Scars. -Jade-

S: kroen det vilde svin.
O: Få væsner inde i kroen, ikke en levende sjæl at se ude foran den.. Et par enkle mænd står og ryger omme bag kroen.
T: Solnedgang.
V: Tåget og koldt.

Der var gået så langtid siden sidst.. Siden han sidst havde set det velkendte smil, som selv fik ham til at smile bare ved tanken.. Han savnede det, ja det gjorde han faktisk, han savnede at grine og smile med hende.. Jade.. Hans skystengel og ven, god ven faktisk.. Han var ligeglad med at der havde været et lille melodrama, eller nej, selvfølgelig var han ikke ligeglad, men han ville bare gerne lægge det bag sig så godt han nu kunne, så der ikke skulle være akavet stemning i blandt dem..
Men, han glædede sig til at se hende..
Det måtte han indrømme..
Han åbnede døren ind til kroen og kiggede rundt.. Hun var ingen steder at se, derfor luntede han videre op på værelserne i håb om at finde hende der.. Med et smil på læben åbnede han døren til hendes værelse, men fik som et stik i sig da han så at hun ikke var der.. Hvor var hun henne?
Han lukkede døren igen og kiggede sig omkring.. Det forstod han ikke.. Boede hun ikke her?
Som havde nogen slået ham i hovedet med en stegepande, kom han pludselig i tanke om at hun havde nævnt noget om at rejse.. Rejse væk fra alting.. Pludselig smilte han ikke længere, det var udviklet til et trist glimt i øjnene.. Hun var rejst..
Han sukkede og gik ned i kroen igen.. Nogen få væsner kiggede efter ham, da han åbnede døren ud og lod den smække i bag sig..
Han trak sin hætte over hovedet og kiggede op på himlen et kort øjeblik.. Pludselig faldt han sammen som et lyn.. Han væltede ned på knæerne og holdte sig for maven.. Noget havde ramt ham hårdt.. Blodet strømmede ned ad hans hænder, hvilket fik ham til at kigge efter.. Det var en pil som var gået igennem ham.. En pil indsmurt i vievand.. Han udstødte et jamren og ville rejse sig op, da endnu en pil røg igennem ham, denne gang nær hans hjerte..
Jacob kunne mærke hvordan frygten pilede inde i ham.. Det sortnede for hans øjne.. Blodet strømmede ud af ham og han lod ikke engang mærke til at han var faldet om på jorden..
Var det virkelig sådan han skulle dø? Skudt ned af pile uden at se hvem sin morder var? Han prøvede at holde sig vågen, men kunne mærke hvordan smerten blev stærkere og hans blik mørkere.. Han ville ikke dø!
Han tænkte på Nille, Jade, Josh, Christian og Caroline.. Vil han se dem igen?..

Jade havde været væk, sat i fjerne ender af helle denne store verden.. Bare for at samle de dybe tanker, pakke dem ind og derefter sende dem langt væk. Måndeder.. Ja flere måneder var der gået siden hun havde været der sidt, kroen det vilde svin.. Utroligt nok var det ikke det som hun savnede mest, det var Jacob. Hans drilske typsike kommentarer, det lumske og drilske smli og så de øjne. hun vandrede imod kroen, hun vidste godt hun sikkert ikke kunne finde ham der, men håbede. Hun nåede ikke langt ind i Doomsville før hun mærkede det indeni hende, hans frygt.. Frygten for pile.. Vievand.. Hun så det helle, og ville gerne flyve men var nød til bare at løbe alt hvad hun kunne. Men hun mærkede suset, da hun pludselig igen havde fået hendes vinger tilbage. Denne gang var de dog store og sorte, men urolig smukke. Jade smilte lidt, men fik hurtigt et bare-kom-an smil på læben og fløj imod kroen. Hun landede perfekt og så manden som affyrrede hun trak sine vinger ind og prikkede manden på skuldren. Manden vendte sig om.
"Kan jeg hjælpe dem med noget?" Spurgte han høfligt. MEn inden Jade svarede havde hun med et hårdt slag placeret sin næve ligepå mandens tining i den ene side så han faldt om på jorden. Hun sparkede ham hårdt i skridtet og løb hen til JAcob og satte sig ned, hun prøvede at tørre vievandet væk og rev noget af hendes skjorte for at tørre det værste væk. Hun smilte skævt.
"Du skal nok klare den, det en ting jeg har lovet dig." Sagde hun med hendes kærlige stemme og kiggede på ham imens hendes hår var sat op i en hestehale. Hendes mørke øjne kiggede på Jacob med glæde for at han ikke ville dø. Han var i live og det var det vigtigste af alt for hende. Jade fik ham op og stå og indenfor, hun støttede ham over til en stol hvor han kunne sidde. Hun satte sig overfor ham og kiggede på ham med hovedet lidt på skrå.
"Du klare det ikke?" Spurgte hun en lille smule anelse bekymret og lagde hænderne på bordet. Hun kastede et blik rundt i krostuen, ingen kiggede rigtigt på dem, men det var klart det var hendes hjørne. Nu havde hun erobert det tilbage!

