Oh it is you again? (ribanalon)

Hun stoppede brat op da han sagde dette, "HVad hvis jeg allerede har
fået hjælp nok" hun vendte sig mod han og gik tæt op af ham uden at
overhoved at røre ham, hun så ham i øjnene, hvorefter hun kiggede smilende
med et dystert smil. "Tro mig jeg kan få alt den info om dig jeg vil" hun kiggede
op og ned af han som om hun spiste ham med sine øjne. Og alligevel var der
en vis mellemrum mellem dem så de ikke gjorder hinanden.
Det undrende hende at han var så fantaseret af hende, men igen, hun var
jo ikke ligefrem en man kunne undgå at kigge på, for jo mere folk var uintrrsseret
jo mere pågående var hun skønt hun aldrig ville røre et andet væsen seksuelt.

Han grinede svagt af hende... Ikke engang sakref eller andre ledere af diverese klaner i denne verden vidste ret meget om ham... Ikke engang spioner og proffesionelle vidste ret meget om ham... Eller jo de vidste noget men 90% af det var dækhistorie og resten var ubrugelig viden...

"Tro mig hvad end De ved eller tror De ved... De tager fejl... Så hvad med bare at lade mig give dem en hånd med den sag?"

Han smilede venligt til hende... Ikke andet end venligt... Han var fascineret af hende ja men ikke på en romantisk eller seksuel måde, de to ting kunne Lyssa fint klare for ham...

Hun kiggede ham igen i ansigtet, "Jeg ved skam intet om dig" sagde
hun med et roligt smil på læberne, hun vendte sig igen for at gå over
til sit eget bord hvor hun før havde siddet med den anden mand.
Hun gik afbalanceret som om at hvert et skridt blev taget med en
tanke bag. Hun satte sig i en stilling der fikhende til at ligne en der
havde siddet der hele tiden uden at havde rejst sig heller haft en
samtale. HUn lod ikke engang blikket hvile på Sajro det var hans valg
om den underlige følelse han havde to over ham eller at den endelig gik
væk, men noget vart sikkert og det var at Ribanlon ikke var færdig med ham.

Han smilede bare venligt til hende... Han var dog ikke så glad for at sætte sig der og snakke hvis det var det hun ville... Hvis de skulle snakke om ham skulle det være for lukkede døre... Ellers kunne hun godt glemme alt om det...

Han satte sig dog bare ned og kiggede på hende... hvis hun havde noget hun ville måtte hun skam selv tage lidt initiativ til at finde ud af det... Han bad hende ikke gå med ham til et privat sted da han ikke var sikker på hvordan hun ville tage det...

Hun skar tænder imens hun bare stirrede på ham, hun havde fået
det hun ville aften denne varulv, skønt at hun viste de ville mødes
igen ville hun ikke slås denne gang og sidste gang havde været et
omtumlet senarie af irretation og Provokation. Hun overvejede at
fordufte. Finde sig et bytte eller sin mad, hvis manden stadig vandrede
rundt i en halv beruset besindelse. En duft af kvinde hang over ham,
en kvinde som ikke var hende selv da hun ikke havde rørt ham, selv
ville folk også kunne dufte hende da hun havde stået så tæt op af
denne varulv.

Han kiggede på hende, og kunne snart ikke holde sig tilbage længere... Han vidste ikke helt præcist hvad hun gerne ville med ham, men han var nu blevet opsat på at finde ud af hvad hun ville... han var nød til at spørge hende om det...

"Vil De ikke med hen et mere privat sted... Så kan De lære lidt om mig... Og misforstå det nu ikke..."

Han smilede stadig til hende, og smilet var stadig bare venligt, og intet andet var der bare det...

"Hmhm..." grinte hun og syntes det lød ret så forkert, men ud fra
hvad hans aura fortalte hende var han ikke opsat på det som hans
sætning kunne havde betydet. "Hvad skulle få mig til at følge dig?"
sagde hun og så nu mere studerende som om hun ledte efter noget
der kunne røre hendes indre, der hvor sjælden engang havde siddet.
Der hvor der nu kun var mørke og tanken om når hendes dage en dag
hørte op ville kun helveds flammer holde om hende.

Han vidste ikke hvorfor han sagde det han gjorde men han fik det nok bare sagt på grund af det han var og derved var meget rammende omkring det han valgte at sige og bruge som argument...

"Noget der er varmt..."

