Lost maybe //Malou//

S-the caves of the sand
T-15.22
O-tja hvad der nu er
P-en t-shirt og et par cowboy bukser og sokker og sko
V-lidt varmt i det.


Zankuji havde for en gangs skyld bevæget sig ud fra den by han boede i og var komme til et helt nyt sted som han ikke rigtig havde været, men på en eller anden måde var han komme ind i en grotte af en art som forsatte og blev bare ved med det *hvor pokker er jeg*tænkte han roligt for sig selv, og stoppede op og syns ikke han kunne finde en vej ud længere.
Han så sig omkring og havde en lygte med sig der ind da den var mørkt i grotten *hvor kom jeg fra og hvor skal jeg gå hen*tænkte han og viste ikke til eller fra lige nu.
Han stod bare der og uden af vide hvad vej han skulle gå og var sådan set helt lost det så han blev bare stående og det kunne vel ikke blive værre end det var nu her

Malou kom elegant gående i grotten. Hun var dog ikke i menneskeform. Nej, hun var en mellemstor tiger. Det var den form hun foretrak, udover hendes menneskeform. I hendes tigerform følte hun at hun var mere sikker. Malous øjne var gullige og havde en oval form. Hendes hale gik fra side til side i et langsomt tempo. Malou nærmede sig skikkelsen foran hende, hun trådte med omhyggelige skridt nærmere, hun stoppede op et stykke fra skikkelsen og løftede overlæben i en snerren. Hun gjorde det klart hun var der og for at advare ham.

Han stod bare der og lyttede til hvad der sådan skete om ham og havde ikke nogen som helst ide til hvad pokker han skulle gøre og alt det, og roligt kunne han høre en i sin nærheden af ham og det hele "hvem der"sagde han roligt og lød bare venlig som han nu også var og alt det.
Han kiggede rundt og ventede på at se hvad der ville ske for der kunne jo ske en masse ting her inde uden man var klar på det og sådan, han så rundt og ventede bare på at se den som lavede lyde og alt det.

Malou havde åbenbart ikke advaret ham godt nok, men hun havde prøvet så hvorfor ikke bare skræmme livet af ham som alle andre blev i hendes tilstedeværelse, når hun var tiger. Hun trådte nogle skridt frem og afslørede sig selv for ham. Med hendes elegante gang forsatte hun hen imod ham og ventede på at han ville løbe væk fra hende. Det var den typiske reaktion hun modtog, så at forvente andet ville ikke give mening for hende. Malou var parat til at angribe ham hvis han ville have hendes skind eller sådan noget. Hun havde aldrig mødt en jæger, men hun vidste at de fandtes.