Hvad er du?// Alian.

Tid: Solen skinner stadig så midt på dagen cirka.
Sted: The Forest.
Vejr: Det er dejlig varmt og solen skinner dejligt.
Omgivelser: En stor smuk sø dybt inde i skoven.



Alane sad ved kanten af vandet og betragtede hvordan solen afspejlede sig i vandet. Hun smilte stille. Strøg kort efter det røde hår ud af øjnene så hun igen kunne se. Det havde en vane med at det altid skulle være i vejen. Hun samlede det stille og bandt en sort læder snor omkring det. Stille rejste hun si op og tog sin trøje af som hun smed på bredden, efter det smed hun bukserne og hoppede så i det kølige vand. Hun havde haft badetøj på inden under, det havde hun tit, det var meget nemmere på den måde. Hun dykkede stille under vandet, hendes øjne var lukkede men efter kort tid åbnede hun dem stille, de skulle dog lige vende sig til at hun nu var under vandet. Hun så sig stille omkring og svømmede lidt længere ned.

Langt nede i søen var der en grotte.
Grotten var mørk, dyster og der svømmede et væsen i den.
Det var et væsen verden ikke havde set før...
Det var Alian i hajformen.
Han svømmede på livet løst for at komme ud af grotten.
Han havde allerede indtaget frisk blod og nu var hans time i vandet næsten gået...
Hajformen ville ikke kunne holdes efter timen var gået.
Grotten var snæver så Alian måtte grave sig ud af den.
Men hans kræfter blev mindre og mindre.
Hvis han skulle overleve så måtte han have luft til hans lunger efter forvandlingen var bragt til ende.
Hans hale var allerede forsvundet... Nu rygfinnen... Så hans størrelse... Svømmehuden, skællen og der kom han igennem.
Overfladen var længere væk end han kunne svømme på kort tid.
Han skyndte sig så meget han kunne men da han var halvvejs... Så forsvandt gællerne.
Det sortnede for hans øjne da han ikke havde noget ilt i lungerne...
Han sivede langsomt opad mod overfladen men hans bevidsthed var væk.

Alane stødte op mod overfladen igen og brød igennem. Hun trak vejret dybt ned i lungerne og så sig omkring. Der var så stille og fredfyldt her.
Hun så hen over vandets overflade og lagde mærke til at der var begyndt at komme en sort skikkelse under overfladen.
Stille svømmede hun derover men da det gik op for hende at det var et menneske skyndte hun sig derover.
Hun greb fat i ham d hun så at han ikke var ved bevidsthed. Langsomt begyndte hun at svømme ind til bredden hvor hun fik lagt ham op på. Efter det kravlede hun selv op så hun nu sad på knæ ved siden af ham. Hun lagde øret mod hans mund for at høre om ar trak vejret.

Alian lå stadig bevidstløs på jorden.
Han var kun iført sine badeshorts som nu var ret slidte og lasede.
Hans ok veltrænede mave og overarme var blottet.
Og vandet siv ned af ham.
Den sorte klap som havde lagt sig for hans øjne var der stadig og det tegnede til at den ikke ville fjerne sig lige med det samme.

Alane bed sig i læben og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde aldrig haft erfaringer som dette før.
Hun klappede ham let på kinden og håbede på at han vågnede men det så ikke sådan ud.
Stille fik hun ham op at sidde og støttede ham, hun bankede ham let på ryggen i håb om at vandet han havde slugt kom op.
Alane selv var kun iført hendes bikini men hun havde ikke rigtig tid til at betragte denne mand.
Han var jo bevidstløs og hun anede ikke hvad hun skulle gøre for at få ham til at vågne.
Hun bed sig let i læben som hun altid gjorde når hun var nervøs, hun håbede bare at han vågnede.
Det var ikke fordi hun ikke kunne førstehjælp men hun ville helst undgå at give mund til mund til en fremmede, hvad ville han dog ikke tænke om hende?

Lige pludselig åbnede han øjnene og hostede en masse vand op.
Det skete lige efter der var en som havde dunket ham i ryggen.
Alian hostede og kikkede sig omkring.
"Hvor fanden er jeg?" spurgte han og fik nu øje på den pige der havde trukket ham i land.

