You told me not to do it.. well i did.. - Arason

T: 17:30
S: Demitras hus i et mørkt stort værelse.
V: Regn og torden uden for
O: Mørke
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] (bare med rødt hår XD)

Rummet var helt mørkt, væggene var sorte, der var sort stof for de enkelte små vinduer der var i rummet, der var et par starinlys på et bord som stod i hjørnet, det var også det eneste lys der så var i rummet. Starinlysende lyste det der lå på bordet op, der var en masse skalpeller i mange forskellige størrelser... og forskellige knive, lige fra sløve køkken knive til butterfly knive. Grunden til at de lå fremme var fordi at Demitra havde haft en lidt for hyggelig aften, og den var først lige begyndt at blive rigtig sjov..
Kæder med kroge hang ned fra loftet og i de kroge hang der... ja en slags læder armbånd fra hver krog. Arason som hun havde mødt på en krog og havde slået ud for at tage ham med hjem, for han havde været lidt for irriterende, han hang nu i læder armbåndene godt spændt fast så han hverken ville kunne spænde dem op eller vride sig ud af dem. Demitra var ret så tilfreds med hendes arbejde, hun betragtede ihvert fald hendes arbejde med at spænde ham op ret meget.
Arason havde intet andet tøj på andet end hans boxershorts som hun ikke havde taget af, ellers var han helt blottet, ikke fordi det var noget hun nød at se på, det var ikke det hun tog stilling til.. det var bare så hun ikke skulle skære igennem hans tog.. det ville bruge alt for meget af hendes tid.. syntes hun selv.

Demitra var iført en sort kjole med hvide blonder som dækkede brystet, udover havde hun en sort lille bolero som havde lange ærmer så de dækkede hele hendes arm. Hun havde for engangs skyld undertøj inden under sit tøj.. det havde hun ellers næsten aldrig. Hun havde sorte nylonstrømper på indenunder kjolen og sorte stiletter på som gjorde hende lidt højre end hun allerede var. Hendes røde hår lå pænt over hendes skuldre og brød lidt det sorte tøj hun havde på. Hendes blå, grå øjne var blevet til en blodig rød farve og matchede perfekt med hendes hår, de lyste pænt op i mørket.

Demitra gik hen til Arason og stilte sig foran ham, hun kiggede på ham, han var stadig ikke vågnet og så utålmodig som hun var stak hun ham en svingende lussing der med sikkerhed ville få ham til at vågne op efter hun havde banket hans hoved ned i jorden ret mange gange, så hovedpine var der også med garanti.. Hun stod og ventede på han vågnede og vis han ikke gjorde ville han blive vækket mere hæmningsløst og ubehageligt end en lussing var.

Han kunne mærke vinden mod sit ansigt den kolde del han var stadig besvimet og kunne ikke gøre noget han var stadig besvimmet men da han fik en lusing kom han dog til sig selv så dén synget for ørne han kiget op og da han havde kiget sig lidt omkring efter og ha set de øjne der kiget på ham begynde han og vride sig virklige meget "hva fanden har jeg gjorde dig slip mig fri ved du hvem jeg er "råbte han og kiget vredt på henden han prøvet
stadig og komme fri men ville ikke kunne gøre noget han mærket og at
han frys virklige meget hvilket han fandt ud af da han kiget ned
"det er ikke sjovt " råbte han til den kvinde der stod foran ham "slip mig fri nu"
hans egko lød i hele rummet

Demitra smilede bredt og afslørede et perfekt sæt to hvide store hjørne tænder da han vågnede efter hendes lussing. Hun kiggede op på læder armbånde der holde ham fast da han begyndte at vride sig, de hold sig godt, det løsnede sig overhovedet ikke, de var lige så stramme og bidne som starten.
Hun grinte sindsygt da han begyndte at råbe af hende, hun rystede på hovedet af ham.. "Ja jeg ved udemærket hvem du er... Men ved du hvem jeg er..?" Hendes stemme var kold og hård, hun hviskede det til ham men da det var så stille inde i det mørke rum var det så tydeligt som vis man talte normalt til en.
Hun lagde hovedet på skrå da han stadig prøvede at komme fri... Han havde åbenbart ikke fundet ud af at de ikke var til at vride sig ud af. Hun begyndte at grine af ham igen da han råbte endnu engang... Det var heller ikke meningen det skulle være sjovt for ham.. Det var da det sidste det skulle være.. Men det var jo sjovt for hende så hvorfor skulle hun slippe ham fri, "Selvfølgelig er det ikke sjovt... For dig, men det er det for mig.. Og derfor.. Slipper jeg dig ikke fri" hun havd ingen anelse om hvor lang tid hun ville holde ham der... Men det var i hvert fald ikke lige forløbig