Han kunne intet se!
Der var så mørkt.. Som havde han lige stået i et rum der var oplyst af en enkelt lampe som der var blevet slukket for med et enkelt tryk på kontakten.. Han kunne virkelig intet se.. kun mærke smerte i sin mave og i nærheden af hans hjerte, der langsomt pumpede langsomere og langsomere..
Han lagde en hånd på sin mave, selvom han intet kunne se, den anden hånd var sålidt plantede i jorden.. hele hans krop rystede og for andre ville hans øjne være på vidt gab, men for ham havde han det som om at alt var sort derinde..
Pludselig kunne han høret en velkendt stemme..
Jade..
Hun var tilbage..
Hans blik flakkede rundt for at se hende, men det kunne han ikke.. Han var ikke engang sikker på om han stadig var i live eller om han var død og røget et mørkt sted hen.. Et ryk i hans krop fik ham til at udstøde et enkelt skrig, det var Jade som ville have ham op at stå..
"Jade," hviskede han og havde det som om at han kunne falde sammen hvert øjeblik det skulle være. "Hvor er jeg?"

Hun havde ham så hun kunne se på sårene... Det så ikke forgodt ud.. Hun kiggede rundt efter ting hun kunne bruge for at hjælpe ham.. Hun fandt noget vand, og rensede til hun fik vievandet fortyndet så det ikke skadede ham mere, hun fandt noget der kunne hvilkes om blødningerne. Jade lagde en hånd på hans kind, en kolde ting.. Svært at finde ud af om han var okay.. Jade kiggede rundt og kom med et glas vand, og gjorde sådan at han bar eskulle drikke af det.. Hun ville have han skulle dø ikke nu..
Jade satte sig ved siden af ham, og kiggede op på ham.. Hun ville ikke forlade ham.. Nu skulle hun være den skytsengel som han fortjente og ikke en idiotisk tøs som havde følelser for en som havde en kæreste. Hun lagde lagt de følelser dybt væk, og begravet dem så de ikke skulle springe frem når hun så ham.
"Du skal nok klare den." Sagde hun med en blid stemme, som kun engle havde.

Han havde det som om at han var ved at dø! Det gjorde ondt og han kunne intet se, han kunne kun mærke en varm hånd på hans kolde kind, hvilket gav et sæt i ham da han ikke kunne vide hvem det var, men han havde på en fornemmelse at det var Jade som bare ville hjælpe ham.. Han var glad for at hun var der og han havde været heldig at hun var kommet tilbage nu..
"Jade," hviskede han og kiggede rundt.
Han var så småt begyndt at få sit syn igen.. Men, det var stadig meget sløret, som havde han øjnene åben under vand. "Tusind tak," Det blev sagt med en varm og kærlig stemme.. Han mente det.. Havde det ikke været for hende, hvad var der så sket? Glasset med vand tog han hurtigt til sig og drak det.. Det var dejlig køligt.. Han rystede på hovedet, så hætten røg af og det pjuskede hvide hår kom til syne. Et smil voksede endnu engang på de smalle læber.
"Tak Jade,"

Jade smilte til ham, og satte sig ved hans side op af ham uden at masse ham. Hun kiggde på ham imens han drak vandet lystigt. Hun blev ved med at holde øje med ham, og ville ønske hun havde en evne lige der som kunne hjælpe ham.. Men det havde hun ikke.. Jade kunne kun håbe..
"Altid Jacob." Svarede hun ham med ord som man kunne hører var sagt til at mene det. Jade mente da hun sagde det. Hans hætte falt af og hun kørte en hånd igennem hans hår, og legede lidt med det for at være drilsk og irritere ham på en kærlig måde så han fik det bedre.

