The big bang ~BigBaloo~

Caroline kom gående rundt i byen, hvorfor var alt så kompliceret!? Nicolas havde simpelthen valgt at kysse en anden pige, og Caroline vidste ikke hvordan hun skulle håntere siturationen mere. For det var ikke ligesom ved Dominic og Christian, hun elskede jo Nicolas.. Caroline kastede et blik op fra asfalten hun gik på, og så op på den stjerneklare himmel. Natten var ung og smuk, Caroline passerede bordellet. hun kunne hører der var fulde mænd udenfor den, som tydeligvis havde været på et besøg derinde. Caroline gik i sin egen verden igen, da hun gik ind i noget. Hun trådte lidt tilbage, da en af de fulde mænd stod foran hende. Caroline hævede på et bryn, og ville gå forbi ham da han skubbede hende tilbage så hun faldt ned på jorden. Caroline kiggede op på ham, da hun pludselig var omringet. hun for op og stå, og lod de skarpetænder blotte sig. Men mændende var fulde og forstod ikke frygt. Desuden var Caroline ikke i humør til at slås, hun havde intet sted at bo mere. Det blev smadret i Firewood Village. Caroline snerrede dog af dem, men stønnede af smerte da en trædolk blev spyddet igennem hendes ryg. Caroline faldt på knæ, smerten var stor. Men det gik også ligenu op for Caroline at det ikke var alm. træ. Det var træ lavet til at slå en vampyros ihjel, de forklarede hvorfor hun følte sig så svag.. Men noget i hende ønskede døden kom frem fra sit skjul. hun mærkede slet ikke den ubekvemte hånd på hendes krop. Da hun så ting foran sig som ikke var der, det var en sortklædt mand. Han kom nærmere, maskeret.
*Du er kommet for at sætte punktum er du ikke?* Lød det i hendes tanker, men jo nærmere skiklsen kom. Jo mere fornuft kom til Carolines hovede. *Jeg syntes nu mere du ligner et komma.* Caroline kom til sig selv, og kiggede på de hænder mændende havde sat på hende. Normalt ville hun være bange, men hun havde hørt kloge folk sige. At man skulle se sin frygt i øjnene. Caroline gjorde det ligenu, og derfor greb hun fat i en af mændende og lod sine fingre brænde ham halvt ihjel. Han slap, så var der 5 mænd igen. En kamp hun måtte være sej for at overleve! Caroline rejste sig op og fik trukket dolken ud. Hun havde den fast i hendes hånd, med et solidt greb. Hun greb fat i den ene mands skulder, og rev den lidt afled. Med hendes brændende fingre til at få ham til næsten at skrige.
"Hvem er den næste? Jeg kan gør det her hele natten." Svarede hun selvom hun vidste at det ville blive for hårdt, selv for hende. hun var stærk, men ikke uovervindelig.

Han komme stille og fredlig gående, da han hørte kamp, som han så begyndte og bevæge sig imod det, da han så en kvinde kæmpe imod en hel gruppe, for at blive lagt ned med et stykke træ i sig, så han rynkede panden og trampede vredt imod dem imens hun dog kom på benene og begyndte og snakke til dem efter at have brændt en til han skreg.
han trampede om bag to af angriberne, og grab med en stærk arm af tunge muskler, om halsen på dem begge to og løftede dem op og hamrede dem sammen, brutalt og råt, så de gik ud som et par lys, og før de andre kunne reagere, sparkede han den ene i ben bindeledet så han knækkede sammen og så hurtigt brækkede nakken på ham så han faldt død om, han så på de 2 sidste og den sort klædte og han trek så sin baton ud af den's hylster og foldeden den ud ''ved i ikke det ikke er pænt og lægge hånd på damer, og slet ikke en skønhed som hende?'' han sagde det direkte venligt og trådte hurtigt frem og slog den ene af de 2 angriber i ansigtet så han's kæben brækkede for der efter at sparke ham midt i ansigtet med en tung kamp støvle, han vendte sig om imod den sidste udover den sorte klædte skittelse, og han fornemmede en underlig smerte men valgte og ignorer den og slog den sidste midt på siden af hovedet så han osse gik ud som et lys, han vendte sig om imod den sort klædte person, men kiggede så over på kvinden ''vil du have ham eller skal jeg ende han's liv, for dig?'' han så på hende med et par venlige gule øjne dog uden et smil.