Alane smilede lettede da han hostede vandet op og kom til sig selv igen.
Hun sad foran ham nu, hun sad på hug, stadig kun iført sin bikini.
Den klædte hende rigtig godt og fremhævede hendes kvindelige former.
"Jeg fandt dig i søen og trak dig herop, jeg ved ikke hvad du lavede i vandet"
Et stille og lettet smil lå over hendes læber mens hun betragtede ham
"Er du okay?"

Alian tog sig til hovedet og kikkede ud i luften et kort øjeblik.
"Man kan vel sige at jeg... Fiskede" sagde han med et nervøst smil.
Han orkede ikke at skulle til at fortælle om hajformen.
Han kikkede tilbage på sin redningskvinde og betragtede hendes krop.
Dog sagde den ham ikke særlig meget da han havde en anden pige i tankerne...
"Men tak. Jeg hedder Alian" sagde han og smilede mens han rakte sin hånd ud for at hilse.

Alane så vantro på ham og lagde kort armene over kors.
"Så du fiskede under vandet?"
Dog slog hun det hen, hvis han ikke ville fortælle hende det var det fint, hun snagede ikke.
Roligt rejste hun sig op og gik over og trak sit tøj på igen, det var et par afrevede bukser så det nu var et par korte shorts og en almindelige tanktop.
Hun gik over og satte sig foran ham igen og gav ham et stille smil.
"Alane", hun tog stille hans hånd og gav den et let klem.

"Når hej Alane. Tak fordi du redet mig" sagde han og smilede til hende.
Det var rart at møde nogle som for en gangs skyld turde rede folk i nød.
Sådanne personligheder var jo sjældne i Underworld.
"Og ja jeg... Ja jeg fiskede under vandet" sagde han roligt.
Det var nok lidt svært at forklare hvordan han var havnet dernede.

"Jamen også hyggeligt at møde dig Alian, selvom det ikke er under bedste omstændighedder", Alane hentyde stille til at hun lige havde trukket ham ud af vandet før han næsten døde.
I følge hende var det ikke lige den bedste måde at lære folk at kende, men nu kunne det jo også godt være at det bare var hende der var underligt.
Hun smilede stille og betragtede ham, hun kiggede nok efter om han enten havde noget dyrisk over sig eller ej, de eneste hun havde mødt var en varulv og et menneske så hun kunne ikke rigtig vide hvad han var før hun så tegn på noget dyrisk eller ej, hvis hun intet så måtte hun gå ud fra at han var menneske.
"Okay, det kan man sikkert også sagtens", hun var ikke dum men ville heller ikke snage i ting som ikke vedkom hende dog følte hun lidt som om han troede at hun var dum da han prøvede at lyve med noget så latterligt overfor hende.

"Omstændighederne kunne ikke være bedre Alane" sagde han med et lille grin i stemmen.
Hun var sku sød nok og ikke lige hvad han havde regnet med at støde på i dag.
Vandet løb ned af hans bare overkrop.
Det havde sine ulemper at forvandle sig... Overtøjet blev altid revet i stykker og tabt på bunden af havet.
"Og jo det kan man. Det kræver bare at man har gæller" sagde han og havde igen et lille grin i stemmen.
Der skete vist ingenting ved at fortælle hende om hans gener.

"Hvad mener du, jeg fandt dig tæt på døden. Vi du kalde det gode omstændigheder eller er du bare sarkastisk?", hun så lettere forvirret ud men havde stadig et roligt smil over læberne. Han virkede ikke helt så afvisende mere som han havde gjort i starten hvilket gjorde hende lidt gladere.
Alane kunne ikke lade være med at betragte hans overkrop kort men så hurtigt væk igen, hendes blik gled ud på søen, hun ville gerne have tilbragt mere tid i vandet men dette var også helt fint med hende. "Så du har altså geller?", et skævt smil lå over hendes læber mens hun betragtede ham for at se om han lavede sjov eller om han var alvorlig.

