Azriel- Bazaarens koldhed

Lidra gemte sig får at se på de mange sláver der skulle blive solgt til folk.
Om der var nogen hun kendte eller nogen fra hendes familie, de fleste så
ud som Lidra selv, mørk glød i huden og brune øjen og mørkt her. Det pinte
hende at se folk blive behandlet så anderledes fordi at deres arv var fra andre
levevis.

Azriel hade næsten lige kommet til denne by, han viste ikke hvorfor nok for at lede efter folk og danne sin egen klan af forskellige racer for at samle dem. men der kom en lille gnist af raserrig inden i han for at folk blive behandlet dårligt, "hvad i al verden forgår der" sagde han stille mens han kiggede på de forskelige slaver, han var tæt på og flippe men gjorder ikke noget for han skulle først se situtionen og om han var stærk nok til at gøre noget af det her *tåbelige mennesker tror de ejer alt* tænkte han mens man kunne se han var sur han så ikke hvor mange mennesker der var han masede sig bare gennem mengten for at se om han kunne købe nogen for at befrie dem så de får en slags frihed i hans klan som han vil lave, han så på de forskellige der var

Lidra kom svagt frem og skulle til at gå da en af de mænd der have med slaver at
gøre tog fat i hendes arm, "Hey hvorfor gemte du dig her inde, du da ikke her fra"
Lidra i det næste Slog ud efter ham, men han grev også den anden hånd, han grinte
svagt over hendes forsøg, men et smil kom frem på Lidras læber i det næste fløj
hendes fod lige ind i hans kronjuveler hvis man kunne kalde dem det, og han sank
sammen. I det samme slap han Lidra og hun så sit snit til at løbe.

Azriel så en mand der var knækket sammen "hva i" sagde han hvor efter han så en pige løbe, han skyndte at følge efter hende for måske hviste hun noget om de her folk der blev mishandlet. "hey vent lidt" råbte han efter hende mens han prøvede at masse sig igennem menneske mængden. *man hun er hurtig* tænkte han for sig selv mens han satte farten lidt op han træning bare ikke sådan frugt på grund af de mange mennesker der var her "flyt jer jeg skal forbi" sagde han mens han massede sig igennem. han kiggede lidt rundt o g prøvede at finde hende men han hade tabt sporet af hende "arr" sagde han hidsit

En dør i den store domkirke blev åbnet, alle kunne se op da man først skulle op
af nogen store trapper for at komme til døren, Ind smuttede Lidra., Man kunne
lige ane det sorte hår inden døren lukkede. 2 mænd fra slavehandleren var også
på jagt efter hende nu, de havde set det hele og rejnede med at hun bare var
en slave der var flygtet. Mændene var store og søgte selv op imod kirken.

Azriel så kirken *måske skulle jeg gå der ind og hilse på guderne det er jo længe siden* tænkte han mens han gik mod kirken, "wow den er en smule stor menneskene kan åbentbart godt lig guderne" sagde han mens han åbnede døren, hvor han så sig lidt tilbage og bare gik ind. han satte sig tæt ved den gud der var der han kendte ikke guden men det kunne han komme til at satte sig lige foran guden. "det godt nok længe siden" sagde han stille mens han så sig omkring han kunne mærke der var en der inde men han kunne ikke se personen

Lidras hjerte bankede som besat, hun havde måtte løbe for sit liv, og
hun kunne gætte sig til at de måske stadig løb efter hende. Manden der
kom ind havde løbet efter hende havde hun set alt imens hun var flygtet.
Hun havde gemt sig bag ved en af søljerne der holdte kirken. Hun trak vejret
hurtigt men prøvede at dæmpe sig, så godt hun kunne.

Azriel satte sig til at bede fordi han var stadig meget troende *hmm det en pige men hvor er hun* tænkte han, det gik en få sekunder før han rejste sig op hvor efter han lavede korsets tegn på sit bryst, "nåår vil du trade frem eller skal jeg lede efter dig" sagde han stille med en blid klar tone i stemmen. mens han smilte gik han lidt rundt for at se hvad denne pige han kunne føle ville gøre og om det var ven eller fjende var han beredt på det væreste

Lidra holdte øje med han så godt hun kunne uden at give sit skjulested
til kende, Lidra selv troede at manden ville slæbe hende hen til slavehandeleren
da hun faktisk ærlig talt troede han var en af dem. Hendes hjerte hamrede
stadig hårdt i hendes unge krop. HUn knuede sig op af søjlen i håb om han ikke
ville finde hende, og håbet om han bare var et menneske eller et væsen uden
evner der kunne finde hende.

han lukkede øjnene og begyndte at føle i helle kirken hvor hun var, det tog noget tid. han åbnet øjnene igen og vente hovdet mod en søjle og gik der hen "hvorfor gemmer du dig enlig for mig jeg vil faktisk kun spørger dig om noget" sagde han ed en venlig stemme og et smil på læben han håbede han ikke skulle gå helt hen før hun gav sig til kende

Et sidste lille håb om han ikke viste hvor hun var forsvandt. I det samme begyndte
hun at træde ud af sit skjul og bakke mod udgangen imens hendes brune øjne
hvilede på ham, som en ørn hvilede på sit bytte. "Du må ikke tage mig til slave
handeleren" saged hun med en skræmt men stadig alvorlig stemme. Man kunne
aldrig vide sig sikker på folk, selv slavehandlerens folk så helt normale ud.

