Just moved to this new house //Kimimaro//

Kimimaro havde stået ved hendes side og holdt hende i hånden under hele fødslen, han havde nusset hendes hånd betryggende når hun så ud til at bide smerten i sig, og prøvet at gøre hvad han kunne for at hjælpe til. Da hun havde født hendes datter, strøg Kimimaro en hånd gennem Kairis hår og tørrede hendes pande "Du klarede det så godt søde!" Sagde han mildt, mens han let tørrede hendes tåre væk. Da de blev spurgt om hvem der skulle klippe navlestrengen, og Kairi syntes de skulle gøre det sammen smilede han til Scarlett og klippede den sammen med hende.

Da lægerne havde pakket barnet ind i et dynetæppe, tog Kimimaro imod Kairis lille pige gik hen til Kairi og satte sig ved hendes side, før han rakte hende babyen "Nu har du 2 ting som jeg synes er vigtigt at du gør, lige nu hvis du vil smukke!" Sagde han mildt "Baby skal have et navn, og tjek hendes pande for at se, om hun har mine modermærker!" Han smilede kærligt til Kairi.

Hun smilede og tog sin datter i sine arme for første gang. Den lille pige holdt op med at græde og så op på sin mor. Kairi så smilende på hende og tænkte lidt. "Hvor er du smuk." Hun så på Scarlett og Maro, og nikkede til det Maro havde sagt. "Jeg ved lige hvad hun skal hedde. Sig goddag til Amy Sophia Uchiha." Hun løftede den lille pige lidt op og ud fra sig, så de kunne se på hende. Derefter holdt hun pigen ind til sig igen, og med den ene hånd flyttede hun blidt tæppet lidt til side. Hun så på pigens pande, og hendes smil blev en smule mindre, men kun lidt. Hun så over på Maro og rystede på hovedet. "Ingen modermærker, desværre."

Kimimaro smilede mildt mens hun fortalte barnets navn, og lagde let hovedet på skrå da hun sagde at barnet ikke havde et aktivt Kaguya gen. Hans smil ændrede sig ikke, i stedet strøg han forsigtigt Amys kind, og så på Kairis søde lille baby "Det går nok, hun er en dejlig lille skat lige meget hvad!" Sagde han mildt, og smilede til Kairi mens han let strøg hendes hår. Kimimaro havde været forberedt på denne situation, så det gjorde ham ikke noget at Kairis datter, ikke slægtede Kimimaro på.

Kairi smilede over sin lille datter. I hendes øjne var hun perfekt ligemeget hvad, hvilke evner hun så havde, hvem hun slægtede mest på, og hvad der ellers skete. Hun var hendes datter, ligemeget hvad, og det var nok for Kairi. Hun tænkte lidt, og så derefter på Maro og Scarlett, og derefter på Amy igen. "Gad vide om vi skal give dig din fars efternavn også? Han var jo trods alt din far, uanset hvad. Hmm..." Hun aede den lille pige over det sorte hår, og smilede. "Amy Sophia Hunt Uchiha? Det bliver et langt navn, lille frøken..." Hun grinede lidt, og var ikke helt sikker med sig selv på hvad hun ville, om pigen skulle hedde det ene eller det andet.

Kimimaro betragtede Kairi mens hun snakkede til lille Amy, og satte sig forsigtigt på kanten af sengen. Han strøg forsigtigt men kærligt Amys kind med en enkelt finger, og smilede af Kairis søde lille nyfødte datter "Jeg synes det er et fint navn, selvom det er langt!" Sagde han mildt mens han så på Amy, for at se hvordan hun reagerede på at han nussede om hende "Hun behøver da ikke nødvendigvis bruge hele navnet, og hvis det er kan hun bruge forbogstaverne!"

Den lille pige smilede da Maro rørte ved hende, og Kairi så på ham med et smil.
"Tja, det har du vel ret i. Jeg synes hun skal have Johans efternavn også, hun er trods alt også hans datter, og den eneste til at føre hans slægt videre."
Tanken om Johan fik stadig tårer op i hendes øjne, men hun smilede stadig. Det var ikke længere kun triste tårer, denne gang var det også tårer af lykke der var blandet med de triste.

Kimimaro strøg blidt Kairis tåre væk med en let bevægelse, mens han så hende i øjnene "Søde ven jeg ved du må savne ham, men husk nu de gode tider du havde med ham, og glem ikke at du nu sidder med din og hans datter!" Sagde han mildt og nussede søde lille Amy, for at gøre hende glad "Og jeg synes du skal gøre det smukke, giv hende hans efternavn! Jeg synes at Amy Sophia Hunt Uchiha er et fint navn, til din dejlige lille guldklump!"

Kairi smilede til Maro, og nikkede. "Jeg ved det godt søde. Og tak, så er det besluttet." Hun så på Amy og smilede stolt. "Mors lille prinsesse..." Hviskede hun lavt, og vuggede den lille pige blidt i sine arme. Fra nu af ville der altid være noget der var vigtigere end alt andet, selv vigtigere end Kairi selv, nemlig at Amy levede og havde det godt.

