it's nice to meet new faces (ferde)

Tid: 15:45
Sted: firewood park
Omgivelser: park og hvad der eller er i en park, plus et par mennekser her og der
Vejr: solen skinner, men er nu gemt bag et par skyer
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Plus: De sorte stramme jeans og et par støvler

Solen stod højt, men var godt gemt væk blandt de mange skyer. I græsset, blandt alle træerne og buskende gik en ung kvinde rundt, hendes slanke skikkelse lavede en lang skykke foran hende som hun vandre rundt mellem de varme omgivelser. Denne kvinde kunne meget vel ligne en eller anden dum tøs, men hun var skam talentfuld og kunne et eller andet med lange ord, hvilket også lå til grund bag hendes store diskussions lyst, man skulle under ingen omstændigheder starte en diskussion med denne unge dæmon, da hun kunne tale ens øre af. Hun havde direkte fået af vide af en at hun snakkede for meget, men hun kunne vel ikke gøre for at hun gerne ville forklare tingene ned til mindste detalje.
Men lige netop i dag, gik hun rundt i parken, blot for at nyde solen og varmen, specielt da hun fandt en dejlig bænk, satte hun sig til rette og lod solen skinne ned på hende, da den endelig kom frem bag skyerne.

//kunne ikke rigtig komme på noget, så håber dette er godt nok ^^

"CORNO DIN NAR!" lød det fra omme bag den unge dæmon kvinde som haved sagt sig på bænken. Man kunne tydeligt høre at det var Yefeal der havde råbt efter ham, man kunne også høre grin og latter. Alle 6 brødre havde taget i parken for at mærke hvordan sommeren var ved at komme til landet. Ferde lå i græsset og sloges med sin ældre bror Lerien som tydeligt var ved at vinde denne kamp. Keran og Melton sad og kiggede på imens de 2 sloges. Corno havde taget Yefeals bukser hvilket gjorder at Yefeal nu kun stod i sokker og underbukser imens han løb efter Corno for at fange sit tøj. "Kom her din taber" lød det grinene fra Yefeal. Somemrluften var frisk og kunne få enhver i godt humør. Corno grinte højt men stoppede bestemt ikke sit løb bare fordi hans kære broder sagde han skulle. "Kom så Lille bror! du kan da godt løbe fra mig, kan du ikke?" åh ja man skulle endelig ikke tage fejl af at der var konkurrence omkring alle seks varulve brødre. Men konkurrence gjorder kun at de hver især ville blive fantastiske ledere og jægere den dag de skabte deres egen familie og varulve flok. Corno var nok den mest spinkle af alle brødende hvor imod Yefeal var bred, ikke tyk, men bare generelt bred i sin kropsform. Ferde selv havde endnu kun en drenge krop, men dog var hans muskler tydelige. Dog ikke som hans brødre, men Ferde var som sagt den yngste hvilket gjorder at der ikke forventede sig lige saa meget af ham som der blev af hans andre brødre. Melton var klart egnet til at være leder, hvilket man kunne se på hende hans attitude.

Hun lagde hoved tilbage, smilede mens hun sad roligt og filosoferede, tænkte tilbage på de mange ting hun havde oplevet gennem tiden, den lille episode hvor hun blev stukket ned, men samtidig også de gode ting. En masse råben fik hende til straks at åbne øjnene og rynke brynet, hvem var det dog der råbte og skreg værre end fanden selv i en park?
Hun fik hurtigt rejst sig op, rettet på sin lederjakke mens hun ledte efter synderne, som hun hurtigt fandt blandet ind i den lille flok varulve. Bare synet af dem fik hende til at sukke, ikke hun havde noget direkte imod racen, men alle der pissede hende af, kom på hendes sort liste. Lidt ligesom Sofia og det eneste der afholdte hende fra at gå amok på hende, var fordi tøsen var død.
Hun gik roligt hen mod dem og hendes brun, grønne øjne var blide, men samtidig også opmærksomme "drenge" sagde hun blot for at få deres opmærksomhed, for ligenu kunne hun virkelig ikke klarer støjen og den råben de lavede