Hun legede lidt med det pjuskede hvide hår, hvilket bare fik et smil frem.. Han kunne stadig mærke hvordan det sveg i såret.. En dæmon healede ikke, han havde stadig et ar fra dengang han stak en istap igennem sig selv, for ikke at angribe Nille, men det her.. Det healede nok ikke så hurtigt..
Han prøvede at sætte håret på plads igen, ved at glide sine hænder hen over det.. Alt i alt, kunne han stadig mærke pilen og vievandet.. Stadig se det sortne for sig.. Men, det var væk nu.. Ikke smerten, men selve kilden til smerten..
han kiggede hen på Jade igen..
"Du kom tilbage?" sagde han med et skævt smil, der viste at han var glad for at hun var tilbage..

Hun kunne mærke på ham det gjorde ondt, det kunne hun men det var ikke det eneste.. det var ikke kun den smerte han kunne mærke, det var en anden en... Pludselig håbede Jade en smule Nille havde slået op med ham, for så havde hun da en chance.. Havde hun ikke? Jade lagde en hånd på hans kind og klappede blidt på den.
"Ja jeg kunne ikke ånvære dit nærhver." Svarede hun kærligt og smitle skævt til ham.
Hun kiggede på ham, og var et øjeblik helt facineret af ham.. Men det ændrde sig dog hurtigt da hun rystede det af sig igen.

Ikke undvære hans nærvær.. Det var nu ret så pænt sagt.. Det fik et grinende og charmerende smil på de smalle læber..
"Så det kunne du ikke," sagde han med et kærligt grin, der snarer lød som et forsøg på at grine..
Han lagde sine hænder nær sit bryst og åndede hårdt ud.. Det skulle ignores.. Det skulle ignores.. Han bed sig hårdt i underlæben og kiggede Jade ind i øjnene.. det var nu rart at se hende igen.. Især efter han manglede en som hende at snakke med.. Mon hun allerede vidste at Nille var død? Havde hun hørt det på sin rejse?
Han åndede endnu engang tung ud og rejste sig op for at gå, da han kom i tanke om Josh.. Han havde lovet at komme tilbage til ham, og at Jade var med hvis hun ville..
"Skal vi gå?" spurgte han en smule halvkvalt, eftersom såret stadig pinte ham. "Jeg har noget at fortælle dig,"
Han ville fortælle hende at Nille var død, så hun vidste hvorfor han ville være lidt nede..

Hun kom i tanke over hvad hun han hvordan hun havde formuleret sig, og kort følte hun sig en smule stum..
"Ja det har jeg." Svarede hun og tog en af hendes brune lokker og hvilkede den om hendes ringefinger.
Som om Jade ville igonere det, hun kendte ham bedre end sig selv. Hun vidste at han var ked af det, men hun ville vente med at sprøge ind til senere.. Han ville snakke med hende og hun fulgte med ham til denne Ashen Wood Forest, det var hun ikke tit men fordi at det var så svært at finde rundt derinde.. Syntes hun altså.
"Så hvad ville du fortælle mig Jacob-basse?" Spurgte hun og kiggede lidt ned inden hun kiggede fremfor sig igen. Hun håbede det var noget som: Jeg har slået op med Nille, eller omvendt.
Jade trak ubemærket på skuldren og kiggede overpå ham med hovedet lidt på skrå.

Ordet Jacob basse fik bare et skævt smil frem, mens han kiggede ned i jorden, som et dyr der gik og hang med mulen.. Han vidste ikke om hun ville blive ligeså trist som ham på over at Nille var død.. Så vidt han vidste, var de ikke kommet så godt ud af det med hinanden og han en lille smule skyldfølelse over det.. Tanken om at de sikkert kunne have været venner, hvis han ikke havde eksisteret, strejfede ham som en kølig vind om vinteren.. Men.. Det var ikke noget han skulle tænke på nu.. Han kiggede frem for sig igen, så snart der begyndte at blive genkendeligt.. Snart ville de være ved hans lille hyttehus..
"Niller er død," mumlede han og kiggede stadig frem for sig. "Dræbt.."

Hun kunne mærke at han var trist eller mere end trist faktisk sorgede han.. Det måtte være noget støre end en break up.. Jacob mumlede hun var død myrdet. Og det fik Jade til at spærre øjne chorkeret op, hun havde da ønsket Nille død. Men det var noget alle fjender sagde mente hun ihvertfald.
"Jacob.. Det jeg ked af." Sagde hun medfølende, hun gik overtil ham og svingede armen overhans skuldre.
"Men nu jeg kommet tilbage, og derfor skal jeg nok være der for dig! Lover jeg!" Sagde hun og puffede lidt til ham med sin hofte. Hun kunne begynde at ane et hus tæt ved dem, eller enlig bare en hytte. Var det mon der de skulle hen, endnu engang en ting hun ikke havde ladet sig lære af Jacob, at han havde et hus/Hytte.

