We meet again, my friend.~ Kerian.

Sted - kroen det vilde svin.
O - fulde væsner. En scene, hvor en kvinde synger.
T - aften. 19:52.
V - månen er på vej. Blid brise.

Dominic åbnede døren til kroen det vilde svin, som han mente var under hans standard, altså han mente han hørte til et bedre sted. Mere luksus og ikke så... Underligt. Stedets navn var også sært. Kroen det vilde svin... Charmerende, not. Han sukkede lavt og gik hen til et ledigt bord ved et vindue ud til gaden. Han havde fornylig mødt både Caroline og Triana. Begge to nogen han havde været sammen med. Caroline var mere ... Den sædvanlige grund til han var kærester med nogle piger. Han havde aldrig gider seriøse forhold. Caroline var mere så han kunne nyde hende krop mere, og fordi han ville lege med hendes følelser. Men så blev han træt af hende og skred. Ved Triana var det anderledes... Han mente ikke han var forelsket i hende, men hun betød meget for ham. Og han ville have hendes ud af hendes herres klør. Og det havde ikke været ham der forlod hende. De havde skændtes, hun havde smuttet, og forsvandt. Længe havde hun været væk, men så havde han hørt rygter. Og inviteret hende til et maske bal, anonymt. Og det havde virket.
Mens hans tanker dansede omkring Triana lagde han ikke rigtig mærke til noget. Næh, han stirrede bare ud af vinduet. Medmindre man hældte kold vand på ham, reagerede han nok ikke. Eller hvis man slog ham, det ville også virke.

godt nok var aftnen paa sit foerste stadie og det plejede at vaere dette tidspunkt han var ude og lede efter ofre han kunne manipulere med ogsaa derefter toemmme for alt taenkelig blod de maatte indholde. Dog ikke i aften, han havde spist tidligere og vandrede nu rundt i de mange tomme gader, med den saedvanlige smoeg i munden, dog uden en vodka flaske med sig denne gang.
En kro naertliggende, havde flere naetter fanget hans opmaerksomhed, men han havde aldrig taget sig sammen til rent faktisk at gaa der ind. Hvis man doig ser bort fra i aften, hvor han hurtigt fik skoedet sin cigarrat mod skoens tykke saal og derefter spankulerede han ind, som ejede han stedet.
Han stoppede opp ved baren, laenede sig op af den for saa hurtigt at faa oejenkontakt med bartenderen "en vodka...toer og staerk" brummede han med en haes, ru stemme, der tydelig viste at han meget godt kunne lide at drikke, men den italienske accent, fik ogsaa gjort den mere behagelig.
Kendte man Kerian godt, ville man ogsaa vide at hans ynglings drik, var en staerk vodka, som man naesten kunne foele braende hele vejen ned af halsen

det var ikke fordi at Dominic var fuldkommen besat af Triana, men hun var en af de få der faktisk betød noget for ham. Dominics tanker strøg sig væk fra Triana da han hørte døren gå op. Han rettede sig, og så ned i bordet. Ventede på at servitricen kom hen til ham, så han kunne få noget at drikke. Måske kunne han også få lidt blod af servitricen?... Det ville være rart. Han grinede lavt for sig selv, den charmerende latter. Han kiggede mod bardisken da han lagde mærke til at servitricen havde set ham vente. En velkendt skikkelse fik Dominics opmærksomhed. Kerian! Dominic smilede stort, rejste sig op, og gik hen til Kerian. Han satte sig ved siden af ham, og vendte ansigtet mod Kerian.
"Vel mødt, Kerian." Dominics varme stemme havde en klang af glæde i sig over at se sin gamle ven igen. "Meget længe siden." Han grinede lavt, og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvad har du lavet alle disse år?"

han tog imod vodkaen med et nik, lod ligeså hurtigt betalingen ryge over disken til den kvindelige bartender. Han smilede bredt da han lod den kolde væske glide ned af halsen, lod den brændende følelse glide ud i hele hans krop, mens han sukkede og smilede bredt, lukkede kort øjnene og nød følelsen af ilden i halsen.
Dog fik en bekendt stemme stemme, ham til igen at åbne øjnene, for så at vende ansigt mod en bekendt skikkelse "jamen goddag Dominic" brummede han kort, stillede krusset ned for så at vende sig fuldt ud med fronten mod ham "åhh bare det sædvanlige, dræbt et par mennesker, udnyttede et par folk, levet livet, plus jeg har hørt en hel del om den tøs du så meget holdte af" sagde han og så på sin drink.
han var god til at skaffe informationer, for det meste fulgte han bare nogle, fandt deres svageste sted også udnyttede han det og knuste dem som de små skvat de nu engang var

Dominic var god til at skaffe informationer også. Han havde hurtigt opsnuset at Triana var slave, og hvor hun boede. Hvem hendes herre var, vidste han ikke... Så meget havde han ikke fundet ud af. Dominic hævede et øjnebryn, og fik fat på servitricen. Han fik bestilt et normalt glas vodka. Dominic ville ikke være fuld, eller noget. Ikke nu. Han var normalt næsten ikke fuld, det var sjældent, men det kunne lade sig gøre. Han rynkede lidt på panden, og tog en tår af sin vodka.
"Hørt en del? Hvad har du hørt?" Dominic stillede glasset på bardisken, og foldede nærmest hænderne i en bøn. Han hvilede hagen på hænderne, og så ligeud.

Han klukkede over hans næsten bøn "okay, hendes herre, han er stor, meget drabslystende" han skar en grimasse og tog endnu en tår "og med det mener jeg at der stort set ikke skal meget til før du er på hans drabsliste. Mhh han er gammel, et par år ældre end mig og godt op i de 2000" han så tænksom ud og lagde hoved tilbage "jo, han forførte hende, fik hende til at tro han elskede hende, hvor efter han torturerede hende, ødelagde hende..men det værste er at hun nærmest forguder ham" han rystede på hoved og tog endnu en tår. Dog kom et ondt smil frem på hans læber "men som alle andre har han en svaghed" han holdte en finger op

Meget drabslystende? Nej virkelig... Det var Dominic så fuldkommen ligeglad med. Han gjorde hvad der passede ham. Han vidste godt at Triana nærmest forgudede ham... Men hun havde sagt... Nej, ligemeget. Det betød nok ikke så meget nu. Han nikkede langsomt til det Kerian sagde. Gammel? Jaja... Dominic var ikke over de 2000 år, han var 183 år. Det passede ham også fint nok. Han grinede lavt over det sidste, og kiggede på Kerian.
"Hvad er denne svaghed så?" Hviskede han spørgende. Ja. alle havde en svaghed. Selv Dominic. Den svaghed var der dog ingen som kendte. Ikke engang hans tætteste. Ikke engang Kerian.
"Men jeg ved godt at hun blev forført... Noget efter vi havde skændtes." Han smilede svagt. "Men jeg har også mødt hende her fornylig."