Corno og Yefeal var allerede løbet langt væk fra der var den unge dæmon nu stod og snakkede til de 4 andre brødre. Melton så dog hurtigt imod mod dæmon der var kommet imod dem. Ferde, Keran og Lerien så også nu på Pigen som tydelgit bar præg af at hun var en dæmon. Melton: " Kan vi hjælpe dig?" sagde han roligt imens han så op på hendes ansigt, han havde et mildt utryk hvilket kun var godt. Da Melton havde det med at være utrolig alvorlig nogle gange, måske fordi han var den ældste og havde en ansvar som den ældste angående sine brødre. Ferde og Lerien havde dog et helt andet udtryk i ansigtet de studerede Clary fra top til tå, hun var en yndig pige som især havde fanget Leriens opmærksomhed. Ferde var mere fasineret af de brune/grønne øjne som denne pige havde. De var fængslende synes han også selvom at hun stod så langt væk, så kunne man alligevel se at de var mørke i det. Melton rejste sig nu for at komme i samme højde som pigen som åbenbart opsøgte dem i deres sommer hygge.

Hun havde hænderne mod hofterne, betragtede dem alle en efter en. Hendes tydelige mørke og markereede øjenbryn, var hævet mens hun lod de brun, grønne øjne gå på tur blandt dem. Typisk varulve, rende og lade som om de var en flok...ja hunde.
hun rettede endelig øjnene mod ham der så ud til at være ældst "jo ser du, meget vel er dette en park, men der er andre folk her som meget gerne vil nyde solens opsyn, så kunne i ikke skrue ned på....hvad i nu end laver, der indeholde folk der mister tøj og en masse....farverige ord" spurte hun og mødte hans blik, som var han hendes ligmand og ikke meget bedre end det. Hun frygtede ham ikke det mindste, han kunne være alfa og det ville ikke gøre det store forskel.
hun rynkede brynet, da hun fik øje på de andre ulve der i det store hele gav hende et elevator blik, men hun sagde dog intet til det, de kunne skam kigge så meget de ville, men fik skam intet ud af det

Melton havde nærmest sig Clary og stod nu i en normal samtale længde fra hinanden. Han så neutralt på hende, dog lyttede han opmærksomt til hendes ord. "Vi kan prøve...." sagde han og nikkede anerkendende. Yafeal og Corno, var stoppet løbet og Yefeal havde endelig fået sin trøje tilbage, Han begyndte at tage den på imens han satte sig hos sine andre brødre. Corno derimod gik op til Melton. Corno: "Hey vi skal nok lade være med at være så højlytte...." sagde han med et drenget grin. Melton lod kort blikket gå fra Clary og over på Corno og så tilbage igen. Melton: "Corno smut nu" Corno smilede skævt og nikkede anerkendende til sin bror hvorefter han begyndte at vanderede sukkende tilbage til broder flokken. "Hvem er det der så synes vi larmer og viser for meget hud?" sagde Melton og så spørgernde på Clary. Corno havde nu sat sig hos sine brødre, lige ved siden af Lerien. Dog hvis man kiggede tilbage på fyrene kunne man tydeligt se at de så betragtende på den kvindelige vampyr som deres ældste bror stod og snakkede med. De lignte mest af alt en gruppe fortabte fjolser der havde set noget spændende. Ferde var dog den der sad mest til Højre fra gruppen. Han var stadig intresseret i og se denne person tættere på.

Hun nikkede og smilede, dog ikke med den største glæde bag det "jeg takker" lød det fra hende, hun lagde armene over kors, betragtede denne mand uden at vide nogen form for frygt, han var stor men hun tog sig ikke af forskellen fra mand og kvinde, han skulle ikke tro han var noget som helst blot fordi han var af mandeligt køn. Hun hævede øjenbrynet "det gør jeg, så dæmp jer" hun pegede mod hans bryst med sin pegefinger, før hun trådte tilbage. Hun kunne virke rapkæftet, men det var nok værst hvis hun var i et dårligt humør...og at afbryde hende midt i hendes afslapnings tid, hvilket hun ikke havde meget af. Da hendes gudfar var en omvandrende psykopat, med to personligheder, to ansigtet hvor den ene hade dæmoner mere end andet. Så hvis hun bare kunne få fem sekunders fred, fri fra alt der havde noget at gøre med drab og mord, ville hun være glad