"hvad slave er du syg det da bare imod mennesket rettigheder" sagde han med et smil "men hvis du ikke vil svar på det spørgsmål så du have det godt" sagde han og gik mod udgangen, han trådte ved siden af hende og bare gik forbi hende. *sikke et underligt menneske enlig* tænkte han lidt for sig selv men han små grinte af hende

Hun bakkede lidt men da han så bare gik direkte fordi hende vendte hun sig,
stoppede op og løftede øjenbrynene, "Hvis du ikke er en slavehandler, hvor
for løb du så efter mig derude" enden var han en meget dygtig slave handler
der forstod at forvirre folk til at lokke dem, eller også var han virkelig bare en
der skulle stille et spørgsmål, hun så undrende på manden der var ved at gå
ud af kirken.

"du bedømmer folk med øjne og det gør dig blind tænk på det det kunne være jeg ville hjælpe når jaer og jeg ikke en slave handler er ikke en morder" sagde han stille inden han gik ud af kirken *når hende kan jeg nok ikke bruge* tænkte han han gik ind i mængden af folket

Hun fyldte ham nærmest ud af kirken men da hun gik ud af dørende
stod de 2 mænd uden for og tog i det samme fat i hendes, hendes nervøse
ansigt forandrede sig til faretruende. "Slip mig eller i ender som ham den
anden" de gav hende en fald i baghoved så hun fik øjeblikkelig hoved pine.
"Jeg skal sørger for at i alle dør" hun bed ud efter en af mændenes hænder.
HUns sprallede og gjorder alt for at komme fri, "Jeg skal gøre sådan at jeres
blod bliver til ild"

Azriel kunne høre hendes stemme han kggede på hvad det skete da han så hun blev taget fat i stormede han der hen for at hjælpe "hva sker der her" sagde han til de to mænd han så lidt på situitionen og de mænd og på hvad der skete "giv lige slip på hende tak" sagde han mens han gik hen og silte til hende "håber du okay" sagde han til hende

De 2 mænd nærmest løb da de så hvem det var der kom imod dem.
De smed hende og randte dernæst som kujoner væk fra Azriel og Lidra.
Hun rejste sig op og hørte hvilket spørgsmål Azriel stilte hende, hun havde
stadig vrede i øjnene imens hun trak efter vejret i vrede. Hun så på Azriel
og svarede, "Nej jeg er ikke okay!" hun ville så gerne hjem lige nu væk fra denne storby, væk fra alt det falske der var..... HUn faldt hurtigt ned og kom
lidt til sig selv, hun kiggede fustreret men stadig mere roligt på Azriel.
"Tak" hun sagde hun og lod sig falde sammen op af kirkens mure.

"skal jeg bære dig hjem" spurgte han for han kunne se hun var træt og han gad også godt hjælpe hende hvis han skulle blive en god leder måtte han også forsvar sine folk og han skulle starte et´sted og han kunne se hun hade brug for hjælp han satte sig lidt på huk og kiggede hende i øjne med det sorte øjne han nu hade man kunne nemt se det var venlige øjne han smilte venligt og ventede på hendes svar

"Bare få mig væk herfra" hun kunne ikke klare det hele lige nu,
det var et knæk på hendes stolthed at nogen skulle bære hende
men hun kunne ikke mere lige nu, så hellere blive båret end at
blive fanget af de 2 slave handelere, når ham der stod foran hende
var gået. Hun kiggede bare træt og fortvivlet på Azriel.

Azriel tog hende op på skuldrene "når hvor bor du så" sagde han og var klar til og gå afsted for han gad ikke være der mere, han ventede lidt indtil hun skulle svar han kiggede om der var nogen der ville følge dem selv om han bar hende kunne han jo stadig forsvar sig selv og hende

//ALTSÅ hvordan op på skulderen, så hun ligger på din skulder og dingler
eller ?//

//nej såen jeg holder dine ben også dine arme om mine skulder//

//Ehm....//


"Jeg vil ned" sagde hun da hun virkeligt hadede at blive løftet som var hun
en anden jomfrue i nød. Måske var hun umulig at have med at gøre men
sådan var hun vel....Og måske var hun endda en jomfrue i nød...Men så var
hun en fyrrig en af slagsen. Hun begyndte at spjætte. Hun skulle bare ned.

"okay du vil ned" sagde han og gav bare slip uden at tøve eller sætte hende ned lige så stille "så skal du bare lade være med at sige jeg bare skal bære dig når du tænker på din stolthed" sagde han lige bagefter, *tsk kvinder der er sgu altid bøvl med dem* tænkte han lidt for sig selv. "skal jeg følge dig hjem eller vil du selv gå allene" sagde han med et lille falsk smil som om han nød at hver sammen med hende

Da han gav slip landte hun med et bump, hun fløj op og så ud
på ham med et galt blik, "Jeg har ikke bedt dig om at bære mig"
sagde hun imens hun tog en af de små sten der lå på jorden og
kastede den på ham med et surt blik, hun gjorder det ikke hårdt
men gjorder det for at markere på at han ikke skulle spille sjov
med hende. Hun var fornærmet og var i beste tøseform lige nu.