Sooner or later, one day we get out from here!//Jade//

Sted: I et af husene ved gågaderne
Tid: 04:00
Vejr: Det regner og stormer udenfor
Omgivelser: Det forgår i et stort hus med mange malerier, statuer, trapper osv.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Knirk, knirk, knirk. Gulvbrædderne knirkede hver gang man tog et skridt. Lailah tog ingen skridt, og det var heller ikke rigtig fordi hun kunne se hvem der gjorde det. Hun havde fået en gammel kartoffelsæk over hovedet, og hendes fødder var blevet bundet sammen med et stort, tykt reb som skar ind i hendes hud. Det sidste hun huskede var at hun lagde sig til at sove i en dejlig, varm seng hos en af hendes gamle venner, og da hun vågnede igen, blev hun slæbt hen af det gamle trægulv. Først da hendes hænder begyndte at sove, kunne hun også mærke at de var bundet sammen. Dog med lidt tynder reb som ikke skar så meget. Pludselig gav personen slip fra rebet og hendes fødder faldt til gulvet med et bump. Hun jamrede sig lidt og prøvede på at vende sig om på maven. Ryggen ved kjolen var gået lidt i stykker på grund af at, hun jo var blevet slæbt hen af gulvet. ''Lig stille'' brummede personen som stod for alt det her, højst sandsynligt en mand. Lailah adlød og lagde sig om på ryggen. Manden fik langsomt fjernet kartoffelsækken, og da Lailah havde vendt sig til mørket, begyndte hun med at få lidt mere fornemmelse for hvor hun var henne. Hun lagde midt inde i et stort rum med bløde, hyggelige stole. et langt bord, malerier og statuer. Det så egentlig meget hyggeligt ud, men hvorfor var hun blevet ført dertil?! Manden var ikke bare en hvilken som helst mand, det var en dæmon. En dæmon som ikke var bange for at vise sit sande jeg for hende, hun havde fuldt udsyn til alt. Hans horn, hale, og kraftige krops bygning.. Det hele lignede noget fra et mareridt. Dæmonen tog nogle lange læder handsker på, i håb om at han så ville kunne røre hende uden det gav for meget stød. Trods hans udseende tog han hende blidt op i hans favn, men der gik ikke langtid før stødene blev for meget for ham og han tabte hende så hun landede lige på halebenet. Lailah udstødte et lille skrig og gav sig til at jamre. ''Hold mund!'' råbte dæmonen op. Han rev døren op til et andet rum så døren fløj af og landede tæt ved Lailah. En anden mand sukkede inde fra det andet rum, hun kunne ikke genkende stemmen og hun kunne heller intet se.. ''Hvordan skal jeg kunne gøre noget når jeg ikke kan røre ved hende?'' Jamrede dæmonen. Lailah kunne ikke holde et selvtilfreds smil tilbage da hun hørte dæmonen jamre sig på den måde. ''Bid smerten i dig! Brug din magi, et eller andet'' hvæsede den anden. ''Jeg går nu, og når jeg kommer tilbage, forventer jeg at de to engle hoveder er udstoppet og hængt op på min væg! Men... Leg nu lige med dem først.'' Den anden person gik sin vej efter de ord, og da kom dæmonen tilbage. Lailah havde dog travlt med noget andet. Hvad mente han med 'to'? Hun kiggede rundt i hele rummet, men på grund af at det var så mørkt, kunne hun ikke se andre end dæmonen.
''Kom så! Bid smerten i dig, rør ved mig...'' Lailah holdt en kort pause og frydet sig over hans ansigtsudtryk. '' og jeg vil sørge for, at du ville ønske du aldrig var blevet født!'' Lailah grinte, men det ville dæmonen ikke finde sig i! Han tog en fod på hver side af hende, løftede hånden og med et ordenlig klask, fik Lailah et stort rødt mærke på sin kind.. Læder handsken han havde på hjalp ikke ligefrem Lailah... Lailah sagde ingenting til det, men hendes kind dunkede som bare pokker!
Dæmonen gik lidt væk, og tog hænderne til hovedet som om han snart skulle gøre noget som han ville fortryde... Han kiggede på Lailah med et hadefuldt blik, inden han gik hen, løftede hende op til ham, dog mere brutalt den her gang, og smed hende på et bord med tallerkener, glas, knive og gafler. Var det bare det han ville? Flytte hende fra A til B? Tallerkenerne og glassene knuste sig under hende. Pludselig opdagede hun at hun var alene... Eller, hun kunne i hvert fald ikke se andre end hende.

