You better not touch me ~ Duncan.

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
S: Gaderne i Angerforge
O: tyve osv.
V: Solen er lige gået ned, himlen er fri og stjerner lyser elegant på himlen.
T: Lige efter solnedgang.

Kjolen sad tæt om hendes slanke krop, mens hun passerede de tiggere der sad på gaden.
Over hende var der en skygge, der dækkede hende hvorend hun gik. Vingeslag lød, men ingen fugle var i nærheden.
En kvinde tog fat i hendes nederste del af kjolen, og rev til, for at bede om almisser.
Hun ville sparke hende væk, men ville ikke risikerer at hendes kjole blev ødelagt.
''Slip, eller du vil fortryde det.'' sagde hun, inden hun så koldt på tiggeren, der slap hurtigt.

Det var længe siden, at hun havde bevæget sig så langt væk fra Seans hjem.
Hun var utryg og skælvede svagt hver gang noget bevægede sig. Mareridtet om at Duncan ville komme og hente hende... Det ødelagde så meget.
Men hun havde endelig fået samlet nok penge til at betale ham tilbage, det dobbelt af hvad hun lånte.

Hun stoppede op, og trak vejret dybt. Duften af råd og lig var så... velkendt. Nærmest behagelig for hende.
Hun lukkede øjnene, stod helt stille og slappede af.

på: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Duncan havde gået lidt i sin egen verden. han var blevet kaldt ud til en af hans stamkunder som havde brug for en ny slave, og det havde taget tid til sidst, men til sidst fik han dog solgt hele to slaver og noget narkotika. Han kom pludselig tilbage til virkeligheden omkring sig da en hvid blond kvinde foran ham fangede hans opmærksomhed. et smil gled over hans læber, og hans øjne blev mørke og intense. Hurtigt kom han hen til tiggere og stak et lille pengebundt i hånden på kvinden så hun gav slip på den blonde kvindes kjole"Skal man til fest uden en ledsager?"hans dybe ru stemme var lav og hans læber var lige ved hendes øre. han havde accepteret at hun var stukket af og nu tilbage betalte med rentes renter. Man kunne se på den blonde kvinde at han havde kastet sine ord ind foran hende nærmest, hun lignede en der skulle til at hvæsse af tiggeren i hvert fald.

Hun stirrede kort på Duncan, som om han havde slået hende.
Så bakkede hun et skridt baglæns, og bed sammen. Han skulle ikke i nærheden sf hende, på noget tidspunkt!!
Hun blottede ikke tænder, udelukkende fordi hun vidste at hvis han ville hende ondt skulle det nok ske.
"Fest? Nej. Date." Sagde hun bare, inden hun prøvede at se forbi ham - var han alene?
Hun var fristet til bare at stikke af, men hun skyldte ham penge - penge hun havde.
Hun så kort på ham, inden hun bed sammen. Hvad ville han med hende? Hvad lavede han overhovedet der?!

Et skævt smil gled over hans ansigt"De er vel ikke bange for mig Neph?"spurgte han drillende. han betragtede hende roligt og rystede så på hovedet" Er du bange for mig? du ved jo godt jeg sagde i orden med at du betalte af på renters rente, ellers ville jeg have hentet dig for længst"hans ord var silkebløde men bestemte, hvor end i denne verden hun så havde været havde han hentet hende hvis ikke de havde lavet denne aftale.
Han lagde en arm tæt og stramt om hende så hun ikke kunne smutte og roligt begyndte han at gå ned af gaden med hende, hvis hun da ikke gjorde oprør"Og hvor vil din date finde sted? jeg ser jeg hellere må følge dig godt på vej så du ikke bliver overfaldet af flere tiggere"hans stemme var utrolig drillende og sikkert også provokerende, men han morede sig over hende, fandt det sjovt hun var bange for ham. Hun havde jo ingen grund til at være bange for ham, han kunne ikke se grunden til at gøre hende ondt. I hvert fald ikke lige nu, men hvis hun gjorde noget der gjorde ham vred så ville hun nok kome hen over knæet og mere end det."så hvordan har du det kære Neph?"spurgte han drillende, man kunne tydeligt høre han morede sig.

Hun så vredt på ham, inden hun rev sig fri fra ham.
''Lad være med at røre mig.'' sagde hun kort, koldt.
Hun stirrede på ham, som om han bare... skulle holde sig væk. Hun ville ikke have noget med ham at gøre, hun ville leve det liv hun havde fået med Sean og Elyas.
Hun ville blotte tænder i en hvæsen men lod være.
''Og lad være med at kalde mig det!'' hun lød skinger af ren arrighed. Hun var ikke længere Nephthys.
Hun ville slå ham, hun ville tæske ham for alt det han havde forvoldt hende, men hun lod være. Hun forholdte sig rank, som havde hun været en dronning. Overlegen.
Over hende lød den svage basken med vinger, men ingen fjer. En skygge der lignede en djævel, dog uskarp, hang over hende i luften. En drage, kun en unge, men en drage. Og ved brugen af ét ord, kunne den brænde ham levende.
''Mr. Ravenholt, jeg er kun interesseret i at betale det jeg skylder. Så hold fingrene for Dem selv. Ellers er det sidste gang du vil have fingre.'' sagde hun, kort, koldt. Hun stolede ikke længere på dæmoner.

