Let the game begin my dear dragon. –Rafaela-

Tik tok, tiden stod fuldstændig stille og nu var det tid til, at komme ud og more sig. Og hvordan gjorde en vampyr det? Ved at jage selvfølgelig! Bare tanken om blod og ofrenes sidste klynk, var nok til at sende gejst igennem River. Den unge vampyr med en forkærlighed til blod, som en hver anden vampyr selvfølgelig. Omgivelserne bestod af dansende væsner, der svang deres kroppe loggende fra side til side, for at forføre vedkommende de nu lige skulle have fået øje på. River snoede sig igennem dem med en stor lethed. Nogle af de piger han smuttede forbi, måtte han indrømme var ret så fristende, men han ventede lidt. Måske kunne der ende med at komme noget der var endnu mere fristende, samt interessant. Han kunne godt bruge noget interessant i sit liv lige nu. Om det så bare var denne ene aften, hvor han jagtede og generede det interessante, indtil det var dødt, måtte vise sig.
Han gik med sine loggende vampyrbevægelser op til baren. Præcis ligesom han havde en forkærlighed til blod, så var kærligheden til whisky lige så stor. Inden længe gled den gyldne væske, iført et glas, hen til ham langs bardisken. Han skålede til bartenderen og tog whiskyen i en mundfuld. Den var stadig ligeså udsøgt på hans tunge som den altid havde været. Med et højt dunk, satte han glasset ned i disken og så sig omkring, med sine ravnefarvede øjne. Indtil videre var der stadig intet interessant at se. Forhåbentlig kom der noget mere interessant i løbet af aftenen. Han vendte blikket ned på sit tomme glas. Den ene af hans hænder sneg sig om det og begyndte at vippe det frem og tilbage. Tiden stod så ganske rigtig stille for ham. Der var ikke rigtig noget at lave for ham. Det var som om, at alt det der var at opleve i verden, havde han oplevet og nu var det bare slut. Der var ikke mere at se. Ikke mere at opleve og bestemt heller ikke nogen at opleve det med. Den tanke førte ham selvfølgelig videre til Mikayla, hvilket fik ham til at vrisse lavt af sig selv. Han skulle holde op med at tænke på hende. Efter at have ledt overalt og ventet på hende i et år, var der ikke mere at gøre. Hun kom ikke tilbage til ham. Det var slut.
En interessant duft fangede hans næse. Det var en snævre duft af varme og udbrændt bål. Han så sig nysgerrigt omkring, for at finde kilden til denne duft, som han havde på fornemmelsen var en dracoianer. Det var kun væsner som dem, der havde disse varme dufte. Nok var deres blod kogende for en vampyrs tunge, men det forhindrede ham ikke i, at ville se denne drage. Hvem ved om vedkommende kunne gå hen og blive aftens underholdning? Han smilede lumsk for sig selv. Underholdningen var fundet.

Rafaela havde imod sin fars og storebrors vilje sneget sig ud af slottet og humpede afsted imens hun gik med sine krykker. Dom havde næsten halshugget hende sidst han opdagede hende i ikke og gå med dem så hun var begyndt og blive bedre til og bruge krykkerne. Hun havde sat sit hår i en hestehale der var flettet. Hun havde taget sin sorte og lillae kjole på der gik ned til hendes knæer. Hun vidste ikke hvad hun skulle lave, men hun vidste, at det ville blive kedeligt og tage på kroen denne aften. Hun hørte noget musik ikke så langt væk fra sig og bestemte og følge efter musikken og endte ved et diskotek. Hun gik ind i diskoteket og kiggede rundt. Der var mange mennesker som dansede rundt omkring, men hun ville have svært ved, at danse pga hun skulle bruge krykkerne. Hun gik hen til et bord der stod tomt i et hjørne. Hun satte sig roligt ned og havde sat krykkerne lige ved siden af sig. Hun kiggede rundt og ledte efter nogen som muligvis var alene som hun kunne gå hen og snakke med.