Kimimaro betragtede hende vugge barnet frem og tilbage med blide øjne, og smilede mildt af dem "Hvis det betyder noget for dig Kairi, så vil jeg altid være her for at hjælpe dig!" sagde han kærligt, og gav forsigtigt Kairi og Amy et varmt kram, for at vise dem begge hvor meget han holdt af dem. Han rettede sig let op igen, lagde en arm om Scarletts skuldre, og smilede til hende "Nå lille Scarlett, hvordan er det at være moster?" spurgte han lettere drillende, og strøg hende på armen.

Kairi så på Maro og smilede. "Det er jeg glad for, onkel Maro. De sidste par måneder har du virkelig været en stor hjælp." Hun gengældte blidt hans kram, og så på Scarlett. Scarlett smilede og gav Maro et kram. "Tja, det er vel... Meget rart." Grinede hun til Maros spørgsmål, og gik hen mod Kairi. "Du ser træt ud, søs. Skal jeg tage hende lidt, så du kan hvile dig?" Kairi nikkede, og rakte med et smil Amy hen til Scarlett, der blidt tog den lille pige i sine arme, og smilede stolt. "Kom du med moster Scarlett, lille skat. Mor skal lige hvile sig lidt..." Hun gik over mod en stol der stod i et hjørne af rummet, og satte sig der. Kairi smilede, og lukkede øjnene. Hun kunne mærke trætheden nu, og faldt langsomt hen i en blid søvn.

Kimimaro smilede da han krammede med Scarlett, og betragtede hende tage barnet så Kairi kunne få lov at sove. Han gik hen og strøg en hånd gennem Kairis hår og betragtede hende falde i søvn, før han så over på Scarlett der havde sat sig i hjørnet med Amy "Jeg bliver nød til at gå, jeg har et par ting jeg skal ordne, men jeg er snart tilbage!" Sagde han mildt og gik hen til Scarlett. Han kyssede Amy på panden, før han gav Scarlett et kram og smilede til hende "Jeg kommer tilbage så hurtigt så muligt!"

Scarlett smilede til Maro, og nikkede. "Jeg skal nok passe på dem så længe." Hun vuggede blidt den lille pige, og fulgte Maro med øjnene da han gik. Barnet i hendes arme begyndte at klynke lidt, så hun gav hende en lillefinger at sutte på, og holdt hende lidt tættere ind til sig.

Scarlett var også selv begyndt at mærke trætheden melde sig, og sad og døsede lidt hen i stolen, da hun mærkede noget underligt, og så ned på Amy. Der var bare det ved det, at det ikke længere var et menneskebarn der lå i hendes arme, men derimod en lille nyfødt sneleopard. Scarlett undrede sig lidt, så over på Kairi der sov trygt, og smilede så. Selvfølgelig, den lille pige var jo shapeshifter, som sin mor og moster, og dette var hendes dyreform. Hun så på dyret i hendes arme, og nussede den blidt på maven med et smil.

Kimimaro kom tilbage efter en times tid, med en gave i sine hænder. Da han så at Amy slægtede sin mor på som shapeshifter, ved at Scarlett pludselig sad med en sneleopard baby smilede han let, satte gaven fra sig og gik hen til Scarlett og Amy. Han satte sig let ved siden af Scarlett og opdagede hurtigt at hun virkede træt, så han smilede til Scarlett og så hende i øjnene.
"Skal jeg ikke tage Amy, du ligner en der også har brug for at sove?" spurgte han mildt, og nussede lille Amy på maven så hun virkede til at blive glad da hun smilede, men det søde lille sneleopard smil blev hurtigt erstattet af et gab.

Kimimaro så kort over på Kairi der stadig så ud til at sove, før han igen rettede sit blik imod Scarlett og Amy igen, for at høre hendes svar på hans spørgsmål. Han holdt let sine arme frem, for at opmuntre hende til at sige ja da han syntes det ville være godt for Scarlett, at få sovet ud så hun kunne være frisk igen, og Kimimaro selv ikke trængte til at sove.

Scarlett så op da Maro kom tilbage, og smilede venligt og varmt da han tilbød at tage Amy lidt, så hun kunne sove. Hun nikkede, og lagde forsigtigt Amy i hans arme, rejste sig og gik over til den sofa, der stod lidt derfra. Hun strakte sig lidt, og lagde sig så ned og lukkede øjnene.

Kairi var vågnet da døren var blevet åbnet, og Maro kom ind igen. Hun havde ligget med lukkede øjne, og nydt lyden af sin familie der snakkede. Nu gabte hun, og åbnede langsomt øjnene og så rundt. Hun fik øje på Scarlett, der havde lagt sig på sofaen. Det havde vel også været lidt anstrengende for hende, at være vågen så længe og støtte sin søster ved en fødsel. Hun smilede svagt, og fik så øje på Maro, og hvad der lignede en sneleopard i hans arme.

