Oh? Do you still have a heart? ~Josh~

P: Profil billede + sorte jeans.

Terrovilles gader var tunge tomme, der forgik næsten aldrig krimminelitet. Eller det havde der gjort imens Caroline havde gået her, hun havde det med at blive morderisk når folk pissede hende af. Hun havde et stort savn, men vreden kom dernæst. forvitvivlsen og smerten. Men så slog det hende.. Lugten af engel, jomfrue engel. Josh! En knurren slap udover hendes læber, men brummede videre nede i hendes bryst. Hun var vred på ham meget endda! Caroline susede igennem de tunge dystre gader, til at hun fandt ham. Hun rev ham op og stå.
"Jamen hej Joshy.." Sagde hun koldt og vredt, hun tog fat i hans hår og trak ham længere op så hans hals strakte sig. Caroline kiggede ham i øjnene, evnen virkede stadigvæk fra deres sidste møde. Hun havde jo ikke slippet den på ham, så det var altid noget. Caroline kom frem med et morderisk smil, og fnøs så. Hun kastede ham kræftigt og hårdt hen af den kolde asfalt, inden hun løb hen og rev ham op igen. Hun klyngede ham ind imod en hus mur, hun så ham stadigvæk i øjnene.
"Ved du hvad der sjovt? Det er at jeg ikke stoler på dig, lige meget hvad du siger!" Tilføjede hun og greb fat hans bag hår, hun smadrede hans hovede ind i en vinduesrude så glasset smadrede helt. Caroline lod ham falde til jorden, hans blod var udover det helle. Men hun var ligeglad, hun kunne måske ikke dræbe ham. Men hun kunne torturer ham, med samme smerte som det havde gjort hende da han fik hende til at se hendes frygt. Caroline lagde hovedet lidt på skrå, og sprakede lidt til ham.
"Kom så op og stå." Sagde hun og rullede med øjnene, hun rev ham op og stå igen. Hun hævede på et bryn, og holdte ham imod muren igen.
"Du næsten lige som dem! Jeg vil ikke dræbe dig, du fortjener ikke en så pæn død." Snerrede hun af Josh, og kom frem med sine tænder. Hun bed hul i hans nakke og sugede noget af hans blod. Hun trak tænderne til sig, og fnøs med et lumsk smil.
"Lad legen begynde." Smilede hun lumsk og morderisk.

Han nåede ikke rigtig at registrere hvad der egentlig skete. Han kunne se Caroline for sig, men kunne ikke rigtig nå at sige noget til hende, før hun kyldede ham ind i ruder og drak af hans blod, som han en af sine brødre. Verden var så tung og det at han var i familie med dem, var en af grundene til at han ikke ønskede at eksistere i frygt for at han skulle end som dem, så Carolines ord hjalp ham ikke ligefrem med det. Hvad hvis hun havde ret og at han ikke var bedre end dem? Normalt ville Josh havde kæmpet imod, men det var som om at han ikke kunne få sig selv til det, han skammede sig jo over hvad han havde gjort imod hende, skammede sig over at han næsten havde ladet sig lokke. Men, det var fortiden og den kunne han ikke ændre, selvom han så gerne ville, så kunne han ikke. Blodet strømmede ned af panden på ham, og det rungede i hans øre, forvirrede ham så han ikke anede om hvor han var og hvad han skulle gøre for at overleve. Måske var det ikke engang meningen at han skulle det.. måske var det tidspunktet for ham at dø, for hvem ville savne ham? Jacob havde lille Josh og skulle nok klarer sig.. Han var helt alene.. døden kunne ligeså godt stå for døren..
I stedet for at sige noget til hende, kiggede han bare op på hende, med blodet strømmende ned af hans pande, så det omringede hans øjne og fik ham til at ligne et omvandrende lig. Hvad skulle han sige til hende, hun ville jo alligevel ikke lytte.
Lad legene begynde.. Det havde han aldrig troet om Caroline.. Hvordan kunne hun være sådan, skulle hun ikke være den der hjalp folk, i stedet for at gå rundt og lege massemorder? Hun hadede ham ja, det forstod han, men burde hun ikke tænke sig bare en smule om, inden hun begyndte at lege morderiske lege med ham?
Han kiggede bare tomt på hende, som ventede han bare på at hun skulle dræbe ham.