Da han fik øje på dragen, var hun langt fra det han havde forventet. Inde i sit hoved havde han måske overvurderet en smule. Han vidste ikke hvad der ville komme ind af døren, men han havde ikke regnet med, at hun var så hårdt såret som hun var. Krykkerne sagde lidt det hele. Hun var ikke i stand til at stikke af fra ham, hvis han nu besluttede sig for, at jage hende. Eller, det mente han ikke, men nu skulle han heller ikke undervurderer drager, medmindre han ville have brændt sin røv af.
Han tog en sidste slurk af sin drink. Underholdningen var startet, præsenteret af ingen andre, end ham selv. Han sukkede svagt for sig selv. Hvor var han lige endt henne med sit underlige liv. Før han gik over til dragen, så han en sidste gang om på hende. Skulle han lade være? Hvad fik han ud af det? Udover at han måske ikke ville kede sig så meget! Der var intet at tabe eller vinde. Der var kun kedsomhed at slå ihjel.
Benene rykkede sig nærmest af sig selv og før han vidste af det, var på vej hen imod hende, med afslappet og loggende vampyrbevægelser. Bevægelser som kun en vampyr vidste hvordan man ejede. De mørke øjne var fastlåst på det spændende væsen for øjnene af ham. Han satte sig ned ved siden af hende. På læberne var der et selvsikkert smil.
”Har den unge dame noget imod at jeg byder hende på en drink?” Han skar en kæk grimasse, hvor opmærksomheden derefter blev rettet imod tjeneren, der efter et vink med hovedet kom hen til dem.
Med trætte øjne så hun skiftevis på dem begge. ”Hvad skulle det være?” Man kunne høre at hun var van til at bruge den replik. Den faldt tungt ud af munden på hende.
”En whiskey til mig,” Han så hen på dragepigen med sine øjne, der var ligesom to mørke perler. ”Hvad kunne du tænke dig?” At spille høflig og venlig var en del af forspillet. Hvis man kunne kalde det sådan.

Rafaela sad roligt på en stol og kiggede rundt i mængden. Hendes øjne fæstnede sig fast til en fyr der kiggede på hende. Det var som om de begge stirrede på hinanden. Hun vidste ikke helt hvorfor eller hvad der gjorde, at han skelnede sig ud fra mængden. Hun blev dog lidt forvirret da hun lagde mærke til, at han var begyndt og gå hen imod hende. Hun tvang sig selv til og kigge videre på de andre gæster, men hendes øjne flyttede sig ikke med hendes hoved. De blev ved med og fæstne sig fast på vampyren der gik imod hende på en lokkende måde. Hun kiggede på ham da han satte sig ved siden af hende. "Nej de sætter dem bare og jo tak det må de gerne hvis det gør dem glad" hun smilede lidt til ham og kiggede undersøgende på ham. Han var nu ret flot det måtte hun indrømme. Hun vidste dog ikke helt hvorfor hun snakkede til ham som om det var tjenestefolkene på slottet hun snakkede til. Det faldt hende på en underlig måde naturligt. Hun plejede dog ikke og snakke sådan til folk hun lige mødte. Hun kiggede på tjeneren der kom hen til hende. Hun tænkte lidt over hvad det var hun skulle vælge "Jeg skal bare have et glas vand tak" hun var ikke den store drikker og det irriterede mange fyre for de ville altid drikke hende fuld så de kunne komme i bukserne på hende, men den måtte bare acceptere det. Hun kiggede roligt på fyren igen efter tjeneren var gået "Hvad hedder de?" hun kiggede roligt på ham og smilede venligt til ham.

Tjenerinden nikkede til deres bestillinger og forsvandt derefter op imod baren, hvor hun snakkede med kromoderen over disken. Før River så hen på dragepigen igen, sikrede han sig at tjeneren var væk, så de kunne snakke i fred. At hun havde bestilt vand gjorde ham ikke noget. Det bestemte hun fuldkommen selv, trods alt, forsøgte han ikke at drikke hende fuld og komme i bukserne på hende. Den type var River ikke. Nok elskede han at flirte, men tøsen skulle godt nok være noget særligt, hvis han skulle tage hende med hjem i seng. Man var vel en smule krævende.
Han så hen på dragetøsen endnu engang. Nuttede at se på var hun skam, hvilket var sjovt, at tænke på når hun var den race hun var. En nuttet tøse der kunne forvandle sig om til en stor drage, der kunne bide hans hoved af, hvis det lystede hende.
”Det undre mig, at en som dig sidder her alene,” sagde han med en stemme, der var hæs og rar at lytte til. Det kom fra at han havde den sangstemme som han havde. ”Mit navn er River, hvad er dit?”
Tjeneren kom forbi og gav dem det de havde bestilt. River sendte hende et kort taknemmeligt nik, før han rettede opmærksomheden imod dragen endnu engang. ”Hvis jeg må vide det… Hvad pokker er der så sket med dit ben?” Han så nysgerrigt ned på hendes ben og derefter krykkerne.