Kimimaro opdagede straks at Kairi var vågnet, og smilede mildt til hende da hun så over på ham og hendes lille datter, der havde forvandlet sig til en sneleopard baby. Han grinede blidt mens han vuggede Amy, og holdt hende tæt ind til hans varme krop så hun kunne føle tryghed ved at være hos ham, og måske falde til ro og sove lidt "Tja Kairi din lille guldklump slægter dig på, hendes shapeshifter form er vist ikke til at tage fejl af!" sagde han mildt og rejste sig, for at gå hen til Kairi så hun kunne have Amy tæt på sig. Kimimaro løftede blidt Amy op og kyssede hende på panden, før han lagde hende ved sin skulder så hun kunne hvile sit hoved lige ved hans hals, og svagt høre hans hjerteslag hvilket virkede meget beroligende for børn at høre den lyd "Hvis det er skal jeg nok holde lille Amy, hun virker til at være træt imens tænkte jeg på om du ville have noget mad?" spurgte han mildt "Eller måske den gave jeg har været ude at hente, til dig og Amy?" han smilede kærligt til hende mens han ventede på hendes svar.

Kairi smilede, og rejste sig lidt op i sengen så hun sad op. "Hvor er hun dog kær." Hun så på Amy, og grinede så lidt over en tanke hun fik. "En ulv, med en datter der er en sneleopard. Det er vist ikke noget man lige ser hver dag." Hun grinede svagt igen, og strakte sig lidt. "Det ville være dejligt, jeg er faktisk blevet lidt sulten efter alt det her." Hun så på ham, og da han nævnte en gave lyste hendes øjne op. "Men den gave der lød da også spændende."

Kimimaro grinede med, da hun fortalte om den tanke hun havde fået, da den faktisk var ret sjov "Nej det er nok ikke noget der er sket, før du fik din lille Amy!" sagde han mildt mens han nussede Amy på ryggen, da hun lavede nogle små lyde og puttede sig ind til ham. Han smilede da hun virkede til at være faldet i søvn, og så på Kairi igen da hun nævnte hendes sult, men pludselig var mere interesseret i den gave han havde til hende, og Amy "Tja hvis nu jeg sørge for der kommer nogen med noget mad til dig først, så kan du jo få jeres gave mens vi venter, hvad siger du til det?" spurgte han mildt.

Hun grinede lidt igen, og rettede sig lidt op. Hvor var Amy dog kær, som hun lå der i hans arme. Hun nikkede da Maro talte, og så på ham med et smil.
"Det lyder som en fin idé."


//Sorry, krea-svigt!

Kimimaro rejste sig forsigtigt med den lille i sine arme, og gik for at putte hende ved sin mor uden hun vågnede. Let smilede han til Kairi mens han så hende i øjnene, før han rettede sig op og forlod lokalet i lidt tid. Han gik ned for at bestille mad til dem, og det lykkedes ham at lokke dem til at komme op med maden, når den var klar.
Derefter kom Kimimaro tilbage til Kairi, og smilede så mens han tog gaven frem til dem og lagde den i Kairies skød.
"Det tog mig noget tid at finde en der kunne lave det så godt, men det lykkedes mig nu alligevel!" sagde han mildt. Inde i pakken lå et armbånd til Kairi, og et til Amy med begge deres navne, samt Amys fødselsdags dato. Armbåndene var lavet i elegant sølv, og skriften var lavet af rubiner.

Kairi tog blidt imod Amy, og vuggede hende roligt mens hun så efter Maro da han gik.
Da han kom tilbage, lagde hun Amy ned i den vugge, der var blevet sat ved siden af hendes seng, og smilede til Maro. Hun åbnede pakken og så armbåndene med store øjne, inden hun fik tårer i øjne.
"Hvor er de smukke..."
Hun tog forsigtigt det mindste af dem, og løftede blidt Amys ene hånd og gav hende armbåndet på. Derefter tog hun sit eget på, og sad og drejede det og betragtede det. Hun kørte en finger hen over skriften, og smilede igen stort.
"Mange tak. De er virkelig... Perfekte."

Kimimaro betragtede hende mens hun åbnede hans gave til dem, og da han så hendes reaktion på armbåndene smilede han let for sig selv, og virkede glad for at hun kunne lide gaven.
"Godt du kan lide dem kære, som sagt tog det mig langt tid at finde dem!" sagde han mildt "Jeg var sågar nød til at finde de fleste af materialerne til dem, da juveleren ikke kunne skaffe dem i den rigtige stand og kvalitet selv!"
Han gik let hen til Amy, og nussede hendes kind med en blid finger før han smilede til Kairi, og satte sig på sengekanten ved siden af hende. Han lagde blidt sin hånd på hendes mave, og smilede lidt over at hun var blevet så tynd efter hendes fødsel.
"Det helt mærkeligt at nusse dig på maven, nu du er så slank igen!" sagde han tænkende.