Et møde med halvling (Alec)

O: Få går kigger på butikkerne
V: Koldt
T: 14:30
P: en tyk sort kappe trukket godt op omkring hendes ansigt så man kun se hendes læber.

Bethany havde for første gang begivet sig op de riges område, der snobberne med lommerne fyldte med penge boede. Hun var her aldrig, men lige denne gang var det vigtigt, hun skulle have noget meget vigtigt for sin bedste, men hun havde ikke fundet det endnu, hun havde lånt nogle penge til gave. Hun hade boet ved bedsten længe og nu var hun tilbage, hun hade lovet hende at overnatte et par dage. Hun smilede svagt og tog sin pung op. Hun havde fundet tingen, det var sølvhalskæde med vedhæng af englevinge, bedsten vidste at hun var en engel, det havde hendes mor fortalt den ældre dame. Mærkelig nok, men Bethany var glad og havde valgt at blive hos den ældre dame fordi hun så hende som familie, men så sket nogle ting og nu boede hun ved ven.
Bethany betalte for den og forsatte hun satte sig ind på cafeen og talte sin penge, hun havde lige nok til en lille kop varm kakao.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Form: Engel
Plus: et par sorte bukser og støvler
Minus: kniv, svær...hvad det nu er

En kold eftermiddag, som denne var rar at tilbringe inde også selvom hans englesiden mening nok var, at man ikke burde frygte kulden, men snarer omfavne den. Dog her til eftermiddag, var kulden blevet for meget og han havde valgt at søge læg på en dejlig og behagelig café.
Varmen ramte ham allerede det sekund han åbnede døren og straks efter han fik lukket døren, søgte han op for at få sig lidt at drikke i form af kaffe eller måske endda te.
Hans hætte var slået ned, så det gyldne hår, hang som altid rodet, pjusket og tilbage strøget, kun en af de mange træk der var let genkendelig ved denne form, ud over de ravn gyldne øjne, der få gange så gyldenbrune ud og andre gange direkte gyldne, som de pureste guld.

Bethany skilte sig ud hun var den eneste som stadig sad med kappen trukket godt op om hovedet, vis vampyrer var hvilket de heldigvis vari kke var da midt på dagen, men de ville med det samme mærke at hun var en engel. Hun hadede for det meste at være ude, alle hendes tanker blandede sig med hendes og ud af hendes øjne kom der genspejlinger af hvad vedkommende tænkte. Hun kunne ikke huske hvorfor, men af en eller anden grund kunne skjule sine engene, men ikke andres det betød at hun altid skulle skjule sine øjne for andre medmindre alene. Hun kunne ikke huske hvordan skjulte det fra sine øjne, man kun svagt ane et smil på de rosa læber, hun rynkede svagt brynene da en fyr kom ind caféen. En velkendt duft af sødme og noget hun ikke fik til at tænke på engel, men der var alligevel noget anderledes ved duften menneske?? Hun anede det ikke. Duften forvirrede en og hun måtte svagt løfte i hætten for bedre at kunne se den lyse fyr.
Han så flot ud, men helt klart ikke hendes type, der var noget ved ham som uden at hun ville være ved det, men han skræmte hende en smule. Hun havde set en halv engel, hun måtte gøre noget, men hun kunne ikke få sig selv til det. Hun betragtede svagt da han gik forbi åbenbart uden at lægge mærke til hende. Hun rømmede svagt for på hendes engen måde at mande sig op til at gå over til ham.

De tatoverede arme, var som altid frie og de mange sorte runer stod skarpt i det kølige lys, fik dem blot til at se mørkere og måske endda mere skræmmende ud, end hvis de var fanget i et beroligende lys.
Allerede fra han satte sin fod ind på caféen, havde han fornemmet hende, hendes aura, selv var hans engle aura meget lig en falden på grund af alt vreden han bar i sig, sammen med den kulde han også var indhyllet i. Hvis det skulle være rigtig var han tiltider så kold at det næsten var farligt for sjællen at være så kold.
Hendes fine rømmen, fik ham til at stoppe op, hæve øjenbrynet, før han vendte om og lod sine ravn gyldne øjne lande på hendes, de øjne der bar en masse smerte, men samtidig også en masse kulde. Han lagde hovede på skrå, betragtede hende let, mens han stod lænet op af disken til kassen, hvor man bestilte

Bethany stirrede på og blev ved med at holde hans blik, men hendes øjne Der var noget unaturlig over dem, men kunne igen svagt ane et smil på hendes læber " hey" sagde hun en smule lavt for ikke at fange andres opmærksomhed. Hun følte sig ikke bange for ham, selv ikke hans tatoveringer gjorde hende bange, hun følte mere en form for samhørighed, en af hendes enge, men hun vidste ikke reagere for hun havde aldrig mødt en halv. Hun havde engang hørt at de sjældne tilfælde fandtes, men det for længe siden og på grund hukommelsestab havde glemt det. Hun ville gerne havde kunnet tage kappen af, men lige for tiden var hendes evne svær for hende at styrer. Hun håbede at sætte sig nu hvor hun havde hans opmærksomhed.