Caroline nåede ikke at sige mere før en anden havde trådt frem, og brutalt dræbte han de andre. Caroline var faktisk imponeret over den måde at kæmpe på, altså normalt rykkede hun bare hjertet ud på folk. Men nu var hun jo også en vampyr. Hun blev lidt smirret over ordet skønhed, men hvilken kvinde ville ikke blive det? Caroline lagde hovedet lidt på skrå, da han stod med den sortklædte. Hun smilede skævt.
"Hmm, den var svær. Enlig vil jeg gerne se ham lide, men han overtjerner en hurtig død." Caroline trådte helt tæt på den sortklædte, og uden videre stak hun en hånd i brystkassen på ham. Ikke noget alle kvinder ville gør, uden at finde det en form for klamt. Men Caroline havde dræbt så mange nu, at en som faktisk havde fortjent det. Det gjorde hende intet. Hun greb fat om hjertet, og trak så hånden ud. Hun smed hjertet fra sig. Manden var død nu. Caroline så på sin redningsmand, han var jo lidt hendes redning. Hun smilede til ham, overraskende hurtigt var det oprindeligt.
"Tak for redningen, navnet er Caroline." Sagde Caroline og greb fat i en af de dødemænds trøjer for at tørre hendes hånd af. Caroline havde en venlig side og en morderisk en. Ligenu var hun venlig, og kun få havde formået at kunne tæmme hendes morderiske side helt.

Kuuma så roligt på de døde og smilede til hende da hun på tæt hold, er en virkelig skønhed, han smilede ad hende's svar og så roligt til da hun dræbte den fremmede mand, han kunne fornemme hun var vant til og dræbe, da hun dræbte ham den sort klædte uden problemer, han lagde armene over kors og smilede venligt ''det var så lidt Caroline, jeg hedder Kuuma, rart og møde dig, eller rart og rart, vi mødtes på en ret så voldsom måde, hehe, men det altid rart og møde nye folk'' han lød venlig og munter trods sit udseende ''er du såret ellers, Caroline?'' han lød ægte bekymret for hende da han kom til og tænke på hun kunne været såret ved kampen.

Caroline smilede skævt til ham.
"Ja det altid rart at møde nye personer, specielt hvis de ikke er ude på at dræbe en eller noget i den stil." Svarede hun med et kærligt grin. Caroline trak lidt på skuldren, over at han spurgte om hun var såret.
"Lidt små skader Kumma, det ikke så slemt. Jeg er vampyr, vores skader healer hurtigere end andres. Men den trædolk her, er måske også den eneste af sin slags. Og den eneste som kan dræbe mig, så jeg skal have den brændt. Bare tilintetgjort." Sagde hun med et lettere smil, og hun håbede faktisk ikke han bedømte hende udfor hendes race. Men hvis han gjorde, ville han aldrig kende hende ordenligt. hun havde været ud for meget.. Men Kumma var et muskelbundt, hvis man kunne sige det sådan.. Ikke at det gjorde noget, Caroline tænkte over hvilket dyr. Denne shapeshifter kunne skifte til, bare af nysgerrighed.

Kuuma smilede stort til hende ved hende's smil.
''ja det må jeg give dig ret i, og har ingen grund til og slå dig ihjel, du virker venlig, så kan godt lide dig'' han smilede bredt til hende
''tja det jo dejligt nok, hehe, du er vampyr? tja det da altid dejligt hehe, og skal jeg tage mig af den trædolk? vil nødig have du blev dræbt, da du virker meget venlig'' han lød ægte venlig, og han syntes hun var en rigtig venlig person, og han lagde venligt armene over hinanden så de kræftige muskler var nemme og se, og han nikkede roligt da han mente de nok kunne få et godt venskab.