Hun smilede roligt til fyren og kiggede efter tjenerinden der havde taget imod deres bestillinger. Godt, at hun ikke var nød til og arbejde som tjener. Hun havde blevet sindssyg, men hun arbejdede vel mere for sin far og det kunne nu også drive en til vanvid af og til det måtte hun indrømme. Hun kiggede roligt på fyren "Jeg havde mest brug for, at komme væk hjemmefra og endte så med, at sidde her" hun trak let på skuldrene da hun ikke helt selv vidste om det gav mening det hun sagde. Hun smilede stille til fyren som åbenbart hed River "Jeg hedder Rafaela" hun sagde ikke resten da hun for det første ikke kunne se nogen grund til hvorfor han skulle vide det samt han havde også kun sagt hans fornavn så det passede nu meget godt. Hun smilede venligt til tjenerinden da hun var kommet med deres bestillinger. Hun tog en tår af sit vand og kiggede på River "Jeg faldt ned af en trappe" hun ville ikke komme med den lange forklaring på hvordan og hvorledes da hun ikke vidste om han ville høre hele historien eller hvad han ville.

Selv hvis hun havde haft fortalt ham hendes efternavn, ville han ikke vide hvem hun var, eftersom han ikke var den klogeste i hvad der skete omkring ham. Hvem der var på toppen af alting og hvem der var i bunden, ragede ham egentlig ikke rigtig på nogen måder. Det kunne være dronningen af underworld der sad foran ham og han ville ikke være interesseret. Bare den tanke, sagde lidt det hele om River. Måske han havde været interesseret i, at tømme dronningen for blod, det kunne jo være, at hun smagte godt?
Endnu engang, var tankerne kommet på afveje og for ikke, at lade dem komme længere ud, fokuserede han på dragetøsen og hendes ord. Så hun var faldet ned af trapperne? På det punkt, var River taknemmelig for, at være en race der healede og ikke skulle vente på, at der gik flere uger før det var gået over.
Han nikkede med underlæben stukket ud. ”Det lyder ikke så godt,” Han tog en slurk af sin whisky. ”Og du er sikker på, at historien ikke er mere voldsom ligesom.. Du blev skubbet eller noget i den stil?” De mørke øjne så nysgerrigt på hende. Man kunne jo aldrig vide med Underworld. I en verden som denne, kunne de værst tænkelige ting ske, uden nogen gjorde noget som helst ved det.
Han stillede glasset fra sig og kørte det rundt i hånden. ”Så Rafaela, det er et smukt navn, kommer du fra en adel familie?” Noget tydede på, at med så specielt et navn, burde man komme fra en familie der tjente kassen. Eller, måske bare noget derhen af.

Hun kiggede hurtigt ned i bordet da River spurgte hende om der ikke lå andet bag ved, at hun havde brækket foden og forstuvet håndledet. Sandheden var jo den, at hun rigtigt nok var faldet ned af en trappe, hvor hun sådanset var gledet og var bevidstløs det er mere det der skete efter der gjorde så ondt på hende. Stadig. Selv efter der var gået lidt tid. Hun kiggede op på River efter lidt tid "Jeg gled fra øverste trin og faldt ned...hvad der skete derefter står mig uklart..." hun ville slutte det emne med det samme. Hun var blevet helt bleg i ansigtet af og tænke på det der var sket.
Hun rystede lidt på hovedet og begyndte langsomt og ligne sig selv igen efter River havde skiftet emne for hende. Hun sad lidt og tænkte over det og nikkede stille til hans spørgsmål "Det kan man ihvertfald godt sige. Min far har ihvertfald en høj status her i byen" hun trak let på skuldrene som om det var meget normalt, at have en far der var konge af byen.

