Vampirana Likaro historie

Kapitel 1: Skoledagen

Der var engang en pige som hed Gabriella. Hun var atten år gammel, og gik på gymnasium. Der havde hun gået i næsten 2 år nu. ”Hej Gabriella!” råbte Lisa. ”Hej Lisa, hvad så!” svarede Gabriella. ”Der har været en dreng henne og slå Linda og Marie” sagde Lisa. ”Vi skal skyde os, ellers kommer vi for sent!” råbte Gabriella, da de løb ind.

Første time: Dansk. ”Hør her hvis I…” sagde frøken Madsen. Bank bank lød det henne fra døren. ”Undskyld jeg forstyrre, men jeg har stor pakke til frøken Gabriella” sagde buddet. ”Her over, det er mig der er Gabriella” sagde Gabriella. Buddet kom hen til Gabriella, med en stor kasse, som var pakken til Gabriella. ”Vil du være så rar, at skrive under her, så min chef kan se, at du har fået pakken” sagde buddet. ”Tak for det” sagde og skrev under. ”Kan vi nu fortsætte” sagde frøken Madsen, som var lidt sur over at få timen forstyrret. Anden time: Matematik. ”Slå op på side 109 i jeres matematik bog” sagde hr. Larsen. ”Men hr. Larsen det er jo om vampyr spyd” sagde en pige, som hed Camilla. ”Ja, men nu er det nok, I har pause” sagde hr. Larsen.

Ti Pause. ”Gabriella hvornår skal du åbne pakken?” spurgte Linda. ”Det skal jeg, når jeg kommer hjem” svarede Gabriella. ”Hey skal I ikke have noget at spise, enden vi starter igen?” spurgte Cornelia. ”Jo det skal vi, for vi starter igen om fem minutter” svarede Lisa. ”Nå ja Cornelia, vil du være sød at hjælpe mig med at spørge Caleb, når vi skal hjem?” spurgte Gabriella. ”Okay, men hvem er Caleb” sagde Cornelia. Ring ring lød det fra klokken, de skulle ind til time igen. ”Caleb er min bror, og kom nu Cornelia!” råbte Gabriella, da de løb ind til time, for ikke at komme for sent.

Tredje time: Idræt. ”Okay i dag skal I lære par spring” sagde fru Guldbæk. ”Undskyld fru. Guldbæk, men hvad er par spring?” spurgte Hay Lin. ”Det er hvor jeg deler jer op i hold, hvor man er to på hver hold” svarede fru. Guldbæk. ”Okay, men er man dreng og pige?” spurgte Will. ”Ja, men vi skal bruge en dreng, der hedder Caleb, fra en af de ældre klasser” svarede fru. Guldbæk.
De startede med at løbe rundt, for at komme i gang. ”Nej se nu er timen forbi, I skal tilbage til klasserne” sagde fru. Guldbæk. Så alle eleverne løb tilbage til deres klasser.
Fjerde time: Dansk. ”I dag skal i læse i bogen Vampirana, og derefter skal i fortælle, hvad det I har læst handler om” sagde frøken Madsen. Alle eleverne begyndte og læste ind til, at frøken Madsens stopur brød stilheden. ”Frøken Gabriella, hvad betyder Vampirana?” spurgte frøken Madsen. ”Ordet Vampirana betyder vampyr” svarede Gabriella. ”Okay det er rigtigt, men hvor mange sider har du læst?” spurgte frøken Madsen. ”Jeg har læst 1575 sider frøken Madsen” svarede Gabriella. ”Jamen dog Gabriella, det er jo hele bogen” sagde frøken Madsen.