Det var dejligt med noget ros omkring sig selv, bare engang imellem. Hun smilede skævt til Kuuma, og nikkede så.
"Tak, og i lige måde. Men du kender jo ikke mine dårlige sider? Så jeg advare dig, hvis jeg bliver moderisk på et tidspunkt, så hver venlig ikke at dræb mig. Bare sæt mig på plads, selvom jeg er en pige kan ejg sagtens modtage et par slag hvis jeg skulle gå hen og ville dræbe alle og endhver." Svarede hun lidt drillende men stadigvæk alvorligt. Hun kiggede på Kuuma. Caroline rakte ham trædolken, hun stolede af en eller anden grund på ham, til trods for at hun lige havde mødt ham. Men hvem vidste, måske kunne de blive gode venner?

Han stod roligt og så på hende, han smilede bredt tilbage og nikkede bare muntert til hende.
''det var så lidt, og det gør jeg måske ikke, men det må man respektere, og skal nok lade vær med at dræbe dig, skal nok holde dig på plads, og selvom du er en smuk pige, jamen så tror jeg gerne du kan klare et par smæk, men tja må gøre mit bedste'' han lød venlig og munter, imens han selv drillede tilbage, ikke helt så alvorlig, dog alvorlig nok. Han kiggede roligt tilbage og nikkede venligt, da han tog imod trædolken, han stolede på hende, fordi hun kunne række ham et våben da kunne dræbe hende, han ville dog aldrig bruge det, han så ud til at ville sige noget men nøjes med at smile.

Caroline nikkede til ham, hun havde virkelig brug for en som kunne gør at hun fik sin morderiske side under kontrol. Hun vidste at det ville gør hende til en bedre del af sig selv, hvis hun kunne kontrollere det hele ville tingene ikke være så svære. Caroline kørte en hånd igennem det blondte hår, og kiggede ham i øjnene. Hun kunne se på hans angreb idag, at han sagtens ville kunne sætte hende på plads selvom hun var virkelig virkelig morderisk når hun først var morderisk.. Så måtte der jo kunne findes en i verden som kunne sætte hende på plads. Hun var stærkere end en normal vampyr, fordi hun var vampyros. Og havde to stærke evner.. Det var lettere sagt end gjort at holde hende i kort snor.. Men intet var umuligt..
"Mange tak, det sætter jeg pris på."

Han stod roligt og så på hende imens han blidt grinte venligt til hende da han kunne se hun spekulerede eller tænke på et eller andet og han spurgte venligt ''hvad tænker du på?'' han lød venlig og glad, han så hende køre igennem blonde hår, og han så hende så i øjnene med sine gule varme og venlige øjne, og han smilede og rakte tunge af hende med en dumb grimasser i ansigtet for at opføre sig sjovt, og han ville gøre hvad han kunne for at hjælpe hende.
''det var så lidt, elsker at hjælpe, hehe'' han lød venlig og munter

Caroline lagde hovedet lidt mere på skrå da han spurgte hende hvad hun tænkte på, for ja hvad tænkte hun på.
"Ligenu ikke så meget," Svarede hun og smilede lidt da han drillede lidt. Caroline smilede drillende igen, og lagde hovedet til den anden side. Hun hævede på et bryn, men mere drilsk. Caroline havde ikke haft et drilsk smil over sig i langtid, og det føltes rart at nogle kunne formå at frembringe det.
"Så hvor går vi hen?" Spurgte hun stille men stadigvæk mere frisk i stemmen, den glade side af hende var stået op fra graven og var klar på det meste.