//Øhm, det mig som svare har bare byttet mine profiler om fordi jeg kede mig XD//

//Okay? Hvad så med emnet? Skal jeg bare svarer alligevel? XD//

//Ja? XD//

//Ok XD//

Jacob fortsatte med at kigge ned i jorden, eftersom han ikke rigtig vidste om han skulle sige mere til den sag.. Jade ville nok ikke sørge så meget over Nille, som ham selv, men mon ikke hun ville blive en anelse forskrækket over hendes død.. jacob kunne stadig ikke rigtig forstå at hun var væk.. Som gik han rundt i et mareridt han bare skulle vågne op af..
Der gik en lille chok bølge igennem ham, da der var noget som rørte ham, men han ignorede den, da han så at det bare var Jade der havde fået ham ud af sine tanker, ved at lægge en arm om hans skulder. Han smilte skævt til hende og kiggede ned på hende med sine krystalblå øjne.
"Tak Jade," sagde han kærligt. "Det sætter jeg pris på,"
Da de kom til hans hyttehus gik han hen for at åbne døren, også snart den gik op kom en hund løbende ud efterfulgt af en dreng som råbte efter den, men stoppede op så snart han så Jade og Jacob.
"Jacob!" sagde han glad.
Jacob smilte bredt til sin "lillebror"
"hey!" sagde han glad selv.
Josh kiggede nysgerrigt hen på Jade. "Hvem er du?"

Jade smilte til JAcob og de nåede frem til denne hytte, det måtte vel være der JAcob boede eller havde boet.. Det kunne hun ikke sætte sin finger på præcist, hun hævede dog et bryn da en lille dreng kom løbende ud og råbte på Jacob. Hun kiggede på Jacob og smilte drilsk.
"Jacob noget som du ikke har fortalt mig?" Spurgte hun og rystede kærligt på hovedet af ham og kiggede ned på drengen.
"Jeg hedder Jade, og hvad med dig?" Spurgte hun venligt og smilte kærligt af drengen. Hun kiggede på Jacob ud af øjenkrogen, og man kunne se hun nød at drille ham med det. Hun havde fået det til at lyde som om det var hans søn, men hun var næsten sikker på det ikke var det. Men måske man kunne jo aldrig vide med Jacob.

Josh grinte sit nuttede drenge grin og klukkede til hende, imens han foldede hænderne bag ryggen for også at virke en anelse genert, som vidste han bare at det ville få de fleste kvindehjerter til at smelte..
"Jeg hedder Josh," sagde han og kiggede ned i jorden, imens foden kørte frem og tilbage.. Det var en beskidt fod, eftersom han havde leget ude i haven med hvalpen Mystic hele dagen.. "Jeg kommer snart tilbage, jeg skal lige fange Mystic," han smilte lystigt til Jade og løb ud af døren, efter den lille hundehvalp som bare fandt det sjovt at han jagtede ham..
Jacob stillede sig hen ved siden af Jade, med et løftet øjenbryn. "Jeg ved hvad du tænker," Han sagde det med et grin og kiggede efter Josh. "Men, nej, han er ikke min søn," Han kiggede hen på hende igen. "Hvordan kan du dog tro det om mig?" Det blev stadig sagt med et smil på læben.

Hun smite og nikkede kort til Josh da han løb, hun kiggede på Jacob.
"Jamen okay, hvis du siger det." Svarede hun med et smil, og vendede sig imod ham. Hun foldede armene overbrystet og kiggede på ham med et drilsk smil.
"Hvordan jeg kan tro det, det ved jeg ikke. Måske fordi du har det med at rode dig ud i problemer." Svarede hun med et skævt drilsk smil på læben. Hun ville bare have ham på andre tanker, og derved snakkede hun bare og drillede ham. Også fordi hun ikke ville ødelægge hans humør med hendes dramaer.
"Derfor Jacob." Svarede hun og blinkede med det ene øje.

