Hmm.. Let the Party Begin! ~Delilah~

Sted: Firestep Diskotek.
Tid: 23:59
Vejr udenfor: Overskyet med få dråber vand.
Omgivelser: Dansene, fulde og spillene folk.
Påklædning: http://www.f3mal3s.altervista.org/immagini/Amber_Heard/Amber_Heard_pg1_blue_dress_08.jpg

Katherine, Katie eller Kat, som folk kaldte hende, trådte roligt ind på Firestep. De fleste af gæsterne var allerede fulde, og blev stadig ved at drik, selvom de var ved at kaste op. Kat, forstod dem ikke helt. Det var fedt nok at drikke, men når man skal kaste op, var det et tegn på man burde stoppe inden legen blev for god.

Katherine bestemte sig for at bevæge sig op imod disken. Hendes plan var at begynde en fed fest nu, uden at blive alt for høj.
Hun så på tjeneren, det var en mand, eller rettere en ungkarl. Hun smilede let til ham, da hendes læber begyndte at bevæge sig. 

'' En helt almendelig vodka min herre. ''

Det var ikke normalt hun snakkede det fine sprog, normalt ville hun bare sige hun skulle have noget at drikke, og det skulle gå hurtigt, men hun var begyndt at tænke sig mere om. Hun kunne godt se på ungkarlen, han stirrede ned på hendes patter. De var også en smule store i forhold til hendes krop. Men det var let at score på. Han fik fjernet blikket, igen efter noget tid, og gik igang med at skænke en vodka op til hende. Katherine fniste en smugle over ham. Da han bevægede sig frem imod hende, igen med hendes krop, satte han den roligt ned, da hun roligt bukkede sig ind over, og lod hendes læber møde hans. Det fik ham tydeligvis på andre tanker.

'' Det er på husets regning! '' 

Katherine smilede fornøjet, og tog kruset op, en anden kvinde sad henne ved et bord, hun bestemte sig for at sætte sig over til hende.
Hun satte sig roligt ved sofaen ved kvinden, og smilede over til hende.

Mørkt sneg sig hen ad jordens let fugtige grusoverflade, og samlede sig som skyggefulde tågebanker af klistrende dråber, udvundet fra månens blege skær, der kun svagt reflekteredes i den bratte sorthed. Skyerne var som et slør af tågede klatter imod den mørke overflade der var at finde på himlen, og perfekt formede regndråber styrtede fra de selv samme slørede klatter, kun for at hamre imod jorden og briste da de ramte. En næsten utydelig vind sneg sig igennem gaderne, men syntes ikke rigtigt at blive bemærket, over det ustadige vejr der syntes at skifte om til ordentligt regn, i stedet for denne utilregnelige dryppen.
Delilahs skridt var hurtige og sikre, men alligevel syntes de høje hæles klingen imod jorden at være forsvundet, som var hun en kat der listede på poterne hen ad gruset. Hendes hofter svajede let, og fik det bløde stof der rullede hen ad hendes hud, til at bevæge sig elegant med hendes glidende bevægelser. Stoffet strammede tydeligt om hendes barm, og fik dermed fremhævet netop denne del af hendes krop meget tydeligt. Brysterne var selvfølgelig større end normalt grundet den fødsel hun havde gennemgået for ikke længe siden, hvilket også var grunden til at den tiltrak sig utroligt meget opmærksomhed, ved de fyre der passerede hende på gaden.
Det mørkerøde stof havde en utrolig lighed med flydende blod, der klistrede til hendes krop, og bevægede sig i takt til hendes smidige skridt. Kjolen syntes at løsne let lige under barmen, og flyde som bølgende floder ned af hendes krop, indtil den endte ved låret. Om hendes ansigt svævede lokker af mørkebrunt hår, der slangede sig om hende i bløde cirkler, samtidig med at de let rødlige læber krummede i et charmerende smil.
Åh ja, hun var i sandhed en succubus. Hun var et rovdyr på flere måder end mordets metode, men også i skønhed og forførelsens lege. Og hun var god til det.

