No one can tell me the truth, because accutally.. What is the truth? >Lola<

På jorden havde Zayn regnet med at en middag som denne, skulle han enden hænge ud med sine venner, se fjernsyn eller måske være sammen med kæresten, hvor de til sidst vil tage hjem til ham og se en hyggelig film, eller noget i den stil. Men, sådan var det bestemt ikke i denne verden. Her var det som om at hver evig eneste dag, skulle han kæmpe for sit liv, enden ved at flygte fra zombier eller vampyrer, eller som noget helt tredje en trold. For Zayn var det som ar optræde i Narnja, men her hjalp det ikke at gå igennem et garderobe skab for at komme hjem. I denne verden skulle han blive, medmindre han gjorde alt for at finde hjem til sin egen verden igen, og der skulle ikke gå lang tid, for hver dag der gik, jo mere fik Zayn lyst til at give, lade en af zombierne æde ham eller noget i den stil. Julianne var væk og der var ikke rigtig nogen som han kunne snakke med, medmindre man fandt en kvækkende frø som et selvskab.
Han gik langs sumpen, eller han løb langs sumpen, men var på vagt overfor hvor han nu trådte. En sump kunne med lethed trække dig ned, men det var nu ikke så meget sumpen, snarer den zombiehund som løb efter ham. Den lugtede langt væk af bræk og affald og hele dets ansigt var smurt ind i blod, samt tænderne var gule og beskidte. Han snublede kort, men rejste sig op igen, kiggede sig kort over skulderen. Hunden kom tættere på, den gøede og det var som om at man kunne se de gyldne øjne lyse flere meter væk. Han udstødte et stort bekymret og irriteret suk, da han fik øje på et træ, som han hurtigt klatrede op i.

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

The valley of the dead, Lola kunne mærke at Zayn var her et sted.
"Zayn.. Jeg ved du er herinde." Sagde hun bare opgivende, og gik videre. Den stank, var ikke til at holde ud! Sumpen boblede og ossede med disse gifte gasser som gjorde hvis du faldt i ville du dø.. Ikke et åndedrag eller en bevægelse, du ville dø på stedet. En snerren fik hende til at rette hovedet op og ta' øje fra stien hun gik på. En zombiehund, dem havde hun ikke set mange af. Hun kastede håret lidt tilbage, og tænkte hurtigt. Hun tog tilløb, uden at vige fra stien og sprang frem og landede bagved zombiehunden. Hun nåede lige at kigge op og se Zayn. Endelig!
Hun trak et par dolke fra hendes våben bælte, ikke alm. dolke men dolke som kunne dræbe zombier.. Så mon de ikke også kunne dræbe denne zombie hund? Inden hunden nårede at reagere havde hun placerede en dolk hen over dens strube så den døde og for en sikkerheds skyld en i dens hjerte. Hun kiggede ned på den, jeps den var død. Lola kiggede op i træet.
"Du kan godt komme ned du Zayn, det værste er overstået." Sagde hun med en beroligende stemme til ham.

Zombiehunden opdagede ham oppe i træet og gav sig straks til at gø højt, imens den engang imellem lettede fra jorden for at se om den nu kunne nå ham. Zayn rykkede sig længere væk, da dets kæber nær havde snittet ham. En af grenen sad løs, så han knækkede den hurtigt over og prikkede hunden i det eneste øje den havde. Hunden jamrede sig, stoppede med at hoppe, for at falde ned på jorden. Den var dog hurtigt på benene igen og ville hoppe op efter ham, da pigen dræbte den med sine dolke.
Zayn spærrede forskrækket sine øjne op, det var jo Lola? men, hvad pokker lavede hun dog her? Han hoppede ned fra træet igen. Hele hans ansigt lignede et stort spørgsmålstegn.
"Lola?" sagde han og kunne næsten ikke få sagt et ord. "Hva.. Hvad laver du her?"

Zayn lignede et spørgsmålstegn, det var klart. Hvad lavede hun her, hvad lavede han her. Enkelt hun var her for at sørgefor hans beskyttelse. Rettere sagt var hun hans beskytter. Lola kiggede op på ham.
"Ja?" Svarede hun bare og kørte en hånd igennem sit hår.
"Mig altså jeg leder efter dig." Svarede hun ham og åndede ud, hun placerede begge hænder på hver side af hendes hofter og lagde vægten lidt over på den ene side.
"Hvad laver du i The Valley of the dead?"

Ledte efter ham? Hvorfor dog det, eller han kunne forstå det hvis hun ledte efter ham på jorden, men dette her var Underworld, hvordan pokker var hun kommet her til? Han vidste udmærket godt selv hvordan han var kommet der til, det var kun takket være en stor mand, vogter eller hvad han nu kaldte sig selv.
Han løftede på hænderne, som var noget han altid gjorde når han var helt rundt på gulvet.
"Jeg mener ikke her, jeg mener i denne verden?" sagde han og gik hen mod hende, for at komme lidt tættere på og tjekke om det nu var hende som stod foran ham. Jep, den var skam god nok, det var hende. "Jeg går rundt og glemmer hele tiden at der er Zombier her," Han kiggede staidg ned på hende som et stort spøgsmålstegn.

