lavet Dust.."

Selvom Blair prøvede at hjælpe og tilbød hendes hjælp følte hun sig ikke til meget hjælp. Blair begyndte at lede efter nogle forbindinger, hun kiggede i skuffer og skabe, hvor som helst. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle tænke om den pige, der var måske en form for jalousi fra Blairs side, Rapheal var den der ordnede hans sår. Men hvad var Blair? Hun følte sig nytteløs i hans liv, han gjorde noget for hende og hun kunne intet gøre til gengæld. Da hun langt om længe fandt nogle forbindinger hastede hun hen til badeværelset og lod dem glide hen over gulvet til Rapheal, dernæst gik hun på jagt efter nogle håndklæder, de måtte også være nyttige. Mens hun ledte prøvede hun at forstille sig selv som noget bestemt i Dusts liv. Men hun kunne ikke komme på noget. Hun var der bare. Ja, hun ville prøve at få ham til at føle igen men det var ikke lykkedes hende endnu. Hun sukkede og åbnede en skuffe hvor der lå håndklæder i, hun tog et par stykker op og gik også hen med dem til Rapheal. Så kunne hun bare sidde og vente. Blair satte sig lige ude foran badeværelset og ventede på at høre om der skete nogen forandring.

Dust slappede mere af da han mærkede vandet mod hans hud, og Rapheals nøgne krop mod hans og lod hende gøre som han havde lært hende hun skulle gøre, i denne slags situationer. Han mærkede at hun løftede hans arm, og så på hende da hun spurgte hvad han dog havde lavet. Dust var kommet i kontakt med militæret, da han havde været ude og lede efter Rapheal og det havde resulteret i en kamp, som Dust ikke lige helt kunne klare og komme helskinnet ud af samtidig. Sårene var skabt af et blood mamba angreb han havde lavet, som påkrævede denne form for dybe sår som hun kunne se på hans arme, det havde været hans eneste udvej at bruge denne teknik, selvom han var fuldt bevidst om at det ville fungere som et dobbelt bladet sværd på den måde at det ville skade ham utroligt meget, men afgøre kampen.

"Jeg var ude og lede efter dig, da du ikke kom hjem!" sagde han svagt mens hun vaskede ham "Jeg blev urolig da du var væk længe, men jeg stødte på militæret i stedet og de ville ikke lade mig slippe, uden kamp!" Dust virkede virkelig afkræftet, og det var også kun normalt når man udsatte sig selv for så meget vold, som i hans tilfælde.