Et patnerskab? hvad fanden jeg skla bruge det til? //Demon//

Sted :: Hjemme hos Ryan.
Omgivelser :: ca. 10 til 15 dæmoner. og hvad der ellers er i et hus.
Tid :: Lige blevet aften.
Vejr :: Det er langt fra et dejligt vejr, det er voldsomt og træer vælger m.m.
Hår :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
På :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Dette var Ryan's hjem eller det er det sådan set stadig, men hun bor bare ikke i det mere, hun er flyttet hen til en dæmonen, en dæmon som har sagt at hvis hun ikke gør hvad han siger går det ud over Ryan's søster som også er den eneste Ryan snakker pænt til.

Ryan havde valgt at bruge den fri hed hun nu havde tilbage på at finde ud af hvor meget blod hendes dæmoner har fundet, der var både menneske blod, dæmon blod men også skygge væsen blod, som er svær at finde, men det havde lykkes hende at få fadt i det, hen var selv meget glad for det hun havde fået, det lå omkring 20 liter blod på hendes bor inde på hendes soveværelse, hvor hun også havde sin seng, i hendes seng lå der en død mand som hun havde spist af for nogen timer siden, hun havde ikke tid til at få ligt væk får hun havde noget vigtiger at tage sig til.

Rundt omkring i hendes gamle hjem sad der dæmoner og snakkede om hvordan de skulle skaffe mere blod, andre stod og holdte vagt foran nogen helt særlige døre som kun Ryan havde adgang til, selvfølelig var der også 4 dæmoner som gik rundt og huset og en stærk dæmon som stod foran døren, selv for den bedste havde svært ved at komme ind i hendes hus uden at blive dræbt, så Ryan var i sikkerhed.

Ud over Ryan sad på sit værelse havde hun også smidt tøjet, nu havde hun et lyseblåt undertøj som en anden dæmon havde valgt til hende, ellers havde hun bare taget sort på som hun altid gør, hun havde også valgt at havde dit hår i en rød og sort farve, hvorfor viste hun ikke men sådan var det bare for hende.

// Hun får mere tøj på i løbet af emnet //

Ryan hørte lam ude fra hendes værelse, hun rystede på hovedet og slå imod boret så det bare gav genlyd i hele huset, de fleste dæmoner rystede på kroppen imens de holdte fast i den fremmede vampyr som var kommet ind i hendes hus uden at få lov.
Ryan raste sig hurtig at stolen bag hendes væltede imod i mod muren bag hende og det gav et stort hul som kostede meget for at få lavet igen, hun åbnede døren så den fløj op og ødelage hele dørkammen, hun gik men hårde skridt ned at tappen så man næsten prøvede at den ville falde sammen, da hun var kommet ned stod mange dæmoner og rystede over hele kroppen, der var en som var faldet sammen på gulvet af smerte, af smerte ved tanken om hvad hun kunne finde på at gøre ved dem, fordi der var kommet en ind i hende hus.
Ryan så rundt for at finde ud af hvad fanden der forgik i huset, hun så sine dæmoner rystede imod i holdte en vampyr i armende, Ryan smilede ondt i mens den lille kniv kom frem på hendes håndflader, hun gik stille og rolig hen til manden og skar en tynd snit i hans over arm og vider om til hans hals, hvor efter hun stak den ind i hans lår, "Forlad mit hus vampyr"hun vente ryggen til ham igen og gik hen til trappen, hun stoppede dov da en ung dæmon nok ikke mere end 14 år, sagde med en bange stemme, "han har dræbt din dørmand, uden nogen problemer" hvor efter hun gik væk igen med meget hurtig skridt, Ryan vente sine vrede lysegrønne øjne imod ham og sendte små is stykker imod vampyren, "Du skal død"