Han smilte blidt til hende, og nikkede så roligt ved hende's ord og hende's skrå hoved, han grinte så muntert til hende og svare muntert ''skal da osse være plads til, hehehe'' han brummede roligt og muntert, glad over hende's glæde, imens han blinkede drillende til hende.
''over til min hule, så du kan få lidt ro, føde, og et varmt bad tænker jeg?'' han lød tilfreds med de ting, men overvejede lidt hvad han sagde og grinte så brummende ''ja ikke i bad med mig, medmindre du self vil, hehe, føde får du osse fra mig hvis du mangler, og andre ting self'' han lød drillende da han tilbød at gå i bad med hende, mest for sjov, imens han roligt så på hende, klar til og gå imod sit hjem, og håbede de ikke mødte ubehaligheder på vejen

Caroline smilede til ham og grinte kærligt.
"Det ville jeg elske." svarede hun med et drilsk smil, hun begyndte stille at gå. "Altså til det første du sagde, ja du ved nok hvad jeg mener." Caroline legede lidt med en af hendes hårlokker, og smilede en anelse genert, det var en smule pinligt. Men hun grinede bare kærligt af det bagefter. Hun fulgte med Kuuma helt stille og roligt. Hendes facade var ikke oppe mere, hun var sig selv ligenu. Bare Carolne. Og det var sandeligt rart at ligge facaden fra sig lidt.

Han smilede tilbage og lavede et dumt udtryk i ansigtet, for og lave sjov.
''tja det jo godt nok, det skal nok blive hyggeligt'' han svarede roligt og med et drillende smil i ansigtet, han gik roligt hen af gyden imod skoven, til sin hule, han svarede da han hørte hende ''haha det osse okay, og ja ved jeg skam godt hehehe'' han grinte muntert og rakte tunge af hende da hun legede med sin hårlok, han brummede venligt da hun smilede genert.
han hørte hende grine og han vendte sig om og grinte muntert til hende og gik så han gik ved siden af hende, han fulgtes roligt med hende, til de nåede skoven.
han begyndte så og gå en del forskelige veje ved siden af Caroline, han gik over til noget da lignede en stor klippe og åbnede en dør i klippen, han vendte sig om imod hende og smilede venligt ''her bor jeg, det sparsomt, men hyggeligt nok'' han lød glad.

Ashen Wood forest, der var gode og dårlige minder i denne skov. De dårlige fra hendes slavetid og de gode i selskab med Jacob som også boede inde i denne skov. Caroline kiggede rundt, hun var rig. Men ikke forkælet og rig, hun var vare Caroline. 
"Hvor er det hyggeligt, sådan en rigtig bjørnehule." Svarede hun med et varmt smil, man kunne slet ikke forstille sig ondt om Caroline. Hun opførte sig så menneskelig, og lidt i den stil havde hun været som menneske dog bare uden tillid og dengang vat hun altid bange. Caroline havde sat sig for ikke at være så bange igen, derfor blev hun det heller ikke. Hun var en stærk kvinde! 
"Men hvorfor lever du herude? Udover jeg godt kan se det er fredeligt og stille."

Han gik roligt ind i sin hule og så ud på Caro, han kunne fornemme hende's sind's stemning, men brummede bare muntert til hende, han svarede hende glad ''tja det er her jeg bor, i mit et og alt'' han lød glad over hun kunne lide han's hjem, trods det er ret spartanks indrettet, han gik roligt der ind for og tjekke sin hule, han så ud efter Caroline og hørte hende, han svarede hende venligt ''jeg fortrækker at bo alene, måske når min Mistress er her da hun er en undtagelse, men ellers er jeg stort set alene, og det har jeg det osse bedst med hehe, dog må man hjælpe hvor man kan'' han trak på skuldrene og gik roligt over til sin elkoger for at varme vand til te, gik så ind til sit bade værelse, hvor et opvarmet damp bad's basin stod, han lagde et håndklæde på en stol og gik ud igen og råbte til caro ''da er håndklæde på en stol inde på bade værelset, og badet er klar, så du tager bare et bad'' han tog så nogle urter og hældte i en kop med varmt vand og ventede roligt på sin te sku blive færdig.

Caroline nikkede til ham, det var tydeligt at se på hende at hun var tilpas. Det var for hende som om hun havde kendt ham hele sit liv, det var helt utroligt. Og en dejlig følelse at have i kroppen. Caroline gik ind i hulen da Han kaldte på hende, det Så hyggeligt ud, meget endda. Caroline smilede til ham.
"HVor ser det hyggeligt ud.. alt sammen. Og tak, det er næsten for meget." svarede hun imens hun tog sin trøje af. hun var ik ude på noget. Hun stolede bare på ham, hendes trøje hang nu over hendes arm. Hun havde hendes jeans og hendes bh på stadigvæk.
"Så ville jeg slappe lidt af."

