Where to go, Where do you want me? (privat) (Larissa)

vejr: Nat, med mange skyer, koldt.
sted: et eller andet sted i gågaderne.

Natten var stille, ung som Gaaps egen alder. Han vidste ikke hvad han kunne forvente af den her nat, men han kunne føle i luften at den her nat måske kunne ændre hans liv for resten af hans liv.
Gaap gik med stille skridt, han ville ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed, dog var hans udseende måske nok til at tiltrække sig noget opmærksomhed. Han havde et par sorte bukser på, sorte sko, en sort rød tank-top, og sit store tohånds sværd på ryggen. Han var stille som han kunne, skønt tohånds sværdet gyngede en smule på ryggen, så gjorde han sit bedste for at være stille. Han gik nu også hurtigt, hurtigt fremad, ind i en gyde, ind af en anden gyde, også ind af en tredje gyde. Han havde et lille smil på læberne, imens han stille greb fat i grebet på sit sværd og trak det i en stor lang bue op ad. Han begyndte at sprinte, han var sikker på der ville være en eller anden idiot der var ved at gøre noget dumt, sådan nogle kunne man altid finde i gyderne, det var det letteste sted at få erfaring i sværd træning. Han stoppede dog op ved den 7ende drejning ned af en gyde, og så lige ud, han kunne ikke se noget, det var som om det her stykke var helt mørkt. Han lod blikket glide op, og så at der var tag over ham nu, var det her en ekstra gemt gyde? Han trak på skuldrende og gik nu stille, han ville ikke vække for meget opmærksomhed, i sådan en mørk gyde som den her.

Lyden af nogen sko med en halv høj hæle gik bandende sig vej i gennem gyderne, nogen bare ben stak ud under en rød kappe der skjulte resten af personens krop, dog kunne man se at det var en kvinde der bar den både på skoen og på de forme under kappe der er lukket tæt om kvindes krop, hun have en hætte slået op det eneste var noget af hendes hår man kunne se i den ene side af hætten, hun gik gennem gyderne for at se om der var noget spændende og give sig til eller for at finde en der kunne spise måske eller bare var irritere og kunne slås ihjel, kvinden stoppede og så rundt for hun hørte en bage sig, en ældre man der bad hende om penge, hun så ned på ham, han var svag og irriterede hende, han have lidt lys med sig, da han holdte det op kunne han se to blod røde øjne.
et skrig og nogen fugle der lettede fra tagen og lammede mere, kvinden var gået vider ned af en anden gyde, tilbage lå manden med blod ude af munden og der var blod på muren, ingen andre en manden og kvinde viste hvad der var sket, hans løgte lyse stadig men ikke mere end at man lige kunne se at der lå en mand på jorden, men der lå også nogen sten ved siden af ham og der sad nogen fast i ham som var de blevet skut ind i ham.

De langsomme skridt begyndte at blive mere og mere hurtigere, han kunne fornemme at der var noget i luften, og pludselig kom et skrig i luften. Et stort smil gled over de lidt tørre læber og fødderne satte af med en utrolig fart. Han kunne næsten dufte blodet der var i vejret, og som hans næse svarede rigtigt på, en ældre mand lå der på jorden med blod ud over sig. Lyset fra lampen irriterede Gaap så han slukkede det hurtigt ved at træde på det, og skyndte sig så af sted. Siden han ikke havde set hvem der havde gjort det måtte det jo være en længere fremme. Han hævede sit tohånds sværd imens hans ben bar ham meget hurtigt frem, til blikket fangede noget kappe, og instinktivt satte han hårdt af og lod sit tohånds sværd pege direkte mod personens ryg, og støde hårdt til i et skarpt stik. Øjnene var skarpe, studerede kappen, studerede den smalle form, de smalle skuldre *er det en pige?* var hans første tanke, hvilket også var nok til at stoppe ham. I hvert faldt halvt, for han var stadigvæk i hoppet mod hende, så han måtte svinge sværdet til siden, og vride sin krop med sværdet for at lige undgå og lande lidt længere fremme i et ordenligt skrid, hvor den ene hånd var tvunget til at støtte sig mod jorden, imens blikket nu prøvede at studere personen forfra. "Hvem er du.. og hvad gjorde du mod manden?" bed han til personen og rettede sig op.. *wow... lav?* tænkte han lidt og små grinede i sit hoved, men havde et meget seriøst ansigt udenpå.