Han vidste ikke hvad hun ville tænke omkring det, og han var sådan set ret ligeglad med om hun valgte at følge ham det skulle jo nok lykkes ham alligevel... Han vidste ikke hvordan hun forstod det... Det kunne forstås på så mange måder, og lidt efter tilføjede han noget mere...

"Måske noget til at stille sulten?"

Hun slikkede sig nu kun over den ene hjørnetand, langsomt
som om hun lege med sine tænder, de dræbene våben der
havde taget livet for så mange. "Jeg lytter" sagde hun alt
imens hendes hoved svagt rettede sig opad mod Sajros ansigt.
Hun trippede langsomt med fingerne der klakkede ned i bordet
lige så stille om og om igen. Hun ville vide mere høre mere,
selvom at hun ikke var sulten var blod altid godt betalt når
man lavede aftaler ud fra dem "Men hvad for du ud af det"
var hendes næste spørgsmål

Han burde nok have set hendes lille slik af hendes tand, men det gjorde han ikke og vidste stadig ikke hvad hun var... Han undrede sig over hendes spørgsmål, men svaret var ret enkelt muligheden for at flygte fra det normale for en gangs skyld...

"En mulighed for at møde en ny person, og flygte fra hverdagen..."

Han var ærlig omkring det da han ikke så nogen grund til at lade være med det...

"Hmhm..." grinte hun , "Varulv...." sagde hun og holdte en pause,
"" hvad er det der gør du stoler på en vampyr" hun ville vide hvorfor
han var så rolig i hendes nærvær, hun ville dræbe ham hvis hun ville,
og alligevel han være mere værd end det lige nu, der var hemmeligheder
som intet betød som alligevel kunne få hendes mørke sind til at drømme.
Hun levede i drømme fra andre mennsker, i minder fra hvad hendes ofre havde
oplevet.

Han kiggede på hende... Selvom det først var nu han fandt ud af hvad hun var, var han stadig rolig, hvis hun ville tage hans blod var han som sådan lige glad med det, ikke fordi han troede hun ville da han var varulv... Mange vampyre syntes deres blod smagte dårligt indtil de smagte blodet af en Nightcan... Det var helt annerledes der var en styrke i det blod...

"jeg stoler på dem jeg finder det korrekt... Og jeg ser ikke jeg har noget at miste..."

Han smilede, og ville så bare have svar på sit spørgsmål...

"Skal vi gå?"

Hendes øjenbryn løftede sig og hun rejste sig, "De føre" sagde hun
og lod en bevægelse med armen hvise at han var føren her, eller
indtil videre. "Men tro mig de har meget at miste" sagde hun ingen
at hun tog 1 enkelt skridt frem mod ham. Hun kiggede afventende på ham.
Hhun lod sine læber stå svag åbnene imens hun stod som en anden
tjenerinde der skulle føres til sit første job.

Han begyndte bare at lede hende afsted væk fra kroen, og ned mod det område hvor hans hus lagde i... Han havde ikke tænkt sig at føre hende hen til sit eget hus, da både Lyssa og barnet kunne være tilstede og det ville ikke være godt at lade en vampyr være tæt på et par shapshiftere...

"Denne vej..."

Han ledte hende hen til et andet hus som han brugte når han havde brug for at være alene, og når han ville slappe af... Det var et lille hus med et rum hvor i der var en seng, nogle skabe et bord og et par stole...

Det var som om hun kendte vejen, at han ikke havde behøvet at føre
hende, de var alene nu og hun kunne gøre hvad hun ville. Hun kiggede ikke
engang rundt da de stoppede, hun kendte allerede området fordi hun
kom så tit i dette område. Her var mere roligt og folk lod en være.
Ikke fordi folk ligefrem kom og generede en vampyr, men der var en sindsro
over denne by. Hun lukkede øjnene kort i og åbnede dem igen.
hER duftede gammelt, af træ og af aske som om der engang havde været bål her.
de stod ude foran det lille hus som SAJRO HAVDE ført dem til

Hun kunne nok godt gøre hvad hun ville og det meste af det ville han ikke engang forsøge at stoppe hende i at gøre... han var en ret kold person den aften, men ikke på den onde måde bare kold og uden frygt...

"Kommer De med ind?"

Han vendte bare ryggen til hende og gik ind i det lille hus hvor han kiggede rundt... Stadig med ryggen med døren...