Tankerne om at hun troede at Josh var hans søn, fik ham helt til at glemme det triste.. Selvfølgelig havde han ikke glemt Nille, men han skubbede det på en måde til side for at fokusere på noget som ikke ville få ham til at se trist ud.
Han gengældte Jades drilske smil og kløede sig i nakken.
"Jeg ville aldrig rode mig ud i den slags problemmer Jade," grinte han og løftede på et øjenbryn af hende, hvor han derefter lagde armene på kors. "Det er jeg da alt for kløgtig til," Han smilte selvsikkert og blinkede til hende, som hun havde blinket til ham.
Josh kom løbende hen til dem igen med et varmt smil på sine læber. Han kiggede op på Jade, det brune pjuskede hår sad helt hulter til bulter, ligesom Jacobs gjorde.
"Hvor kender du så Jacob fra?" spurgte han.

Hun rullede kærligt øjne af ham.
"Jamen okay, mr. selvsikker." Svarede hun bare kærligt med et drilsk smil og kiggede på ham igen. Josh kom løbende igen, og Jade smilte til ham. Hun skulle nok få det sjovt.
"Jeg kender ham fordi jeg sørger for at han ikke kommer alt for galt afsted." Svarede hun og blinkede til Josh med et venligt smil og satte sig på hug og rodede lidt i Josh' hår og grinte kærligt op på Jacob. Hun nød at drille ham, men hun holdte også virkelig meget af ham.. Og de føleser for Jacob var kun blevet stærkere og sværer at holde inde. Så man var sin kvinde hvis man kunne gemme på dem, men på den måde løj hun ikke kun for ham men også for hende selv..
Men måske havde hun en chance nu, altså Nille var død så han skulle have tiden til at sørge, men så ville hun håbe derefter at kunne slå til!

Jacob ville til at protustere, men Josh kom ham i forkøbet ved at svare på det Jade sagde om Jacob.
"Er du?" sagde han glad og smilte drilsk. "Godt, for det har han også brug for," Han grinte, også selvom hun uglede i hans pjuskede hår, det fik ham bare til at smile endnu mere. "Han har det med at tage på alt for farlige eventyr," Josh kiggede op på Jacob, da han ikke skulle høre det, så det var næsten blev sagt med en nuttet lille hviske stemme..
Jacob rullede bare kærligt øjne af dem begge. Hvad nøttede det at protustere i denne situtaion? Han vidste godt at det var for at drille ham, derfor gad han ikke at blive helt fornærmet..
"Så siger vi det Jade," sagde han med et charmerende selvsikkert smil.

Hun grinte med Josh.
"Ja, men så har han os til at holde ham nede på jorden. Ellers ender det bare med at han glider rundt overalt." Svarede hun drilsk og rejste sig op igen, og kiggede på Jacob.
"Det er da rigtigt?" Svarede hun med en drilsk klang i stemmen, og denne gang et charmerende smil. Hun kiggede på ham og trak lidt på skuldren.
"Nå hvad skal vi lave?" Spurgte hun helt lystigt, bare et tegn på hun havde lyst til at blive ved dem. Og det havde hun også!
Hun kiggede på Jacob med et stort varmt smil, og kiggede på ham med sine store charmerende brune øjne.

"Lige præcis!" udbrød Josh. "Så vi må holde ham i kort snor må vi!"
Jacob gik hen og puffede Josh ind mod huset. "pas på hvad du siger kamerat, ellers sender jeg dig tidligt i seng," Han løftede kærligt på et øjenbryn af den alt for selvsikre Josh.
Josh fik bare hurtigt et UPS udtryk i sit ansigt og løb indenfor, med hvalpen Mystic lige i hælene.. Jacob rystede kærligt på hovedet og kiggede hen på Jade.. Det var et charmerende smil hun havde, samt de charmerende brune øjne, det måtte han indrømme.. "Det ved jeg ikke," Han løftede på skuldrene og kiggede rundt, men landede til sidst med sit blik på sit hyttehus. "Jeg kunne vise dig rundt?"

Hun grinte kærligt da Jacob sendte Josh ind, og fulgte med op på siden af JAcob. Hun kiggede på ham og puffede kærligt til ham, med sin hofte på hans.
"Okay Mr. selvsikker gik mig en rundvisning." Svarede hun med en smuk stemme, og nikkede kort med et kært smil. Hun kiggede på ham og bevægede sig imod husets døre. Men ville ikke bare vade ind, eller ville hun? Ej hun ville lade ham gå ind først, derfor gik hun ikke så hurtigt som hun kunne. Hun kiggede tilbage på Jacob og smilte til ham, hun havde savnet ham den tid hun havde været væk. Det havde hun virkelig!
Hun kiggede på huset, og tilbage på Jacob.