han begynde og opgive at bevæge sig for at komme ud af hendes lænke hun havde bundet ham til han følte det om om alting stivnde for ham da hun hvisket til ham det gjorde det ikke bedre han sukket og kiget ned i jorden "nej jeg ved ikke hvem de er men hvis du lader mig gå vil jeg gi dig nogen penge " løg han og kiget op på hende igen denne gang gik hans øjne til tortur instrumenterne der var der han sank en klump tortur instrument hun var godt syg i hovede det var han sikker på så han forsætte med og prøve og vride hans hænder ud "jeg vil ha mit tøj nu" råbte han til hende

Hun grinede højt igen, give hende nogen penge, så hun ud til at behøve penge.. hun havde massere, hun boede i et kæmpe slot... det var ikke lige penge hun behøvede og det var heller ikke noget hun ville have. "jeg vil ikke have dine penge.." hun kiggede undrende på ham da hans blik ikke var på hende mere.. hun fulgte hans blik og hendes blik faldt på hendes tortur instrumenter.. et bredt smil brede sig på hendes læber og blikket faldt på Arason igen. Hun rystede på hovedet da han begyndte at vride sig igen.. kunne han bare ikke fatte det... han kunne ikke komme fri, "Du får ikke dit tøj og hold så op med at råbe af..." råbte hun tilbage til ham... "det kan faktisk godt såre folk" hun kiggede bestemt på ham og sukkede så tungt.. "Nåh lad os komme til sagen skal vi" hun smilede lumsk og gik hen mod bordet med tortur instrumenterne

han kæmpte stadig med og komme ud hun var jo syg i hovedet hende her han kæmpte stadig for at komme fri fra hendes lænker hun havde lagt på ham han høret hende råbe tilbage til ham han sukket og tog sig selv i at kigge på hende og han bliv også liderlige af det her og det kunne tydliges ses da han kun havde bukser på underbukser jo han sukket og lagde sit hovede tilbage på den kolde væg det var nu han skulle torturese han kunne ikke gøre noget han var fanget han viste ikke engang hvor han var

Hun betragtede det forskellige instrumenter på bordet men hendes opmærksomhed gik i den grad til den sløve køkkenkniv, den ville gøre rigtig da dens sløve blad ville gå så langsomt ind i kødet på ham at han ville få hele smerten med og ikke bare halvdelen vis man havde en nyslebet kniv og skar ham.. Hun smilede lumsk og tog den sløve køkkenkniv op fra bordet, hun vende sig om mod Arason og gik truende hen til ham med kniven i hånden vendt op af så han tydeligt ville kunne se hvad hun havde valgt.
Hun stoppede op foran ham og lagde kniven mod hans bryst, hun lagde hovedet på skrå og smilede, "lad vær med at kæmpe imod.. Det er meget lettere for os begge" hun smilede ondt til ham inden hun begyndte at køre kniven gentagende gange over hans bryst så den hele tiden lavet en flænge som blev dybere og dybere dog langsomt så der var mere smerte

Hans øjne bliv store da hun komme gående med kniven han begynde og vride sig mere ende hun var henne ved ham han kiget op på hende "læg den kniv væk og lade os tale om det som normale folk" han sank en yderlige klump da hun sætte den på han bryst kasse og sagde de ord at hvis han ikke bevægte sig var det det beste for dem begge to men inden den rørte hans hud da hun var på vej der hen prøvet han en sidste gang og komme ud af lænkerne men lige meget hjælp det han skar ansigt i smert og kom lidt med nogen smertehyl engang i mellem

