Lyset vs. mørket (Ferakia)

S: light´s hope church.
O: byen, folk
T: eftermiddagen
V: få skyer, sol, men stadig en kølig vind
Påklædning: lette sko af læder, nogle hørbukser og en trøje af et specielt materiale. en ørering i øret med en klo (se evt. ava)

Foråret var så sandelig kommet. Endelig kunne man sige vinteren var væk.
Selvfølgelig, der var noget dage en gang i mellem som var fulde af gråvejr, men de var efterhånden få blandt flere og flere solskinsdage.
selv om singal holdt af vinteren, denne mørke tid fuld af mystik, var sommeren nu også noget specielt. Den var livlig og alligevel fredelig på sin egen måde, krævede ens indre ro. Og livet. Der var mere liv.
Men i år betød det noget helt særligt. Hun var fri, hun boede ikke længere hjemme og her til sommer skulle hun havde bygget sit nye hjem op.
Hun smilte lidt af tanken, da hun drejede væk fra hovedgaden. Hun stoppede op lidt efter da hun opdagede kirken var foran hende.
Håret, det alt for lange og blå hår, var sat i en fletning denne dag. Det der røbede hendes race var de spidse ører der stak på af håret, den grålilla hud og de hvide øjne. Smilte hun, da også de spidse tænder.

Kirken. Folk latterlige tro på en god gud oppe blandt skyerne eller som en hemmelig kraft blandt dem alle.
Og dertil djævelen, for det kunne da ikke være rigtig gud ville noget ondt...Hun rystede svagt på hovedet.
Mane troede på denne tro...For Singal var den åndssvag. Nej, tro på naturens kræfter, det var mere hende. I hendes hoved fandtes de, de var omkring hende når hun gik i skoven.
Hun nærmede sig go stoppede op foran kirkegården. Hun ville ikke gå derind, folk skulle have lov at have deres tro. Desuden havde hun været derinde før, der var kedelig og trist. Lyset? Bah!