Ryan forstod ham virkelig ikke, hvor kendte han hende fra? var nogen af hendes dæmon gået bag hendes ryg? Ryan var vred både på sine dæmoner men også på denne vampyr som bare tror at han kan vælte ind i hendes hus og forlanger at hun snakker med ham? hvad fanden er det han ville hende, kan han ikke se hun virkelig ikke har tid til sådan nogen børnelege, hun rystede på hovedet da hendes dæmon faldt om på ryggen, isen forsvandt lige over dem og blev til vand hun kiggede med onde øjne imod vampyren, "Jeg dræber ingen af mine egen mænd" hun kiggede rundt of slå arme ud for at vise ham at alle stadig levede, måske var der end som havde fået lidt is ind i sig, men det var også det, det var ikke noget han kunne død af, hun vente igen ryggen til ham og nikkede lige frem, kan kunne godt se hvor gode hendes former var, og hendes perfekte røv som passede i alles hænder, alle kunne holde godt på den uden nogen problemer, hun smilede for dig selv og gik op af trappen så hendes ben og røv og vider op gik vidunderligt, de fleste væsner ville nok gå efter hende fordi hun så bare så godt ud, "Så føl med, gider virkelig ikke bruge min tid på at dræbe dig, og jeg ville heller ikke havde blod ud over det hele efter dig" hun sagde det koldt med meget bestemt.

Ryan kiggede på manden igen og kunne dufte af vampyrblod i hele rummet, hun så lige imod hans ansigt og glædet sig til at komme op på hendes værelse, der havde hun noget vampyr blod hun havdet fra en som hun skulle dræbe, hun smilede skævt og sagde stille, "Ja det gør vi, hvad skulle vi ellers sige" hun sagde det på en lidt mærkelig møde, for den var ikke kold men den var heller ikke blid den var bare mere ligeglad, hvis stemmen hovedet var noget, hun kiggede væk igen og svarede ham ikke på det næste han havde sagt, hun var stort set ligeglad med ham lige nu, har nu havde hun bare lyst til at drikke sig skæv i vampyr blod, hvorfor viste hun godt, det var fordi hun havde drukket det da hun var ung sammen med sine gamle venner som hun nu har slået ihjel, fordi de gjord hende til den hun er i dag, hun så det som deres skyld at de var dem som havde gjort hende ond, og ligeglad med alt, alt var deres skyld ingen andres.

"Ja de kender allerede mit navn eller det jeg bliver kaldt for" gad vide hvem som havde sagt hvad hun hedder, det kunne ikke være dem i byen for de viste ikke hun var tilbage, de viste ikke engang hvad hun hed, det var lidt mærkeligt at ham viste hvad hun hed, når det måtte hun spørger om sender, hun åbnede døren til sit arbejdsværelse/soveværelse, manden på sengen lå der stadig, hun rystede på hovedet og råbte ud i det helle at nogen skulle komme og tage manden væk, hun rystede på hovedet og gik hen til sit bor hvor poserne med blod stadig lå, hun kiggede på dem alle og smilede svagt de var der stadig alle sammen, hun løftede hovedet og så at stolen stadig lå inde i væggen, hun rystede på hovedet igen og vente kroppen imod manden og sagde med en rolig stemme, "De var hvem du skal lukke ind, og hvem som ikke skal i nærheden af mig"

Ryan vente blikket imod Damon med en blod pose i sine hænder, "HVad kan jeg sige det er det jeg må leve af" hun vente ryggen til ham igen og kastede posen hen til nogen andre som lå lidt væk fra sengen, hun gik hen til stolen og bukkede sig ned for at samle stolen på, da hun bukkede sig, kunne man se hendes smukke røv, mange mænd havde nok lyst til at tage hende nu hvor hun stod forover og havde ingen idé om hvad der skete bag hende, "Hør Damon, de prøver at passe på mig, af nogen årsager som du skal blande dig uden om"
Hun sagde det med en kold stemme, hun synes virkelig ikke at han skulle vide noget om Zero, og slet ikke nu hvor han bare kommer ind i hendes hus, hun kunne virkelig ikke lide ham og det kommer hun nok heller ikke til, hun kiggede ud i hendes kæmpe have og så hvordan regnen bare væltede ned i lange baner, hun så imod ham igen og sagde med en kold stemme, "du kan intet tilbyde mig Damon" det var jo rigtig hun havde hvad hun havde brug for ud over sin søster som stadig var hos Zero

Ryan kunne godt se på ham at han ikke helt kunne at der havde ligget en død mand i hendes seng, men hun var ligeglad med hvad hvad han synes, det var hende hjem og han skulle ikke komme her og bestemme hvad der skulle ligge i hendes seng og hvad der ikke skulle ligge i hendes seng, Ryan kunne bare virkelig ikke lige denne mand og det kunne han nok også se på hende at hun ikke kunne lide ham, "Ja Damon det mener jeg" hun havde ikke brug for noget, overhovedet intet som helst, ikke noget han kunne tilbyde hende.