Havde hendes en stor rolle i denne by? Ikke at det rigtig interesserede ham, så hun kunne fortælle ham, at han var under hendes standarder så meget hun ville. Det ville ikke røre ham det fjerneste. Man var vel den man var ikke sandt? og hvad det angik River, så var han en kold skiderik på mange punkter og bekymrede sig ikke om hvem der var på toppen i denne verden. Så længe han selv overlevede, var alle andre fuldkommen lige meget. En smule hårdt, men det var han ligeglad med. Han havde selv kendt det med, at ens far havde en stor rolle i samfundet, da han kom fra en elver stamme, hvor høvdingen var ingen mindre end hans far, hvilket gjorde ham til elverprinsen. Af den stamme i hvert fald.
Han nikkede til det hun sagde og gjorde en drikke gestus til hende. Egentlig vidste han ikke rigtig hvad han skulle sige til hende. Hvordan gik man fra venlig til, at logge hende med udenfor, så de kunne begynde at lege katten efter musen? Som sagt, River havde ikke tænkt sig, at voldtæge eller forsøge, at gøre hende forelsket i ham. Tvært imod, havde han blot tænkt sig, at få slukket sin sultne kedsomhed.
Han kørte en hånd igennem de mange lokker og fjernede dem fra sin pande. "Så.. skal du noget specielt i aften?" Hans stemme var varm og boblende. "Eller, er det meget vigtigt du kommer hjem til farmand igen? Jeg ved hvor klæbende fædre kan være,"

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til denne fyr. Hun var ligeglad med, hvem han var og hun havde altid svært med og komme i snak med folk uden videre.
Hun smilede venligt til ham og tog en tår af sin drik. Hun sad lidt og spekulerede på, hvad hun skulle lave resten af aftenen. Hun rystede let på hovedet da han spurgte om hun skulle noget specielt denne aften. Hun overvejede lidt og gå sig en måneskinstur ved parken når hun var færdig med og være på kroen. "Skal bare være hjemme inden solopgang så har masser af tid endnu til og være ude" hendes stemme var rolig. Hun tog en sidste tår af sit glas før hun rejste sig op. Hun havde bestemt sig for, at gå en tur. "Det var rart, at møde dig, men jeg må videre" hendes stemme var rolig og venlig. Hun haltede hen til hoveddøren og gik ud af den. Hun gik hen imod parken hvor der ikke var en sjæl i flere miles omkreds.

Tiden var inde til at lege. Normalt legede han kun få gange med sin mad, men nu var dette anderledes og han kedede sig sådan. Underholdningen kom ikke af sig selv, man var nød til selv, at finde den og lave den.
Et monster var et monster.
En vampyr var en vampyr. De to ord var en og samme ting. Hvis en vampyr opførte sig sukkersødt så havde de intet at prale med. For en rigtig vampyr vil tørste efter blod, elske mørket og være stolt af det de er, uden at lade andres mening påvirke dem. Koldblodig som sultne rovdyr, skulle de liste igennem natten og slå ned på det de havde tilladt at kalde bytte.
Da hun var ude af døren, sendte han hende et sidste smil, et sidste lille uskyldig smil. Så snart hun var væk, fjernede han det med et lusket glimt i sine sorte øjne. Hurtigt tømte han sin whisky og forlod kroen uden at se sig tilbage, velvidende om, at nogen få havde lagt sine øjne på ham.
Han havde ikke i sinde, at slå dragetøsen ihjel, da det ville være spild af blod og tid, men han kunne ligeså godt få lidt sjov ud af, at lege katten efter musen. Roligt gik hun ind i parken i troen om, at ingen kunne have i sinde, at genere hende. Det bedste af det hele var, at der ingen væsner var i miles omkreds.
Da hun var mindst forberedt, løb han hurtigt hen imod hende, skubbede hårdt og drillende til hende, hvor han derefter forsvandt i mørket igen. Af en eller anden grund, havde han en trang til, at se hende bange og panikslagen, at se hende løbe i rædsel.. Han var blevet en smule skør for tiden..