Nice to meet you again, Katelin.

S: Kroen Det vilde Svin.
O: Dansende par, fulderikker.
T: 00:15, altså nat.
V: Kølig aftenvind.
P: Bliver beskrevet.

Falden.
Han var nu blevet en falden engel.
Hvilket skift.
I stedet for hvidt hår havde han brunt. I stedet for lysegrønne øjne, var de nøddebrune. Hans engang hvide vinger, var sorte som nattehimlen. Alt ved ham var nærmest forandret. Men ja, man kunne sagtens genkende ham hvis man så ham.
Døren til Kroen Det Vilde Svin, gik op, og ind trådte Gabriel.
Han satte sig i et mørkt hjørne.
Den dag havde han en hvid skjorte, sorte jeans, og sorte converse på. Utroligt nok var han lidt i sort tøj. Normalt var han helt hvid. Men det betød intet nu. Tiderne var skiftet.
Han sukkede, og lænede sig over bordet.
Tiderne var skiftet... Fuldkommen rigtigt.

//Undskyld det er så kort men vidste ikke hvad jeg skulle skrive ^^'

Katelin kom gående imod kroen, kastede sit lyse hår tilbage. Inden hun åbnede den store trædør og trådte ind. Allerede der kunne man ane hendes tilstedeværelse. Men det var hun pga. hendes race. Den afslørrede hende lidt, men det havde hun intet imod. Katelin bevægede sig med ynde igennem bordene og kom op til bar disken. Katelin havde en let kjole på i sort, som markerede hendes former. Lange sortestøvler som gik hende til knæene. Katelin fik øje på noget bekendt og sattte sig for at opsøge det. I et mørkt hjørne, sikke noget. Katelin kom tættere på ansigtet virkede bekendt. Men håret og øjne, var anderledes.

Døren gik op, og hans nøddebrune øjne søgte hen imod døren. Katelin... For længe længe siden havde hun prøvet at forføre ham. Uden held. Selvfølgelig. Dengang havde han jo været en uskyldig engel med hvidt hår. Han rejste sig op, og satte sig ved siden af hende.
"Hej Katelin." Han lagde hovedet lidt på skrå. "Længe siden... Sidst vi så hinanden var jeg en engel med hvidt hår. Englen du ikke kunne forføre, husker du det?" Et drillende, og skævt smil kom over hans læber. Han havde et uskyldigt glimt i øjnene. Forhåbentlig genkendte hun ham. Det ville være mega sjovt at drille hende lidt med hun ikke kunne forføre ham.

Hun genkendte stemmen med det samme. Gabriel.. Eller som hun kaldte ham Gabe.
"Åhh, Gabe længe siden ja. Og jo jeg kunn godt forførre dig, men jeg gad ikke forførre en ven. Så jeg kunne tage din sjæl. Ja hvidhår, hvad er der sket.. LAd mig gætte, du valgte at blive en falden engel.. Godt valg." Sagde hun bare og blinkede til ham, og tog en tår af hendes nye drink.

Gabriel betragtede hende, og rystede lidt på hovedet af hende.
"Normalt, så lader det dig ikke stoppe." Sagde han blot, og trak på den ene skulder. "Jeg besluttede mig ikke for det, det skete bare... Et uheld." Nærmere sagt, han havde dræbt en mand. Og dermed fuldkommen forandret sig. Hvilket uheld. Han hadede det! Det var grufuldt!

Hun trak på skuldren.
"Hver du glad for jeg ikke voldtog dig, min kære." Svarede hun ham igen med et kækt drilsk smil. Katelin smilte til ham. Uheld?
"Hvilket uheld?" Spurgte hun ham nysgerrigt og lagde hovedet en tak på skrå.

Gabriel hævede det øjnebryn, og smilede uskyldigt.
"Voldtog mig? Søde, du ville aldrig få chancen." Han fik et glimt i øjnene, et uskyldigt glimt.
"Jeg... Kom til at dræbe en mand." Han rystede blot på hovedet som om han ikke lige havde sagt han havde myrdet en. Hvis hans storebror havde hørt det ville Urox sikkert ligne et stort spørgsmåltegn. Det lå slet ikke til Gabriel at myrde andre.

Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Det kaldes ikke om dine chancer men om mine, og jeg bruger ikke min forførrelse på dig. Du var en af mine bedste venner grønskålling." Svarede hun med et blink.
"Dræbe.. Dig.. Dræbe?" Spurgte hun forvirret men gav sig til at klappe. "Godt gået. Jeg troede ikke du havde det i dig grønskåling."

Han lagde mærke til at hun sagde 'var'.
"Er jeg ikke det længere?" Han virkede ikke som en der var synderlig knust af det. Han havde ikke mange venner, men... Ja, hvis det bare ikke duede så gik det.
"Lad venligst være med at kalde mig grønskålling, måske er jeg yngre end dig, men jeg er stadig stærkere." Han smilede uskyldigt.
Generealt var mænd stærkere end kvinder, så... Ja.

Hun hævede et bryn.
"Altså det jo dig som ligepludselig gik så.." Svarede hun ham kort og kiggede væk men hurtigt kiggede hun på ham igen.
"Min evne er stærkere end din. Dæmoner er stærkere end engle, mænd stærkere end kvinder." Sagde hun og blinkede til ham.

Han rystede på hovedet af hende, og smilede skævt.
"Jeg havde en del travlt." Sagde han, og trak på den ene skulder.
"Du kender intet til min nye evne, søde ven. Og hvem siger at dæmoner er stærkere end engle?" Han hævede det øjnebryn, og så spørgende på hende.

!Hvad er din nye emne så min kære grønskåling?" Spurgte hun med et skævt smil.
"Mange siger det, men ja." Svarede hun bare med et kækt smil, og kiggede på ham.


//Krea svigt ^^//

"Manipulation med ild," svarede han kort, og smilede til hende.
"Jeg er ikke så sikker på det." Han grinede kort, og så ned i bordet.