Look all you want, but don't touch -Dominic-

Nætterne var blevet alt for lange for tiden og ikke mindst farligere. Stella kæmpede hverdag for at hun kunne se den næste sol stå op - og hun gjorde det med glæde. Denne aften var bloddæmonen kommet for et bagholds angreb i den by hun faktisk boede ikke - det var ikke altid at voldsomme angreb skete lige her. Men den dag skulle vel komme som alle andre ikke sandt? Den unge pige var klædt i en sort nederdel og en hvid lidt luftig bluse - samt var det lysebrune hår sat i en stram fletning nedover hendes ene skulder. Med buen på spænd som hun havde fremmanet ud af ingenting, var hun i stand til at ramme den ene af de mange mænd, hvorefter hun med hurtige reflekser kunne bevæge sig afsted ned i hug og snurre rundt uden så meget som at miste balancen - hver eneste sving der kom med sig havde hun affyret en pil. God med våben var hun - specielt meget i hvert fald. Hun havde lært kampteknik af en af de bedste. Stella var elegant og se på, hver eneste af hendes bevægelser var nøje og præcise næsten som om, at hun havde det hele under kontrol - hvilket hun langtfra havde. Buen forsvandt og blev ersattet med knive. Alle pile der overhovedet var blevet sendt igennem luften var også væk. Man måtte jo erstatte sine våben - så det ikke blev for gennemskueligt jo? Derpå gav hun sig til at kaste knive afsted igennem den tyndeluft. Flere af hendes angribere måtte dø i hendes forsvar, men hun mistede energi hurtigere og hurtigere. Alle hendes instinkter var lige nu på hendes overlevelse - samt selvrespekt. Hvis hun tabte en kamp ville hun ikke have det godt med sig selv - ikke før hun så vandt igen, men hvis detvar døden man spillede med - så var detom at spille sine sine kort ud rigtigt jo. Stella var udentvivl forsigtig selvom, at hun var så spontan som hun kunne blive.

Til sidst stod hun alene tilbage - helt forpustet. Hendes åndedrag var tunge og udmattende. Et par sår var der og lidt skidt på hendes knæ var der da også - plus et par mindre skader, men det betød ikke noget. Energien fra hendes evne havde trukket meget kræft ud af hende samt bare den fysiske bevægelse. Og til sidst - så ja. Faldt hun bare om på stedet af udmattelse. Hun havde givet sig virkelig hundrede procent for at slippe for de 10, hvis ikke flere mænd der havde jagtet hende i den kolde nat. Det var ikke sundt bare at falde sammen næsten inde på en fremmeds grund, men lige nu - ja så kunne hun jo ikke rigtig gøre noget ved det.

[Håber det er fint ]