Da hun havde samlet stolen så hun hvordan han kastede rundt med hendes blod poser og hun sagde med en kold stemme, "Jeg ville bede dig om at lade være med at tage de poser igen" hun lade sin hånd oven på buken af poser og så med kolde øjne ind i ham for at viste at hun mente det alvorligt, "De arbejder ikke sammen med dig, hvis jeg ikke gør det Damon forstå det nu" hun løftede hånden igen og vente ryggen til ham og gik hen til et skab for at tage en morgenkåbe på ud over sin halv nøgne krop, "Damon jeg har ikke brug for nogen som skaffer mig blod, jeg får det helt gratis" hun vente igen kroppen imod ham og sagde gik hel hen til ham og så ham lige ind i øjne, "Kom med noget beder Damon du har intet at tilbyde" hun vente igen ryggen til ham, så hendes lange røde hår ramte hans brystkasse.

// Hendes morgenkåbe :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Ryan så med store øjne på ham og sagde med en rolig stemme, "Hvorfor ville du så gerne havde dine mænd passer på mig? jeg er jo bare en kvinde som har magt" Hun forstod ikke hvorfor han gerne ville havde sine mænd i hendes nærhed, hun var jo bare en kvinde som havde magtet over en gruppe dæmoner, hun var en kvinde som var blevet udnytter altså hvad mere kunne der ske hende, ud over at hendes smukke hals var i to dele og ikke i en del, "Ville jeg gerne tro på Damon, men jeg ser ingen grund til de skal gøre det" hun flyttede sig væk fra ham og lade sig på sengen, eller hun lade sig på maven så hendes røv kom til syne igen, hun gjord ikke rigtig noget ud af det, for hun var stort set ligeglad, hun var glad for sin krop, hun var glad for sig selv, hun synes selv hun var perfekt, hun så hen på Damon "Hvad ville du gøre hvis jeg sagde nej Damon? og hvad ville gøre hvis jeg sagde ja?" hun lade hovedet ned imod sine mange puder og ventede på et svar.

Ryan kiggede op på ham igen, "Damon du siger det bare på en anden møde, du ville havde at jeg arbejder for dig, imens dine mænd passer på mig" hun havde jo redt, Damon ville havde at hun arbejdede for ham men hendes eneste problem var at hun allerede arbejdede for Zero, og det ville han nok også komme til at gøre hvis han forsatte, hun hørte ham grine og rystede på hovedet, hvorfor kunne han grine af det? ingen ville komme her ind når hun først havde sagt det til Zero, "Damon jeg mener det virkelig ingen kan komme her ind når du går igen" hun så på ham med lidt kolde øjne som hun altid gøre, det var ikke fordi hun ville være kold over for ham, det var bare sådan hun var, kold, "Damon jeg kommer ikke til at fortryde noget? jeg er allerede i et partnerskab, med en dæmon som er langt stærkere end dig og dine mænd tilsammen" hun satte sig på så hendes hoved var omkring hans mave, hun kiggede lige ind i den uden at tænke over hvor tæt på hun var for at ramme ham.

Ryan så på ham igen,"Damon mine dæmoner arbejder kun sammen med dem som jeg arbejder sammen med" hun var kold overfor ham, Ryan så godt at han prøvede at holde smilet på sine læber hun var også en af det personer som aldrig smilede, men hvis hun gjord det var det bare et koldt og ondt smil, "Jeg gjord ikke Damon, du må lærer at nogen i denne verden ikke kan arbejde sammen med dig" hun kiggede koldt ind i hans mave og synes at vampyr dufte var noget af det bedste i verden, eller vampyr blod var noget af det bedste i verden hun kiggede op på han så han havde et perfekt udsyn til hendes store bryster, hun smilede ondt til ham og sagde med en lev stemme, "Og hvis jeg kan, hvad fanden ville de så gøre ved det?" hun raste sig på, så hun ramte ham på vejen op, hun stod nogen få millimeter fra hans og lade sit hovedet lidt på skrå, "Damon hvis du skal arbejde sammen med mig, skal du arbejde for Zero"