Hun vidste godt hvad han mente, men kunne han i det mindste ikke bare sige.. godt at se dig igen eller noget i den stil. Hun havde fået at vide at hun måtte tage tilbage hertil fordi hendes hvad han nu var, havde taget ham hertil. Fordi de pokkers djælve ville flå hovdet af Zayn, og det var Lolas job og evne at beskytte ham.
"Altså jeg er måske et år yngre end dig, men min mor og far kommer herfra. Samme gør jeg, men min onkel tog mig til jorden. Fordi at jeg skulle være omkring dig, fordi det op til mig at redde din så kaldte bagdel." Svarede hun ham og pustede ud. "Det var vidst det. Skal vi komme væk fra denne her skraldespand?"

Selvfølgelig var det godt at se hende, men det samme spørgsmål kørte rundt i hovedet på ham om hvad pokker hun dog lavede der og hvordan hun var kommet hertil. Så snart hun fortalte om sin grund, kunne han ikke lade være med at ligne et endnu større spøgsmålstegn. Så Lola, havde hele tiden vidst at der fandtes en verden som denne, uden at fortælle ham om det? Det var da skønt, hun kunne nu godt have fortalt ham det, selvom han ikke ville have troet på det alligevel, så det var vel forståeligt at hun ikke havde fortalt ham om det.
"på den måde," mumlede han for sig selv og kiggede rundt, inden han gik hen ved siden af hende svingede en arm om hende og knugede hende kort ind til sig. "Godt at se dig igen Lola," Han smilte varmt til hende og begyndte langsomt at gå den vej som han var kommet fra.

Hun hævede lidt på et bryn da han mumlede, men smilte da han knugede hende kort ind til sig med sin ene arm. Det var faktisk vikrelig fantasik at se ham igen, hun kendte dette sted fordi hun havde shapeshifter blod i sig. Hun havde bedre lugtesanser og syn end ham. Lola kiggede rundt omkring da de kom ned til byen, hun kendte ikke denne by. Hun havde rejst lidt rundt siden han forsvandt, så nogel af stederne kendte hun bedre end andre. Lola kiggede rundt.
"Vi skal til Firewood village," Sagde hun kort og lagde en arm omkinrg hans side så han ikke skulle blive væk og gik hen imod togstadionen.. Eller Underworlds udgave af den. Hun købte to billeter og satte sig ind med ham.

Tog stationen var ligesom på jorden forvirrende, det var som at gå rundt uden at vide hvor man skulle hen eller så gjorde alle disse væsner dig forvirret når du ville nå dit tog. Han kiggede rundt og var ret så sikker på at kunne følge med hende, men alligevel lagde hun en arm om ham, som var han et lille barn som hun skulle sørge for ikke blev væk imellem alle disse væsner. Han skubbede en anelse hende arm væk, for at vise at han altså sagtens selv godt kunne følge med? Han var ikke ti år gammel. Da de kom ind i toget, satte han sig ned og ånede lettet ud over at være væk fra alle disse klæbrige væsner. Han kørte en hånd igennem sit gyldne hår og kiggede ud af vinduet, inden han kiggede hen på hende.
"Hvad skal vi i Firewood Village?" spurgte han med et smil på læben.

//Må Zayn btw, finde sin evne i vores emne? ^^//

//Klart ^^//

De kom ind og side i toget, hun sad ved siden af ham på de små sædder. Men det var også det eneste sted der var plads til at sidde med mindre hun skulle sidde på gulvet og det var ikke ligefrem rent. Lola kiggede op på ham med det samme varme smil hun havde givet ham altid i skolen, i alt den tid hun havde kendt ham.. Og det var siden hun kunne huske.
"Altså jeg har et hus, der ting som jeg skal fortælle dig. Og ting som du ikke bliver glad for." Svarede hun kort og kiggede ldit væk fra ham..

Det var som at forsøge at dele en pude, så tæt måtte de sidde da sædet åbenbart ikke var større. Zayn hadede at rejse med tog, bus og alle de andre transport ting der havde været i hans verden. For ham var det altid nemmeste at gå eller tage bilen, men heroppe var der ingen biler, kun hestevogne som man alligevel aldrig kunne få et lift af. Han kiggede hen på hende og kunne sagtens genkende det varme smil, som hun altid havde sendt ham. Lola var en af hans bedste veninder, han holdte meget af hende og var faktisk ret så glad for at se hendes smil igen. Bare at se hende gav ham et lille håb om at tingene nok skulle gå.
"Okay så, men hvad vil jeg ikke blive glad for?" spurgte han og satte hovedet på skrå.

//Super ^^//

Hun sad faktisk næsten på hans skød, kun næsten Lola var faktisk ligeved at overveje det. Men gjorde det ikke, hun kiggede bare op på ham.
"Altså det er det jeg vil fortælle dig når vi ankommer til Firewood Village." Svarede hun blot og toget stoppede endnu engang for at fylde flere væsner på. Vampyrer gloede på hende, fordi shapeshifter blod var så eksotisk. Hun rnkede på næsen og var nød til at sætte sig op på hans skød for at kunne være der. Hun kiggede nu omsider ned på ham og grinte kærlig af ham.
"Har du enlig fundet din even endnu?" Spurgte hun ham med et stort smil.

Da toget stoppede havde han håbet at dem som var ombord ville stige af, men blot for at gøre det endnu værre kom der endnu flere væsner ombord, helt ærlig, de kunne ligeså godt holde en fest så mange væsner var de. Det gjorde ham ikke så meget at hun satte sig på hans skød, men det gav ham dog et lille chok alligevel. Han lod hende dog sidde der, da han kunne fornemme på det hele at det kun var pga. der var så mange væsner i toget.. Han smilte stort tilbage til hende.
"Nej, desværre ikke," mumlede han og løftede på skuldrene. "Jeg tror ikke engang at jeg har en,"