Hun vendte sig med et sæt som om at hun slet ikke bevægede sig.
Hun gik med lange skridt mod ham, "Ja" svarede hun ham og så
mistrorisk på ham som om hun søgte efter den mindste tanke til hvorfor
han lod en vampyr komme så nær. Selv gemte hun sin mening angående
andre racer og selvfølgelig var hun ikke fan af varulve, deres blod var ikke
så meget, med mindre man kunne lide det bitre, og alligevel blod var blod
og hvis man var sulten nok var blodet fint.


//bliver ukretiv nu kan jeg mærke så smutter i seng, god nat//

Han kiggede sig lidt omkring i det lille hus... Det var ikke et stort et men det var som det var... Han var tilfreds med det, og det var der da ingen tvivl om, og ingen skulle stille spørgsmål omkring det... Han var usikker på sig selv lidt, om hvorfor hun var der, altså hvorfor han havde inviteret hende med...

"Nå er der noget De vil have?"

Han vendte sig ikke om mod hende men knækkede bare nakken et par hurtige gange... Selvom det var mørkt kunne de vel begge se tydeligt...

//Okay//

De var allerede inde i huset? Men hun kiggede sig ikke rundt.
Hun så nu på ham med et grumt smil der formede sig ud et mere
normalt smil igen. "Fortæl mig Sajro....hvorfor er´du så....
dyster" hun slikkede sig i mundvigen, han var ikke som de andre
varulve, han var dysfunktionel, en varulvs natur bar han ikke.
Men måske var det alderen der gjorder det. Den unge alder der
kunne få de mest normale mennesker og vvæsner til at vælge ting
der kun førte til ren smerte.

Han begyndte stille at rode i et af skabene... Der var intet at finde men han gjorde det bare... Han ville snart svare hende men han ville lige lade spørgsmålet svæve i luften nogle lange sekunder inden han valgte at svare hende...

"Dyster... Jeg er ikke dyster... Jeg er bare ikke bange, og ser ikke at jeg har noget at miste..."

han smilede skævt frem foran sig...

Hun lod en finger køre over det stortset helt støvede bord og lod sine
2 finger gnide sig samemn så støven faldt af, det var en halvtungt lag
og der var ikke meget der kunne ånde her inde. "Det ser ellers ud til
at du alligevel har en del" hun studerede støven der var på hendes fingre
"Altså at miste" hun lod nu blikket gå studerende over på ham. Han
skulle ikke fortælle hende at han ikke var dyster, selv var hun et væsen
der levede et stort set dystert liv hvis man kunne sige at det var et liv...
ELLER AT en vampyr havde et liv.

Han havde den der lyst til at gøre alt for at bringe sig selv lidt i fare, for at opleve faren helt tæt på sig, gerne så tæt at der næsten ikke var nogen vej tilbage, og måske han heller ikke ønskede en vej tilbage...

"Hvad mener De da jeg har at miste?"

Han holdt stadig ryggen mod hende... Han håbede næsten hun ville gøre det sådan lidt mærkeligt at han gjorde det, men han ønskede at opleve det...

Hun gik tæt op af ham som han at hun ville røre ved ham, men alligevel
var der et mellemrum mellem på 2 cm, han duftede ham ind i sin lugte sans
og derved sin hukommelse. Hun var på nippet til at sige hvorfor hun ønskede
at vide af ham, men det ville ikke komme over hendes læber, hun havde íkke
fået det der helt gavnede hende endnu. Hun skar svagt tænder. I bare iver efter
at gøre det som hun ikke skulle-

Hanblev bar stående med den nøgne ryg mod hende, mens hans hjerte bankede i en fast og rolig rytme... han overvejede kort at slå hendes tænder ned i hans nakkeskind med vold... Men alligevel ville han ikke... Hvis hun ville tage hans blod skulle det være hendes eget valg... Men han ville gerne give hende lyst til det...

Han lod en finger glide over halsen og lod lidt blod løbe ud... Ikke meget og såret lukkede sig hurtigt igen... Blodet duftede af den styrke der løb i hans åre, og det var alt...

Ribanalon duftede blodet, det tiltrak hende ikke ligefrem. Men det
tirrede hende. Og lod en finger køre over hans rygsøjle til det endte
lige ved hans bækekn før hun fjernede fingeren. Hún var en frister,
ikke en der blev fristet. Hun var en der gav folk tanker, men kun tanker
hun ville aldrig lade folk få deres lyster opfyldt. For hun var en der nød
at være det folk så som uoppnåelligt. Hun gik 2 skridt tilbage væk fra
ham.