Jade vågnede op med noget af en hovedepine, hun satte sig op inden hun åbnede øjne. Hun kunne lugte dette var et sted for dæmoner, men hun var ikke sikker på om det var Noah der havde taget hende på eventyr for at irritere hende, eller om det var Jacob der bare ville drille og sige undskyld. Jade kiggede rundt, uhyggeligt nok så her ret normalt ud. Jade rejste sig op og kiggede rundt i det rum hun var i. En dør gik op og en dæmon kom ind, med et nedladende blik fik han hende til at krympe sig en smule. Jade sank en klump, men fald til jorden da et slag bagfra kom hende som en overraskelse. Hun landede i armene på den dæmon foran hende.. Men Jade genfandt hurtigt balancen igen, hun var omringet.. Hun havde ikke ligefrem øjne i nakken. De svingede begge deres næver imod hendes mave, men Jades øjne blev hvide og snart var hun forduftet i luften. Hun var væk.. Usynlig. Intet spor ikke en lyd kunne hørers fra hende, men hun var en smule træt og klog nok til at vide at hendes evne ikke ville holde hende helle vejen. Hun gik væk fra deres slag 7 meter cirka, og gjorde sig synlig. Dæmonerne vendede sig hurtigt imod hende og gik imod hende.

De varede ikke længe før hun blev bundet med nogle kæder så stramt om livet at det gjorde ondt at trække vejret. De kylede hende ind i et større rum, der var ingen..
"Smid hende i hjørnet der kommer snart en mere." Sagde dæmonen blot, og kastede hende ind i et hjørne. Det mørkeste hjørne, Jade gjorde sig usynlig i lidt tid da hun hørte de kom ind igen. Men denne gang var det en anden pige.. Der blev smidt rundt med.. Stemmen hun genkendte den, det var Lailah!

Snart var der stille igen, de var alene. Og det pinte Jade så meget at hun snart gav op på at trække vejret. Hun gjorde sig synlig igen, og hendes åndedrag kunne hørers tydeligt. Det var meget tungt og udmattet, hun kunne ikke bruge sin evne ligenu ikke mere. Jade kiggede på Lailah, håbede hun ville opdage hende. Og muligvis få hende fri inden hun omkom.

Lailah lagde på bordet med glaskår og jamrede sig. Hun havde det dårligt, og hun havde skåret sig op til flere steder i ryggen. Da Lailah nogenlunde havde fået styr på sin jamren og åndedræt, hørte hun hvordan nogle lænker larmede. Hun blev stiv og sagde ikke en lyd. Langsomt vendte hun hovedet for at se om der var nogen, men hun kunne ikke se nogen indtil.... Jade! Lailah fik tåre i øjnene af lykke, men da hun kunne se at hun havde problemer med at trække vejret, måtte det vente til senere. ''Jade..'' hviskede Lailah i en hæs og visent stemme. Hun stønnede svagt da hun fik sat sig op i glaskårene, en af de store glaskår havde sat sig fast midt i ryggen på Lailah, men det eneste hun kunne tænke på lige nu, var at få Jade fri. Lailah bukkede hovedet ned mod bordet, og fik fat i et af de store glaskår. Hun flyttede lidt på den i munden så hun havde ordenlig ved den, og i et sving med hovedet, var rebet ved hænderne skåret over, hun gav sig derefter til at fjerne rebet, som havde fået hendes ankler til at bløde, af.
Svagt, søgte hun rundt i mørket efter bordets ende, hvilket hun fandt... Ved at falde ned og lande på siden. Hun kravlede hen mod Jade og da hun var derhenne rejste hun sig op ved hjælp af, at tage fat i lænkerne. Hun rev i lænkerne, slog på dem, hun gjorde alt for at få hende væk derfra, men intet hjælp. Hun havde dog overset det nøglehul som sad i en lås... Hun sukkede kort, rev en hårnål ud af håret, og gav sig til at lirke låsen op. Få minutter efter var Jade fri igen, Lailah smilede til hende og gav hende et stort kram. ''Hvis du gider... Kan du så ikke lige hive den ud?'' sagde Lailah med en hæs stemme. Hun gik ud fra at Jade havde mærket glasset som sad i hendes ryg.

Hun kunne se Lailah var såret, hvad ville de dæmoner med dem? Jade mærkede suset da hun frit kunne trække vejret igen, hun krammede Lailah igen men mærkede det store glasskår som sad fast i hendes ryg, og nikkede til hende om hun nok skulle få det ud af hendes ryg. Jade rejste sig svagt op, stadigvæk en smule kvæstet. Hun gik om bag rykken på Lailah og satte sig på hug ved hendes ryg og trak glasskåret hurtigt ud for det ikke skulle pine så meget som at gøre det langsomt. Jade lagde glasskåret på det bløde gulvtæppe som gulvet var dækket af. Hun pillede andre stumper ud af Lailahs ryk, og håbede Lailah havde kontrol over hendes stød. Jade ville helst gerne undgå at blive stegt, selvom der kom et par små stød overlevede hun jo nok. Jade rettede opmærksomheden imod døren, da den kort gik op og lukkede dog hurtigt igen. Hvilket fik hende til at puste lettet ud.
"Hvad vil de dog med os, udover at lave os til pynt i en stue?" Spurgte Jade kort meget forsigtigt og kiggede rundt, da det gik op for hende at oppe i loftet ved en stor lysekronge var der et stort sæt engle vinger. Jade kiggede lidt på dem, og kiggede så på Lailah igen.
"Tror du de vil udstoppe os?" Spurgte hun så igen.