Man jeg har svanet dig. ~Tamas/Privat~

Sted: The Forest.
Omgivelser: Grønne, røde og brune træer, en halv stor sø i en flot blå/grøn farve, få dyr som drikker vandet i søen og leger vildt omkring.
Tid: Formiddag/eftermiddag.
Vejr: vingen er stille, det er varmt og skoven bliver lyst op af den store sol, himlen er lyseblå, vejret er bare vidunderligt.
Tøj: http://my-fashionbank.com/photo/2403/Mia-Hays1829943.jpg Ps. Hun har ingen sko på.

Vingen havdee lagt sig hen over The Forest natten før, solen lyste hele den storer skov op, intet mørkt kan komme ind i den lysende skov, luften er varm at man næsten synes det er alt for varmt, lysegrønne og røde og et par få brune træer stikker højt op i vejeret og laver farver i denne ellers så grønne skov.
en unge pige på ikke mere end 12 år, kom løbende ned igennem skoven og sang for sig selv, "Lalalalalal" Man skulle tro at den lille pige ville være alene i denne kæmpe store skov, men nogen få mester bag hende, gik der en halv stor hvid hund, hunden hedder Buller og har været ved den lille pige lige siden hun var lille, de kender hinanden ud og ind, de begge to er frie og kan lege som de ville, pigen hedder Mie, hun kender ikke sit efternavn for da hun var ville efterlov hendes forældre hende ude i denne skov, og den nat hvor de skulle hente hende igen var Mie væk, en elver flok havde taget hinande med sig, og lært hende op som en af deres ende, så man kan vel godt sige at Mie er halv elver.
Da Mie og Buller var kommet hen til søen lade Buller sig ned og Mie satte sig ned og tog sin ende hånd om bag hundens hoved og nussede den lidt og sagde med en rigtig børne stemme, "Når Buller? hvad skal vi så finde på at lege i dag?" Hunden sagde ikke så meget til hende, den lade bare hovedet på hendes ende ben og slikkede hende blidt, og sagde så med en stemme som kun Mie kunne hører, *Skal vi ikke bare slappe lidt af Mie? vi har leget det meste af dagen, og jeg er ved at blive lidt træt* Mie kunne godt se hvad Buller mente, han så meget træt ud så Mie blev bare ved med at nusse ham i nakken, "Så tag en lille lur Buller jeg skal nok vække dig, hvis der kommer nogen" Mie lade stille sit hovede oven på hundes hoved, og så ud i den halv store sø som lyste så flot af solens lys.

Solen stod højt på himlen, fuglende sang og skovens smådyr rendte rundt i dagens gøremål, i det hele taget ånde der fred i den smukke skov som lå så langt øjede rækker. Luften var lun men blid, den kærtegnede vært enkel ting den mødte på sin evige vej uden at ødelægge eller skade noget.
Ikke langt fra en lille sø lå en lysning hvor gamle små elverhuse nu lå ødelagte på den ellers så smukke jord, her var ikke længere nogle smukke elvere men masser af mindre fra den tid de boede i denne del af skoven, efter den skæbnesvanger dag der fik De vilde falkes klan til at flygte til et ukendt sted.

Her så øde ud, men vis man kiggede godt efter, kunne man skimte en lille skikkelse side foran en bunke af træ som lå splintrede på den lune brune jord. Denne lille skikkelse var en lille dreng ikke mere end 12 år gammel, hans påklædning var anderledes endda særpræget og ikke noget man nogle sinde havde set før.
Han bar en form for dragt lavet af dyreskin, på denne dragt var der mode en lang pjuskede hale samt en hætte med spidse øre og tykke knurhår.
Store brune øjne så stille ned på det ødelagte træ imens en tåre trillede ned af de beskidte men kønne kinder, en lille brun fritte sad stille på hans skulder og lagde hovedet mod drengens kind.

Tamas sukke let imens han tænkte tilbage på sit liv iblandt de kønne kloge væsner som han den gang havde set som sin familie, men nu var han alene i verden sammen med sin bror Kik den lille fritte, det var længe siden han havde besøgt dette sted men han følte sig stadig hjemme her og dette sted var det sted han følte sig mest tryg.