kvinden gik langs gyden, men efter ligt tid hørte hun en bag sig, men hun lod som ingen ting, før personen kom for tæt op hende vente hun sig om men stoppede ikke med og gå, hun have bar lavet en u-vending og de røde øjne var ikke at se mere, hun så mod ham da han så ud til at lægge på jorden, første da han rejste sig rømmede hun sig og så på de svære han have med sig og tydelige vis have havet rette mod hende i starten, men så var der noget der have stoppe ham.
Kvinden tog sine hænder ud og slå hætten ned, hendes halvblege hud kunne tydeligt ses i det halv mørke de var i." Undskylde mig, men plejer man ikke og sige hvem man selv er først, før man spørge andre? ." Spurgte hun letter køligt mens hun blev ved men at se på ham." Du kan da selv prøve hvis det er så spændende, men han lavede ikke andet en at irritere mig og så skulle han bar se have der sker når man irritere en dæmon." sagde hun og så lidt på de svære han have igen, men hun var forberedt på det hvis hen kunne finde på noget, hun så en mellem store sten og tog den op mens hun holdet den i sin hånd, var hun på vagt, hvis han var ude på noget var hun klar på det.

Han stod lidt og gloede på personen og fik så store øjne da han så det virkelig var en pige, og trak så sværdet tilbage, "en pige" kom det som det første ud af ham, hvor han gloede lidt mistroisk på hende. Men han rynkede let på brynene og lo så en smule "jeg slår først også spørger bagefter" sagde han varmt til hende og lagde sværdet over skulderen. "så hvem er du?" spurgte han og rettede sig lange tohånds sværd mod hende i en enkel hånd, hvilket så ud til at være ret let for ham. "og er du ude på ballade?" spurgte han hende undrende imens hans øjne så studerende på hende, han kunne ikke helt bedømme hvad hun var for en slags, men helt normal var hun i hvert fald ikke. Han rynkede brynene og lagde sværdet på skulderen igen og gik så helt hen til hende så han stod direkte bryst mod bryst med hende og så ned på hende med et undersøgende blik "hvad laver en kvinde på disse kander? burde hun ikke være hjemme og sørge for sin mand i køkkenet?" spurgte han hende meget undrende og nedstirrede hende.

Hun så på ham." Kom det som en overraskelse for dig? at jeg var en pige," sagde hun og smilte skævt som hun altid gjorde, mens hun lyttede til det han sagde, hun kunne ikke dy sig for og fnise lidt da han sagde det med og slå først. "Jeg mener ikke at du har slået noget eller nogen i nu og hvorfor er det så vigtigt for dig at vid hvem jeg er?." Spurgte hun og så på sværet og holdt stene og knytte i hånden mens hun ikke flyttede sit blik fra ham, det var koldt ikke sporet af varme kunne findes i dem lige nu. "Måske er jeg og måske er jeg ikke jeg ved bare at ingen skal irritere mig og slippe fra det uden at komme til og betale for det." sagde hun og troede lige han have givet op da han pakkede sværet væk, men nej, han skulle lige sige noget der irriterede hende mere, det blev ikke beder af at han kom hen til hende og stod så tæt op af hende mens han nedstirrede hende. " jeg har ikke nogen mænd for det første og så gør jeg hvad der passer mig, uden nogen skal blande sig i det." Sagde hun og med et holdt hun en kniv af sten mod hans mave lige over der hvor et bælte vil have siddet, hun kunne se på ham at han nok var sort elver, men hun kunne jo ikke være sikker på det selv om hun have levet i 2500 år kunne hun tage fejl af det. "Du skal ikke så meget som tænke på og tage din svære frem igen." sagde hun køligt og så ham ind i hans øjne med et koldt blik.