Caroline's morderiske side havde det med at lave julelege med hende, specielt når hun var allermest nede. Hun greb hårdt fast om Josh, en lille tårer samlede sig i udkanten af hendes øje. Som vampyros var hendes følelser mere forstærket end alm. vampyrer.. Hun hadede det! Caroline så på Josh, hun var rent faktisk bare såret.. Caroline klemte hårdere til, hun ville aldrig kunne få sig selv til at dræbe ham. Hun ville aldrig kunne tilgive sig selv, hvis hun stod med hans lig i hendes favn.. Caroline kiggede ham ind i øjnene.
"Efter alt jeg har gjort for dig! Passet på dig, når Julian tog Lola.. Siddet med dig i min favn, som var du min egen.. Min egen søn eller lillebror! Passet på dig, prøvede at få dig til at lade hver med at lytte til skrigene. Fortælle dig om verden udenfor, hvordan blomstrene blomstrede når foråret kom. Lade som om jeg var helt rolig når min frygt var lige udenfor døren, jeg smilede til dig for du skulle føle dig tryg! Mens Locan kom ind, hviskede jeg til dig at du skulle gå over og gemme dig, så vi kunne lave gemmeleg og jeg nok skulle finde dig! Imens Locan behandlede mig som et eller andet dyr som blot skulle dræbes! Som en hund! Jeg passede på dig, så du ikke skulle se hvad der skete! Og så forråder du mig! Stikker en dolk i min ryg. Og det væreste, lade mig se Julian og Locan, alt hvad de haar gjort som har fået mig til at frygte." Sagde Caroline tydeligt at det ikke var en dans på rosesr at fortælle alt det, Caroline var deprameret over det. Vred, såret.. En masse følelser som blandede sig sammen..

Hendes ord gjorde ondt på ham, selvfølgelig kunne han huske det hele og hvis bare hun vidste hvor meget han fortrød at han stak dolken igennem hende og beskyldte hende for at ville af med ham, men han havde været en naiv og blind engel der blot ønskede en familie! Det indrømmede han gerne, han havde været en idiot! Det ville han endda råbe højt, hvis det var det som skulle til, men som Jacob altid havde sagt til ham, man kunne ikke ændre fortiden, man kunne højst gøre et forsøg på at rette op på den! Det at hun klemte om hans hals, fik ham til at gispe en smule efter vejret, men i stedet for at forsøge at komme fri, blev han stående og kiggede hende i øjnene. Hvis han skulle dø nu, så ville han ikke dø som den kujon der ikke kunne være mand for sine egne bukser over at han kunne se at han havde gjort noget forkert.
"Caroline," fik han klemt ud imellem sine læber. "Jeg ved godt at du ikke vil tro på mig, men derfor beder jeg dig om at lytte til mig alligevel," han kiggede hende i øjnene og bemærkede at det gjorde ondt på hende inderst inde. "Jeg ved at jeg var en idiot, en naiv og ondsvag engel, det var hvad jeg var! Jeg lod mig narre af Logan og det er nok det værste jeg kunne gøre! Jeg sårede dig og det beklager jeg, hvis blot du vidste hvor stort et fjols jeg føler at jeg er.. Jeg ved at du har ret, at jeg måske ikke er bedre end dem og derfor.. Forstår jeg godt hvis du dræber mig," Hans stemme var alvorlig og på en mærkelig måde fyldt med ære. "Jeg undskylder for at være en idiot der sårede en af dem der havde gjort mest for ham,"