"Goddag."
Den silkebløde stemme snoede sig kærligt imod bartenderen, der i samme sekund så op med et let chok i de brune øjne. Så snart hans blik landede på hende, glitrede hans øjne af beundring og lyst, hvorefter hvad han troede var et charmerende smil, krøb frem på hans læber. Som adskillige andre mænd der allerede havde tjekket hende grundigt ud, lænede han sig frem, uden at fjerne blikket fra hendes.
"Hey you. Hvad kan jeg hjælpe sådan én som dig med?"
Et let smil dansede imod hendes læbers bløde kurver, og hendes læber skiltes blot en smule, men nok til at han bemærkede dette, og lagde blikket imod hendes læber. For fanden han var nem - hun havde mange hundrede års øvelse, men derfor undrede det hende endnu hver gang, hvor naive sådanne mænd kunne være. Hun bevægede drillende fingrene imod det dybrøde stof om hendes krop, og lod det kælne smil rumstere nær hendes mundvige.
"Jeg har brug for at slå mig lidt løs. En drink ville være på sin plads, tror du ikke?"
Manden nikkede kraftigt, og lænede sig mere frem. Troede han helt seriøst at hun ville kysse ham? Eller have ham overhovedet? Han var en ung teenagedreng med fedtet hår, spredte bumser ud over hele fjæset og halvbeskidt tøj svunget om kroppen. Var drengen idiot?
"Hvilken drink, smukke?"
Adr, ungen klistrede sgu også. Men istedet for at lade denne tanke glide frem på det smukt glitrende ansigt, lod hun en næsten åndeløs latter sætte sig fri fra de endnu skilte læber, uden at lade blikket bevæge sig væk fra dette ... barn. Højt lystne barn, til og med. For fanden, havde han ingen anstændighed?
"Jeg tager, hvad end du vil have, jeg skal tage."
En svag rødmen spredte sig på ungens kinder, under det flirtende blik der ubevidst blev sendt fra de grønbrune øjne hun besad. Hastigt fik han fyldt en drink, og lod den falde ned foran hende, sammen med et eller andet latterligt navn forlod hans læber på en underligt rullende måde, han sikkert troede lød fransk. Hun selv, der faktisk kunne fransk, vidste derimod at han det var alt andet end fransk.
Hun snoede langsomt fingrene om glasset, før hun gled ned af stolen. Drengen syntes knapt at registrere at hun var på vej væk, og havde helt tydeligt glemt alt om at hun end ikke havde hentydet til at betale. Hendes blik gled henover ham, før hendes blik mødte hans en sidste gang.
"Vi ses senere."
Det gjorde de nok. Næste gang hun skulle have en drink. Det var den eneste grund, til at de ville ses igen, for hun ønskede ikke at suge sjælen ud på dén knægt. For det første var han et menneske, hvilket gjorde at hun nægtede. For det andet, ville hun ikke røre ved den klamme, fedtede krop han besad. Var han aldrig i bad?

Delilah gled ned i sofaens blødhed, med en smidighed, der selv for en kat havde syntes unaturlig, og uden at lade det kælne smil forsvinde. Det var nok også derfor - og grundet den gudindelignende krop hendes race havde skabt hende, samt det dovne henslængte stilling hun naturligt gled i - at utallige mænd derefter var ovre og prøve lykken hos hende. Egentligt burde hun gribe den første og bedste og få sin føde så hun kunne tage hjem til tvillingerne, men hun havde savnet dette her. Tvillingerne kunne vente lidt endnu .. Bare en lille smule.
Det var ikke fordi hun allerede savnede dem helt vildt, bare fordi hun var væk i så kort tid som hun var, men fordi hun var et seksuelt væsen. Hun var nødt til det her - ikke bare delen hvor hun spiste, men også resten. Hun var nødt til det her. Også selvom hendes hjerte blev flået i stykker, da hun tænkte på at hun ikke var sammen med tvillingerne lige nu. Åh for fanden, det her var ikke godt for hendes selvstændighed og ensomme levevej ...
Hun registrerede en kvinde der satte sig ved hende, og sendte hende et lettere fraværende smil. Samtidig fik kvinden dog livet tilbage i Delilahs øjne, idet hun syntes at være blevet suget ind i tanker om børnene hun netop havde født. Flere tusinde mænd igennem århundrederne, og så var det lige en af de mest eftersøgte mænd overhovedet, der gjorde hende gravid? Forbandede varulvesædceller!
Delilah nikkede kort til kvinden, hvorefter hun vendte sin oopmærksomhed imod resten af diskoteket, i et forsøg på at spotte et hurtigt offer. Hun burde sgu alligevel skynde sig hjem. Dog fungerede det ikke rigtigt, da der sekunder senere skurrede en støvle henad deres bord, efterfulgt af støvlens ejermand der fik bordet til at brase sammen, ned over Delilah og kvindens knæ - med tilhørende støvles ejermand balancerende på deres begges skød, og en vred mand trampende imod støvlens ejermand.

//OOC: Sorry, vidste ikke lige hvordan jeg skulle give dig noget at svare på. Håber du har noget at svare på overhovedet ....?