Gaap rømmede sig let "nej enlig ikke, for du så ret sinkel ud bagfra også med de smalde skuldre der," sagde han med en anelse provokation bag sine ord. Men gav så et smil fra, et smil der bare på overlegenhed "for jeg skal vide om jeg skal hugge dig midt over eller om jeg kan lade dig gå frit" sagde han men stod så stille der foran hende da han kunne mærke stenen mod sin mave og hendes ord. Men det morede ham blodt, og et stort hånligt sortelver smil kom frem imens øjnene så lystende ned på hende, "lille dame, jeg behøver ikke noget sværd for at kvase dit hoved, så jeg håber for dit eget helbreds skyld at du vare din mund eller bliver efterladt her med alle dine knogler knust" sagde han så med en hæs, truende stemme imens han lod hovedet glide tættere på hende med helt udspillede øjne der bare stirrede ned i hendes. Den gule farve skindede flot i hans øjne og hans krops massefylde lå næsten som et tæppe over hende nu, det lange hår som lå ned af siden på hans ansigt og ned mod hende, tungen der kort gled over hans overlæbe hurtigt, han følte sig virkelig i sit es nu, især med mørket ved hans side. Men hans arme havde stadigvæk ikke rørt sig siden han havde lagt sværdet på skulderen, hvor hånden holdte om grebet og den anden bare hang slapt ned af siden på ham.

Lari så på ham, det var som om han troede hun var en lille pige der ikke kunne gør noget, men det skulle han ikke tro om hende, hun var ikke en lille pige." og der for skal du vide hvem jeg er før du slå mig efter det der er sket med den mand?" Spurgte hun halvt dum mens hun så på ham, han skræmte hende ikke, hun ville bare have en og diskuter med nu hvor han næsten var dumpet ind i hende. "Så du mener at en som dig er stærkere ene en dæmon som mig, du skulle hellere passe på ind at opfør dig som en der er ti gang bede ind din modstander før du ved hvem du er oppe i mod." Sagde hun og smilte, da hun så ind i hans gul øjne kunne hun ikke lave være med at sige. "Er du syg, du ser ikke ud til og have det så godt eller skal du måske bar tisse?" Spurgte hun næsten hånligt, hendes øjne blev blod røde igen, sten trillede frem over alt og samlede sig bag ham i lange rækker. Lari smed sten kniven, da den landende på jorden, bliv den til en normal sten igen som også trillede hen til de andre og endte den sidste række med sten. Lari skubbede ham væk og lavede en bevægelse med sine hånd og hviskede noget der var så lavt man ikke kunne høre det i den mørke nat, sten rækkerne blev løftet op og stenen blive spise som have de været i en blyant spiser, de pegede mod ham alle samme. Lari så på ham. "Du skal ikke tage det personligt, men du irritere mig lidt for meget nu." Sagde hun og holdt øje med ham for at han ikke kom for tæt på igen, hun have ikke noget i mød mørket, da hun i lang tid have levet i det for at finde sig selv.