Han nikkede venligt tilbage, glad over hun var tilpas, han drak roligt af sin te, imens han roligt holdt vagt så de ikke skulle blive overrasket, hvis det kunne være, han kunne dog fornemme hende's glæde, imens han nød at være hjemme i sin hule, han skævede op til Caro og smilede venligt tilbage.
''tak Caro, det sætter jeg pris på, og det var så lidt, man må hjælpe hvor man kan'' svarede han venligt, han rødmede dog svagt da hun tog sin trøje af og kiggede væk, mest for og respektere at hun skulle i bad, da han ikke ville sende signaler om han var ude på noget, han nikkede og svarede da hun snakkede til ham ''det helt iorden, du lukker bare døren når du går i bad'' han lød venlig og rolig, dog lidt genert.

Caroline nikkede til ham, og lukkede så døren. Hun gik i bad, og nød vandet omringe hendes hud. Det var dejligt og afslappet, hver eneste muskel i hendes krop var afslappet. Hun lukkede øjnene, og tog en dyb indånding. Hun elskede det, bare små korte øjeblikke hvor man kunne slappe helt af. Man skulle ikke være bange for farer her, og det var hun heler ikke. Enlig trådte hun ud af vandets omfavnelse og tog håndklædet omkring sin krop. Hun tog sin tid, men hun havde også brug for det. Bare at slappe helt af. Hun klædte sig på igen. Og omsider åbnede hun døren, håret krøllede elegant efter hun havde forsøgt sig at tørre det med håndklædet. Men det så nu så flot ud alligevel.
"Det tog lidt tid, men det var dejligt afslappende." Sagde hun med et varmt smil.

Han sad roligt og drak sin te imens han så på ilden, han lod Caro slappe af i vandet, da hun sikkert kunne bruge det, han så roligt rundt i sin hule, imens han kunne høre hende i vandet, han kunne høre hende stige op af vandet, da hun trådte op, og han drak sin te færdig, han gik så over og tog en bog ned og begyndte at læse i den, imens han lod hende gøre sig færdig, han kunne høre hende åbne døren og han skævede over til hende og så hende's varme smil og han nikkede venligt da han hørte hende ''det gør ikke noget, og det er jo altid godt nok'' han lød venlig og imødekommende.

Caroline smilede til ham, og gik så lidt rundt uden at ligne en som snagede. Hun var bare nyserrig ligenu, en smule dyrisk. Det var fra flagermusen indeni hende, som var nysgerrig men alligevel så pokkers sikker i sin sag til tider.
"Så, Kuuma fortæl mig noget om dig selv." Sagde hun og lagde venligt hovedet på skrå imens hun kiggede ham i øjnene. At lære folk at kende var altid en god ting, og hun havde en fornemmelse af at de kunne blive gode venner.

Han smilede venligt tilbage til hende, han havde intet imod hun så sig omkring, han læste bare videre i sin bog, imens han roligt lod hende stille sin nysgerrighed, han lyttede stille og svarede venlig ''sæt dig ned, så får du lidt af vide om mig'' han satte sig lidt til rette og så hende lægge hovedet venligt på skrå og han smilede varmt og venligt, han åbnede munden og begyndte at fortælle ''jeg hedder Kuuma Tanga, jeg kan dog ikke fortælle så meget om min barndom da jeg ikke rigtig husker den, ikke engang mine forældre, men jeg kom ind i militæret som 12 året, hvor jeg trænede som en HWU, Heavy Weapon Unit, som går ud på og dræbe så mange fjender som muligt, som som 20 året, efter at have trænet, da skulle jeg ud i marken, dog gik det galt da min Officer forgreb sig på en lille pige, så jeg gjorde det de havde trænet mig til.. jeg dræbte ham med koldt blod, jeg blev sat i BlackZone Prison, en af de mest hårde militær fængsler, da er kendt, jeg sad der i 103 år, hvor mord, voldtægt, alt den slags var daglig dags, jeg slog ihjel på dagligt nivu for at kunne holde mig selv i live, jeg gjorde andre fortræd, jeg kom i ''hullet'' en kamp arena hvor uregerlige fanger kom hen, en imod en kampe, altid til døden, den da vinder fik lov at komme op af ''hullet'' igen, men jeg var der nede så mange gange så jeg stoppede med og tælle efter de første frem hunrede stykker, når man bor i BlackZone Prison, så er hver dag en kamp for at overleve, man kan ikke lade sin vagtsomhed lukke ned, ellers er man så godt som død, det var et helvede, det osse der jeg fik de fleste af mine ar, men jeg kom ud efter de 103 år, og mange mange dræb senere, men da havde jeg mistet alt, alt jeg havde elsket, var væk, og jeg prøver nu at finde en mening med livet, og det gør jeg ved og tjene Mistress Killia'' han lød oprigtig, glad som trist, han så stille ind i ilden efter han blev tavs.