Alian grinede lidt da hun spurgte om han var sarkastisk.
"Tjo jeg mener nu at den bedste måde at møde et andet menneske er når de reder ens liv" sagde han men kunne ikke holde masken.
Han lavede selvfølgelig sjov med hende og ville bare se om hun kunne grine lidt med.
Alian havde dog alligevel en lidt dårlig humor men han ville da lige teste hendes.
Han så lige i et spilt-sekund at hun betragtede ham.
Det gjorde ham ikke noget hun måtte gerne kikke hvis det gjorde hende tilpas.
Men der tog han sig selv i også at betragte hende.
Hun havde jo tøj på så det var lidt svært men han fik da set kort om hvilke former hun havde.
"Og gæller?? Tja det kommer vel an på situationen" lød det fra ham.
Han prøvede dog stadig at pjatte lidt med hende selvom at han faktisk havde gæller de fleste tidspunkter i hans dagligdag.

Alane så på ham, hun lyttede til det han havde at sige, hun kunne dog ikke lade være med at smile da han kom med sin ellers dårlige joke men den morede nu Alane en lille smule.
"Tjaa jamen hvis det er det du mener. Det skal der jo også være plads til", hun kunne lige så godt gå med på joken, den var jo meget sjov og uskyldig. Hun strøg igen noget af sit røde hår ud af øjnene, det tøj hun havde på sad meget tæt ind til hendes krop da hende badetøj indenunder jo var vådt.
Hun havde ikke noget imod at han betragtede hende, det havde hun jo selv gjort og så også fordi der var jo ikke noget bag det.
Hun smilte stille og betragtede ham igen, hendes øjne landte igen på hans og hun smilede stille. "Så det du siger er at du i nogen situationer har gæller eller hvad?", hun så relativt nysgerrig ud fordi hun var ikke helt sikker på at det rent faktisk var en joke denne gang.

"Jo i diverse situationer så har jeg gæller..."
Han smilede til hende.
Han solen i øjnene så han knep dem kort sammen.
Det var lidt sjovt at tænke på.
Men hun lignede nærmest en engel når solen var lige bag hende.
Han måtte til at styre sine tanker.
Selvom det nok ikke skadet at komplimentere den tøs der havde redet hans liv.
"Men det har sine ulemper... når de forsvinder så skal jeg jo ligesom være i nærheden af luft" sagde han og kikkede svagt ud på vandet.

"Sejt, jeg har egentlig aldrig prøvet at være under vandet på den måde, hvordan er det?", hun lød både fascineret og spændt på hans svar. Stille så hun ham i øjnene, hun så altid folk i øjnene når hun snakkede med dem. Hun lagde let hovedet på skrå og betragtede ham et kort øjeblik, det så ud som om han havde tænkt noget han fortrød eller noget i den stil. Dog slog hun det hen, det var nok ikke lige hendes afdeling at spørge om hans tanker. Let lod hun sin tunge fugte sine læber hvorefter hun let bed i sin underlæbe.
"Det kan jeg kun forestille mig", hun smilede stille til ham og så ham forsat i øjnene.

Alian kiggede stadig ind i hendes øjne.
"Vil du med ud og svømme?" Spurgte han så helt uden videre.
Han var begyndt at kede sig på landjorden.
Ikke at det var kedeligt at være i hendes selvskab men at de bare sad og kikkede...
Han så lidt spørgende og barnligt på hende.
Hun virkede ok nok til at han kunne have det sjovt med hende.
Man kunne eventuelt få sig en ny ven?

Alane bed sig let i læben og betragtede vandet lidt. Det var klart og rent samt det var sikkert dejligt varm. Hvordan kunne hun sige nej til det?
Et stille smil bredte sig på hendes læber mens hun igen vendte sin opmærksomhed mod ham og gav ham et stille nik, "Hvordan kunne jeg dog sige nej til det? Prøv lige at se på vandet". Hun rejste sig op og strakte sin krop mens hun betragtede himlen. Alane havde nu aldrig været særlig høj og nu voksede hun heller ikke rigtig mere.
Egentlig havde hun kun en som rigtig ville kalde sin ven og han var faktisk gået hen og blevet mere af en storebror for hende end bare en ven. Hun lod endnu engang sine grønne øjne falde på ham og rakte ham stille en hånd så han kunne komme op.