Ring ring, skole klokken ringede ud til pause. Kl. tolv, den store spisepause. ”Av!” råbte en, det var Cornelia der skreg. ”Cornelia hvad er der i vejen?” spurgte Gabriella, da hun havde fanget Cornelia. ”Jeg var på vej hen efter min pung, men da jeg kom ud stod Marty der, og han ville ikke lade mig komme forbi, og så slog han mig bare” svarede Cornelia grædende. ”Hey Gabriella og Cornelia, hvad sker der her?” spurgte Caleb, som stod i døren bag dem. ”Marty har slået Cornelia, da hun skulle hen efter mad” svarede Gabriella og løb ind. Ring ring, skole klokken ringede ind til time.
Femte time: Matematik. ”I skal være i grupper, og det er dreng og pige grupper altså to og to, men i en gruppe skal man være to piger” sagde hr. Larsen. Alle pigerne sad sammen, men Gabriella og Cornelia sad ved samme bord. ”Nu deler jeg jer op: i gruppe 1 er det Lisa og Robin, i gruppe 2 er det Marie og Oliver, i gruppe 3 er det Camilla og Per, i gruppe 4 er det Linda og Nicky, i gruppe 5 er det Hay Lin og Erik, i gruppe 6 er det Katherine og Gavin, i gruppe 7 er det Will og Matt, i gruppe 8 er det Gabriella og Cornelia” sagde hr. Larsen.
Bank bank lød det fra døren. ”Hr. Larsen vi har et problem” sagde frøken Kvist i døren. ”Hvad er problemet frøken Kvist?” spurgte hr. Larsen. ”Det er frøken Madsen, hun er blevet madforgiftet” svarede frøken Kvist. ”Men så har eleverne ikke nogen lærer i næste time, når men så starter elevernes sommerferie, bare en time tidligere end normalt” sagde hr. Larsen.
”Hvad sker der mon?” spurgte Cornelia. ”Det ved jeg ikke, men det finder vi vist ud af nu” svarede Gabriella. ”Frøken Madsen er blevet syg, så jeres sommerferie starter en time før, så nu har I sommerferie” sagde hr. Larsen. ”Jubii, vi har sommerferie!” råbte alle eleverne, også løb de alle sammen.

Men Gabriella løb ikke, for hun havde jo den store pakke. ”Gabriella skal jeg og mine venner hjælpe dig med din pakke?” spurgte Caleb og gav et pift fra sig. ”Ja tak, det må I gerne” svarede Gabriella. Calebs venner kom, da han piftede, og der i blandt dem var Marty. ”Vi hjælper dig gerne Gabriella” sagde drengene i kor. ”Jeg vil ikke have, at Marty hjælper til” sagde Gabriella. ”Hvorfor skal jeg ikke være med, din lille mide!” råbte Marty, også slog han Gabriella, så hårdt han kunne. ”Av!” skreg Gabriella, og løb med tåre i sine øjne hen til Caleb. ”Det vover du at gøre igen, for ellers for du med mig at bestille!” sagde Caleb, og så skubbede han til Marty, som var ved at falde. ”Hvorfor blander du dig Caleb, det her er noget mellem mig og Gabriella” sagde Marty. Han begyndte at gå, da han mærkede en fast hånd på hans venstre skulder. ”Jeg blander mig fordi, du lige har gjort min søster fortræd” svarede Caleb, med en rigtig vred stemme. ”Hvad er Gabriella din søster!” sagde Marty. ”Ja Gabriella er min søster, hun er min lillesøster!” sagde Caleb, og så hen på Gabriella. ”Jeg tager hjem nu Caleb” sagde Gabriella, men da hun gik hen til pakken, tog Caleb fat i hendes arm. ”Gabriella vi hjælper dig, kom så drenge!” sagde Caleb, men da de gik forbi Marty, skubbede de alle sammen til ham, sådan at han røj ind i væggen, mere end en gang.

Lidt senere stod de ude foran, der hvor Gabriella og Cornelia boede. ”Tak for hjælpen” sagde Gabriella, og gav Caleb et knus. ”Gabriella kom lige!” råbte Cornelia. ”Ja jeg kommer nu!” svarede Gabriella, og løb ind i stuen. Men da Gabriella kom ind, stod Cornelia og kiggede på den store pakke. ”Gabriella hvad står der her?” spurgte Cornelia, og pegede på det øverste af pakken. ”Det står på vampyr sprog” svarede Gabriella. ”Okay, men hvad står der?” spurgte Cornelia. ”Der står Vampirana Likaro” svarede Gabriella og gabte. Hun gned sig i sine øjne. De var begge meget trætte, så de gik op i seng.

Da der var ro i huset, skete der noget. Dunk, dunk lød der pludselig. ”Hvad var det” sagde Gabriella, for hun var blevet vækket af lyden. Gabriella gik neden under, for at se om der var nogen, men der var ingen at se, der var helt stille. "Hvad mon klokken er?” spurgte Gabriella sig selv, og så hen på uret. ”Hvad er den 5.30, når men så går jeg op i seng igen” sagde Gabriella stille. ”Hey Gabriella hvad sker der?” spurgte Cornelia, som stod med et glas vand. ”Jeg hørte bare en lyd, men hvad er der med dig” svarede Gabriella. ”Jeg har bare lidt hovedpine, så jeg gik ned efter nogle hovedpinespiller” sagde Cornelia. ”Okay, men så håber jeg at din hovedpine går over” sagde Gabriella, også gik de begge op igen.