Caroline satte sig ned og kiggede på ham, hun sad overfor ham. Hun samlede sine ben ind til sig, og holdt armene rundt om dem imens hovedet hvilede på knæene. Caroline kunne minde lidt om en lille pige der fik fortalt historier lige der. Hun lyttede til hvert et ord, og så på ham igennem det hele. Hun nikkede lidt, men vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun kunne godt forstå hvis at han var lidt trist, men hun kunne ikke sammenligne med sig selv.. Ikke rigtig, ikke fordi hendes liv havde været god.  Der var op og nedturer, det var der stadigvæk. Hun havde kæmpet så meget for at nå der til hvor hun var idag.
"Men i sidste ende er det alt smerten som gør en til hvad man er idag, er ingen let vej igennem livet. Det har jeg selv fundet ud af." svarede hun og trak lidt på skuldren, der gik et par sekunder inden smilet kom frem på hendes læber igen. hun ville ikke være uhøflig.

Han sad roligt og så ind i bålet med sine triste gule øjne, imens han skævede til Caro, om hvordan hun tog han's ord, han så stille på hende og smilede blidt til hende og brummede en munter lyd, han så ind i bålet igen og han svarede roligt ''i sidste ende er smerten altid det da gør det til man er idag, om man er en fredlig elver, trods al verden's sorg, eller om man er en kold dræber, det kommer osse an på smerten så vel som en's følelser, hvis man føler noget, nogen gange føler jeg, andre gange føler jeg intet, det gør mig istand til og beskytte så vel som at dræbe uden samvigtighed, men det er ikke den jeg vil være, men det er den jeg er, om jeg vil have det eller ej, lige som min største glæde i livet, er nok at se solen stå op på himlen, og vide en ny dag i livet begynder, en ny begyndelse, så vel som en slutning når solen går ned, men for at vide da er endnu en ny dag i livet når solen står op'' han blev stille igen imens han så på bålet, han smilede venligt tilbage til Caroline.

Caroline smilede til ham igen.
"Du har ret. Selv jeg har været den mest uskyldige person i verden, bange for alt. Følt smerte mest psykisk, men også fysisk. Jeg har været nede hvor jeg ikke kunne bunde og så glade dage. Jeg har en gang været sådan en vampyr som ikke engang ville være tæt på at dræbe, fordi jeg ikke ville vær det. Så fandt jeg en kur, og blev menneske igen. Ingen gang et par måneder efter blev jeg forvandlet til en varulv, og for et år siden blev jeg vampyr igen. Og siden jeg blev varulv, så er jeg blevet mig selv. Jeg dræber, torturer sommetider koldt.. Men det er hvem jeg er, morderisk, men også selvsikker. Dog er jeg også ret venlig hvis det skal være. Det er mærkeligt men sådan er det bare, og folk som har kendt mig siden inden jeg blev varulv. De må snart bare acceptere at jeg ikke er den lille hjælpeløse Caroline som jeg var engang." Svarede hun og kiggede stift ind i bålet, inden hun kiggede ham i øjnene igen.