Tale om det... hvad var der dog at tale om.. hun grinte af ham, "der er intet at tale om..." Hun rystede på hovedet af han forgæves prøven for at komme ud af lænkerne, han var ikke rigtig klog... hun skammede sig over at havde været sådan et ynkeligt menneske... tænk engang hun havde været sådan en.. sådan en tingest... nu var det bare mad for hende.. ikke andet. Hun smilede tilfredst af smerten som kom til syne og hans smertehyl han kom med engang imellem, blodet strømmede ned af hans bryst men hun blev ved med at skære lige meget hvor meget blod der kom ud.. Hun kiggede ned på blodet og slikkede sig om munden

Arason skreg af smerten der var så langsom og pinefulde han lukket hans øjne og sætte sig ikke anledes han kiget ikke i nogen øjne fordi han prøvet og gemme smerten væk af den grund han ville ikke lade hende få den tilfredes stilleste han kiget op i lofte og vente bare på at smerten ville få en ende selv om der stadig en gang i mellem kom smerte hyl fra ham han prøvet og komme fri igen men lige meget hjælp det han sukket og kiget op på hende mens han spytte hende i ansigt han ville ikke finde sig i det han sukket og kiget på hende han håbet ikke hun lagde mærke til han tænde af smerte

Hun smilede stort da han skreg af smerte... lige hvad hun ville opnå, at høre et ynkeligt lille menneske skrige af den smerte hun påførte det, hun grinte af ham og da hun havde lavet en meget dyb flænge som vis den bare blev en smule større ville han på få timer miste alt sit blod. Hun stoppede da han var stoppet lidt med at give sine små smerteshyl. Hun tørrede arrigt spyttet væk fra sit ansigt og tog om hans håndled og vred det om mens hun kiggede ind i hans øjne. "Det gør du ALDRIG igen" sagde hun bestemt.
Hun lagde sin ene hånd på hans mave, på den dybe flænge ved alt blodet og satte sig på knæ foran ham. Hun lagde sine kolde læber mod flængen der flød med blod og satte tænderne i ham og begyndte at suge mens hun kiggede op på ham.

Arason mærke hans flængen blive støre han holde hans ¨tåre inde da han sank en klump og mens han kiget op på hende da hun og tørte spyet af han sukket og kiget på hende da hun lagde en kold hånd på der hvor blodet var han kiget på hende og skreg så af smerte og kulde i det hun kigget op på ham han stønnet ind da lidt af det og hans lem blive støre"lad mig gå"skreg han men opgav hurtiget da hun bare kiget op på ham han lagde hans hovede i mellem tiden op af vægen og kvælte alle de skrig han kunne

Demitra opdagede med det samme at hans lem blev større og det var nu ikke smerten hun holde øje med, ikke lige nu, det havde det været før men hendes opmærksomhed var lige pludselig blevet vendt mod hans nydelse af hendes tortur mod ham. Nød han det virkelig. Det så sådan ud, han var da i hvert fald tændt. Hun stoppede med at suge og rejste sig op. Hun stillede sig tæt op af ham så deres kroppe var tætte. Hun smilede lumsk til ham mens hun lod sin hånd glide ned af hans krop. Hvis han nød dette var der jo ikke rigtig noget ved det, men så var der dog noget ved at give ham endnu mere nydelse... Selvom han måske ikke ville. Hendes hånd nåede hans boxers som hun trak af med et ryk. Hun spændte ham men hun havde ham op i mod væggen så han ikke helt kunne komme fri. "Skal jeg virkelig lade dig gå?" spurgte hun flabet

han kiget ¨på hende bedne "stop jeg har en jeg har en partner" lød det fra ham og der flød tåre først på grunde af smerten også på grunde af hun ikke ville lade ham være han kiget da hun hev dem ned af ham "høret du ikke hva jeg sagde jeg havde en" lød det svagere for ham på grund af blod mangle han sukket og kigget på hende "vil du ikkke nok stoppe pleas " han var meget desparat og håbet bare denne ting ville stoppe for ham det var som om han ikke kunne gøre noget han prøvet og dække sin nedre region