Kapitel 2: Nyheden og Leonardo fon Draka

Kl. 10 den næste morgen var der igen liv i huset. ”Godmorgen Cornelia, har du det bedre?” spurgte Gabriella, ved morgen bordet. ”Ja, min hovedpine er væk” svarede Cornelia, og tog en bid af sin mad. Bank, bank lød det henne fra døren. ”Gabriella er du hjemme!” råbte Caleb, som stod udenfor døren, og bankede på. ”Ja, jeg er inde i stuen” svarede Gabriella, og Cornelia lukkede op. ”Hvad er der galt Caleb?” spurgte Gabriella, som så forvirret på Caleb. ”Har I ikke hørt det” sagde Caleb, og tog et glas vand. ”Nej hvad Caleb” svarede Cornelia. ”I ved Marty, ham der slog jer” sagde Caleb, og tog en tår at drikke. ”Ja, hvad er der med ham” svarede Gabriella. ”Han er død” sagde Caleb. ”Hvordan?” spurgte Cornelia. ”Han er blevet angrebet af en vampyr” svarede Caleb. ”Men der er jo ingen vampyr i hele byen” sagde Gabriella.

”Øh Gabriella hvad med den pakke du fik?” spurgte Cornelia. ”Okay” svarede Gabriella, og gik hen til pakken. Hun åbnede pakken, og inde i den, lagde der flere hundrede røde roser.
”Nej hvor er de smukke, hvem er de fra” sagde Cornelia, som kom ind i stuen. ”Det ved jeg ikke” sagde Gabriella. Men pludselig faldt der et brev fra roserne. ”Gabriella der er et brev” sagde Caleb, og gav hende brevet. Gabriella tog brevet og åbnede det.

”Kære Gabriella,
Jeg er en ven du har, men ikke kender, jeg er nær dig, men også langt fra dig, hvis du vil have min hjælp, så skal du bare ligge et blad fra en af roserne, som du fik i en glas skål med vand, og så vil jeg hjælpe dig.
Hilsen Leonardo Fon Draka”

Læste Gabriella.

”Det er der ingen i hele byen der hedder” sagde Cornelia. ”Jo, der er en der hedder det, og det er selve vampyr prinsen” sagde Caleb. ”Men er han ikke en myte?” spurgte Cornelia. ”Nej, han er ikke en myte” sagde Gabriella, mens hun holdt en glas skål med vand, og lagde et rose blad i vandet. ”Caleb hvorfor er der blod på døren?” spurgte Cornelia, og pegede hen imod døren. ”Det er ham” svarede Caleb, og tog fat i Cornelia og Gabriella. ”Hvad vil han?” spurgte Cornelia. ”Det ved jeg ikke, vent hvor er Gabriella!” sagde Caleb. ”Hun gik ud i gangen, og vampyren er der også” sagde Cornelia, som nu var bange for hvad der kunne ske med Gabriella. ”Hey Cornelia kom ud i gangen, og tag Caleb med!” råbte Gabriella, og man kunne høre blod dryppe. ”Gabriella har han bidt dig” sagde Caleb, og tjekkede hendes hals. ”Nej Leonardo har ikke bidt mig, og det er ham der bløder” sagde Gabriella, og fandt noget forbinding. ”Hvordan kan det være, at du bløder fra kinden?” spurgte Cornelia og gik lidt bagud. ”Jeg har været i slås kamp, med en ung mand der hed Marty” svarede Leonardo og bed tænderne sammen, for det gjorde ondt, da Gabriella rensede såret. ”Hvorfor var du i slås kamp med Marty?” spurgte Caleb. ”Jeg spurgte bare, hvor jeg kunne finde Gabriella, og så klapper han mig sådan en, og han slår sin hånd ind i mine hug tænder” svarede Leonardo, og så ud af vinduet.

”Shit vampyr jægerne, de er her, nu er det ude med mig!” sagde Leonardo, og forsøgt at komme væk. ”Ha der fik vi dig Leonardo Fon Draka, og nu skal du dø!” sagde jægerne, som hed Michael og Brad. ”Leonardo hvor er du!” råbte Gabriella, og kom ud. ”Hvem er De frøken?” spurgte Brad. ”Jeg er en ven til Leonardo, og slip ham, han skal hjælpe med opvasken” svarede Gabriella, og prøvede at få Leonardo fri. ”Det tror vi ikke på!” sagde Michael og tog en dolk op foran Gabriellas hals, og holdt hende i armen. ”Hjælp!” råbte Gabriella, for hun var bange. ”Av!” råbte Brad, og fandt død om. For Leonardo havde bidt ham. ”Slip hende, ellers ender du som den ven” sagde Leonardo, og tørrede blod væk fra sine læber med sit ene ærme. ”Hjælp!” råbte Michael og løb væk. ”Gabriella er du okay?” spurgte Leonardo. ”Ja, jeg er okay” svarede Gabriella.