Han stod kort og bare gloede på hende, hendes 'tisse' joke var fuldstendig uforståelig, han fattede slet ikke hvad hun mente med det. Han trådte dog tilbage da hun skuppede ham og fik et lille fnis op men lod det hurtigt falme. Han lagde hovedet stille på skrå, og så roligt på de sten hun havde fået op i luften. Blikket blev pludseligt koldt som en krigers, og han rejste stille sit sværd så det pegede op af i en strakt arm. "arme dæmon" hviskede han, hvor han spændte ben musklerne hårdt op og med et sekundt var han over ved hende igen med sværdet lagt direkte mod hendes strube og blikket bordet i hende "ikke undervuder en elver som har trænet sin fysiske styrke.." sagde han koldt til hende "forresten, hvis du røre på dig eller de sten der, hugger jeg halsen over på dig" sagde han og fnes kort, "og pas nu på homonerne, du ser ud til at have det røde" sagde han nu ret drillende til hende og binkede til hende.
Han blev ved med at holde sværdet ved hendes strube "men hvem er du så?" spurgte han hende undrende og holdte formen stadigvæk så han til hver en tid kunne skære hendes strube over som var det papir, og blikket var stadigvæk hårdt, og bordende.

Lari have lukkede sine øjne i få ske. da hun mærkede hans svære på sin strube, hun kunne mærke at hun ikke have andre ud veje ind at gør som han sagde nu." du må undskylde at jeg troede jeg var stærkere ind dig og at jeg prøvede og gøre dig til en si." sagde hun og blinkede tilbage til ham. "Du tro du kan for mig til og snakke mens du truer mig for livet på denne måde, du skal vide at du kun har set det halve af hvad jeg kan." sagde hun og smilte drillede tilbage til ham da han snakkede om det røde i hendes øjne, hun kun mærke den skarpe klinge mod sin hals, hendes energi var ved og slippe op men hun kunne godt holde ud i lidt tid i nu. Lari så sit snit til at gør et forsøg mere for at undgår ham, hun slap sig tag i stenen der faldt ned og blive til normal sten igen og lå hulter til bulder i gyden hvorefter hun selv begynde at se ud som om hun var ved at smelte eller brænde op, men i sted forsvandt hun og kun kappen lå til der hvor hun have stået, noget sand blæste mellem hans ben og med et stod hun bag ham, hun havde lange skarpe negle der blev presset mod hans ryg og skarpe tænder hun kunne hugge i ham hvis hun ville og stor vinger der var klør på, hendes øjne var stadig røde mens de så på ham." Dæmon laver man ikke sjov med," hviskede hun hæst i hans øre, hun ville snart blive nød til at flyve eller finde noget og spise eller måske spise ham. ”Du er stærkere ind jeg troede så måske skulle jeg fortælle hvad jeg hedder til dig." sagde hun mens hun smilte, hendes dæmon form kostede ikke energi for hende men hendes evner gjorde så hun var ikke bang lige nu da hun ikke brugt dem mere. "Mit navn er Lucille, mere for du ikke og vide." sagde hun lidt efter.

Han så meget undrende på hende, han havde aldrig rigtig set en dæmon dø før, og han troede heller ikke helt på at hun var død, han havde jo ikke gjort noget ved hende endnu over hvoedet, knap nok rørt hende med sit sværd ud over ved hendes strube.
Han blev dog nået overrasket da hun pludselig dukkede op bag ham *oh jah, dæmoner har vel sådan nogle underlige krafter* tænkte han lidt. Han lukkede kort øjnene og kort knækkede nakken let, før han vendte blikket tilbage mod hende og samtidig aktiverede en af sine få krafter [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og smilte letter onskabsfuldt mod hende "er du sikker på jeg ikke får slået mere ud af dig din forbandede tøs?" spurgte han hende imens han nød sin dejlige aura's effekt og spændte let musklerne så han kunne se endnu mere skræmmende ud. "jeg tror du skal passe meget på hvad du gør lille ven" hvæsede han let af hende imens hans ansigt gik fra at være hånligt, til at være ret pist off, hånden blev hårdt knyttet om sværdets skafte. Han gjorde dog ikke andet end at se skræmmende ud for nu, han ville lige se hvordan effekten ville have på hende som dæmon, hun var jo lidt anderledes end de dyr han plejede at jage, men igen, hun var også en pige, så han kunne måske tage det til hans fordel.