Der var noget galt.. Et eller andet som pressede Jacob om hjertet, som var det en skrøbelig appelsin i en kæmpes hånd, der bare forsøgte at presse alt saften ud af det. Saften, Jacobs glæde, der var et eller andet der gjorde sådan at han ikke kunne være glad og slappe af, og han havde på fornemelsen at det havde noget med den velkendte Josh at gøre, men denne gang var det ikke den lille, snarer den store som havde rodet sig ud i noget. Noget som han måtte hjælpe ham ud af og det var som om at der også var noget andet der pressede til, som om at der var en anden der skreg på hjælp, en beroligende hånd på sin skuldre og en til at tale vedkommende til fornuft. Jacob havde haft de mærkeligste fornemmelser for tiden, men det værste af det hele var, at de på en måde alle sammen havde været rigtige og det var det som bekymrede ham en hel del! Han satte i løb imod Terrorville Districtet, stoppede ikke før han var sikker på at han havde noget sin desposition. Hjertet galoperede afsted og benene arbejede under ham, indtil han stoppede op til sin skræk fik øje på sin bedste veninde Caroline der stod og klemte om Josh hals. Hvad havde hun gang i!?
"Stop!" råbte han højt og med et enkelt spring fra sine ben, ramlede han ind i Caroline, så hun ville give slip på Josh og med armene strakt ud, stod han imellem dem og så skiftevis på dem begge med et koldt blik. "Hvad har i gang i!?" Han kiggede spørgende hen på caroline, inden han rettede sit blik imod Josh og spurgte ham med en alvorlig stemme. "Hvad har du gjort?"

Caroline snerrede af Josh, men inden hun rigtigt nåede at svare eller reagere blev hun skubbet væk. Hun fik øjenkontakt med skubberen, og hans stemme rungede med ekko inden i hendes hovede. Jacob, selvfølgelig. Caroline så stadigvæk følelskoldt på Josh, og tog en dyb indånding.
"Din lille bror opføre sig som et stort fjols, du burde have bedre styr på ham." Sagde hun bare imens hun placerede sine arme overkors, godt Jacob tæmmede lidt på den morderiske side. Det gjorde få, og dem der gjorde elskede hun at være tæt på. Så var hun sikker på vreden ikke løb af med hende. Caroline skulede vredt over til Josh, samt meget skuffet.. Hun kiggede så på Jacob igen for at slappe mere af i sine muskler og overraskende nok virkede det fint nok..

//Undskyld min lorte krea -.-..

Nu var der dømt ballade! Som prinsen på den hvide hest eller Batman med hvidt hår, kom Jacob og reddet ham ud af suppedasen, som han havde gjort så mange andre gange. Selvfølgelig var man taknemlig, men det irriterede nu også Josh på en måde at det skulle være på den måde, bare for en gangs skyld ville han gerne redde Jacob og ikke omvendt. Han lod godt mærke til at Caroline virkede roligere i Jacobs nærhed, hvilket var en meget god ting, selvom han stadig kunne mærke den vrede der var omkring hende når hun kiggede hen på ham. Som om han ikke skammede sig nok i forvejen, nu skulle Jacob også komme og træde lidt mere i det, give ham mere skæld ud end han allerede havde fået af Caroline. Ja! Han vidste godt at det var forkert, han havde forstået det og han forstået at hun ikke kunne tilgive ham! Han indrømmede det, han var en idiot, men hvad skulle han gøre? han kunne ikke spole tiden tilbage, hvis han havde gjort det, så havde han gjort det, men det kunne han ikke! Han sukkede og kiggede skamfuldt ned i jorden.

Stort fjols? Bedre styr på ham? hvad i alhelvede snakkede Caroline dog om? Hvad havde Josh lavet, siden hun kunne blive så vred på ham? med det samme faldt en tanke ham ind, som han helst ikke ville tænke på, men som alligevel strejfede ham og fik ham til at knibe øjnene hårdt sammen. Havde Josh voldtaget nogen ligesom sine brødre og far? Det kunne ikke være rigtig, sådan var han ikke og det skulle han aldeles ikke spørger ham om, for så vidste han at Josh først ville føle sig ilde til mode om at hans egen bror kunne tænke det om ham. Nej, det kunne ikke være det! Det måtte ikke være det! Han kiggede først spørgende hen på Josh, men da det så ud til at han ikke havde tænkt sig at svare, kiggede han hen på Caroline igen, der så ud til at have været faldet en smule til ro.
"Hvad mener du Caroline? Hvad har han gjort?" spurgte han hende og kiggede spørgende på dem begge, bare for at få en af dem til at svare ham, så han havde bare en lille forståelse om hvad der var sket imellem dem.