Ryan forstod ikke hvorfor denne mand ikke bare opgav, kunne han ikke se på hende hun virkelig ikke gad sådan noget lige i aften, hun tænkte lidt på hvad hun kunne gøre for at udsætte det til næste morgen, måske ville han ikke blive helt så glad for idéen om at vente til i morgen, men på den anden side var det jo Ryan som bestemte, så han kunne vel ikke sige noget til hendes valg, "Tager jeg som en ting, Damon" hvorfor kaldte han hende for kære, det var ikke helt normalt for hende, så det gav hende et lille sæt inden i, at en mand som ham kaldte hende for kære, i Ryan's øjne var ordet kære noget man skrev i et brav eller noget man sagde til sin kone eller mand, "Jeg tager det stadig som en ting Damon" hun mærkede hans hånd ned igennem hendes lange hår, det gav hendes dov kun et lille chok, hvad var han ude på? nu var han sød ved hende? legede han bare med hende eller hvad skete der for ham, "Kan du ikke hvis jeg tager den fra dig Damon" et lille grin kom fra hendes smukke læber, hun mærkede nu hans hånd imod sin kind, hun rystede lidt af det, men ikke sådan at Damon kunne mærke det, hun fik bar synet af din helt gamle herre som havde lukkede hende inde i nogen så, han havde også gjort det samme med sin hånd, "Det jo noget du selv har sagt Damon" hans hoved var helt tæt på hende, og hun overvejede lidt hvad hun skulle gøre?

Nyt tøj :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Ryan rystede på hovedet, nu gad hun ikke være den søde pige længer, hun raste sig op fra sengen og gik hen til stolen, hun så med kolde øjne rundt i hele lokalet, hun nikkede is koldt til Damon og sagde med en halv kold stemme, som var hendes mest normale stemme, "Damon vær sød at åbne døren, nu var du står er tættest på den" hun kiggede væk igen og træk en skuffe ud og tog det blod som stadig lå på boret og lade det meste af blodet ned i og lukkede den stille efter sig, hun kiggede op igen og rystede igen på hovedet og raste sig igen og gik hen og åbnede et skab hvor der var noget tøj til hende, hun kiggede lidt på det og valgte så et sæt som hun ikke så tit havde brugt, hun tog det stille op og vente hovedet imod Damon igen, "Nej behold den bare for dig selv Damon hun kiggede på Damon med kolde øjne og sagde så igen, "Sagde jeg også og se hvad der er sket med mig, og arbejder for Zero Bang." hun snakkede med en mere alvorlig stemme end hun havde gjort de andre gange.

Ryan smilede til hende, hun synes det var meget sjovt at lave sit humør om, selv om det ikke var hendes humør hun lavede om det var mere hendes personlighed hun byttede ud med den anden, hun ellers havde brugt det meste af aften, hun kiggede på Damon med rolige øjne og nikkede kort til ham, "Hvor er du altså sjov Damon, men nej jeg er bare som jeg er, som du selv siger det ende øjeblik ser det ud som om jeg ønsker dig selv jeg ikke ville rører dig, og det næsten ser det ud som om jeg hader dig over alt på jorden, jeg er bare sværd at finde rundt i, men skal kende mig før man ved hvordan jeg er" hun viste godt at hun var meget værd at finde rundt i, men der var også kun to i hele verden som kendte hende fuldt ud og det var Fatih og Zero, Fatih som var hendes halv søster og Zero som var hendes herre, Ryan gys ved tanken om hvordan Zero lærte hende at kende, i hendes øjne var det den værste møde at lærer en på, så hun var meget glad for at Damon skulle kæmpe sig vejen frem, så det ikke gik lige så hurtig som Zero.

"Jeg havde intet valg Damon, jeg blev nød til at arbejde for ham, selv om jeg heller ønsker at tilbringe min tid sammen med min datter Sammi" hun kiggede trist på ham.