Katherine, Kat eller Katie som hun også blev kaldt nogle steder smilede roligt tilbage til kvinden foran hende. Hun så nydelig ud. Lige en pige for Kate, hvis hun nogle sinde skulle være sammen med en kvinde, skulle det da helt sikkert være en som hende.
Hendes krop, selvom brysterne var en smugle større end forventede,  så ud til at være ret godt. Hendes udseende så ud til at være perfekt. En hver mands drøm.

'' Det sjovt at se på. Hvor fulde nogle mennesker kan blive.. og hvor hurtigt de egentlig kan blive det. de er lettere at få fat på når de er fulde. Suge deres saftige sjæl ud, imens man har samleje med dem.. Mums. ''

Katherine nippede smilene til hendes drink, imens hun roligt så på kvinden overfor sig, og rettede derefter blikket imod diskutekets unger, der tydeligvis så ud til at more sig gevaldigt, uden nogle rigtig grund. 

Katherine blev en del forskrækket da et par mande pluseliugt landte oven på hende, og kvindens bord. Hvorfor skulle de være lige her, hvorfor ikke ved bordet ved siden af, eller et tomt bord? 
Katherine hævede stemme en smugle imens hendes stemme rummede hele rummet, så det tydeligt kunne høres hvad hun mente omkring det med at være tosser inden for. Selvom de var fulde kunne man satme godt styre ens tempermang. 
Selv havde hun været fuld en del gange, men havde satme aldrig startede en kamp med andre, der fik flere border til at være smadret. Det var noget der kunne gøre Katherine sur. 

'' Forbande idioter.. Kunne i ikke finde et andet sted, at lege jeres lege henne, end lige her, hvor to kvinder sider? HAR I INGEN MANGERE? ''

Uden grund var Katie, blev en smugle sure over to mænd havde valgt at tage en underlig kamp op, og derfor smide sig ved det bor kvinden overfor sad ved. 

Barnligt var det eneste Katherine rigtigt kunne tænke over det. De lignede desuden kun nogle på 15-16 med enormt meget make-up i hele deres fjæs. Overhovedet, at deres forældre tør lade dem gå ud? De finder sikkert på lamme undskyldninger som.. - Jeg skal være sammen med veninderne, eller kæresten. og allige vellet tager de ud for at feste istedet for at gøre som de fortalte deres forældre ? 
Selv havde Kath gjort det et par gange, men det var blevet opdaget, og hun havde fået en masse skide balder for det. Dog havde hun gjort det igen et par timer senere, uden det var blevet opdaget.
Det var det, der var en helt normal hverdag for hende, at selv skulle finde sin føde, uden at ens forældre ligefrem gjorde det. 

Selvom hun savnede hendes lillesøster Clara, måtte hun komme videre. Hendes størreste ønske var dog, at se hende igen en sidste gang, eller tage hende til sig som hendes egen datter. 
Clara.. Åh, Clara.. hun var virkeligt en engel, en helt speciel engel, der kunne få alle til at rødme, desuden var hun en engel i alting. Hendes personlighed var så perfekt, at man ville dø for at få den. Men hun elskede hendes lillesøster og ville dø for at hun skulle leve.
Clara var Katherines et og alt, alt der fik hende til at ånde. Hendes sjæleven. 
Dog måtte Kat sige farvel, selvom Clara ikke virkede ked af det, vidste Katherine udmærket godt hvad hun gennem gik. Hun ville ikke virke svag på nogle punkter, hun havde holdt det inde til hun var alene. Det vidste Kat, hun kunne mærke det. 

'' Få lettede jeres røv væk.. ''

katherine snerrede en del mere end før. Hun var vred, både fordi tankerne omkring Clara var kommet igen, og fordi de stadig ikke havde rykket sig før nu.
Det var utroligt man altid skulle fortælle mænd, eller fulde mennesker at de skulle se at få rykkede røven med sig, og ikke fylde på sofaen, som hun plejde at sige. 
Hendes far lå altid for at fjerntynet, og når han ikke gjorde, var det da fordi han lå og horrede med en eller anden sindsyg dame. Desuden havde han lige gjort mor gravid. Og vi skulle tydeligvis have en lillebror efter hvad hun mente. Dog kunne hun ikke vide det.

