I don't know what to do //Ksenia Zero

S: Udkanten af dalen, grænser op mod Ashen Wood Forest
O: Der er nogle træer og lidt buskads der bliver tættere og tættere som man nærmer sig skoven
T: 17:02
V: Ikke en vind, hverken varmt eller koldt, selv vejret er dødt.

Firewood Village var et sted, hvor man kunne få fred. Fred. Fred var et af de mest fantastiske ord i verden. I hvert fald hvis man var en lille zombie med store problemer. Hvad gør man, når man står alene tilbage med umiddelbart evigt liv og så har ligefrem lovet at bruge det til noget? Man burde lave noget konkret i stedet for at flakke rundt fra sted til sted uden formål, uden nogen form for interesse i egens liv. Indtil videre havde hun faktisk ikke håndhævet det løfte særlig godt. I starten havde hun brugt den undskyldning, at hun var i sorg, men nu… Den seneste undskyldning var, at hun ville lærer noget mere om sin egen genopstandelse. Dette havde ledt hende til dalen. Her havde hun så vandret rundt i dagevis, var (det blevet uger?) uden at skulle forholde sig til andre væsner eller hendes eget efter døden liv. Skulle ikke tage stilling, skulle ikke tage ansvar. Og i sidste ende havde hun ikke fundet ud af noget. Måske havde det noget at gøre med, at hun ikke havde prøvet. Kunne ikke bekymre sig nok sit liv til at gøre en rigtig indsats.
Der sad hun så, under et træ, med mudret støvler, beskidte bukser og revet trøje. Det var tid til at se sandheden i øjne. Hele turen herud var en dårlig undskyldning, så hun ikke skulle forholde sig til det løfte, hun gav Ranu. Så kun kunne lade sig selv falde hen. Hvornår havde hun eksempelvis sidst taget et bad? En gang før hun kom herud, men Kya kunne end ikke huske hvornår det var. Frustreret slog hun en knytnæve ned i jorden, men det løste sjovt nok ikke noget for hende. Hun havde lyst til at skrige, men havde glemt hvordan struben virkede.

Ksenia havde været mange gange i den her dal for det var ligesom hjem for hendes eller havde hun jo sit hjem hos Matic.
Men døde mennesker omkring hende var bare... bare livet for hende, de var ligesom hende. Helt døde og ingen sjæl, følelser eller noget andet bare helt døde.
Ksenia havde jagtet en hjort så hun kom slæbende med blod på sin økse og på sit tøj, hjorten slæb hun med sig i hånden.
Hun gik hen til nogen træer men der sad en person der, hun tog sin pistol i den ene hånd og gik langsom mod hende.
Hendes kolde kulde omringet pigen der sad op af træet, hvad lavede du på sådan nogen kanter. Ksenia havde ikke regnet med sådan en sukker sød lignede pige ville være her og på den her by.