Ved engen //Tamas//

S: Udenfor Doomsville på en stor eng
T: 13:56
V: Solen skinder og det er ikke koldt udenfor
O: Masser af græs og nogle enkelte træer hist og pist
P: https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcTuLU-kRFLWIAY7yPMaR7a2SjaUJxetGscKn6xMwY3LHOod5dP3hg + et sort stof bundet hen over øjenhulerne

Det var en fantastisk dag og gå en tur i. Det var det perfekte vejr og vinden var rolig og mild. Solen varmede hendes krop og fik hendes hud til og skinde i solen. I venstre side var hendes hud sandfarvet og i højre var den mørke lilla med et blåt skær i sig. Hendes lange sorte hår flavrede blidt i vinden. Hun havde fået hjælp til og finde ud af byen for og komme ud på engen. Der var ikke en sjæl og se i flere meters afstand på denne klare dag. Hun kunne ihvertfald ikke se nogen ihvertfald, men hun kunne heller ikke lugte andet end det friske grønne græs og de blade som var sprunget frem på de enkelte træer der var på engen. Hun hørte sine rolige skridt i græsset når hun gik og grenene slå roligt imod hinanden i vinden. Det var faktisk en helt fantastisk dag og være alene på. Hun vidste, at hun var nød til og tage hjem til Rafael senere på dagen, men det ville hun ikke tænke på, på dette tidspunkt. Hun ville hellere nyde hendes frihed som hun ikke havde når Rafael var i nærheden af hende. Han havde bedt hende komme om aftenen. Hvorfor vidste hun ikke, men hun havde heller ikke i sindet og tænke på det for hun vidste altid, at det ikke var nogle gode tegn når hun skulle komme. Hun hørte nogle komme løbene fra byen og et barnestemme råbe efter hjælp. Hun lyttede efter.

Engen var et ganske smukt sted, dog lage disse tre skikkelser ikke mærke til da de var travlt optaget af det de nu end var i gang med. De to skikkelser var høje bredskuldre mænd iført politi tøj, den ene havde kort blondt hår imens den andens hår var halvlangt og mørkebrunt, de holdt begge to hårdt fast i den lille skikkelse imellem dem som skreg vildt imens den spakede som en gal for at slippe væk fra disse to betjente.
Den lille skikkelse var en ung dreng iført en mystisk dragt som lignede et vildt dyr, dog var hætten med ørene og knor hårende gledet ned så tykt brunt hår kunne ses, samt et kønt lille beskidt ansigt med store chokoladefarvet øjne som lyste af vrede.

Den lille fyr hed Tamas, en ung knægt der levede sit liv på gaden hvor han kæmpede dagligt for at få føde, dog var denne dags tyveri endt i at disse to stærke mænd havde slæbt ham med her til for at straffe ham for at have stjålet brød fra en bagerbod.
Tamas langede arrigt ud efter den ene imens han bed sig fast i armen på den anden, som råbte irriteret " Lorte unge!" hvorefter han stak knægten en syngende lussing.
Den anden greb fat i nakken på Tamas og løftede ham højt op så de små ben ikke kunne nå jorden længere.

Tamas skreg surt imens han kæmpede med hårde slag, spark og bid men intet hjalp mod de to store gutter, som blot lige nu stod og betragtede ham grundigt "hva stiller vi op med ham Bill?"spurgte den mørkhåret, den anden trak let på skulderen men stak så knægten en på siden.

Hun prøvede og regne ud, hvor barne skriget kom fra, men det var lidt svært for det var ikke så højt som hun havde håbet på. Hun gik stille og roligt hen imod skriget. Det vækkede dog en vrede som blev større og større jo tættere på hun kom på skriget. Da hun var kommet tæt nok på til og kunne høre skriget ordentligt. Hun løb hurtigt hen til stedet. Hun kunne lugte noget der mindede hende om et barn og nogle store stinkende mænd der ikke havde set vand og sæbe i lang tid. Hun krummede sin næse for hun brød sig virkelig ikke om deres lugt. Hun gik hen til den ene af fyrene og prikkede ham på skulderen. vagterne var noget højere end hende og deres krops bygning mere muskuløse end hende. Hun lignede rent faktisk bare en spinkel lille pige ved siden af dem. Men de kendte så ikke til hvor stor hun rent faktisk var når hun gik i sin drageform og hun vidste, at hvis de ikke ville lade det barn være så ville hun forvandle sig og så ville de ikke kunne turde og røre den lille fyr. Hun rettede sig op "Lad det barn være! Ellers ville i fortryde, at i har skadet et lille barn" hendes stemme var bestemt og meget lederagtig. Hun lagde sine arme over kors og ventede på, at hun fik svar.

De to mænd gav endnu engang et slag til Tamas, som begyndte at blive endnu mere arrig fordi flugt instinktet var kommet frem, han mide mest af alt om et vild dyr der burdet holdes langt væk fra alle. Men sådan var han blevet efter de år elverne havde opfostrede ham, de havde lært ham så meget og gjort ham til det bæst han var men inderst inde var der blot gemt en følsom lille fyr der savede kærlighed.

Tamas knurrede og slog ud efter dem i vilde bevægelser, han kæmpede så meget men de to fyre tog sig ikke af de mange slag de lo blot og stak ham en lussing som fik ham til at knurre endnu mere selvom det intet hjalp.
Mændene vendte sig om og stirrede lidt forundret på den unge kvinde" lille frøken, du skal ikke ´blande dig i vores arbejde og knægten har fortjent dette" svarede den ene imens den anden nikkede og løftede Tamas lidt højre op, imens han strammede grebet så Tamas gispe lidt efter vejret.

Hun kunne høre slagene mændende gav den lille fyr. Han lød nu til og være en meget vild fyr ham det havde taget med ud for og tæske. Hun mærkede vreden blusse op i hende. Meget fandt hun sig i! Hun fandt sig i, at hendes herre udnyttede hende, ydmygede hende og straffede hende på de hårdeste måder MEN, at slå et barn gjorde man bare ikke og så slet ikke i hendes nærvær. Hun knyttede næverne og prøvede og holde sig i ro. Hun mærkede deres øjne stirre på hende "I er vagter! I skal ikke gå rundt og gennem tæske børn! Så er det ligemeget hvad de har gjort! I har bare og sætte ham ned ellers vil jeg ikke love for konsekvenserne!" hendes stemme var hård og kontant. Den virkede meget lederagtig samtidig. Det var kommet med tiden siden Rafael begyndte og træne hende og manipulere med hendes underbevidsthed. Hun hørte drengen gispe. Hun fik sværere og sværere ved og styre sin vrede. Det føltes som om det var Rafael der var trængt op i hendes hjerne og styrede hver en del af hendes krop, tanker og følelser. Det var ubehageligt. Hvad havde han gjort ved hende siden dette skete hver gang hun begyndte og blive sur og gal over et eller andet?! "Jeg sagde sæt ham ned!" hun nærmest knurrede det af dem.