Et smil krummede imod Delilahs læber, og hendes øjne glitrede af en uforståelig morskab. Hendes blik gled langsomt imod siden, indtil de dansede opad kvindens ansigt, og legede let med lyset da de lagde sig imod kvindens blik. En let rysten gik igennem Delilahs hoved da hun besvarede kvindens ord, og lod istedet mundvigene bevægede sig drillende opad i en lang bevægelse.
"Åh, men så er det ikke sjovt. Et bytte er kun sjovt når det gør modstand. Det er så fandens svært at finde et bytte der gør modstand efterhånden."
Delilahs krop var gået i den tilstand, hvor alt syntes at have et kælent skær der lagde sig tæt op af en direkte hentydning til sex, idet dette i langt de fleste tilfælde kunne skubbe en fyrs tanker over på sex, og dermed lade ham blive mere interesseret i forvejen. Hun havde altid et lettere seksuelt skær over sig, men nu havde det taget over hele hendes krop, og den morderiske side der normalt bankede i hende, var nu sunket i baggrunden for en tid.
Men når først der kom en udfordring .. Efterhånden var der meget få folk der faktisk kunne tænde hende, uden hun først skulle gøre alt arbejdet. Der bare kunne tænde hende helt spontant. Én af dem - ironisk nok faren til hendes barn - udnyttede det endda groft, efter hendes mening. Og hvordan helvede det lykkedes Sajro at gøre det hver gang, fattede hun simpelthen ikke.
I det mindste virkede det også den anden vej rundt.
 
Delilah reagerede ikke tydeligt på den mand der blev slynget igennem lokalet, og de træstumper der haglede ned over hendes ben. Den tydeligste reaktion var hendes mundvige der drillende sitrede let for at komme opad, idet hun syntes at more sig over den måde mændenes slørede raseri førte til problemer og kaos. Smilet legede med hendes læber da kvinden derefter begyndte at brokke sig højlydt, idet hun var mere end uenig i kvindens ord.
Delilah havde ingen manerer. Hun var ikke høflig. Hun skabte problemer, og syntes aldrig at løse dem igen - hvilket var grunden til at alle undtagen folk der kunne tælles på hendes hånd hadede hende, samt hun end ikke kunne huske halvdelen af alle hendes fjenden. Hun var hadet, og hun var fandens ligeglad. Delilah var en af de kvinder der var så vild af hun ikke kunne tæmmes, og som gjorde hun dyd ud af at være selvstændig.
Kvindens vrede der ophobede sig i hendes ord og bevægelser, lod Delilah stilne af og sive ud. Derfor var ordene også holdt op med at falde tungt fra kvindens læber, da Delilah tillod sig selv at vågne op og bemærke den mand der lå og sprællede. Han tyngede hendes knæ nedad, uden virkeligt at være en byrde for den styrke hun overraskende nok besad, og havde overvundet mange med gennem tiden.
Delilah lod et par fingre slippe ind under mandens krop, og i et ryk flåede hun ham op og væk fra sig, så han løftedes sidelæns og hamrede imod gulvet for hendes fødder. Et kælent smil sitrede i de bløde kurver der skabte hendes læber, og hendes bevægelser var smidige og lange da hun rejste sig i en glidende bevægelse. Om hendes krop bølgede det dybrøde stof om hendes som minifloder, og skabte en utrolig elegance i hendes krop.
Hun trådte frem til den mand der havde kylet den første igennem lokalet, og som nærmest dampede af vrede og uforløste problemer. For nogle ville det syntes dumt, men Delilah var tiltrukket af problemer. Af styrke. Af den fare der kunne flå hende midt over. Af at hun ikke vidste hvad der skete som det næste. Det gjorde selvfølgelig også at denne mand ikke engang var interessant, men han var bedre end de svagpissere der syntes at tilbede hendes krop, så hvorfor ikke tage ham her?
Delilahs hoved drejede halvt, og hun lagde blikket imod kvinden. Et blik der sagde 'Fanget'. Blikket var kort, men tydeligt nok til at kvinden forhåbentligt ville opfange det - og så vendte Delilah sig imod manden, og lænede sig drillende opad ham, så hele hendes krop lå imod ham. Han så lettere forvirret ud, men ikke længe endnu.
Hun lænede sig langsomt frem, indtil hendes læber strejfede hans øre. Hendes læber sitrede let da hun lod kælne, legesyge ord strømme derfra, og hendes varme ånde spredte sig som krystaller imod mandens hud. Og virkningen af de bløde fingre der smidigt legede med hans trøje, samtidig med at legende ord faldt fra hendes bløde læber, var meget tydelig. Hun kunne mærke ham imod sig - åh, fantastisk. Fik hun nu ikke engang lov til at forføre?! Han var fandme så nem!
Endnu et kort blik strejfede kvinden, før hun lod fingrene sno sig om mandens arm, og hun lod hastige skridt bevæge hende væk fra postyret, endnu imens det kælne smil dansede om hendes læber, og kjolen bevægede sig drillende om hende. Byttet var fanget. Nu handlede det bare om at få suget sjælen ud og smidt kadaveret væk, så hun kunne smutte hjem til tvillingerne.

//Out