han kiggede drillende på hende, han så hende ikke som en trussel."jamen hvem er du så kære? hvis jeg ikke må kalde dig Nephtys?"spurgte han roligt og kiggede på hende med de grå øjne der så helt mørke ud, intense og drillesyge.
"du skal da ikke være så fornærmet, det var ikke mig der i første omgang lånte penge og ikke betalte tilbage, du stak endda af, og jeg var så gavmild at lade dig slippe og bare betale af i stedet for at finde dig og enten tage dig som slave eller dræbe dig" hans stemme var mørk og ulmende. man kunne høre den ulmende torden der lå i den, som om han var vred, men hans blik var stadig drillesyg"du kan ikke sige vi ikke havde det sjovt"sagde han provokerende og med et skævt lidt flabet smil, men stadig med en slags venlighed i sig.
Han betragtede roligt hendes arrighed og smilede lidt over det da hun rankede sig, han lod hende føle sig så overlegen som hun nu ville, men en lille rullen med øjnene kunne han ikke undgå med det skæve smil stadig på læberne.
"Er du sikker på at du vil have mig til at holde fingrene fra dig?"han spurgte med en lav drillende stemme men med et neutralt ikke læseligt ansigts udtryk. Han lod blikket glide ned over hendes kjole og et lille smil, sikkert en smule perverst formede sig på hans læber"det er en meget smuk kjole"

Hun tog en pose frem, og skubbede hårdt ind i hans brystkasse.
''Jeg stak af. Du gav mig intet.'' sagde hun koldt.
''jeg skylder dig intet. Ikke længere.'' sagde hun inden hun vendte ham ryggen.
En smuk kjole, såmænd nok. Hun sukkede.
''Hør her, du er en mand jeg ikke after at snakke med. Du er en mand, jeg ikke vil have kontakt med. Du ødelagde alt for mig. Hold dig fra mig!'' hun gik hurtigere, denne gang, uden at se sig tilbage. Hun ville være i fred. Raseriet ulmede i hende.

/kort, sorry. Orkede ikke lige at beskrive hele hendes sure optrin //

han smilede over hende"du bad ikke om noget"svarede han roligt. Han fik en ide.
"du slipper for mig engang for alle hvis du sover med mig i nat, jeg udskriver al din gæld og jeg lover at lade dig være for evigt, selv hvis jeg ser dig på gaden skal jeg nok vende om eller gå forbi dig og lade som ingenting"han sagde det roligt med et mørkt blik. han greb fat i hendes arm og trak hende tæt på men ikke ind til sig, han havde lært kvinder ikke skulle få nærheden de skulle tage den og skulle man gengælde den. endnu engang gled hans blik ned over hendes kjole og et lille smil gled over hans læber"jeg vil meget gerne klæde dig af, denne kjole er fangende."han sagde det lavt og drillende, men hvad havde hun regnet med når hun vandrede rundt i sådan en mundering på åben gade. Han havde fuldstændig ignoreret hendes ord, hendes temperament havde faktisk tændt ham en smule, kvinder der kunne give fra sig var langt sjovere end de små generte intet sigende nogle.

Hun så væk. Man kunne næsten se hendes indre kamp.
Hvad skulle hun gøre? Have sex med ham, til gengæld for hendes komplette frihed.
Hun havde pengene til at købe sig fri, men... Ville hun egentlig af med de penge? Hun havde tjent dem selv, så...
''Én nat. Hverken mere eller mindre.'' sagde hun og så direkte hårdt på ham.
Hun var giftig, ingen tvivl. En hudorm der ventede på at slå til. Hun vidste at hun ikke ville lade ham gøre hende fortræd.
''Men jeg er nødt til at give en besked om hvor jeg er først.'' Sagde hun, inden hun lavede en lav fløjten, og en sort drage på størrelse med en stor hund satte sig foran hende, og så advarende på Duncan.
''Hey boy... Jeg er hos ham her i nat. Smut hjem til Sean.'' sagde hun og aede dragen over hovedet. Den så på hende, bedende.
''Niks, smut så.'' sagde hun og dragen bakkede lidt og lettede med et hårdt ryk.

Han blik var roligt imens han betragtede hende, han havde jo intet at miste ved et afslag udover at han kunne dukke op igen og irretere hende så længe hun stadig skyldte ham penge.
Han smilede skævt over hende da hun accepterede"har jeg bedt om mere?"spurgte han med et skuldertræk. Han rystede let på hovedet over hende"Neph, jeg har ikke tænkt mig at gøre dig fortræd"hans stemme var rolig men drillende"Kun mine slaver ligger jeg hånd på når de ikke gør som jeg beder om, eller mine elskerinder når de er uartige, men ellers ikke, det burde du jo vide."hans stemme var drillende, selvfølgelig kunne han finde på at gøre en kvinde fortræd, men der skulle meget til, han så dem som svage.
Han betragtede roligt dragen og blinkede til den da den kiggede advarende på ham. En latter løb lavt og kort over hans læber inden han vendte sig om og roligt begyndte at gå op af bjerget, op mod den del af byen hvor han boede, han regnede med at hun ville følge med, hvis ikke, ja det ville så være hendes problem så ville hun stadig skylde ham penge.