Help i'am lost //Jacob//

S-Ashen Wood Forest
T-15.23
O-træer og hvad der i en skov
P-En sort løs top og et par jeans og en varm jakke
V-lidt kold med lidt blæst


Jai var næsten lige komme til denne her omegen og anede ikke hvor hun sådan var, men det linede en form for skov så det gik hun ud fra at det var, men det størst problem for hende lige nu var at hun var faret vild i skoven og anede ikke hvor hun skulle gå hen af.
Hun kiggede rundt og kørte en hånd gennem sit hår *hvor pokker er jeg og hvor pokker skal jeg gå hen af for at komme ud af denne skov*tænkte hun for sig selv og satte sig ned på en stub og sukkede lidt i det, da hun følte det var håbløs og komme ud derfra.

Hans gamle barndoms sted..
Ashen Wood forest..
Han overvejede at gå forbi barndomshjemmet, men trak dog overvejelsen tilbage og rystede det ud af hovedet..
Aldrig skulle han tilbage til det sted.. Det var ligeså dumt, som hvis en død person der var blevet genoplivet, søgte tilbage til helvedet.. Det hus var som et Jelved for ham.. Aldrig skulle han derhen igen..
Han stoppede med at tænke på huset, da en skikkelse på en træ stub fik ham til at sætte hovedet på skrå.. Muligvis en der var faret vild..
"Hej," sagde han og kom hen på siden af pigen. "Er du faret vild?"

Hun kiggede på den person som efter noget tid hvor hun havde siddet der dukkede op og snakkede til hende "ja det kan man da vist godt sige jeg er"sagde hun roligt og kiggede på ham, hvad lavede han dog her hvorfor fandt han hende bare sådan mon han var en der kunne hjælpe hende med at komme ud af skoven "mit navn er Jai"sagde hun roligt og kiggede på ham.
Hun slappede bare roligt af og rejste sig roligt op og så rundt "kender du skoven her"spurgte hun roligt og kiggede på ham og smilte stille og roligt til ham, hun var ikke den der var ond selvom det var noget man sådan forventede af en dæmon men hun kunne godt være det, men dog ikke lige nu da hun ikke havde nogen grund til at være det.

Han nikkede høfligt til den unge Jai..
"Hej jai," sagde han med et venligt og varmt smil. "Mit navn er Jacob," han kiggede sig omkring præcis som hun selv gjorde.. Denne skov kunne være meget forvirrende,hvis man ikke kendte den så godt..
"Kender og kender, jeg tror sagtens at jeg kan hjælpe dig ud af den," sagde han med et smil.. "Hvor vil du hen?"
Han elskede at hendes smil var så roligt, selvom hun var faret vild..

Hun kiggede på ham og slappede bare roligt af "jeg ville kunne finde her ind men nu kan jeg ikke finde ud af den igen"sagde hun roligt og slappede helt af og så på ham "hyggeligt at møde dig Jacob"sagde hun og var bare venlig overfor ham, og viste ikke hvad hun skulle gøre hvis han ikke ville hjælpe hende, men på hendes fornemmelse var at han godt vilde, men dog var hun ikke helt så sikker på det lige nu.
Hun kiggede rundt og så på ham og ventede bare på at se hvad han ville sige til hende og ville være meget glad for at komme ud af skoven her igen.

Han kiggede rundt, bemærkede godt at denne skov sagtens kunne være forvirrende.. Træerne var ens, det samme var stierne, der var næsten ingen forskel at se..
"Jeg skal nok hjælpe dig ud," sagde han og smilte venligt til hende.
Han så ingen grund til ikke at hjælpe hende, hun virkede flink og han var ikke den ondeste person man kunne møde, dog skulle man ikke møde ham hvis han var sulten, for så var han ikke den man skulle gå hen til..
"Kom med mig," han nikkede hen mod stien og begyndte at gå, han regnede med at hun selv fulgte med..

Hun kiggede på ham og smilte stille og roligt og gik så med ham og håbede på at det var rigtigt at han kunne hjælpe hende med at komme ud af denne her skov her, hun så på ham "tak for du gider for ellers har jeg aldrig fundet ud her fra"sagde hun rolig til ham og var glad for at der var nogen som ville hjælpe hende.
Hun kiggede lidt rundt for at se om hun måske var gået der før eller hvad hun havde, men det hele så bare så ens ud og det var jo nok det der gjorde at hun ikke kunne finde ud af stedet her igen og alt det.
Hun så på ham "hvor længe har du været her"spurgte hun roligt og håbede på at han forstod hvad hun sådan mente med det, for hun var da bare nysgerrig og det var jo ikke noget slemt noget at være.

Han smilte venligt og nikkede til hende, der skulle forstås som et det var da så lidt.
"Det var da så lidt," sagde han og puttede hænderne i sin lomme. "Jeg kan da ikke bare lade dig sidde der vel?" Han smilte og blinkede kort, inden han sparkede til en sten der lå og flød på jorden..
"ikke ret længe," svarede han og kiggede sig omkring, fik kuldegysningerne når han tænkte på sin barndom, sine forældre.. "Jeg boede her som barn og stak af så snart jeg kunne," Han smilte skævt, men valgte at ignorer tanken om forældrene. "Hvad med dig? Hvor kommer du fra?"

Hun kiggede på ham og slappede bare mens de gik der og var glad for at han var kommet og ja fundet hende og alt det, og roligt gik hun vider og var glad for at han ikke var ond og sådan noget der, for det havde ikke været sjovt efter hendes mening.
Hun så på ham "jeg har været her og der og nu er jeg her så jeg er lige kommet til stedet her"sagde hun roligt og kiggede på ham med et smil på sine læber og gik vider, lige nu var han ikke så slem og det var godt efter hendes mening og alt det.
Hun gik vider og åbnede for sin jakke og kløede sig på skulderen og kiggede på ham med et smil på sine læber og lukkede så sin jakke efter lidt tid og sådan, mens de bare gik der sammen.

Han lyttede til hvert et ord hun sagde..
At hun var faret vild undrede ham ikke.. Hvis man ikke kendte denne skov, havde man meget svært ved at finde ud af den..
"Javel ja," sagde han og smilte venligt. "Så, jeg gætter på at du er et by væsen, siden du ikke kender skoven så godt?" Han kiggede på hende, med et venligt smil og venlige øjne, imens de gik igennem skoven..
Man kunne jo aldrig vide om hun var Van til byen, så hvorfor ikke spørge.. Selv var han ikke et by menneske, men heller ikke skov menneske.. Han var overhovedet ikke et menneske.. Men ja, han kunne være hvor som helst..