Han rynkede brynet over hendes måde at stirre på ham, men okay han var vant til at blive overbegloet af folk, enten på grund af hans tatoveringer eller også var det på grund af hans udseende. Han skulle lige til at komme med en eller anden spydig bemærkning, noget hen af at hun kunne tage et billede, da det varede længere da pigen åbnede munden og stille snakkede til ham "jamen goddag" han nikkede kort, kørte hånden igennem håret, før han vendte sig om for at kunne bestille sin kaffe. Han betalte hurtigt, men nu var problemet bare at finde et sted at sidde. Han brummede, men de ravngyldne øjne, landede hurtigt tilbage på den unge engle pige, han gik stille hen mod hende "har du noget imod jeg sætte mig" spurte han med et skævt smil og et mystisk udtrykke i øjnene, der med et fik et mere gylden skær end før hen

Bethany kiggede ikke på ham på grund af hans øjne eller tatoveringerne, nej hun kiggede på ham fordi han var for hende noget der var svært at forstille sig. hun smilede forsigtigt inden hun rystede på " slet ikke spor" sagde hun. Hun anede ikke helt hvad hun skulle gøre, men hun måtte sige noget, men hvad hun kom i tanken at det nok var en god ide at præsentere sig. Hun trak kort skulderen " navnet er Bethany" svarede hun stille som det kun var ham der måtte høre det, men det mere fordi tanker fra andre igen overdøvede hedes egne tanker og nogle af dem var så høje at hun bange for komme til at råbe. Hun turdte heller ikke tage kappen af da hun med sine øjne ville genspejle tanker som billeder små film. Hun nede faktisk ikke om hun engang før hendes hukommelse tab kunne styrer den, men havde den tit overtaget og det svært at lukke ned for den.

Han nikkede og satte sig foran hende, han lagde anklet mod sit knæ, satte sin kaffe på bordet og sendte hende et blændende smil. Han kørte hånden igennem det rodede, uglede blonde hår, mens han betragtede hende nøje med de skarpe ravngyldne øjne, dem der næsten lignede de pureste guld, men samtidig bar det ravn agtige over sig.
Han lagde hoved på skrå, hævede øjenbrynet "miig en fornøjelse Bethany, mit navn er Alexander, men alle kalder mig Alec" sagde han og tog en tår af sin kaffe, mens hans øjne konstant var på hende.
Der var noget over hende, noget der næsten gjorde hans engle side.....sød, som om han blot skulle være tæt ved hende også pludselig var hans tanker mere lyse.

Bethany anede ikke at hun havde form for effekt på ham, hun smilede svagt tilbage og var smule genert over at sad her betragtede ham med hans unaturlige det var næsten som han kunne se igemmen hende med dem, hun havde aldrig før set llr mødt en halv. Anede ikke hvad de kaldte racen, men det måtte hun jo finde ud af, men ikke nu tidspunktet var ikke til der var alt for mange og hendes hoved var ved t eksplodere med tanker der ikke var hendes engen, men hun kunne måske på senere tidspunkt logge ham sted hen hvor der ikke var så mange. Hun sukkede svagt bare hun kunne slukke for den, det var noget hun hun havde glemt, men hun arbejdede på finde en løsning så hun ikke altid skulle gå med denne kappe trukket godt op omkring hovedet altid.
Hun sagde altid til sig selv at det ville blive bedre og at ville vænne sig til folks blikke når hun var afsted Hun kendte kun et menneske som ikke ville bebrejde hendes evnen og det var den ældre dame som taget sig af hende efter vampyr angrebet der næsten havde kostet hende livet, hun snakkede ikke om det med mange, men hvordan skulle hun? Hun kunne ikke huske noget fra den gang og nu levede hun også et andet liv ar hun sikker på. Hun lod svagt en hånd glide hen kappens hætte så hun kunne masere sin tindinger som var ret ømme. Hun håbede at der engang var en som kunne lærer hende at kontrollere det, men end til videre var nød til gemme sig bag kappen.

Han betragtede hende stille, bemærkede at der var spændinger omkring hendes skuldre, måden hun var på, næsten som havde hun en slags massiv hovedpinde af en art. Han lagde albuerne mod bordet, bøjede sig frem og lod de ravn gyldne øjne betragte hende nærmere med hvad der let kunne antages for at have et meget intens udtrykke. Han lagde hoved på skrå, lod kort øjnene glide rundt før de igen landede på hende "Har du lyst til at tage et lidt mere stille sted hen" spurte han ud i det blå, uden rigtig nogen grund, bare måden hun så ud på, lignede hun en der godt kunne bruge bare at komme væk fra alt og alle lige nu, hvilket man el godt kunne forstår.
Nogle gange havde man bare brug for at komme væk, tingene kunne hoppe sig op og give en de største smerte omkring tændingen. Dog overraskede han sig selv, ved overhoved at spørge, da han ikke var typen der gik op i at hjælpe andre og da slet ikke en fremmede, det skulle allerhøjest være en gammel ven, måske en fra hans familie, men aldrig en fremmed

Selvom han ikke kunne se det mødtes deres blikke i split sekund, inden hendes vendte sig da et minde om dejlig ferie med familien poppede op, det ingen gang hedes familie, men ham der sad to borde ved siden af hendes læber formede ganske til angstrengt smil endelig en som forstå hende og hun nikkede, nu ville det være rart og han forslog det der perfekt " et sted hvor der ikke er så mange mennesker?" spurgte hun kneb svagt sine læber samme i forsøget på få alle tankerne ud af hovdet på hende.